Kampen om det åbne land Humanøkologi 13. november 2004 Per Christensen

Overblik Hvordan virker planlægningen? Planlægningens nyere historie Hvor går plansystemet hen ?

Regionplanens hovedstruktur

Hvordan virker planlægningen? Om zonering - farver på kortet Om mål og retningslinier Differentierede virkemidler Eksempel : dispensation fra § 3 til nedlæggelse af vandhul

Målsætningen for vandløb opgjort som fiskemålsætninger, A, B1-B4.

Målsætninger for vandløb Målsætningerne afgør hvor meget vandløbet må påvirkes med spildevand, vandindvinding og regulering og vedligeholdelse Samfundet skal kunne gribe ind i ejendomsretten

Styring er ofte indgreb i den private råderet!

Indgreb i ejendomsretten § 73. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. Ekspropriation Fredning Erstatningsfri regulering

Fra naboret til miljøret Naboret Indgreb i ejendomsretten Miljøret Miljøretten er karakteriseret ved : Miljøet i centrum Mange udledere (diffus årsag) Mange ofre (mange forskellige påvirkninger)

Den store reform By- og landzoneloven By- og landzoneloven Kommunalreformen Kommunalreformen Miljøreformen Miljøreformen Planlovreformen Planlovreformen

Principper i planlægningen Enhed Rammestyring Politik

Planlægningens kredsløb Ankemulighed Italesætte nye miljø- problemer Offentlig- hedsfaser

Afvejning er interessevaretagelse § 2. i vandforsyningsloven: Ved administrationen af loven skal der lægges vægt på vandforekomsternes omfang, på befolkningens og erhvervslivets behov for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende vandforsyning, på miljøbeskyttelse og naturbeskyttelse, herunder bevarelse af omgivelsernes kvalitet, og på anvendelse af råstofforekomster.

Funktionsadskillelse er planlægningens metode !

Plansystemet

Plansystemet 1985

5 forskellige sektorplaner !

Plansystemet 1992

Plansystemet

Tendenser i det åbne lands planlægning Flere plantiltag Øget regulering – generel (NPO) – differentieret (§3) Omlægning af støtte – generel (braklægning) – differentieret (SFL) Udvidet rammestyring – indsatsplaner – lokal planer i det åbne land

Regionale områder De regionale områder skal først og fremmest anvendes til sikring af den hovedinteresse, der er angivet for området Retningslinie ( ) – Inden for de regionale områder må der ikke inddrages arealer til egentlig byudvikling. Der må som hovedregel heller ikke ske ændret arealanvendelse eller opføres bebyggelse, der ikke har direkte tilknytning til områdets regionale interesse….

Mål for de regionale områder Målet for de regionale naturområderer at sikre; naturbeskyttelse og bevarings- interesser samt udnyttelse til friluftsliv; opretholdelse og udbredelse af et righoldigt og varieret plante- og dyreliv; særligt værdifulde landskaber samt geologiske beskyttelsesområder Målet for de regionale jordbrugsområder er at sikre den bedste dyrkningsjord til landbrugsdrift

Retningslinier for regionale jordbrugsområder må der ikke planlægges for eller etableres anlæg, der begrænser mulighederne for landbrugsdrift må der ikke etableres nye råstofgrave eller foretages udvidelser af bestående grave, med mindre forsyningsovervejelser taler herfor, eller hvis det kan dokumenteres, at der er tale om råstoffer af ekstraordinær høj kvalitet og hvis indvinding ikke forringer den efterfølgende jordbrugsmæssige anvendelse

Retningslinier for regionale naturområder …må den nuværende arealanvendelse ikke ændres, medmindre det tjener til at opfylde målsætningen for de regionale naturområder …kan der planlægges for mindre anlæg og støttepunkter for friluftsaktiviteter, såfrem det er foreneligt med hensynet til at opretholde levesteder for dyr og planter

Hvorfor sektorintegration ? Zoneringens problemer Funktionsadskillelse - ikke integration Afbødende foranstaltning - ikke forebyggelse Miljøhensyn skal integreres i alle aktiviteter

Hvor bevæger planlægningen sig hen? Ingen regionplaner kun kommuneplaner Kommunerne skal nu også tage sig af det åbne land, biodiversitet osv. Staten laver to grundlæggende sektorplaner : vandplaner og naturplaner

Vandrammedirektivet EU-direktiv der skal være gennemført i 2003 Miljømålene være nået inden 2015 Målene baseret på ”god økologisk tilstand” Planer og indsatsprogrammer skal sættes i værk

Vandrammedirektivets formål – Forebygge yderligere forringelse og beskytte og forbedre vandøkosystermenes tilstand og, hvad angår deres vandbehov, også tilstanden for terrestiske økosystemer og vådområder, der er direkte afhængige af vandøkosystemerne – Fremme bæredygtig vandanvendelse baseret på langsigtet beskyttelse af tilgængelige vand-ressourcer – Sikre progressiv reduktion af forurening af grundvand og forhindre yderligere forurening heraf – Sigte mod forøget beskyttelse og forbedring af det akvatiske miljø gennem bla. Specifikke foranstaltninger til progressiv (vedvarende) reduktion af udledninger, emissioner og tab af prioriterede stoffer og ophør eller udfasning af udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer

Natura 2000 Natura 2000 består af :  254 habitatområder for at bevare forskellige typer af natur og bestemte dyr og planterhabitatområder  112 fuglebeskyttelsesområder for at beskytte levesteder for bestemte fuglefuglebeskyttelsesområder  27 Ramsarområder for at beskytte vådområder med rigt fuglelivRamsarområder

Ramsar-områder

EF-Fuglebeskyttelsesområder

EF-Habitatområder

Lov om miljømål Handlingsplaner for Habitat/fugleområder samt tilsvarende for ”vanddistrikter” – Beskrive status – God økologisk status/gunstig bevaringsstatus – Hvad koster det – Virkemidler til at nå målene – Planerne skal gennemføres inden 2013 – 6 årige naturplaner Ny Naturbeskyttelseslov og Skovlov Hvad bringer den endelige strukturreform?