Bæredygtighed Ideen om en bæredygtig udvikling blev for alvor sat p. den politiske dagsorden tilbage i 1987 med Brundtland-kommissionens rapport: Vor Fælles.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvordan Venstre vil sikre et bæredygtigt landbrug med Grøn Vækst
Advertisements

”Grøn Gas” i et regionalt perspektiv
Regnvand og spildevand i Hellerup Maglegård grundejerforening
Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor
Dansk Skovforenings foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 25. november 2009.
Måling af effekt af undervisningsforløb med ’Hvad er økologi?’
13. Ikke-finansielle rapporter
Muligheder og status i Danmark v/ Mads Helleberg Dorff Christiansen
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Ressourcestrategi Rethink.
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
Klima og bæredygtighed
Ordninger under Landdistriktsprogrammet
Målsætninger på klima- og energiområdet
Hvorfor? V. direktør Per Grønbæk, Sønderjysk Lndboforening
Orientering om Vandrammedirektivet
Urban Farming fra Babylons hængende haver til moderne farm scrabers
Den regionale vækst- og udviklingsstrategi
1 Peter Nedergaard, professor i statskundskab, Københavns Universitet Otte udfordringer for verdens klimapolitik – og EU og.
Møde i Danmarks Vækstråd den 1. juni 2007
Energi 4 Klimaændringer Naturlige variationer Menneskets bidrag
Forskning i affald og ressourcer
Økonomi 2 Indhold Økonomisk vækst Visionen: bæredygtig udvikling
Værdi gennem partnerskaber
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Klimaændringer og udledning af drivhusgasser
SÅDAN LIGGER LANDET… - tal om landbruget 2011.
Biogasrejseholdet Borgermøde i Brande den 20. oktober 2014
Friluftsrådet – mere natur – mere friluftsliv Alle har ret til en rig natur.
Kapittel 9 Klima forandringer. Klimaet forandre sig  Drivhusgas forbruget stiger næsten i alle lande  I udviklningslandene stiger co2 udslippet især.
Effekter af vandmiljøplanerne og vandmiljøets tilstand
Klimaplan 2025 Favrskov Kommune
Program Indkøb i Frederiksberg Kommune Nuværende miljømål og indkøbspolitik Fremtidens grønne indkøbspolitik.
Den bæredygtige landsby
Klimanetværkstræf 2. oktober 2010 Sine Beuse Fauerby Klima og energipolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening.
Forslag Energi 2020 – Lemvig Kommune % VE i 2020
Bæredygtig planlægning og forebyggende miljøarbejde
Afkobling og integration Tiltrædelsesforelæsning Fredag d. 7. Juni 2002 Per Christensen.
14. januar 2015 Havneterminalen Skanseodde Orienteringsmøde 14. januar 2015 Områdechef Karsten Baisgaard.
Baggrunden for en ny international aftale EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009 Klimaforandringerne.
Formål og indhold Det overordnede formål med forslaget er at medvirke til en bæredygtig produktion og forbrug ved at opsætte kriterier for god miljømæssig.
EU’s klimapolitik. Dagens program 1.EU og de internationale forpligtelser 2.Handel med CO2-kvoter 3.Aktører 4.Energi 5.Overordnede spørgsmål.
1 Planlægning for biogasanlæg. 2 Spørgsmålet er….. Restprodukter fra produktion og forbrug skal minimeres og genanvendes Fremtidens biogasanlæg kan fremstilles.
3. session Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark
Velkommen til workshop for interessenter Prioritering af Fremtidens Arealanvendelse i Danmark
PROCES OG TIDSPLAN Godkendelse af forslag i Byrådet den 22. april Offentlig debat i maj og juni måned Udstilling i Utzon Centeret Endelig godkendelse.
Vandrammedirektivets plancyklus
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner.
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
Michael Stoltze biolog, ph.d. og forfatter,
Biodiversitet og miljøvurdering - fragmenter af et nyt plansystem Per ChristensenAaUNaturrådet.
Natur, miljø og landbrug Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet Fokusgruppen Miljø og Trafik 25. Februar 2003.
Fosfor - Vandmiljø og Landbrug
Bæredygtig planlægning og forebyggende miljøarbejde 3. Kursusgang Planlægningens grundbegreber 3 Per Christensen.
1 Danmarks Miljøundersøgelser – Afdeling for Terrestrisk Økologi EU’s Jordkvalitetsdirektiv- Plantekongres januar 2005 Herning EU’s Jordkvalitetsdirektiv.
Dansk Landbrug h\ovh\…\…ppt Politiske mål for randzoner 9. januar 2007 ved Jens Østergaard Dansk Landbrug.
Planteproduktion 2004 Pesticidplan Per Kristensen Handlingsplan for nedsættelse af forbruget af bekæmpelsesmidler (1987) Pesticidhandlingsplan.
Introduktion tirsdag den Per Christensen Lektor Vismand.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Arealanvendelse – Hvilken.
EN BY I KLITTEN – HVAD HANDLER DEBATTEN OM DE DANSKE KYSTER OM? Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,
Borgermøde 17. september Forslag til Miljø- og Klimapolitik 2014 Velkommen! – Borgermøde 17. september 2013 Program Vision Furesø – Vi skaber løsninger.
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011.
Bæredygtige forbrugs- og produktionsformer
Vindmølleenergi.
Global opvarmning Noter.
Om forurening, produktion, forbrug og genbrug
Gladsaxestrategien omfatter også erhvervslivet
Målopfølgning – Klima- og Bæredygtighedsudvalget
CØ SMV – Øget vækst gennem cirkulære forretningsmodeller i SMV’er
Præsentationens transcript:

