Varemarkedet Blanchard kapitel 3 Del 3 Regneeksempel

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
Advertisements

Hvad er succes ? Enkelt forklaret.
Risici for fremtidens velfærdssamfund
Udfordringer for det danske velfærdssamfund
F 45. Lad os se på et konkret eksempel… 45° 10 m 20 cm 8 m 5 m 2 m 3 m HOV!Der mangler jo noget… Øjenhøjden er 2m 20 cm = 10m 20 cm = 1000cm 20 : 1000.
Samfundsøkonomi 14 makro-rep.
Økonomisk styring Kapitel 14.
Samfundsvidenskab Tirsdag den 29. september 2009.
1 Lektion 15: Finans- og pengepolitik i en åben økonomi, II 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition (og udvidelse) 3.Dagens pensum – slides Opgave =
Infrastruktur som en vækstdriver for Danmark Københavns Lufthavne 9. marts 2011 Kan transportinfrastruktur skabe vækst? Niels Buus Kristensen 1.
Claus Timm, Stefan Frello og Morten Nilsson
Samfundsøkonomi-6 Uge 14.
Samfundsøkonomi-5 Uge 13.
Makro-2 uge 10 Skattereformen Repetition
Afløsningsopgave 2.
Økonomiske nyheder Repetitionsspørgsmål og svar Dagens pensum
IS-kurven- Hældning og beliggenhed
Varemarkedet Blanchard kapitel 3 Del 1
Samfundsøkonomi Indhold Hvad er økonomi?
Økonomiske politikker
12. Valg af afsætningsalternativ
Gennemsnitlige udgifter til sundhedsvæsen, Alder kr
1 Lektion 18: Priser i en åben økonomi 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding.
5.lektion: Økonomisk politik
2.lektion: Civilsamfund, stat, plan-, markeds- og blandingsøkonomi
DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Udvikling, bistand og forretning Lars Engberg-Pedersen 6. november 2009.
Kapitel 15 VÆKST OG/ELLER BÆREDYGTIG UDVIKLING ? – målkonflikt i den økonomiske politik?
Samfundsøkonomi Indhold Hvad er økonomi?
Lektion 10b: Indkomstdannelsesmodellen
1 Lektion 25, Repetition-3 1.Diverse 2.Stedprøven og herunder kurverepetition 3.Makroprøven, II (17-30)
1 Svar på repetitionsspørgsmål, lektion 25 1.Hvorfor spiller forventningerne en så stor rolle for den økonomiske aktivitet? Fordi fremtiden fundamentalt.
4.lektion: Det økonomiske kredsløb og de økonomiske konjunkturer
3.lektion: De økonomiske mål
1.lektion:Behovspyramide og markedet
IS/LM Y Rente LM IS Modellen viser hvorledes ligevægten på henholdsvis varemarkedet og pengemarkedet kan illustreres i én model. Hvor IS og LM skærer hinanden.
4.lektion: Det økonomiske kredsløb og de økonomiske konjunkturer
3.lektion: De økonomiske mål
Lektion 10: Makroøkonomi og den simple Keynes-model
1 Budgetorientering 13. oktober 2010 v. Borgmester Flemming Eskildsen Kulturcenter Limfjord.
Samfundsøkonomi 12 Uge 21.
Varemarked åben økonomi
Matematik B 1.
Kapitel 1 Hvad er makroøkonomi?. Kapitel 1 Hvad er makroøkonomi?
Makro-1 uge 9 Præsentation Undervisningsform Pauser hvornår hvor mange
Økonomiske begreber Samfundsfag.
Det økonomiske kredsløb
Lektion 13: ISLM – samspillet mellem finans- og pengepolitik
Communication Green Public Procurement (GPP) ’Offentlige indkøb for et bedre miljø’ Mette Lise Jensen, Miljøstyrelsen.
Hvad er mikroøkonomi? Kapitel 1 Udbud og omkostninger Kapitel 2.
Den Nordiske Model Hvad er en velfærdsstat? Analytisk perspektiv
Claus Timm, Stefan Frello og Morten Nilsson. Oversigt Andenårsklasse, flere mindre forløb: Skriftlige opgaver i grupper Virtuelle forløb Diskussioner/Rollespil.
Lighed & ulighed Samfundsfag.
AD-AS – Det mellemlange sigt
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Kapitel 5 - 7
Repetitionssvar til lektion 23 1.Hvorfor er vækst per kapita et bedre mål for velstandsudviklingen end vækst i BNP? Når væksten skal fordeles, er det vigtigt,
Kapitel 16 Logistik og Lagerteori
Samfundsøkonomi-4 Uge 12 gv
Lektion 10b: Indkomstdannelsesmodellen
Caseopgave ECCO i Danmark.
2. Repetitionssvar 1.Hvad er monetarismens svar på den finansielle krise? Udløst af pengepolitik => pas på med lav rentepolitik Fasthold den lave inflation.
1 Lektion 22: Vækst og vækstteori. Kapitel Økonomiske nyheder 2.Repetitionsspørgsmål og svar 3.Dagens pensum 4.Opsummering af hovedpointer 5.Hvad.
Samfundsøkonomi-8 Uge 17. Gruppedannelse Grupper Vejledningstidspunkter.
Jan Christiansen SOSUFYN
Louis Vuitton i Tyskland Analyse af de eksterne forhold i den tyske branche for luksusgoder Gruppe 4 MAK Nora Henriksen, Christian Madsen, Kasper Petersen,
Jeopardy Del 2: Makroøkonomi. BeskæftigelseInflationVækstStatens budget og velfærd Betalingsbalancen
Multiplikatoren Konference om samspil mellem samfundsfag og matematik Per Henriksen,
Studiepraktik på polit Økonomiske Principper B 23. oktober, 2015 Kamilla Holmgaard.
Hvad skaber den økonomiske udvikling?.. De økonomiske drivkræfter Det er den private sektor, der står for hovedparten af produktionen i Danmark. Ejerne.
Beskæftigelsesregion Syddanmark Nyt i beskæftigelsespolitikken Jobcenterchefmøde d. 30. maj 2012 v. Karl Schmidt, regionsdirektør, Beskæftigelsesregion.
Dansk økonomi Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3 5. december 2005.
Præsentationens transcript:

