Sundhedsøkonomi Hævning af alkoholgrænsen fra 15 til 20 år i Danmark – En sundhedsøkonomisk analyse. Susanne Selmer Petersen, maj 2007.

Disposition Formål med analysen. Metode og effektmål. Baggrund for analysen. Intervention. Grundlag for beregninger. Beregninger Følsomhedsanalyse. Konklusion.

Formål med analysen. Jeg vil ved hjælp af en cost-of-illness analyse belyse, om det kan betale sig for det danske samfund at hæve alkoholgrænsen til 20 år.

Metode og effektmål. Cost-of-illnessanalyse: Alkoholrelaterede samfundsomkostninger relateret til de 15-20 årige. Effektmål: Kroner sparet pr. 15-20 årig.

Baggrund for analysen: (http://www.sst.dk) Sundhedsstyrelsen overordnede mål for sin indsats overfor de unge er bl.a.: At udsætte alkoholdebuten blandt børn og nedsætte alkoholforbruget blandt unge.

Baggrund (fortsat): Den danske alkoholkultur går i arv og de danske unge debuterer tidligt med at drikke. (Kilde, http://www.sst.dk) 6

Baggrund (fortsat). Jo tidligere man debuterer med at drikke, jo større er risikoen for at få et sundhedsskadeligt alkoholforbrug. (Kilde, http://www.sst.dk )

Baggrund (fortsat). Der dør ca. 3.000 om året af alkoholrelaterede lidelser i Danmark. Vores alkoholforbrug koster samfundet ca.10 milliarder kroner om året. Ca. 70.000 mistede leveår er alkoholrelaterede. ( Kilde: www.sst.dk )

Baggrund (fortsat): Selvom tallet er langsomt faldende, drikker danskere over 14 år stadig næsten dobbelt så meget som i f.eks. Sverige. ( Kilde: Alkoholstatistik 2005, http://www.scb.se/)

Baggrund (fortsat). (http://www.espad.org) De danske unge starter tidligere og de drikker også hyppigere og mere end deres svenske modparter. ( Kilde: ESPAD-rapporten, 2003)

Baggrund (fortsat): (Kilde, ESPAD-rapporten, 1999, http://www. espad Undersøgelser viser at en alarmerende procentdel af danske børn har prøvet at drikke mindst en hel genstand. Alder: Drenge: Piger: 11 år: 20 % 12 % 13 år: 49 % 41 % 15 år: 89 % 86 % Selvom man regner med en vis pralefaktor i selvrapporteringen, er tallene stadig høje.

Baggrund (fortsat). (Kilde, ESPAD-rapporten, 1999, http://www. espad Når man sammenligner de to landes 15-16 årige og ser på, hvor mange der har drukket 40 gange eller mere inden for de sidste 30 dage, ser tallene lige så alarmerende ud. 15-16 årige: Drenge: Piger: Danmark: 66 % 53 % Sverige: 23 % 15 %

Baggrund (fortsat). (http://www.espad.org) Siden ESPAD-rapportens undersøgelse i 1995-99 er der kommet flere alkohol-produkter på markedet, der specielt henvender sig til de unge (Smirnoff Ice, Bacardi Breezer etc.). Disse er særligt farlige, da de ikke smager af alkohol og de unge derfor har besvær med at kontrollere hvor meget alkohol de reelt får.

Baggrund (fortsat). (Kilde, http://www.espad.org) De sidste tal fra ESPAD (2003) viser da også en stigning i alkoholforbruget hos unge, såvel danske som svenske. 15-16 åriges alkoholoplevelser over 12 mdr. Drukket: Været fulde: Danmark: 95 % 82 % Sverige: 77 % 55 %

Intervention. At hæve alkoholgrænsen fra 15 til 20 år.

Intervention (fortsat). Ved en evt. lovændring er der regnet med det eksisterende oplysnings- og forebyggelsesbudget og der er ikke regnet med nogle indirekte omkostninger.

Intervention (fortsat). Der påregnes ikke ekstra udgifter i forbindelse med håndhævelse af en evt. lovændring.

Grundlag for beregninger. ( Kilde, www.scb.se og www.dst.dk ) 2006: Danmark: Sverige: Befolkning: 5.447.084 9.122.269 Under 20 år: 1.328.352 / 24 % 2.063.031 / 23 % 15-19 år: 314.209 / 6 % 619.722 / 7 %

Grundlag (fortsat). Som det fremgår af tabellen før, er den procentvise fordeling af de pågældende aldersgrupper så godt som lige store i de to gældende lande. Jeg tillader mig derfor at forudsætte at hævning af alkohol-grænsen ville give de samme resultater som i Sverige.