Bæredygtighed Ideen om en bæredygtig udvikling blev for alvor sat p. den politiske dagsorden tilbage i 1987 med Brundtland-kommissionens rapport: Vor Fælles Fremtid. I den fastslås det, at en bæredygtig udvikling handler om et helhedssyn, der omfatter såvel en miljømæssig, en social og en økonomisk dimension: En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. De brede intentioner blev fulgt op med FN’s Rio-konference i 1992 og Johannesburg-mødet i2002. I december 1999 opfordrede Det Europæiske Råd i Helsingfors EU - Kommissionen til, at udarbejde et forslag til en langsigtet strategi, der integrerer politikker for en økonomisk, socialt og økologisk bæredygtig udvikling til Det Europæiske Råds møde i Gøteborg i juni 2001. Senest i år 2006 skal der udarbejdes strategier for jordforurening, havmiljø, sprøjtemidler, luftforurening, bymiljø, bæredygtig ressourceanvendelse og genanvendelse af affald.

I lande og Ulande Dyrknings metoder Nepal (træfældning og oversvømmelse, jord- skred mod Bangladesh). Himalaya (Bhutan). Afrika (Sahel og Afrikas horn) Nomader (lever af kvæg)

Den danske regerings bæredygtighedsstrategi: Fælles fremtid – udvikling i balance der udkom i juni 2002, gav udtrykt for, at Danmark skulle være et samfund med plads til både A:Økonomisk fremgang B: Social Udvikling C: og et bedre miljø 1: Økonomisk fremgang: Består af det globale niveau og det lokaleniveau. a: Globale niveau: At væksten af CO2 i atmosfæren er et problem. Faren af CFC gasser(Chlor, flour og Carbon) som påvirker ozonlaget. Begge dele menneskeskabte problemer og derfor kan påvirkes positiv af mennesker og drivhus effekten. b: Lokale niveau: luftforurening, olieforurening af kysterne, udredelse af plante og dyrarter, forurening af grundvand og søer, jorderosion, fældning af regnskov osv. Men naturen skaber også en del problemer, så som Jordskælv, Vulkaner, Tsunami, Orkaner( både lokalt og globalt og store nedbørsmængder). .

2: Social udvikling, Befolkningstallet og velfærdstigningens pres på landbrugsarealer og naturen resurser er et menneskeskabt miljø problem 3: Og et bedre miljø. Regeringen skal sikre en sund økonomisk udvikling, der er socialt afbalanceret, og som ikke har negativ virkning på menneskers sundhed og miljøet

Regeringens vision om en bæredygtig udvikling: Visionen i DK om en bæredygtig udvikling er baseret på otte mål og principper: Regeringens vision om en bæredygtig udvikling: Velfærdssamfundet skal udvikles, og der skal ske en afkobling af sammenhængen mellem vækst og miljøpåvirkning. Der skal være et sikkert og sundt miljø for alle, og vi skal opretholde et højt beskyttelsesniveau. Vi skal sikre en høj biologisk mangfoldighed og beskytte økosystemerne. 4. Ressourcerne skal udnyttes bedre. 5. Vi skal yde en aktiv international indsats. 6. Miljøhensyn skal indgå i alle sektorer. Markedet skal understøtte bæredygtig udvikling. Bæredygtig udvikling er et fælles ansvar, og vi skal måle fremskridt.