Varemarkedet Blanchard kapitel 3 Del 3 Regneeksempel HD-samfundsøkonomi

Varemarkedet Samlet efterspørgsel: Z = C + I + G Privat forbrug: C = c0 + c1Yd Disponibel indkomst: Yd = Y – T Skatten T = T0 + t1Y Private investeringer: I = I0 Offentlig forbrug og investering G = G0 Vi skal nu indsætte alle adfærdsrelationerne i den samlede efterspørgsel Z = C + I + G Z = c0 + c1Yd + I0 + G0 Z = c0 + c1 (Y – ( T0 + t1Y) + I0 + G0 Z = c0 + (c1 Y – (c1T0 + c1tY)) + I0 + G0 Z = c0 + c1 Y – c1T0 - c1tY + I0 + G0

Varemarkedet Ligevægtsbetingelsen: YP = Z Samlet efterspørgsel: Z = C + I + G Privat forbrug: C = c0 + c1Yd Disponibel indkomst: Yd = Y – T Indkomst skat T = T0 + t1Y Private investeringer: I = I0 Offentlig forbrug og investering G = G0 Talværdier: c0 = 10 c1 = 0,8 t1 = 0,25 T0 = 10 I0 = 20 G0 = 58

Varemarkedet Talværdier: c0 = 10 c1 = 0,8 t1 = 0,25 T0 = 10 I0 = 20 G0 = 58 Derved bliver vores ligninger nu: 1 Ligevægtsbetingelsen: YP = Z Samlet efterspørgsel: Z = C + I + G Privat forbrug: C = 10 + 0,8Yd Disponibel indkomst: Yd = Y – T Indkomst skat T = 10 + 0,25Y Private investeringer: I = 20 Offentlig forbrug og investering G = 58

Varemarkedet Samlet efterspørgsel: Z = C + I + G Privat forbrug: C = 10 + 0,8Yd Disponibel indkomst: Yd = Y – T Indkomst skat T = 10 + 0,25Y Private investeringer: I = 20 Offentlig forbrug og investering G = 58 Vi skal nu indsætte alle adfærdsrelationerne i den samlede efterspørgsel Z = C + I + G Z = 10 + 0,8Yd + 20 + 58 Z = 10 + 0,8 (Y – (10 + 0,25Y)) + 20 + 58 Z = 10 + (0,8Y - (0,8 ∙10 + 0,8 ∙ 0,25Y)) + 20 + 58 Z = 10 + 0,8Y – 8 – 0,2Y + 20 + 58 Z = 80 + 0,6Y

Varemarkedet YP = Yi Z,Y Z = 80 + 0,6Y ? 80 450 ? Y

Varemarkedet Ligevægtsbetingelsen: YP = Z Vi skal nu indsætte den samlede efterspørgsel i ligevægtsbetingelsen Z = 10 + 0,8 Y – 0,8 ∙ 10 - 0,8 ∙ 0,25Y + 20 + 58 Y = 10 + 0,8 Y – 0,8 ∙ 10 - 0,8 ∙ 0,25Y + 20 + 58 Y – 0,8Y + 0,8 ∙ 0,25Y = 10 - 0,8 ∙ 10 + 20 + 58 Y(1 – 0,8 + 0,2) = 10 – 8 + 20 + 58

Varemarkedet Med denne indkomst (Y) Er der nu ligevægt på varemarkedet: Husk: Ligevægt på varemarkedet: Y = Z Y = 200 Z = 10 + 0,8 ∙200 – 0,8 ∙ 10 - 0,8 ∙ 0,25 ∙200 + 20 + 58 Z = 200

