Almen studieforberedelse Holstebro Gymnasium 15.09.04 Overvejelser om læreplan – intentioner, indhold og perspektiver ved Flemming Schmidt Horsens Amtsgymnasium

Almen Studieforberedelse - Vi gør det allerede – NÆSTEN! Projekter Nye eksamensformer Skriftlig: gruppeforberedelse Mundtlig: synopsis Tværfaglig større skr. Opgave M.m.- jf. udviklingsprogrammet

Den nye dagsorden 1 – et kort tilbageblik Det hyperkomplekse samfund (Lars Qvortrup, SDU) Ungdomskulturer: De senmoderne unge (Beck og Gottlieb: ca. ¼ utilfredse med kvaliteten). Nederlagsorienterede Kundskabsorienterede Resultatorienterede Socialt orienterede Udviklingsprogrammet (1999) som reaktion: Undervisning og/eller læring Øget fokus på elevernes kompetencer og studieforberedelse Sociale kompetencer Større vægt på elevernes læring Selvstændiggørende/varierede arbejdsformer Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Ændrede elev- og lærerroller Refleksiv læring Nyt pædagogikum Ny organisationsstruktur- og kultur: Den lærende organisation Opbygning af en ny indre kompleksitet som et middel til at klare den voksende kompleksitet i gymnasiets relationer til omverdenen. Almen studieforberedelse er et element i opbygningen af en sådan ny indre kompleksitet i gymnasiet ALMEN STUDIEFORBEREDELSE En ramme for samarbejde mellem fag om: Vigtige natur- og kulturfænomener Almenmenneskelige spørgsmål Problemstillinger og forestillinger fra fortid og nutid Teorier og metoder Mindst to hovedområder skal være repræsenteret: Skal række ud over et enkelt fag eller hovedområde Består af emner Stof fra fagene Understøtte fagenes mål EKSEMPLER Demokrati og kropskultur (Idræt, biologi, historie, tysk og samfundsfag) Filantropisternes tid: (1700-tallet) Nationalismens og industrialismens tidsalder Sportens tidsalder (ca. 1900 – 1960 ) Service- og fritidssamfundet (1960 - ) Utopier (Alle fag kan medvirke) Oplysningstiden Filosofi, historie, samfundsfag og naturvidenskab Eifeltårnet og verdensudstillingen 1889 Historie, fransk, matematik, fysik, samfundsfag m. fl. Energiressourcer Fysik, kemi, samfundsfag, naturgeografi, historie Verdensbilleder Fysik, dansk, historie, religion m. fl. Farver Fysik, billedkunst, dansk m. fl Alfred Nobel og nobelpriser Kemi og næsten alle andre fag Valg, valgsystemer og retfærdighed Matematik, samfundsfag, historie og filosofi Gallilei og Brecht Fysik, tysk, historie, dramatik, dansk Risikosamfundet og risikovurdering Matematik, samfundsfag, erhvervsøkonomi m.fl (Kunstig) intelligens Fysik, datalogi, psykologi, dansk m.fl HVAD ER DE FAGLIGE MÅL? De faglige mål med almen studieforberedelse er, at eleverne skal kunne: opnå viden om et givent emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse vurdere, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger, anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig og fællesfaglig karakter EVALUERING AF DE FAGLIGE MÅL Løbende evaluering Studierapport Efter grundforløbet Intern evaluering ”Årsprøve” i 4. semester Afprøvning af synopsisprøveformen Afsluttende prøve UVM udmelder et overordnet tema og et antal fagkombinationer fra to hovedområder Eleven vælger selv fagkombination Eleven udarbejder en synopsis Individuel mundtlig synopsisprøve Karakteren fastsættes ud fra en helhedsbedømmelse Opmærksomhedspunkter, Det enkelte forløb: Emne, der rækker ud over det enkelte fag Emne, der rækker ud over fagets faglige hovedområde Udvælgelse af problemstillinger De medvirkende fags rolle og vægt Indholdsmæssigt fokus Metodisk fokus Produktkrav til eleverne Arbejdsformer Anvendelse af IT Opmærksomhedspunkter, Det samlede forløb: Ligelig inddragelse af hovedområder Progression i det samlede forløb m.h.t.: Emnernes indhold og kompleksitet Problemstillinger Produktkrav Formidlingsformer Skriftligt Mundtligt Videnskabsteoretiske elementer Elev- og lærerroller Læringsrum Evaluering Faglige mål Kompetencer Udarbejdelse af studierapport UDFORDRINGEN: For lærerne: Øget frihed ”til …selv at bestemme, hvordan undervisningen – såvel indhold som form – skal gennemføres” (Bem.) Faglighed og fag er ikke nødvendigvis sammenfaldende – jf. AS Vægt på elevernes kompetencer, dvs. ”såvel faglighed i sig selv som evnen til at anvende det lærte i relevante situationer.” (Bem.) Faglighed indlæres Kompetencer udvikles i samspil med den måde undervisningen tilrettelægges på Eleverne skal anbringes i komplekse situationer, der minder om vilkårene for senmoderne vidensfrembringelse For skolen som organisation: Kerneydelsen ændres Krav om kompetenceplan på skoleniveau Krav om evalueringsplan på skoleniveau Lærersamarbejdet er funktionelt knyttet til selve undervisningen Ny organisationsstruktur til at besvare didaktikkens Hvad? Hvordan? Hvorfor? Faglig kompetence Pædagogisk kompetence Organisatorisk kompetence Teamsamarbejde Større strategisk råderum i kombination med offentliggørelse af studieplaner: Faglig profil Undervisningens tilrettelæggelse Skoleudvikling PERSPEKTIVERNE?

