Netværksmøde i forsker-praktikernetværket for erhvervsuddannelserne Professionshøjskolen Metropol 28. september 2011 ”Undervisning og læring i eud - set fra elevernes perspektiv” Præsentation af ph.d.-projekt Ved Arnt Vestergaard Louw Center for Ungdomsforskning, DPU / AU

Fokus og formål med projektet Hvordan skabes og stimuleres tømrerelevernes engagementer? Logik: der findes megen vide om, hvordan de unge bevæger sig i uddannelsessystemet og at de falder fra fx eud, men ikke ret megen forskning i hvorfor de bevæger sig, som de gør. Grundlæggende spørgsmål: Hvordan ser den pædagogiske praksis ud på eud? Hvordan er undervisningen organiseret? Hvordan møder eleverne undervisningen og kravene i eud? Hvordan formidles fagligheden? Hvordan bliver eleverne til som tømrer? (faglig identitet).

Fokus og formål med projektet Eud-elevLærerErhvervsfaglighed

Fokus og formål med projektet Eud-elevLærerErhvervsfaglighed Det institutionelle niveau / skolelogik Samfundsmæssige / uddannelsespolitiske niveau

Undersøgelsesmetode Pædagogisk antropologisk tilgang 5 ugers feltarbejde på grundforløbet for tømrerelever Udvalgte elever tager billeder af ‘deres liv som tømrerelever’ Løbende genbesøg / interview med eud-eleverne undervejs i deres uddannelse Ikke taget stilling til: Inddragelse af praktikforløbene

- Tætte og mættede beskrivelser og forståelser af hverdagslivet på mikroniveau – viden i dybden fremfor viden på tværs Hvorfor en antropologisk tilgang? - Adgang til viden indefra, omkring elevernes strategier, deres motiver og engagement og måder at ‘gøre elev’ på - Via egen deltagelse i aktiviteterne: erfaringer ‘som’ elev - Stor tillid hos elever og lærere - Forandringer over tid: Forløbsundersøgelse

Et traditionelt teknisk håndværk med en lang og stolt fag-tradition – ikke nødvendigvis mere ’rigtig’ eller ’ægte’ faghåndværk end så mange andre faghåndværk, men med en træghed og en historisk forankring, der måske kan give anledning til at få øje på mere generelle træk ved erhvervsfagene og erhvervsuddannelserne Et fag med et konkret materiale – en materiel binding og træghed Et fag, jeg personligt synes er spændende Et fag, der involverer kroppen i læreprocesserne Et fag, der praktisk kunne lade sig gøre (aftale med skole) Hvorfor tømrerfaget?

Nogle udvalgte arbejdspointer ”Jeg kan godt lide, når de viser det for en. Men kommer der et fagudtryk, så står du og tænker lidt: 'hvad var det? - og så hørte du ikke resten. Når de viser det og samtidig bruger fagudtryk og viser, hvad fagudtrykket er, føler jeg, det er lidt bedre”. (Interview, elev på tømrergrundforløbet) [Næste opgave: Michael (lærer) giver os en lang forklaring. Jeg forsøger at huske det hele, men jeg kan høre på Jens at det er for mange informationer på en gang. Han ser ikke ud som om han er helt med. Og da vi skal i gang kommer han dog også til mig og hører, om jeg kunne huske, hvad det var vi skulle]. (Observation, tømrergrundforløbet)

AutoCAD-undervisning: Gennemgang af, hvordan eleverne skal gemme i Martins (lærer) mappe på fællesdrevet + gennemgang af udskrivning. Det er rigtig kompliceret at sætte AutoCAD-tegninger op til udskrivning. Jens (elev) bekræfter dette umiddelbart: ”Du har jo trykket på 1000 knapper nu. Jeg kan jo ikke huske det. Det er jo helt hjernedødt, det her. Det er jo pisseirriterende, at jeg skal bruge energi på at lære at skrive ud”. Martin (lærer): ”Det skal du. Det nytter jo ikke noget, at du kan lave flotte tegninger, hvis du ikke kan printe ud”. Jannik (elev): ”Du kan jo også følge lidt med og prøve selv (til Jens). Det er fint nok, det her, men man lærer det altså bedre, ved at prøve at gøre det selv (til Martin)”. (Observation, grundforløbet for tømrer) Svært ved at forstå faglige udtryk: 48 % Tingene bliver forklaret for hurtigt: 42 %

Pointen er… Spørgsmålet er, hvordan forklaringer og introduktioner gives og hvordan aktiviteterne rammesættes og gives mening. Elevernes møde med tømrerfaget er også mødet med en række nye ord og begreber – et nyt sprog, og det er ikke lige let for alle eleverne at tilegne sig. Kim: ”Det der nye sprog og ord, man lige skal vænne sig til”.

