Hygiejnisk adfærd på OP - et undervisningsprogram Infektionshygiejnisk enhed Sydvestjysk Sygehus 2006

Hvorfor? Undersøgelser på danske sygehuse viste både i 1999 og 2003, at postoperativ sårinfektion er den næst hyppigst forekommende sygehuserhvervede infektion, patienter får i forbindelse med indlæggelse og behandling Kilde: CAS-NYT nr. 82 – juli 1999 og nr. 100 – april 2004

Sygehuserhvervede infektioner kaldes også nosokomielle infektioner Den centrale afdeling for sygehushygiejne (CAS) forestod i 2003 en landsprævalensundersøgelse med følgende resultat 4226 patienter indgik i undersøgelsen 1001 patienter havde infektioner 411 patienter havde 449 nosokomielle infektioner Prævalensraten var 10,6 % Kilde: CAS-NYT nr. 100 – april 2004

Postoperativ sårinfektion er den næst hyppigst forekommende nosokomielle infektion

Hvad koster sygehusinfektioner? Hvert år får ca. 80.000 patienter en nosokomiel infektion Behandlingen kostede i 1998 1,1 milliarder kroner De postoperative sårinfektioner kostede i 1990 0.4 milliarder kroner Kilde: CAS-NYT nr. 85, 2000

Forebyggende tiltag….

Hvorfra? Smittekilder Smitteveje Primært personale på operationsstuen Luftbåren Dråber Kontakt

Luftbåren smitte Risiko for luftforurening påvirkes af: Antal personer tilstede på operationsstuen Aktivitet og trafik Påklædning Ventilation Operationssåret kontamineres via: Direkte nedfald i såret. Nedfald på instrumenter m.v. Kilde: J Hosp Infect 1982; 3:123-135

Luftbåren smitte Hver person afgiver ca. 10.000 hudskæl/minut Største tab sker fra axiller og genitalområdet. Ca. 10 % af hudskællene er bakteriebærende Att förebygga infektioner i vården ll. Kap. 6: Hambraeus: Infektioner i sår og operationsområde efter operation.

Evidens DS 2451–5:2001 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Krav til perioperativ infektionsprofylakse

Arbejdsdragt (Personalebeklædning) Kan være ned eller uden barriere Skal være synligt ren og skiftes som et minimum dagligt Renhedsgrad efter vask if. DS 2451-8 Arbejdsdragt, anvendt ved direkte patientkontakt uden for OP, må ikke komme på operationsstuen

Operationskittel (steril) Fungerer som barriere mellem bærer og sterilt område Bruges af operationsteamet Kan være éngangs- eller flergangs Ved ”våde operationer ” skal anvendes med væskebarriere Krav beskrevet i EN 13795-1

Operationshue Forhindrer nedfald af hår og skæl i operationsfelt eller på instrumenter Anvendes af alle på operationsstuen Skal dække alt hår Skal kasseres, når den tages af, husk håndhygiejne

Operationsmaske og visir Opfanger dråber,  mindsket nedfald i operationsfeltet og på instrumenter Skal anvendes af operationsteamet og andre indenfor 1 meter fra sterilt område Skal være væskeafvisende og opfylde kravene i EN 14683 Skal slutte tæt Skal dække evt. skæg Skal skiftes ved gennemfugtning Skal kasseres, når den tages af, husk håndhygiejne Visir: Ved risiko for stænk og sprøjt skal øjne beskyttes

Vejrtrækning gennem næsen Operationsmasker Antal kolonier efter vejrtrækning gennem næsen, hvisken og tale i 5 minutter 15 cm over agar-plade: Antal kolonier/plade Vejrtrækning gennem næsen Hvisken Tale 1. Person 3 34 2. Person 8 3. Person 11 23 4. Person 1 16 5. Person 9 61 Ny operationsstue med 20 luftskifte /time. 5 forskellige personer mænd og kvinder trækker vejret gennem næsen i 5 minutter over agar plade placeret 15 cm fra næsebor Hvisker og taler højt og tydeligt i 5 minutter over agarplade 15 cm fra munden. Kilde: J Hosp Inf 1991; 18:239-241

Total antal kolonier på 3 plader pr. forsøg: Operationsmasker 5 minutters tale Op-stue med 20 luftskifte pr time. Total antal kolonier på 3 plader pr. forsøg: Med maske Uden maske 1. Person ved lejet 29 2. Person ved lejet 12 >1 m fra lejet: 1. Person 2. Person 3. Person 4. Person Simuleret operation J Hosp Inf 1991; 18:239-241

Fodtøj Skal være rent Skal være vaskbart Skal være skridsikkert

Smykker Der må ikke bæres følgende smykker på operationsstuen Håndsmykker Ørestikker Halskæder Ansigtspiercinger

Medicinske éngangshandsker Der findes følgende: Usterile Sterile (enkelt/dobbelt) Beskyttelseshandsker Latex Nitril (kunstgummi) Hjælp til valg af handsketype  Handskeguiden

Håndhygiejne DS 2451-2 Krav til håndhygiejne Hånddesinfektion Håndsprit indgnides i håndflade, på alle fingre, mellem fingre, håndryg, fingerblommer, tommeltot og håndled Synligt ren og tør Mindst 2 ml (ét pump) skal indgnides til tørhed opnås Håndvask Hænder fugtes, sæbe indgnides i håndflade, på alle fingre, mellem fingre, håndryg, fingerblommer, tommeltot og håndled, sæbe skylles grundigt af, hænder tørres grundigt Synligt forurenet 1½ ml (ét pump) Vask i mindst 15 sek.

Håndhygiejne skal udføres… Før rene procedurer Efter ikke-rene procedurer Efter brug af handsker

Ups! Internationale undersøgelser viser, at kun ca. 50 % af sundhedspersonalet udfører korrekt håndhygiejne Læs mere på www.ssi.dk

Trafik på operationsstuen Kun personale med patientrelaterede opgaver Øvrige besluttes af kompetent person Gennemstiksskabe og telefon skal benyttes frem for åbning af døre Minimer støj Gæster og pårørende skal ledsages og vejledes om adfærd, påklædning, hue, maske

Kompetent person overvåger og vejleder i beklædning og adfærd Supervision Kompetent person overvåger og vejleder i beklædning og adfærd