Vedvarende energi Vedvarende energi i kommunale bygninger (Ålborg) Vedvarende energianlæg, herunder solceller, skal indpasses i kommunens egne bygninger Solceller Inden 2020 skal der opsættes minimum 5.000 m2 solcelleanlæg i Aalborg kommune. Vindmøller Der skal udpeges områder i Aalborg Kommune, hvor der kan opføres vindmøller, der muliggør el-produktion fra vindmøller på minimum 25 % af elforbruget senest i 2025. Biogasanlæg Der skal etableres flere biogasanlæg til behandling af husdyrgødning mv. Dels for at øge andelen af energi fra biogasanlæg fra ca. 150 TJ til ca. 1.000TJ inden 2020 og dels for at reducere landbrugets anvendelse af handelsgødning

Temaer til at måle bæredygtig udvikling På europæisk plan er der opstillet forskellige forslag til en indikatormodel for bæredygtig udvikling. En af modellerne prioriterer ti temaer, eller nøgleområder, hvor der skal ske en særlig indsats for at skabe et samfund med en bæredygtig udvikling. Temaer til at måle bæredygtig udvikling Økonomisk udvikling og beskæftigelse Bæredygtig produktion og forbrugsmønster Fattigdom og social udstødelse Beskyttelse af naturressourcer Det aldrende samfund Transport og arealanvendelse Sundhed God offentlig ledelse Klimaændringer og energi Globalt fællesskab

Eks. Aalborg Kommunes mål for Natur Sikre attraktiv natur og rekreative muligheder: For at sikre attraktive naturværdier og landskaber skal der lægges vægt på at beskytte og udvikle gode livsbetingelser for dyr og planter samt vægte de rekreative muligheder og formidlingen heraf. Øget skov og FSC certificering * Kommunens andel af skov skal fordobles til 12% af kommunens samlede areal i løbet af en trægeneration (2070), og kommunens skove skal FSC certificeres inden 2009. Yderligere minimering af spildevandspåvirkning Spildevandspåvirkning af natur og vandmiljø skal minimeres. Ingen vandområder med høj målsætning er belastet af spildevand efter 2014, og spildevandsrensningen i det åbne land skal være gennemført senest i 2014. Reduktion af tungmetaller og miljøfremmede stoffer Udledning til naturen og miljøet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer skal senest i 2012 være faldende. Reduktion af N & P udledning til fjorden Udledningen af N og P til Limfjorden fra oplandet og byerne skal reduceres med 50% i 2015 i forhold til 2000. Bæredygtig dambrugsproduktion Dambrugsproduktionen skal være bæredygtig, så den kan medvirke til opfyldelse af vandløbets målsætning – og fra 2015 foregå uden, at det påvirker opfyldelsen af målsætningerne for natur- og vandområderne. DamIngen spildevandsslam på landbrugsarealer Målet er, at der ikke udbringes spildevandsslam på landbrugsarealer i Aalborg Kommune. Grøn lokalplanlægning Ved lokalplanlægningen skal der udlægges minimum 10% af det samlede areal til natur og grønne områder som opholdsareal for bebyggelsen.

Befolknings tæthed 75% lives within 1000 km of the coast. (Unchanged in 2000 years). 66% lives within 500 km of the coast. 80% lives in areas 500 m above sea level. (Unchanged in 2000 years). 56% lives in areas 200 m above sea level. 80% lives between lattitude 20ºN and 60º N Less than 10 % lives at the southers hemisphere 58% of all people lives in Asia, 11.5% in Africa and 10% in Europe.

Hvad er det værste???? Årsag Dræbt ___________________________________ World War I 10 millions Avian Flue 134 persons Fatal car accident 20 millions (1898-1998) Influenza (USA) 20.000 persons The Spanish Flu 30 millions (1918-1919) Influenza UK 12.000 persons