Erhvervsfaget som en fremmed verden Klar og tydelig rammesætning samt hjælp til at fokuserer på, hvad der er vigtigt at huske: [Michael (henvendt til en elev): ”Det her kaldes et sadelmærke. Det bruger man, når man laver spær og tag. Her er det vigtigt, at man bibeholder 3/5 dele af træets tykkelse. Det kan man godt skrive sig bag øret, for det er godt at huske. Lige meget hvor tykt træet er, så bibeholder man 3/5 dele. Det vil du blive spurgt om mange gange]. (Observation, tømrergrundforløbet)

Uddrag fra opgaveteksten: ’Udskramnings-længden (I) måles på skråstykket og afsættes langs vinkel-kanten på hulstykket og vinkles på ”hulsiden”. Forsats-dybden afsættes vinkelret på hulstykket, og udskramningen tilridses på begge sider’. Pointen: Eleverne på tømrergrundforløbet har forskellige forudsætninger og motivationer for at deltage og forstå lærernes introduktion og anvisninger, og nogle af eleverne kommer til eud med erhvervsfremmed baggrunde.

Hvad er meningen? [På et tidspunkt kommer Magnus (elev) og skal spørge Michael (lærer) om noget. De sætter sig på huk ved nivellerings-pladen, der ligger lige ved siden af, hvor jeg står. Michael tager fat på de to stykker træ Magnus er kommet med og forklarer og viser på træet. Magnus sidder og følger meget intenst med i forklaringen med den ene hånd på panden. Han er ikke helt med og Michael forklarer igen. Det er tydeligt at Magnus vil forstå, hvad det er Michael forklarer. Han virker meget interesseret og fokuseret. Til sidst er han med og skal til at gå for at gå videre med opgaven. Michael: ”Kom lige inden du går i gang med det næste. Der er noget, jeg skal vise dig, inden du skal i gang med det”. Magnus: ”Ok”. Går med træet – tydeligt tilfreds og ivrig efter at komme videre]. (Observation, tømrergrundforløb)

Michael (lærer): ”Selvom vi ikke skal være arkitekter, vil vi som tømrer komme ud for at skulle fortolke tegninger og kunne kommunikerer med arkitekter. Derfor er det vigtigt vi kender til dem. Samtidig giver tegningerne en sammenhæng mellem teori og praktik”. (Observation, grundforløbet for tømrere) Forskel på værkstedet og AutoCAD-undervisningen

Lærerens centrale rolle for elevernes læring Klaus (lærer) står og underviser i ca. 45 minutter ved en af bænkene, blandt andet i at stemme rigtigt ud til hjørnerne til en vinduesramme. Klaus gør det hele og viser hvordan man gør de forskellige ting. Samtale med en elev efterfølgende: Int.: Får du noget ud af, at stå og se på at KLAUS gør det hele? Elev: Ja, meget. Jeg ser hvordan man skal gøre de forskellige ting og lurer ham af]. (Observation, grundforløbet for tømrer)

Elevernes oplevelse af de individuelle realkompetencevurderingssamtaler: [08:30. Læreren foretager tilstedeværelses-registrering. Læreren: ”Ok. Jer der er færdige med hæftet og de to tillægssider kom lige med mig. Så tager jeg samtalerne med jer med det samme”. Læreren går med et par elever. Vi sidder en flok på 12 elever, der ikke er færdige. 09:22: Læreren stadig i gang med samtaler. Nogle sidder og surfer og andre laver opgaver. Det er spild af tid at være her. Vi laver jo ikke noget og dem, der har brug for hjælp kan ikke få det. 09:45: Pausen er slut. Ind i klassen igen. Flere af eleverne jeg talte med i pausen beklager sig over, at man skal komme for 4 timer, hvor man bare sidder og venter på at komme ind til en samtale. De fleste sidder og surfer, facebook’er og spiller på pc]. (Observation, grundforløbet for tømrerelever)

[8:31: Hans (lærer) kommer farende forbi. Elev: Hans!... Hans: Ikke nu! Jeg skal lige… (farer videre) Eleven: Nå ok (tydelig skuffet – skal nu fortsætte med at vente). 2 min. senere kommer Hans dog og hjælper. Det viser sig, at den plade, eleven skulle til at bruge, var bestemt til et andet formål. Hans: Den har jeg sgu lige stået og skåret ud til en kunde! De går begge med pladen. 8:40: Ingen lærer til stede nu. 9:15: Stadig ingen lærer til stede. Samtale med 2 elever som fortæller mig, at der er megen ventetid på lærerne. Int.: Men hvorfor er det man bremser op og ikke bare går videre og prøver selv? Nikolaj: Man ved jo ikke, om det er rigtigt, og hvis man nu laver noget forkert, så skal man jo starte helt forfra.] (Observation, tømrergrundforløbet) Når eleverne oplever ventetid

Fokusområder i det videre arbejde Elevernes tilegnelse af erhvervsfaglighed – både faglige og pædagogisk / didaktiske lærerkompetencer er centrale Hvordan faglighed – hvordan formidling? Hvordan rammesættes og meningsgives aktiviteter og opgaver? Hvordan præsenteres faget for eleverne? Lærernes centrale rolle for elevernes læring – både ‘de dygtige’ og ‘de erhvervsfremmede’. Hvad er strukturerne og betingelserne for lærerarbejdet Hvordan møder forskellige elever faget, lærerne og de krav og forventninger der ligger til dem? Ligger der læringspotentialer i at arbejde med begrebet om ‘erhvervsfremmede elever’? Hvordan ‘synker’ de institutionelle og samfundsmæssige / uddannelsespolitiske logikker ned og får betydning i de daglige praksisser?