Kursus i analyse af projekter med ren energi Analyse af udledning af drivhusgas med RETScreen ® software © Minister for naturlige ressourcer Canada 2001.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Projekt analyse af vindkraft
Advertisements

DANSK INDUSTRI KONFERENCE
Introduktion af analyse af projekter med ren energi © Minister for naturlige ressourcer Canada 2001 – “Analyse af projekter med ren energi” er et.
Biomasse fjernvarme anlæg, Sverige
Dansk lov om luftfartskvoter  I løbet af 12 måneder fra ikrafttrædelse af direktivet.  Direktiv om luftfartskvoter er et ændringsdirektiv til det gældende.
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
CO2-reduktioner gennem energibesparelser i erhvervslivet Christian Stege, Energistyrelsen IDA Energi den 26. januar 2010.
Kursus i analyse af projekter med ren energi
Passiv solvarme i et hjem, Frankrig
Klima og bæredygtighed
Jørgen Birk Mortensen Samfundsøkonomiske perspektiver på energiinvesteringer i byggeri og renoveringer. Oplæg ved Gate21 konference den 31. august 2010.
Analyse af jord varme pumpe projekter
Kursus i analyse af projekter med ren energi
Det er over 20% af vores totale udledning af drivhusgasser
UDGANGSPUNKT 6. Februar Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Digitalisering og medialisering
Landbrug og fødevarer Vand Klima Global opvarmning Landbrug i DK og EU
Kursus i analyse af projekter med ren energi
Kapacitets- og driftsændringer med effekt på kvotetildelingen
Medialisering og organisationsudvikling Taarnby,
Det danske CO2 Kvoteregister Infomøde om luftfartskvoter 30. oktober 2008 Karim Arfaoui.
Kursus i analyse af projekter med ren energi RETScreen ® software til analyse af projekter med ren energi © Minister for naturlige ressourcer Canada 2001.
Kursus i analyse af projekter med ren energi
Intelligent energi – intelligente markedsmuligheder
Klimaændringer – kort version
Forskning i affald og ressourcer
Og andre klimafænomener
Klimaændringer og udledning af drivhusgasser
Overvågning, rapportering og verifikation af luftfartens CO 2 - udledninger Kirsten L. Erichsen Energistyrelsen.
Berlingske Avistryk A/S Kan vi bruge Klimakompasset til navigation i vores verden? 28 april 2010 John Lundsgaard HSEQ-chef Berlingske Avistryk.
Klimaplan 2025 Favrskov Kommune
Omkostningseffektiv klimapolitik - nogle hovedprincipper Jørgen Elmeskov OECD.
DI's syn på forslag til beslutning om national byrdefordeling for sektorer uden for ETS.
Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.
Beregn din klimapåvirkning Klimakompasset.
Baggrunden for en ny international aftale EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009 Klimaforandringerne.
Det danske CO2 Kvoteregister Infomøde med luftfartsoperatører 20. marts 2009 Karim Arfaoui.
AffaldVarme Aarhus Aarhus Katedralskole Kan du holde varmen? Samarbejde mellem AffaldVarme Aarhus og Aarhus Katedralskole.
Tværfaglig undervisning
Energiraffinaderiet - rygraden i fremtidens energisystem IDA den 12. juni 2006 Flemming Nissen Udviklingschef i Elsam.
Udvikling af bio-energi i Irland Pieter D. Kofman Senior konsulent Danish Forestry Extension.
Fremtidige tiltag til reduktion af DHG fra landbruget Ulla Blatt Bendtsen, Funktionsleder, Miljøstyrelsen Klimaændringer og CO2-målenes betydning for fremtidens.
Afgørende videnskabelige beviser EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009 Klimaforandringerne.
Udledninger og råderum
Hvordan påvirker gylleseparation risikoen for udledning af drivhusgasser? Søren O. Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Sven.
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Overvågning, verifikation og rapportering af luftfartens CO 2 - udledninger Kirsten L. Erichsen Energistyrelsen.
Energi og miljø - hvordan får vi mest for pengene? Plantekongres Herning 2007 Henrik Wenzel Danmarks Tekniske Universitet Institut for Produktion og Ledelse,
Kursus i analyse af projekter med ren energi Oversigt over præsentationsmodulet © Minister for naturlige ressourcer Canada 2001 – Foto : Nordex Gmbh.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
Problemstilling hvordan? Den daglige undervisning! Prøven!
Tekniske muligheder for grønnere opvarmning v. Jørgen K. Nielsen Individuel opvarmning i områder uden kollektiv varmeforsyning 23. marts 2015.
Technical University of Denmark FN's Klimapanel IPCC Kirsten Halsnæs.
En skabelon for beslutningstagere (du kan bruge denne PPT og tilpasse den efter dine egne behov) Dato, forfatter, emne/tema mv. "Østersøregionens udfordringer.
Bæredygtige forbrugs- og produktionsformer
Hvad er benchmarking Benchmarking betegner et forbillede, som udgør udgangspunktet for bedømmelsen af en præstation i en eller anden henseende. Benchmarking.
Figurer og tabeller fra analysen
Vindmølleenergi.
Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget
Energibesparelser ved indregulering af varmeforsyningen
Responsible Energy 2016 John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 1.
Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget
Selvstyrets klimaarbejde 2009
Global opvarmning – hvad rager det os ?.
UPGRADE `15 Renovering af det industrialiserede byggeri
Emne: Produktion (med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget)
Klimapolitik: Kommer den bilbranchen ved?
Brugernes praksis – betyder det noget for indeklimaet?
Præsentationens transcript:

