Energiprisdannelse, teknologiske udvikling og offentlig regulering Energi og økonomi 4 sem. Lektion 5 17/ Frede Hvelplund Aalborg Universitet

Energisystemets politiske økonomi-AAU forståelsen! Målsætninger a.Miljø og innovationseffektivitet b.Pris-og omk. Effektivitet c. Demokratisk effektivitet d. Minimér konflikter og krigsaktiviteter e.Forsyningssikkerhed f.etc. Alternative teknologiske scenarier/muligheder Alternative institutionelle scenarier.(direkte niveau) CO2 kvoter,s kat,finansiering, uddannelse, etc. Parlamentarisk proces.(indir.niv.) Åbenhed i forvaltning.,fri presse,vågen befolkning,ressourcer til lok. ini. etc. Økonomisk afhængige lobbyister Elværker, indu.råd, etc. Økonomisk uafhængige ”lobbyister” Småentrepenører,OVE,DN, off.debat,regionale initiativer, etc. Tværfaglig: Teknik, Økonomi, Politik,Sociologi,forbin delse til praksis.

2.Historien: Fornyelse er decentral og kommer fra magtens udkanter. Det kan vi lære af Historien

Energisystemets politiske økonomi-AAU forståelsen! Målsætninger a.Miljø og innovationseffektivitet b.Pris-og omk. Effektivitet c. Demokratisk effektivitet d. Minimér konflikter og krigsaktiviteter e.Forsyningssikkerhed f.etc. Alternative teknologiske scenarier/muligheder Alternative institutionelle scenarier.(direkte niveau) CO2 kvoter,s kat,finansiering, uddannelse, etc. Parlamentarisk proces.(indir.niv.) Åbenhed i forvaltning.,fri presse,vågen befolkning,ressourcer til lok. ini. etc. Økonomisk afhængige lobbyister Elværker, indu.råd, etc. Økonomisk uafhængige ”lobbyister” Småentrepenører,OVE,DN, off.debat,regionale initiativer, etc. Fornyelsesvejen

Udvikling i eksport af energiteknologier

Historien Fornyelserne kom fra magtens udkanter: 1. Lokale smedemestre og mindre fabrikker. 2. Græsrodsbevægelser, OVE,DN,OOA etc. 3.Aktive politikere-almindeligvis fra det man kalder venstrefløjen i folketinget.(radikale og ud) andelshavere i vindkraft, etc. Modstanden kom fra magtens centrum: 1.Finansministeriet 2.Dansk Industri, ELSAM,Dansk Metal, etc. og det man kalder højre siden i folketinget.

Den innovative energipolitiks fire ben 1. Praksisnær forskning. Herunder tilskud til prototyper og forsøgsanlæg. 2. Etablering af innovative markeder med fast pris på el fra VE anlæg. 2. Aktivt lokalt engagement i vindkraftens udbygning. 3. Mange konkurrerende investorer i vedvarende energi. Behovet for det lokale,regional erhvervsmæssige og folkelige engagement er der i stigende grad. Derfor skal man også finde politikker der muliggør dette engagement. Initiativerne på Samsø er derfor helt i tråd med tidens innovationsbehov på energiområdet.

Status -Politikændring i 2002: Status -Politikændring i 2002: 3.Fra superliga til 4 division Kilde:Handbook of Renewable Energies in the European Union. Danyel Reiche (ed) Peter Lang Verlag

Eks: Energipolitik i andre lande Land Betaling pr. kWh i Eurocent for vindkraft Eurocent/kWh Danmark 3- 5 (havmøller 7-8) 3- 5 (havmøller 7-8) UK Tyskland 5,5-8,7 5,5-8,7 Frankrig 4-8,4 4-8,4 Holland 7,7/9,7 7,7/9,7 Spanien 6,2-6,6 6,2-6,6 Grækenland 6,3 (plus 30% anlægstilskud) 6,3 (plus 30% anlægstilskud)

4. Internalisering af eksterne omkostninger er markedsgørelse

Eksterne omkostninger ved energiproduktion

Ekstra prisen til vindkraft væsentligt lavere end de sparede eksterne miljøomkostninger DK

5. Decentralisering af energipolitikken muliggør olieuafhængighed.

100% VE scenarie (H.Lund 2006)

Danish 100% RES alternative Henrik Lund 2005

Perspektiv eks.  Mellem 15 og 27 GW installeret vindkraft er nødvendig for en overgang til 100 % VE I Danmark  15 – 27 GW kan etableres ved at installere mellem 500 og 1000 MW/år.  Idag producerer danske vindkraftproducenter ca MW/år

Konklusion 1.100% VE er mulig 2.Combination of Savings, Efficiency improvements RES is necessary 3.Technologies of replacing oil for transportation are key elements 4.Flexible technologies such as CHP regulation, Heat pumps, electrolysers etc. are also key technologies. Her er en aktiv energipolitik nødvendig!!!