Varemarkedet YP = Yi Z,Y Z = 80 + 0,6Y 200 80 450 200 Y

Varemarkedet Hvad bliver nu: Samfundets samlede opsparing: (S) Privatopsparing (SPrivat) Offentlig opsparing (SOff) Privat opsparing: S = Y – C – T S = Y – (10 + 0,8Yd) – T S = Y – (10 + 0,8(Y – (10 + 0,25Y)) – (10 + 0,25Y) S = Y – (10 + (0,8Y – (8 + 0,2Y)) – (10 + 0,25Y) S = Y – 10 – 0,8Y + 8 + 0,2Y – 10 – 0,25Y S = Y – 12 – 0,85Y S = 0,15Y - 12

Varemarkedet Hvad bliver nu: Samfundets samlede opsparing: (S) Privatopsparing (SPrivat) Offentlig opsparing (SOff) Offentlig opsparing: S = T - G S = (10 + 0,25Y) - 58 S = - 48 + 0,25Y

Varemarkedet Hvad bliver nu: Samfundets samlede opsparing: (S) Privatopsparing (SPrivat) Offentlig opsparing (SOff) Samlet opsparing: SSamlet = Sprivat + SOffentligt SPrivat = 0,15Y – 12 SOffentligt = - 48 + 0,25Y Ssamlet = (0,15Y – 12) + (-48 + 0,25Y) SSamlet = 0,4Y – 60

Varemarkedet Hvad bliver nu: Samfundets samlede opsparing: (S) Privatopsparing (SPrivat) Offentlig opsparing (SOff) Samlet opsparing: Med indkomsten (Y) = 200 bliver den samlede opsparing: SSamlet = 0,4Y – 50 S = 0,4 ∙ 200 - 60 S = 20 Derved kan det nu ses, at i en lukket økonomi er: S = I

Varemarkedet Z,Y Y YP = Yi Z = 80 + 0,6Y 200 80 S = -60 + 0,4Y I = S = 20 450 200 Y -60

Varemarkedet Økonomisk politik

Varemarkedet Finanspolitik Definition: Ændringer i det offentlige forbrug og investeringer (G), skatten (T0) eller indkomstskatten (t) med det formål at påvirke: Samlet efterspørgsel (Z) og derved at påvirke - væksten i BNP (Y) - arbejdsstyrken (L) - ledighedsprocenten (u) - inflationen (π) - betalingsbalancen (NX)

Varemarkedet Lempelig Finanspolitik: Lad det offentlige forbrug (G) stige med 10 Hvad bliver ændringen i ligevægtsindkomsten (Y) ? Modellen: 1 Ligevægtsbetingelsen: YP = Z Samlet efterspørgsel: Z = C + I + G Privat forbrug: C = 10 + 0,8Yd Disponibel indkomst: Yd = Y – T Indkomst skat T = 10 + 0,25Y Private investeringer: I = 20 Offentlig forbrug og investering G = 58 + 10 = 68

Multiplikatorerne vil være: Varemarkedet Multiplikatorerne vil være:

Varemarkedet Den samlede efterspørgsel bliver derved: Z = 10 + 0,8 Y – 0,8 ∙ 10 - 0,8 ∙ 0,25Y + 20 + 68 Z = 90 + 0,6Y

Varemarkedet Den nye ligevægtsindkomst bliver derved:

Varemarkedet Z,Y Y YP = Yi Z = 90 + 0,6Y 225 Z = 80 + 0,6Y 200 90 80 450 200 225 Y

Varemarkedet Hvad bliver opsparingen efter indkomststigningen: Fra Y = 200  Y = 225 Privat opsparing: S = 0,15Y – 12 Offentlige opsparing: S = T – G S = (10 + 0,25Y) – (48 + 10) S = - 58 + 0,25Y Samlet opsparing: SSamlet = Sprivat + SOffentligt Ssamlet = (0,15Y – 12) + (-58 + 0,25Y) SSamlet = 0,4Y – 70

Varemarkedet Samlet opsparing med Indkomsten Y = 200: SPrivat = 0,15 ∙ 200 – 12 = 18 SOffentlig = 0,25 ∙ 200 – 48 = 2 Samlet opsparing med Indkomsten Y = 225: S = 0,4 ∙ 225 - 70 SPrivat = 0,15 ∙ 225 – 12 = 21,75 Soffentlig = 0,25 ∙ 225 – 58 = - 1,75 Derved kan det nu ses, at i en lukket økonomi er: S = I

Varemarkedet Z,Y Y YP = Yi Z = 90 + 0,6Y Z = 80 + 0,6Y 225 200 90 80 S = -60 + 0,4Y S = -70 + 0,4Y I = S = 20 450 200 Y -60 -70

Næste lektion vil omhandle Dette var så et konkret eksempel på hvorledes ligevægtsindkomsten (Y) kan findes på varemarkedet Næste lektion vil omhandle Det finansielle marked, hvor vi vil se på rentedannelsen