Udsatte unge på vej i uddannelsessystemet v. Mette Pless, kandidatstipendiat Center for Ungdomsforsknings medlemskonference 31. Marts 2008
Generelle konklusioner fra ’Unge på vej mod ungdomsuddannelserne’ Overgangen til ungdomsudd. fungerer fint for langt de fleste unge. Hovedparten af de unge er glade for at gå i skole! De unges trivsel på ungdomsuddannelserne hænger tæt sammen med deres skoletrivsel i folkeskolen! Udsatte unge, oplever, at have få reelle valgmuligheder efter 9. klasse Kun en meget lille gruppe (3%) går ikke direkte videre efter 9. klasse. Til gengæld oplever denne gruppe, overgangen som særligt vanskelig => polarisering i uddannelsessystemet
Kilde: Ugebrevet A4,
Uddannelsesdiskurser: Uddannelsesvalget er den unges eget (frie) valg Men… Det er også nødvendigt at uddanne sig, hvis man vil klare sig Man skal også finde noget man interesserer sig for Uddannelsesvalget skal også være ’realistisk’ (ifht arbejdsmarkedets behov – og ifht egne evner mm.) Uddannelsesvalget skal træffes tidligt, så man undgår ’spildtid’ => Tidlig afklaring er også vigtigt
Foreløbige analyser: 2 case-historier Katrine: Kæreste, fast arbejde og egen lejlighed – men ikke moden nok til uddannelse! Sjanne: ’Bare man er i gang’ – uddannelse som det eneste legitime valg
Dilemmaer ifht disse unges uddannelsesstrategier Ansvarsfuldhed/modenhed kommer til udtryk på arbejdet – men ikke i ifht uddannelse. Uddannelse opleves som nødvendigt. Men kombineres med modstand/uvilje mod ’skole’. Usikkerhed og tvivl omkring uddannelsesvalget. Interesse og det rigtige valg, opstår først i mødet med arbejdslivet og succesoplevelser. Det handler om at finde en uddannelse, der ’lige er mig’ – men også angst for, at vælge forkert.
Udfordringer for uddannelsessystemet ifht 95% målsætningen Er det ok, at nogle unge går direkte i arbejde efter folkeskolen? Eller skal de direkte i uddannelse? Er feks. Katrine en af de unge med særligt behov for vejledning? Hvordan kan disse unge fastholdes i uddannelse??