Den nye dagsorden 2 Ny organisationsstruktur- og kultur: Den lærende organisation - Faglig kompetence - Pædagogisk kompetence - Organisatorisk kompetence Udvikling mod skolen som en professionel organisation Nyt pædagogikum Erling Lars Dale’s kompetenceniveauer (K1, K2 og K3) Almen studieforberedelse er et element opbygningen af en ny indre kompleksitet i gymnasiet, der modsvarer den voksende kompleksitet i samfundet ALMEN STUDIEFORBEREDELSE En ramme for samarbejde mellem fag om: Vigtige natur- og kulturfænomener Almenmenneskelige spørgsmål Problemstillinger og forestillinger fra fortid og nutid Teorier og metoder Mindst to hovedområder skal være repræsenteret: Skal række ud over et enkelt fag eller hovedområde Består af emner Stof fra fagene Understøtte fagenes mål EKSEMPLER Demokrati og kropskultur (Idræt, biologi, historie, tysk og samfundsfag) Filantropisternes tid: (1700-tallet) Nationalismens og industrialismens tidsalder Sportens tidsalder (ca. 1900 – 1960 ) Service- og fritidssamfundet (1960 - ) Utopier (Alle fag kan medvirke) Oplysningstiden Filosofi, historie, samfundsfag og naturvidenskab Eifeltårnet og verdensudstillingen 1889 Historie, fransk, matematik, fysik, samfundsfag m. fl. Energiressourcer Fysik, kemi, samfundsfag, naturgeografi, historie Verdensbilleder Fysik, dansk, historie, religion m. fl. Farver Fysik, billedkunst, dansk m. fl Alfred Nobel og nobelpriser Kemi og næsten alle andre fag Valg, valgsystemer og retfærdighed Matematik, samfundsfag, historie og filosofi Gallilei og Brecht Fysik, tysk, historie, dramatik, dansk Risikosamfundet og risikovurdering Matematik, samfundsfag, erhvervsøkonomi m.fl (Kunstig) intelligens Fysik, datalogi, psykologi, dansk m.fl HVAD ER DE FAGLIGE MÅL? De faglige mål med almen studieforberedelse er, at eleverne skal kunne: opnå viden om et givent emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse vurdere, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger, anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig og fællesfaglig karakter EVALUERING AF DE FAGLIGE MÅL Løbende evaluering Studierapport Efter grundforløbet Intern evaluering ”Årsprøve” i 4. semester Afprøvning af synopsisprøveformen Afsluttende prøve UVM udmelder et overordnet tema og et antal fagkombinationer fra to hovedområder Eleven vælger selv fagkombination Eleven udarbejder en synopsis Individuel mundtlig synopsisprøve Karakteren fastsættes ud fra en helhedsbedømmelse Opmærksomhedspunkter, Det enkelte forløb: Emne, der rækker ud over det enkelte fag Emne, der rækker ud over fagets faglige hovedområde Udvælgelse af problemstillinger De medvirkende fags rolle og vægt Indholdsmæssigt fokus Metodisk fokus Produktkrav til eleverne Arbejdsformer Anvendelse af IT Opmærksomhedspunkter, Det samlede forløb: Ligelig inddragelse af hovedområder Progression i det samlede forløb m.h.t.: Emnernes indhold og kompleksitet Problemstillinger Produktkrav Formidlingsformer Skriftligt Mundtligt Videnskabsteoretiske elementer Elev- og lærerroller Læringsrum Evaluering Faglige mål Kompetencer Udarbejdelse af studierapport UDFORDRINGEN: For lærerne: Øget frihed ”til …selv at bestemme, hvordan undervisningen – såvel indhold som form – skal gennemføres” (Bem.) Faglighed og fag er ikke nødvendigvis sammenfaldende – jf. AS Vægt på elevernes kompetencer, dvs. ”såvel faglighed i sig selv som evnen til at anvende det lærte i relevante situationer.” (Bem.) Faglighed indlæres Kompetencer udvikles i samspil med den måde undervisningen tilrettelægges på Eleverne skal anbringes i komplekse situationer, der minder om vilkårene for senmoderne vidensfrembringelse For skolen som organisation: Kerneydelsen ændres Krav om kompetenceplan på skoleniveau Krav om evalueringsplan på skoleniveau Lærersamarbejdet er funktionelt knyttet til selve undervisningen Ny organisationsstruktur til at besvare didaktikkens Hvad? Hvordan? Hvorfor? Faglig kompetence Pædagogisk kompetence Organisatorisk kompetence Teamsamarbejde Større strategisk råderum i kombination med offentliggørelse af studieplaner: Faglig profil Undervisningens tilrettelæggelse Skoleudvikling PERSPEKTIVERNE?

