Per Christensen Aalborg Universitet Helhedsbetragtninger i affaldsordningerne Miljømedarbejdere i kommunerne, Grenå 14/5 2003 Per Christensen Aalborg Universitet

Dagens program Helhedsbetragtninger i planlægningen Fra miljøhensyn til samfundsnytte? Affald 21’s strategi LCA eller CBA ? Vores erfaringer med LCA Hvor skal vi hen ?

Stigende kompleksitet i håndteringen af miljøet Mængden af såvel plantemaer som stofkredsløbs- og bæredyghedsplaner har været støt stigende, som eksemplerne viser

Integration er vigtig Strategisk miljø-planlægning Strategiske Miljø-konsekvensvurderinger Lokal Agenda 21 Økonomiske vurderinger

Elementerne i den strategiske miljøplanlægning

Nationale strategi for bæredygtig udvikling opretholde et højt velfærdsniveau og bryde sammenhængen mellem vækst og miljøpåvirkning skabe et sikkert og sundt miljø for alle og opretholde et højt beskyttelsesniveau sikre en høj biologisk mangfoldighed og beskytte økosystemerne udnytte ressourcerne bedre yde en aktiv international indsats sikre at miljøhensyn indgår i alle sektorer sikre at markedet understøtter bæredygtig udvikling opnå at bæredygtig udvikling er et fælles ansvar, og vi skal måle fremskridt Udvikling med omtanke - Fælles ansvar

Affald 21 Tidligere to ”handlings-planer for affald og genanvendelse” Affaldshierarkiet introduceres allerede i den anden handlingsplan 93-97 Renere teknologi ikke integreret i planen – kun genbrug

Sigtelinier i Affald 21 Øge kvaliteten i affaldsbehandlingen: Reducering af miljøpåvirkningen fra stoffer i affaldet Udnytte ressourcerne i affaldet bedre (Udnytte materialer dernæst energi) Stabilisere de samlede affaldsmængder

Affaldshierarkiet Sigtelinierne har været at forebyggelse og renere teknologi er bedre end genbrug, end genanvendelse end forbrænding end deponering. Afspejler sig f.eks i differentieringen af affaldsafgiften (375kr/330kr/280kr)

Målsætningerne I år 2004 skal der være : 64% genanvendelse (+1% i.f.h.t 1997) 24% forbrænding (+4% i.f.h.t. 1997) 12% deponering -4% i.f.h.t. 1997)

GENANVENDELSESMÅL AFFALDSKILDE MÅL NIVEAU I 1997 Husholdning -dagrenovation -storskrald 30% 25% 15% 17% Inst.,handel/kontor 50% 38% Industrien 65% 58% Byggeri og anlæg 90% 92% Rensningsanlæg 70% Restp. fra kulkraftv. 73% Restp. fra aff.forbr. 77% Total 64% 63%

Fra affaldshierarki til afkobling? Fra flytning af tons mellem affaldshierarkiets led til…. Indikatorer for ressourceforbrug, energiforbrug og deponeringsbehov MEN, også under angreb fra samfundsøkonomiske vurderinger, specielt i relation til den organiske fraktion af husholdningsaffaldet

Nøgleindikatorsæt

Ressourcer og ressourceeffektivitet

Nye sigtelinier for sektoren ”Affaldsområdet er præget af for lidt konkurrence og for meget bureaukrati. Det er for svært for borgerne og virksomheder at se, hvad de får for pengene, når de skal af med deres affald, og der mangler incitamenter til at gøre sektoren mere omkostningseffektiv. Borgerne og erhvervsliv ønsker flere valgmuligheder og mere fleksible ordninger” (Grøn markedsøkonomi – mere miljø for pengene, 2003, side 24)

Hvad er der i vente ? Det frie initiativ skal være udgangspunktet ”Fleksibel rammestyring” og brug af markedsmekanismerne Udlicitering For affaldsområdet : Regelforenkling, øget gennemsigtighed i gebyrer, udlicitering og producentansvar

Affaldsstrategi 2005-2008 Vi skal forebygge tab af ressourcer og miljøbelastning fra affald Vi skal afkoble væksten i affald fra den økonomiske vækst Vi skal sikre mere miljø for pengene gennem øget kvalitet i affaldsbehand-lingen og en effektiv affaldssektor

