Forskningen i samfundet – Peter Nedergaard Dagsorden: 1. Humboldt-modellen 2. Øget forskningsstyring 3. Oplysningstanken og kritikken heraf 4. Er samfundsforskeren teknokrat eller intellektuel?

Samfundsforskning og samfundsudvikling – de undersøgte relationer Samfundsforskning Samfundsudvikling Samfundsforskning

Frem mod Humboldt-modellen Frigørelsesproces siden renæssancen Bruno, Galilei, Videnskabelige selskaber 1700-tallets rationalistiske og empiristiske oplysningsfilosofi Oplysning: værdi i sig selv + kritisk potentiale

Humboldt-modellen Udvikledes i Preussen i begyndelsen af 1800-tallet To principper: Lehrfreiheit = forske, undervise, publicere, som man vil Lehrnfreiheit = frit at tilrettelægge studierne

Akademisk frihed Forskningsfrihed = emner, teorier, metoder, publiceringsformer osv. Lehrfreiheit = var tidligere tæt på idealet, nu længere væk Lehrnfreiheit = altid været begrænset af krav til uddannelserne

Robert Mertons model for videnskabens organisering – et ideal: CODUS: C: Communism = viden er fælles ejendom – offentliggøres (men: patenter ?) U: Universalism = vurderingskriterier er uafhængige af køn, hudfarve, religion osv (men: kvotering ?) D: Dis-interestness = alene forskning for sandhed og ikke personlige interesser = positivistiske kriterium (men: ekstern finansiering ?) OS: Organised Scepticism = kritsik åbenhed = kritisk rationalitet = anerkendelsesregime

Forskningsfrihed i Danmark Altid en frihed med begrænsninger Magtforhold, ressourcer, ideologi, etik osv. 1.frihed til at stille spørgsmål 2.frihed til at vælge forskningsmetode 3.frihed til at fremlægge hypoteser, resultater og ræsonnementer

Undervisningsfrihed i Danmark 1.Har altid været med begrænsninger, da ministeriet bestemmer uddannelsernes indhold og form i efter universitetets forslag 2.Der er også krav fra praksis og arbejdsmarkedet 3.Aftagerpaneler

Forskningens nye samfundsrolle 1.Forskningen er blevet parameter for konkurrencen mellem lande (Barcelona- kriterier) 2.Er sket trinvis siden anden verdenskrig (Manhattan-projektet) 3.Sputnik-chokket i Nye vækstteorier med fokus på F & U 5.Den asiatiske udfordring

Styringen af forskningen i Danmark 1.Basismidler 2.Eksterne midler: Tildeling efter samfundsrelevans og nytte Stigende andel af eksterne midler Pengeregime i stedet for anerkendelsesregime Kommer publiceringsfriheden i fare?

Universitetsledelsen i Danmark 1.Indtil 1970 – de gode gamle dage – ”professorvældet” – høj faglighed? 2.Studenteroprøret – valgte organer – fagligheden falder? 3.Gradvis siden 1990’erne – eksterne bestyrelser og ansatte ledere - signaler udefra, undgå indavl og new public management

Samfundsvidenskabernes oplysning 1.Kant: Oplysning = Menneskets frigørelse i subjektiv, bevidsthedsmæssig forstand 2.Hume, Smith: Oplysning er objektiv frigørelse fra ydre tvang. Nytteperspektivet.

Kritikken af oplysningstanken 1.Er oplysningen en samfundsopløsende kraft? 2.Den konservative reaktion: Burke, religion, tradition, nation 3.Popper: Entydig accept af bestemte teorier er overmod. Mere ydmyghed. 4.Frankfurterskolen: Oplysningens dialektik. Oplysningen tager magten fra mennesket med sin formålsfunktionalitet

Samfundsforskeren som teknokrat 1.Machiavelli – den første spin-doktor – rationel mål- middeltænkning 2.Bacon - ”Viden er magt” 3.Smith – industriel arbejdsdeling via frihandel 4.Saint-Simon, Comte, Marx, Engels: videnskabelig elite bør styre 5.Veblen: alliance mellem arbejdere og teknokrater = fremskridt 6.I dag: Teknokrati = ”kolde hænder”

Instrumentalismen i samfundsvidenskaben 1.Forudsætter realisme både ontologisk og erkendelsesteoretisk 2.Muligt at finde relativt mange kausale lovmæssigheder 3.Rollefordeling mellem politikere/borgere = målsætninger 4.Og forskere = midler 5.Udbredt synspunkt i samfundet. Men ikke hos forskerne selv.

Samfundsforskeren som intellektuel 1.Uafhængighed. Frembringer symboler, modeller, standarder 2.Fransk tradition herfor: Zola, Durkheim, Sartre, Foucault 3.Åben offentlighed 4.Tilgængelige kommunikationslinjer 5.Engageret intellektuel versus neutralitet