Almen studieforberedelse – læreplan 1 En ramme for samarbejde mellem fag inden for og på tværs af gymnasiets tre faglige hovedområder: naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab: Betydningsfulde natur- og kulturfænomener Almenmenneskelige spørgsmål Vigtige problemstillinger og centrale forestillinger fra fortid og nutid Teorier og metoder fra alle tre faglige hovedområder Skal række ud over et enkelt fag eller hovedområde Består af emner Stof fra fagene Understøtte fagenes mål EKSEMPLER Demokrati og kropskultur (Idræt, biologi, historie, tysk og samfundsfag) Filantropisternes tid: (1700-tallet) Nationalismens og industrialismens tidsalder Sportens tidsalder (ca. 1900 – 1960 ) Service- og fritidssamfundet (1960 - ) Utopier (Alle fag kan medvirke) Oplysningstiden Filosofi, historie, samfundsfag og naturvidenskab Eifeltårnet og verdensudstillingen 1889 Historie, fransk, matematik, fysik, samfundsfag m. fl. Energiressourcer Fysik, kemi, samfundsfag, naturgeografi, historie Verdensbilleder Fysik, dansk, historie, religion m. fl. Farver Fysik, billedkunst, dansk m. fl Alfred Nobel og nobelpriser Kemi og næsten alle andre fag Valg, valgsystemer og retfærdighed Matematik, samfundsfag, historie og filosofi Gallilei og Brecht Fysik, tysk, historie, dramatik, dansk Risikosamfundet og risikovurdering Matematik, samfundsfag, erhvervsøkonomi m.fl (Kunstig) intelligens Fysik, datalogi, psykologi, dansk m.fl HVAD ER DE FAGLIGE MÅL? De faglige mål med almen studieforberedelse er, at eleverne skal kunne: opnå viden om et givent emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse vurdere, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger, anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig og fællesfaglig karakter EVALUERING AF DE FAGLIGE MÅL Løbende evaluering Studierapport Efter grundforløbet Intern evaluering ”Årsprøve” i 4. semester Afprøvning af synopsisprøveformen Afsluttende prøve UVM udmelder et overordnet tema og et antal fagkombinationer fra to hovedområder Eleven vælger selv fagkombination Eleven udarbejder en synopsis Individuel mundtlig synopsisprøve Karakteren fastsættes ud fra en helhedsbedømmelse Opmærksomhedspunkter, Det enkelte forløb: Emne, der rækker ud over det enkelte fag Emne, der rækker ud over fagets faglige hovedområde Udvælgelse af problemstillinger De medvirkende fags rolle og vægt Indholdsmæssigt fokus Metodisk fokus Produktkrav til eleverne Arbejdsformer Anvendelse af IT Opmærksomhedspunkter, Det samlede forløb: Ligelig inddragelse af hovedområder Progression i det samlede forløb m.h.t.: Emnernes indhold og kompleksitet Problemstillinger Produktkrav Formidlingsformer Skriftligt Mundtligt Videnskabsteoretiske elementer Elev- og lærerroller Læringsrum Evaluering Faglige mål Kompetencer Udarbejdelse af studierapport UDFORDRINGEN: For lærerne: Øget frihed ”til …selv at bestemme, hvordan undervisningen – såvel indhold som form – skal gennemføres” (Bem.) Faglighed og fag er ikke nødvendigvis sammenfaldende – jf. AS Vægt på elevernes kompetencer, dvs. ”såvel faglighed i sig selv som evnen til at anvende det lærte i relevante situationer.” (Bem.) Faglighed indlæres Kompetencer udvikles i samspil med den måde undervisningen tilrettelægges på Eleverne skal anbringes i komplekse situationer, der minder om vilkårene for senmoderne vidensfrembringelse For skolen som organisation: Kerneydelsen ændres Krav om kompetenceplan på skoleniveau Krav om evalueringsplan på skoleniveau Lærersamarbejdet er funktionelt knyttet til selve undervisningen Ny organisationsstruktur til at besvare didaktikkens Hvad? Hvordan? Hvorfor? Faglig kompetence Pædagogisk kompetence Organisatorisk kompetence Teamsamarbejde Større strategisk råderum i kombination med offentliggørelse af studieplaner: Faglig profil Undervisningens tilrettelæggelse Skoleudvikling PERSPEKTIVERNE?