Grundlag (fortsat). (Kilde, http://www.who.org). Samlet alkoholsalg (ren alkohol) i DK og S i 2003. Som det fremgår, er forbruget 46 % højere i DK. DK > 15 år: 12,08 l. pr. person / år S > 15 år: 6,88 l. pr. person / år

Grundlag (fortsat). I 1996 lavede Sundhedsstyrelsen en Cost-of-illness analyse af de samfunds-økonomiske omkostninger ved alkoholforbruget i Danmark.

Grundlag (fortsat). (kilde, http://www.im.dk). Samfundsøkonomiske omkost. ved alkoholforbrug i mio. kr. i 1996: Humankapital-metoden: Behandlingsomkostninger: 3.134 Færdselsulykker: 1.595 Kriminalitet: 1.113 Sociale omkostninger: 1.376 Information og forebyggelse: 65 Produktionstab: 4.794 Omkostninger i alt: 12.076 Gevinster ved alkoholforbrug: - 1.751 Omkostninger fratrukket gevinster: 10.325 Gevinster udgør bl.a. alkohols beskyttende effekt i forhold til visse lidelser. Eks. IHD og iskæmisk apopleksi.

Grundlag (fortsat). Da de alkoholrelaterede udgifter i dag er næsten de samme som i 1996 og alkoholafgifterne samtidig er sat ned, må man formode at en evt. gevinst ved et nedsat forbrug under alle omstændigheder ville være større i dag.

Beregninger. Årligt alkoholforbrug i DK i liter (> 15 år): 4.432.921 x 12,08 l. = 53.549.686 l. pr. år Omkostninger pr. liter alkohol: 10.000.000.000 : 53.549.686 =186,74 kr./ l.

Beregninger (fortsat). De 15-19 åriges andel af alkoholforbruget (6 %), før lovændring: 6 x 53.549.686 l. = 3.212.981 l. 100

Beregninger (fortsat). De 15-19 åriges andel af udgifterne før lovændring: 3.212.981 x 186,74 x = 599.992.072 kr. Der er 314.209 pers. Mellem 15 0g 20 i DK.

Beregninger (fortsat). De 15-19 åriges reduktion af forbrug efter lovændring. Dette forudsætter en reduktion på 46 %, svarende til S: 46 x 3.212.981 l. = 1.477.971 l. 100

Beregninger (fortsat). De 15-19 åriges forbrug efter lovændring: 3.212.981 l. - 1.477.971 l. = 1.735.010 l. Samfundsomkostninger: 1.735.010 l. x 186,74 kr. = 323.995.767 kr.

Beregninger (fortsat). Udgifter pr 15-20 årig før lovændring: (3.212.981 x 186,74): 314.209 = 1.909,53 kr.

Beregninger (fortsat). Udgifter pr. 15-20 årig efter lov-ændring: (1.735.010 x 186,74) : 314.209 = 1031,15 kr.

Resultater. Før lovændring: Efter lovændring: Difference: 15-19 åriges alkoholforbrug: 3.212.981 l. 1.735.010 l. 1.447.971 l. 15-19 åriges andel af udgifter: 599.992.072 kr. 323.995.767 kr. 275.996.305 kr. Udgifter pr. 15-20 årig (46% reduktion): 1909,53 kr. 1031,15 kr. 831,62 kr.

Resultater (fortsat). Ved en evt. 30 % og 15 % reduktion af de 15-19 åriges alkoholforbrug. 15-19 åriges alkoholforbrug: Før lovændring: Efter lovændring: Difference (Besparelse pr. 15-19 årig): 30 % reduktion: 1909,63 kr. 1336,70 kr. 572,93 kr. 15 % reduktion: 1623,10 kr. 286,53 kr.

Følsomhedsanalyse. Datausikkerhed: Det var umuligt at finde tallene fra samme år, hvilket giver en vis unøjagtighed i beregningerne. Derfor har jeg heller ikke diskonteret. Da jeg derudover ikke selv har indsamlet egne data, vil jeg ikke vove at spå om konfidensintervaller.

Følsomhedsanalyse (fortsat). Modelusikkerhed: Jeg tillader mig at formode at hævning af alkoholgrænsen vil give samme resultat som i Sverige, hvilket jo ikke nødvendigvis er tilfældet, da vi også har forskellige tilgange til alkoholpolitik, forebyggelse, systembolag etc.

Konklusion. Selvom jeg kun har lavet en beregning ud fra de samlede alkoholrelaterede samfundsudgifter, mener jeg at denne viser en betydelig besparelse for samfundet, hvis Danmark hævede alkoholgrænsen fra 15 til 20 år. Herudover er der naturligvis den rent sundhedsmæssige gevinst, som jeg ikke rigtig har beskæftiget mig med her.