Medierne og demokratiet 5.1 Medierne som den fjerde statsmagt? 5.2 Medialiseringen af politik 5.3 Offentlig og privat adfærd i politik 5.4 Demokrati- og medieidealer
5.1 Medierne som den fjerde statsmagt? Magtens tredeling og mediernes ideal som den fjerde statsmagt 5.1 Medierne som den fjerde statsmagt?
5.1 Medierne som den fjerde statsmagt Tre perspektiver på mediernes rolle i demokratiet Fokus på politikerne og de politiske institutioner Fokus på medierne i sig selv Fokus på mediernes funktion i samfundet –som bindeled til borgerne -Professionalisering af politisk kommunikation -Politiske aktører målretter budskaber mod medierne -Ansættelse af medierådgivere (pol. aktører) og pol. Kommentatorer (medierne) -Studier af politisk balance -Favorisering af politiske synspunkter -Optimistisk syn: Balancerede medier på borgernes side -Pessimistisk syn: medierne bedriver metakommunikation -Nyhedskriterierne -Befolkningens modtagelse af mediernes budskaber 5.1 Medierne som den fjerde statsmagt
5.2 Medialiseringen af politik Medialisering af politik = politik foregår på mediernes præmisser Mediernes rolle på inputsiden af Eastons model 5.2 Medialiseringen af politik
5.3 Offentlig og privat adfærd i politik Erving Goffmanns scenebegreber Joshua Meyrowitz –medieret adfærd Front-stage Back-stage Middle-region Offentlige situationer, hvor parterne er opmærksomme på hinandens reaktioner og agerer derefter. Private situationer, hvor man ikke medtænker andres reaktioner i ens adfærd. Blanding af adfærd med offentlig og privat karakter 5.3 Offentlig og privat adfærd i politik
5.4 Demokrati- og medieidealer Samtaledemokrati (Hal Koch) –mediepopulisme? Michael Schudson: Selskabelig samtale (mediepopulisme) (Tv2 Nyhedernes nærhedsideal) Demokratisk samtale (regelstyret, løsningsorienteret) Konkurrencedemokrati (Alf Ross): mulighed for at træffe upopulære beslutninger / repræsentativt demokrati Mediernes rolle som formidlere af politiske budskaber. 5.4 Demokrati- og medieidealer