Almen studieforberedelse – læreplan 2 Består af emner - STOF fra fagene - Understøtte fagenes mål - Ikke tværfaglighed, men samspil mellem fagene - Mange emner kan ikke rummes i kun et fag: ”Faggrænser kan give fagfolk en særlig blindhed for den saglige sammenhæng. Virkeligheden foreligger ikke opdelt svarende til vores institutgrænser” (Hans Fink)

Almen studieforberedelse - eksempler Grundforløb (Mindst to hovedområder) Ca. 100 timer (3 forløb af en uge + intern evaluering) Emne 1: Person: Leonardo da Vinci Fag: Billedkunst, historie, matematik, fysik Emne 2: Sted: New York Fag: Engelsk, musik, samfundsfag Emne 3: Begivenhed: Den første mand på månen Fag: Engelsk, historie, dansk, fysik, naturvidenskabeligt grundforløb

Almen studieforberedelse – eksempler 2 Studieretningsforløb: Demokrati og kropskultur Utopier Oplysningstiden Eifeltårnet og verdensudstillingen 1889 Energi

Almen studieforberedelse – eksempler 3 Verdensbilleder Farver Alfred Nobel og nobelpriser Valg, valgsystemer og retfærdighed Risikosamfundet (Kunstig) intelligens ”Tidens” helte Generationer – som en historisk konstruktion Nuklear Medicin Renæssancen Sækularisering