2 nye værktøjer Miljø- og samfundsøkonomiske vurderinger som grundlag Indikatorer for ressourcebesparelse, energibesparelse, deponeringsbehov

Ændringerne sker i relation til den organiske del af dagrenovationen Erfaringsgrundlaget for biogas skal vurderes. Herefter skal der indføres krav om indsamling af organisk dagrenovation… (Affald 21, side 44) Den opstillede økonomiske analyse viser…. at det er dyrt at indsamle dagrenovationen i et todelt system, og at denne merudgift overstiger den billigere behandling i biogas og komposteringsanlæg. (Statusredegørelsen, side 10)

Statusredegørelsen Miljøforskellene på biogas forbrænding er små, men til fordel for biogas Merprisen er 250 mill for at få todelt indsamling Nye tal for gasudbytte, dårlig effekt af forbehandling, forbedret forbrænding etc.

Kritikken af CBA’en Indsamlingsomkostninger under forsøgsvilkår Innovationspotentiale (thermofil, enzymer) Allokering Følgeeffekter (bedre gylleudnyttelse) Hvordan værdisættes (benefit-transfer)

ISO 14040 definition af livscyklusvurdering : ”Livscyklusvurdering er en systematisk analyse af et produkt, hvor alle udledninger af stoffer til miljøet i produktets livscyklus behandles. En livscyklus består af de fortløbende og forbundne faser i produktsystemet fra udvinding af råstoffer til endelig bortskaffelse.”

Produktsystemet

Produktsystemet for papir LÆS MERE I : Peter Holm, Anne Merrild, Jannick Schmidt : Miljøvurdering af affaldshierarkiet. Afgangsprojekt. Aalborg Universitet. 2002. Findes også på Videncenter for affald’s hjemmeside : www.affaldsinfo.dk

LCA’ens faser I standarderne foreskrives det, at en livscyklusvurdering skal bestå af fire faser: Formåls- og rammedefinition Opgørelse af emissioner og ressourceforbrug Effektvurdering af emissioner og ressourceforbrug Fortolkning og konklusion

Effektkatego- rier Opgørelse Normalisering Vægtning Enhedsreference Drivhuseffekt kg CO2-ækvivalenter Stratosfærisk ozonnedbrydning kg CFC11-ækvivalenter Forsuring kg SO2-ækvivalenter Næringssaltbelastning kg NO3-ækvivalenter Fotokemisk smog kg ethen-ækvivalenter Kronisk økotoksicitet til vand m3 Akut økotoksicitet til vand Kronisk økotoksicitet til jord Humantoksicitet til luft Humantoksicitet til vand Humantoksicitet til jord Fast affald kg Farligt affald Radioaktivt affald Slagge og aske Alle kategorier af ressourcer Opgørelse Normalisering Vægtning

1. scenarium for papirkredsløbet Øge papirindsamling til genindvinding Bortskaffelsesmetode Udgangssituation Scenarium 1 Mængde i tons Indsamlingseffektivitet Sorteret returpapir fra erhverv til genindvinding 523.060 30% 653.825 60% Sorteret returpapir fra husholdninger til genindvinding 131.345 262.690 75% Affaldspapir i blandet brændbart affald 649.505 rest 387.395 Total 1.303.910 50% 70%

2. scenarium for papirkredsløbet Alt papiraffaldet brændes Bortskaffelsesmetode Udgangssituation Scenarium 2 Mængde i tons Andel Sorteret returpapir fra erhverv til genindvinding 523.060 41% 0% Sorteret returpapir fra husholdninger til genindvinding 131.345 10% Papiraffald i blandet brændbart affald 620.675 49% 1.275.080 100% Total

3. scenarium for papirkredsløbet Al papir/pap der idag brændes skal deponeres Bortskaffelsesmetode Udgangssituation (tons 100% TS) Scenarium 3 Papiraffald i blandet brændbart affald til forbrænding 620.675 - Sorterede residualer fra erhverv til forbrænding 55.565 Papiraffald i blandet brændbart affald til deponering Sorterede residualer fra erhverv til deponering

Alle miljøeffektkategorier medtaget

Uden øko- og humantoksicitet

Ressourceforbruget

Hvad kan man konkludere ? Systemafgrænsning Snævert miljøbegreb Hvordan værdisættes ?