De samfundsøkonomiske konsekvenser ved behandling af slidgift i Danmark Udarbejdet for Gigtforeningen i Danmark af DSI, 2003
Slidgigt behandles med smertestillende medicin, varme, massage mv. (s. 7) I 2001 var der patienter med slid-gigt som kontakter sundhedsvæsenet (s.9) DSI foretager en Cost-of-Illness (COI) analyse: Hvad er de samfundsøkonomiske meromkostninger ved slidgigt i Danmark? - ved sammenligning med (køns og aldersstandardiseret) kontrolgruppe uden slidgigt (attributable cost-metoden s. 11). -excl. omkostninger til hjemmehjælp, forbrug af alternativ behandling, ressourceforbrug i social og plejesektoren, patienternes egenbetaling og produktionstab ved sygefravær (ingen data). -Analysen kan ikke bruges til prioritering (s. 9), men alene til at sætte fokus på slidgigt, bl.a. fordi intet alternativ til den eksisterende behandling vurderes.
Cost-of-Illness (COI-) analysen: De samfundsøkonomiske omkostninger år 2001 = 1)direkte: patienters ressourceforbrug i 2001 i den primære sundhedssektor + hospital + medicin i + 2) indirekte: produktionstab ved førtidspension (opgjort som værdi vha. HC-metoden hhv. Friktionsmetoden) i 2001 = Nutidsværdien af det fremtidige produktions- tab for personer tilkendt førtidspension i 2001 med diskonteringsfaktor (1+r) = 1,03 (Finansministeriet (1999) anvendte 1,06 – 1,07)
Resultat: COI af (SQ) slidgigt behandling = COI slidgigt – COI kontrolgruppe = 1) - direkte meromkostninger 2,3 mia. - indirekte meromkost. (1) HC0,8 mia. I alt3,1 mia. eller 2) - direkte meromkostninger2,31 mia - indirekte (2) Friktionsmetoden0,03 - I alt2,33 mia