Almen studieforberedelse – de faglige mål De faglige mål med almen studieforberedelse er, at eleverne skal kunne: opnå viden om et givet emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse vurdere, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger, anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig og fællesfaglig karakter

Almen studieforberedelse - Evaluering EVALUERING AF DE FAGLIGE MÅL Løbende evaluering Studierapport Efter grundforløbet Intern evaluering ”Årsprøve” i 4. semester Afprøvning af synopsisprøveformen Afsluttende prøve UVM udmelder et overordnet tema og et antal fagkombinationer fra to hovedområder Eleven vælger selv fagkombination Eleven udarbejder en synopsis Individuel mundtlig synopsisprøve Karakteren fastsættes ud fra en helhedsbedømmelse

Check-punkter i det enkelte forløb Emne, der rækker ud over det enkelte fag Emne, der har ”potentiale” til at række ud over fagets faglige hovedområde Udvælgelse af problemstilling(er) De medvirkende fags rolle og vægt Indholdsmæssigt fokus Metodisk fokus Fordeling af timer på fag Produktkrav til eleverne Arbejdsformer Anvendelse af IT Hvor er vi i progressionsstigen? Taksonomi? Metakognition?

Check-punkter- det samlede forløb Ligelig inddragelse af hovedområder Progression i det samlede forløb m.h.t.: Emnernes indhold og kompleksitet Problemstillingernes transfaglige karakter Produktkrav Videnskabsteoretiske elementer Formidlingsformer Skriftligt Mundtligt Arbejdsformer Elev- og lærerroller Læringsrum Evaluering Faglige mål Kompetencer Udarbejdelse af studierapport

Udfordringen 1 For lærerne: Øget frihed ”til …selv at bestemme, hvordan undervisningen – såvel indhold som form – skal gennemføres” (Bem.) Faglighed og fag er ikke nødvendigvis sammenfaldende Vægt på elevernes kompetencer, dvs. ”såvel faglighed i sig selv som evnen til at anvende det lærte i relevante situationer.” Elever indlærer faglighed Kompetencer derimod udvikles i i bevidst valgte læringsrum i samspil med andre fag, lærere og elever: Eleverne skal anbringes i komplekse situationer, der minder om vilkårene for senmoderne vidensfrembringelse: INNOVATION Vante tankemønstre erstattes af ny indsigt: KREATIVITET

Udfordringen 2 For skolen som organisation: Kerneydelsen ændres Krav om kompetenceplan på skoleniveau Krav om evalueringsplan på skoleniveau Lærersamarbejdet er funktionelt knyttet til selve undervisningen Ny organisation og nye samarbejdsmønstre Opgør med den privatpraktiserende lærer Arbejdstidsregler NY LØN: Belønningskriterier: Samarbejde om fælles indsats for en HELHED – fælles indsats for at nå noget, der er større end én selv og ens fag?

Udfordringen 3 Større strategisk råderum Studieplaner - mål Faglig profil - studieretninger Undervisningens tilrettelæggelse – pædagogik og fagdidaktik: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Skoleudvikling Fokus på lærerkompetencer og organisationskompetence Faglig kompetence Pædagogisk kompetence Organisatorisk kompetence

Perspektiver FOR ELEVERNE: STØRRE KRAV – DET BLIVER SVÆRERE Viden af første orden – faktuel viden – kvalifikationer Viden af anden orden – situativ viden – kompetencer Viden af tredje orden – systemisk viden – kreativitet FOR LÆRERNE: Både fag-professionel og organisations-professionel Det bliver mere spændende at være gymnasielærer FOR SKOLEN: Sammenhæng mellem opgaver på den ene side og didaktik, evaluering og organisation på den anden side FOR SAMFUNDET: . Studenter med større studiekompetence

GOD FORNØJELSE SIDSTE UDKALD: - Løse den opgave, samfundet stiller: Studiekompetence til mangeartede elevtyper: - Didaktik-styring v.h.a. lærerteam? (DK) - ELLER: Curriculum-styring? (USA) Systemet bestemmer – elever tilpasser sig!