Kursus i analyse af projekter med ren energi Analyse af udledning af drivhusgas med RETScreen ® software © Minister for naturlige ressourcer Canada 2001 – Foto: Environment Canada

Formål Præsentere en metode til beregning af reduktion af udledning af drivhusgasser Præsentere en metode til beregning af reduktion af udledning af drivhusgasser Demonstrere RETScreen ® analysemodel til reduktion af udledning af drivhusgasser Demonstrere RETScreen ® analysemodel til reduktion af udledning af drivhusgasser © Minister for naturlige ressourcer Canada 2001 – 2005.

Hvad skal beregnes? Årlig reduktion i udledning af drivhusgasser Årlig reduktion i udledning af drivhusgasser  Referenceprojekt (typisk konventionel teknologi) kontra foreslået projekt (ren energiteknologi)  Enheder: tons CO 2 pr. år  CH 4 - og N 2 O-udledning konverteret til tilsvarende CO 2 – udledning set i relation til den globale opvarmning © Minister for naturlige ressourcer Canada 2001 – 2005.

Hvordan beregnes det? © Minister for naturlige ressourcer Canada 2001 – RETScreen ® tilpasser den årlige reduktion for at tage højde for tab ved transmission og distribution og transaktionsgebyrer for drivhusgaskreditter (Version 3.0 eller nyere) RETScreen ® tilpasser den årlige reduktion for at tage højde for tab ved transmission og distribution og transaktionsgebyrer for drivhusgaskreditter (Version 3.0 eller nyere) Årlig reduktion i udledning af drivhusgasser (t CO 2 ) Reference- projekt Faktor for drivhusgas- udledning (t CO 2 /MWh) Foreslået projekt Faktor for drivhusgasudledning (t CO 2 /MWh) Anvendelse Årlig mængde leveret energi (MWh) - = x

RETScreen ® analysemodel til reduktion af udledning af drivhusgasser Standardiseret metode udviklet af NRCan i samarbejde med FNs miljøprogram (UNEP), UNEP RISØ Centre on Energy, Climate and Sustainable Development (URC) og Verdensbankens Prototype Carbon Fund (PCF) Standardiseret metode udviklet af NRCan i samarbejde med FNs miljøprogram (UNEP), UNEP RISØ Centre on Energy, Climate and Sustainable Development (URC) og Verdensbankens Prototype Carbon Fund (PCF) Valideret af eksperter fra regeringen og industrien Valideret af eksperter fra regeringen og industrien © Minister for naturlige ressourcer Canada 2001 – 2005.

