Hvad koster kræft sundheds-og socialsektoren,

Præsentationer af emnet: "Hvad koster kræft sundheds-og socialsektoren,"— Præsentationens transcript:

1 Hvad koster kræft sundheds-og socialsektoren,
FSK Landskursus 2017 Odense d. 4. november Hvad koster kræft sundheds-og socialsektoren, arbejdsgiverne og den kræftsyge Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet

2 Kommer til at se overvældende mange tal …

3 Grundbegreber og metoder

4 Cost-of-illness analyser (sygdomsbyrde)
(de samfundsmæssige omkostninger ved en sygdom, fx.kræft eller skadevolder, fx. tobak, alkohol, ulykker) Tankegang Hvad er de direkte meromkostninger (ved kræft)? Behandling, medicin, rehabilitering, materielle skader m.m. Indirekte meromkostninger (arbejdsmarkedsrelaterede omkost.) følge af sygefravær, invaliditet og (præmatur) død Anskuet ud fra et samfundsøkonomisk synsvinkel - i modsætning til et kasse-økonomisk synsvinkel = udgifterne for de offentlige kasser

5 Meromkostning … Meromkostninger defineres som de ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet og det ekstra produktionstab, der kan tilskrives kræft For at beregne meromkostninger sammenlignes omkostningerne for kræftpatienterne med omkostningerne for en kontrolgruppe Kontrolgruppen er fundet ved brug af eksakt matching på alder, køn, uddannelseslængde, civilstand og landsdel. Dvs. at gruppen af kræftpatienter og deres partnere er matchet med en tilsvarende gruppe af personer, som ligner kræftpatienterne, men som ikke har kræft. Også for kontrolgruppen er partnere identificeret. Meromkostninger er delt op på sundhedsomkostninger, tab af arbejds-indkomst og tab af anden indkomst. Desuden er det opgjort, hvor mange der har modtaget visse overførselsindkomster (‘kasseøkonomi). De samfundsøkonomiske omkostninger består alene af sundhedsom-kostninger og tabt arbejdsindkomst.

6 Grundformel N * X * P Hvor mange? Incidens Prævalens
Ressourcekonsekvens? Sundhedsydelser Sygedage Førtidspension Dødsfald Omkostninger? Enhedspriser Løn Osv.

7 Tidsforløb Forventet normal erhvervsophør
Forventet erhvervsindkomst, hvis ikke invalideret, præmatur død Opgørelses- år: behandling, invaliditet, død osv.. Forventet normal erhvervsophør Fx enten + 5 år eller det lange forløb

8 Datakilder NORDSCAN (skandinaviske kræftdata) Cancerregisteret
Landspatientregisteret Sygesikringsregisteret (Medicin-registeret) DREAM-registeret (beskæft., off. ydelser m.m.) Savner data om de kommunale rehabiliteringsomkostninger

9 Teori Primært human capital
et menneske anskues analogt med fysisk kapital investering og vedligehold ‘indtjening’ er lig med erhvervsindkomsten som antage lig med værdien af marginalproduktet fra arbejdskraften ‘værdien af liv og lemmer’ bliver således vurderet ud fra (den mistede) erhvervsindkomst meget snæver (og principielt meget betænkelig) fremgangsmåde.

10 To kilder om COI …

11 Grunddata (2013) Kilde: Kruse og Hostenkamp

12 Kilde: Kruse og Hostenkamp

13 Oversigt I De samlede samfundsøkonomiske omkostninger for alle kræft-former er næsten 11,6 mia. kr. over en femårig periode. Stor variation mellem kræftformer Incidensbetragtning: ca nye tilfælde og omkostninger over 5 år for disse tilfælde De samlede samfundsøkonomiske omkostninger, inklusive sundhedsomkostninger og produktivitetstab for både patienten og hans/hendes partner, ved kræft er knap kr. over en femårig periode per kræftpatient. Den femårige periode er perioden fra året før diagnose til tre år efter diagnoseåret. De kræftformer der koster samfundet mest, er de former der både har høje omkostninger og en høj forekomst. Lungekræft er den samfundsmæssigt dyreste, efterfulgt af brystkræft og kræft i tyktarmen.

14 Oversigt II Langt størsteparten af de samfundsøkonomiske omkostninger udgøres af sundhedsomkostninger. En kræftpatient koster i gennemsnit sundhedsvæsenet kr mere end en sammenlignelig person i diagnoseåret, eller over en femårig periode. Udover sundhedsomkostninger udgøres den samfundsøkonomiske omkostning af tabt arbejdsfortjeneste for patienten selv og hans/hendes eventu-elle partner. Partnerens sundhedsomkostninger er også medregnet ud fra en formodning om at kræft kan udløse højere sygelighed hos pårørende

15 Behandlingsomkostninger …
Kilde: Kruse og Hostenkamp

16 Arbejdsmarkedsrelaterede omkostninger
(minus betyder ‘omkostning’ sammenlignet med kontrolgruppen) Kilde: Kruse og Hostenkamp

17 Partner-omkostninger …
Kilde: Kruse og Hostenkamp

18 Omkostninger over 5 år Kilde: Kruse og Hostenkamp

19 Brystkræft og prostata-kræft
Brystkræft er den hyppigste kræftform. De samfundsøkonomiske omkostninger er under gennemsnittet for alle kræftformer: kr per patient over en femårig periode. Prostatakræft er den tredjehyppigste kræftform De samlede samfundsøkonomiske omkostning er kr. per patient over en femårig periode. Prostatakræft tilhører således gruppen af kræftformer med en relativt høj forekomst og en relativt lav omkostning.

20 Men sammenlignet med andre sygdomme?
15 sygdomme valgt på baggrund af tre kriterier: 1) En betydelig vægt ifølge opgørelsen for Danmark i det globale sygdomsbyrdestudie GBD 2010 (GBD = global burden of disease) 2) Et vist forebyggelsespotentiale 3) Mulighed for register- eller spørgeskemabaseret opgørelse af sygdomsbyrden Fire kræftformer: Brystkræft, lungekræft, prostata, tyk-og endetarm

21 Tidsforløb i Sundhedsstyrelsens beregninger
Skal være forsigtig m. sammenligning Med SDU-undersøgelsen Forventet erhvervsindkomst, hvis ikke invalideret, præmatur død Opgørelses- år: behandling, invaliditet, død osv.. Forventet normal erhvervsophør

22 Generelt indtryk … Kræft (de fire kræftformer) er ikke den største sygdomsbyrde ‘Byrdemål’ Incidens og prævalens Dødsfald Førtidspension Sygedage Omkostninger +flere

23 Incidens Kilde: Flachs, Eriksen, Koch, Ryd, Dibba, Skov-Ettrup, Juel 2015

24 Prævalens … Kilde: Flachs, Eriksen, Koch, Ryd, Dibba, Skov-Ettrup, Juel 2015

25 Førtidspensioner Kilde: Flachs, Eriksen, Koch, Ryd, Dibba, Skov-Ettrup, Juel 2015

26 Dødsfald .. Kilde: Flachs, Eriksen, Koch, Ryd, Dibba, Skov-Ettrup, Juel 2015

27 Sygedage … Kilde: Flachs, Eriksen, Koch, Ryd, Dibba, Skov-Ettrup, Juel 2015

28 Behandlings-og plejeomkostninger
De totale omkostninger til behandling og pleje af de udvalgte sygdomme er 25,6 mia. kr. om året.

29 Produktionstabet er opgjort som omkostninger til fravær fra arbejdsmarkedet ved sygedage, førtidspensioner og tidlig død. Produktionstabet for de udvalgte sygdomme er på 45,1 mia. kr. om året.