6. NY POLITIK PÅ VEJ? Citater fra Anders Fog Rasmussens tale til 30 statsledere på det netop afholdte ASEM topmøde i Helsinki ( Information 13 sept.) : ”Efter min mening er den vigtigste udfordring:Hvordan reducerer vi vores afhængighed af fossile brændsler” og senere i talen: ”For det tredje vil vi ved at fastsætte mål for øget anvendelse af vedvarende energi være i stand til både at stimulere og kontrollere, at fremskridtene sker”

Fare!!! Mål uden politiske midler. Så vil man (som Tony Blair) sige: Vi ville målene, men det kunne ikke lade sig gøre.

7. Aktiv energipolitik

7.1. Vedvarende energi 7.1. Vedvarende energi

Relevant Markets and Renewable Energy Electricity demand Consumer a Consumer b Consumer c Consumer etc. Electricity- market Certificate price market (4) Pricemarket Political Quota/amount Energy- conservation / RE-supply (1) Double price markets system (7) RE-equipment market (9) Equipment producers Firm 1Firm 2Firm 3Firm x (2) Investor ”market” Large financial investors Power plants Distribution companies Local banks Neigbours & local investors (5) Goal efficiency with regard to: (a) Supply security (b) Price (c) Costs (d) Environment (e) Innovation (f) System ”Turning point” (g) Democracy (h) Competition ability (8) Nature ressource base (a) Fluctuating from period to period (days, months, years) (b) Regional variations (10) Historical/ technological situation (3) Public regulation”market” Democratic process Compensation for noise, visual pollution etc. Administrative process (6) Regulation market Teknical infrastructure (fleksibility) Organisational infra- structure (flexibility)

Vedvarende energi modeller 1. Modellen med mængdekvoter og grønne certifikater 2. Fastpris modellen 3. Udbudsmodellen-også en fastpris model

Vindkraft og behov for marked der fremmer stedseffektivitet

Nogle fordele ved fastpris modellen: 1.Befordrer ”stedseffektivitet”,fordi prisen kan gøres stedsafhængig. 2.Prisen kan gøres teknologiafhængig 3.Lille investorrisiko. Det muliggør mange investorer og investorkonkurrence. 4.Kan forhindre prismanipulation via markedsmagt. 5.Hvis VE fabrikkerne sænker prisen sælger de mere. Motiverer derfor mere til priskonkurrence end kvotemodellen.

Praktiske erfaringer

Den ”billige model” blev dyr!!

Forskellen på produktionsomkostninger og pris Betaling/kWh Omkostning/ kWh Certifikatmarkeds system

7.2 CO2 politikken Skift fra gratiskvoter til DONG,Vattenfall og E.ON til at give gratiskvoterne til forbrugerne

CO2 kvoter og prisdannelsen på Nordpool Udbud uden CO2 kvoter Udbud med CO2 kvoter Efterspørgsel Pris efter CO2 kvoter Pris før CO2 kvoter Kilde: ELSAM/E2

Store tilskud til Vattenfall og DONG grundet tildeling af gratis CO2 kvoter I 2005 kan CO2 tilskuddet til Vattenfalls og DONGS elproduktion vurderes til at være af størrelsesordenen 6-8 øre/kWh. Fordeles dette ud på disse selskabers årsproduktion svarer det til: Tilskud til DONG af størrelsesordenen mia. kr., og til Vattenfall ca mio. kroner pr. år. I 2006 ca. 60% af ovennævnte grundet lavere priser på CO2. Årsag: Tildeling af gratis CO2 kvoter svarende til min 70% af emissionen. i kombination med at prisen grundet CO2 kvoterne stiger på NORDPOOL markedet. Tilskud til ny vindkraftkapacitet var i 2005 tæt på 0 kroner, da der ingen kapacitet blev udbygget. Motiverer til fastholdelse af fossile værker!!