Analysetype Standardanalyse: RETScreen ® anvender automatisk IPCC og industrielle standardværdier for: Standardanalyse: RETScreen ® anvender automatisk IPCC og industrielle standardværdier for:  CO 2 -ækvivalensfaktorer for CH 4 og N 2 O  CO 2 -, CH 4 -, og N 2 O-udledninger for almindeligt brændsel  Effektivitet ved omdannelse af brændsel til varme og el Kundeanalyse: brugeren angiver disse værdier Kundeanalyse: brugeren angiver disse værdier Brugerdefineret analyse: bruger indsætter faktorer for udledning af drivhusgasser direkte (Version 3.0 eller nyere) Brugerdefineret analyse: bruger indsætter faktorer for udledning af drivhusgasser direkte (Version 3.0 eller nyere)  Angiver ikke effektivitet for brændsel og omdannelse © Minister for naturlige ressourcer Canada 2001 – 2005.

Definerer baseline Forskellige baselines for beregninger af udledning af drivhusgasser: Forskellige baselines for beregninger af udledning af drivhusgasser:  Historisk statisk baseline (al eksisterende udviklende kapacitet)  Historisk statisk baseline baseret på seneste udvikling  Fremtidig statisk baseline baseret på udviklingsplaner  Fremtidig marginal dynamisk baseline  Andre RETScreen ® tillader en ændring af baseline gennem projektets forløb (Version 3.0 eller nyere) RETScreen ® tillader en ændring af baseline gennem projektets forløb (Version 3.0 eller nyere) Kan baseres på internationale, nationale eller subnationale områder Kan baseres på internationale, nationale eller subnationale områder Stadig under forhandling via Kyoto-aftalen Stadig under forhandling via Kyoto-aftalen Bruger skal være i stand til at forsvare valget af baseline og må ikke overvurdere reduktionen i udledning Bruger skal være i stand til at forsvare valget af baseline og må ikke overvurdere reduktionen i udledning © Minister for naturlige ressourcer Canada 2001 – 2005.

RETScreen ® understøtter Kyoto- aftalens CDM- og JI-projekter Clean Development Mechanism (CDM)-projekter: (mekanisme for bæredygtig udvikling) Clean Development Mechanism (CDM)-projekter: (mekanisme for bæredygtig udvikling)  Industrilande eller virksomheder, som investerer i projekter til reduktion af udledning af drivhusgasser i udviklingslande får kreditter fra disse projekter Små CDM-projekter kan anvende forenklede baseline-metoder Små CDM-projekter kan anvende forenklede baseline-metoder  Elprojekter ≤ 15 MW  Energibesparende projekter som sparer ≤ 15 GWh pr. år Joint Implementation (JI)-projekter: Joint Implementation (JI)-projekter:  Industrilande eller virksomheder, som investerer i et projekt i et andet land med mål for udledningsreduktion under Kyoto-aftalen (dvs. Annex 1-lande) får kredit for reduktion af drivhusgas  Projekt typisk i et land med overgangsøkonomi CDM- and JI-projekter skal fremvise udledningsreduktioner større end dem i baselinescenariet CDM- and JI-projekter skal fremvise udledningsreduktioner større end dem i baselinescenariet © Minister for naturlige ressourcer Canada 2001 – 2005.

Konklusioner RETScreen ® beregner den årlige reduktion i udledning af drivhusgas for et projekt med ren energi sammenlignet med et referencesystem RETScreen ® beregner den årlige reduktion i udledning af drivhusgas for et projekt med ren energi sammenlignet med et referencesystem Let at anvende, men kræver at brugeren definerer referencescenariet omhyggeligt for større projekter Let at anvende, men kræver at brugeren definerer referencescenariet omhyggeligt for større projekter Modellen tager hensyn til regler under behandling under Kyoto-aftalen på prefeasibilitystudieniveau Modellen tager hensyn til regler under behandling under Kyoto-aftalen på prefeasibilitystudieniveau For at opretholde troværdigheden må brugeren ikke overvurdere reduktionen af drivhusgasudledning i det foreslåede projekt For at opretholde troværdigheden må brugeren ikke overvurdere reduktionen af drivhusgasudledning i det foreslåede projekt © Minister for naturlige ressourcer Canada 2001 – 2005.

Spørgsmål? Foto: Environment Canada