CO2 kvoter og elpris

Konklusion 1 1. Gratiskvotetildeling medfører p.g.a. markedskonstruktionen stigende elpriser, svarende til en CO2 skat af samme størrelse, som prisen på CO2 kvoter. 2. Gratiskvotesystemet medfører store tillskud til Vattenfall og DONG. 3. Prisstigningen skyldes kulværkerne, som der derfor set fra DONGs og Vattenfalls side er penge i at holde i live. 4. CO2 kvotereguleringen virker derfor stik imod sin hensigt.

Elpris og vindkraft

Vindkraftens påvirkning af elprisen

Konklusion 2 1. Nuværende regulering af vedvarende energi ekskluderer uafhængige investorer. 2. De store aktører som DONG og Vattenfall er derfor nu ”eneaktører” på vindkraftområdet. 3. Men for dem kan det ikke betale sig at investere i vindkraft, fordi vindkraften nedbringer elprisen og dermed DONGs og Vattenfalls overskud.

Konklusion Vattenfall og DONG skal afskaffe kulværker og bygge vindkraftværker. 2. CO2 kvotesystemet forbedrer økonomien i kulværker og forringer den for vindmøller, set fra Vattenfalls og DONGs side. 3. Konsekvensen er, at DONG og Vattenfall ikke har incitamenter til at afskaffe kul og udbygge med vindkraft.

8. Reformforslag

8.1. For moden teknologi: Vindmølleafregning Indfør samme fastprisafregning for landmøller, som for havmøller. Forslag 55 øre/kWh for møller bygget i 2009, f.eks. i en 20 årig periode. Det svarer til en gennemsnitspris over en 20 årig periode på 40 øre/kWh ved en årlig inflation på 3%. Der er faktisk tale om samme betingelser for landmøller, som for havmøller minus ca. 11 øre/kWh til nettilslutning. Fra 2008 er reglerne forbedret med MARKEDSPRIS+25 øre per kWh!!!

Behov for innovative markeder og praksisnær forskning

Dansk energipolitik mangler p.t. helt innovationselementet Dansk energipolitik består p.t. kun af: a. Forskning + b. Marked Der mangler elementet midt imellem, nemlig den ”teknologiske mistbænk” bestående af incitamenter og sikre markeder for ny teknologi såsom bølgekraft, solcelle el, biomasse energi, etc. (Som en bokseklub uden en juniorafdeling)

Kilde: Søren Ø.Sørensen, Koncerndirektør i Grundfos.

8.2. For ”umoden teknologi” Indfør MW årlig innovationskvote med høj kWh betaling a.Etablering af en innovationskvote på MW/år, hvor der betales f.eks. 1-2 kroner ekstra i forhold til markedet for el fra udviklingsteknologierne over en årig periode. b.En innovationskvote på 40 MW/år vil muligvis belaste elprisen med 0,4 øre/kWh om året i starten, og over en ti-årig periode med gennemsnitligt 2 øre/kWh. Væsentligt mindre end p.t. tilskud til DONG og Vattenfall. c.Ikke konkurrenceforvridende, fordi det er samme metode som flere af de lande vi konkurrerer med bruger. d.De teknologier det drejer sig om kan være photovoltaic, bølgeenergi, etc. e.Ekstrabetalingen pr. kWh for nye anlæg sænkes årligt efter ”tysk model”.

Styrkelse af det regionale og lokale niveau fordi: Ændring fra centraliseret forsyningsorienteret system til et decentraliseret ”optimeringssystem”. Denne ændring skal indbygges i energipolitikken.

Konklusion: Etablering af en innovativ energipolitik- 1.Fastsættelse af konkrete mål for udbygning med vedvarende energi (som skitseret af Anders fog Rasmussen!). Men husk midlerne!!! 2.Praksisnær forskning med tilskud til prototyper af nye teknologi. Forsøgsanlæg m.v. 3.Innovativt marked for ”umodne” teknologier. 4.Udvid offshore fastpris modellen til også at gælde onshore. 5.Offensiv satsning på etablering af fleksibelt energisystem, som kan indregulere en stor vindkraftandel. Etc.