Videnskabsteori i geografi/naturgeografi i gymnasiet/HF Kjeld Rasmussen

Hvorfor er det interessant ? Træning i ’videnskabelig metode’, nyttig også uden for aktiviteten ’videnskab’ Engagerende, vægten flyttes fra videnskab som noget man lærer om, til videnskab som noget man gør

Hvad jeg (ikke) vil: Ingen gennemgang af almene videnskabsteoretiske begreber Ingen præsentation af videnskabsteoriens frontlinie + Diskussion af hvad der er specielt for geofag, set fra et videnskabsteoretisk perspektiv + Diskussion af hvordan videnskabsteori kunne relatere sig til den undervisningsmæssige praksis, med eksempler + Oplæg til gruppearbejde

Hvad er specielt ved geofagene – set i forhold til andre naturfag Fysik som paradigmatisk videnskab, kendetegnet ved: Studiet af regulariteter, gentagne hændelser Fænomener er (for det meste) ahistoriske Eksperimenter: Kontrollerede, forenklede situationer Matematik som sproget, naturens bog er skrevet i Reduktion til stadig finere skala Kausale forklaringer

Hvad er specielt ved geofagene ? I modsætning hertil gælder der for geofagene: Fænomener er ’historiske’: Naturhistorie Studier af det ’unikke’: Ideografisk videnskab Observationer snarere end (eller i tillæg til) eksperimenter Kausale, funktionelle og intentionelle forklaringer Matematisk beskrivelse ikke altid mulig eller hensigtsmæssig Kaos, sti-afhængighed Ikke-reduktionistisk Niveau-opfattelse af virkeligheden, emergens

Videnskabsteori i den undervisningsmæssige praksis Ex. for 8-10-årige (DPU): Røde ting flyder Ex.: Tunneldalenes teori-historie, anskuet videnskabsteoretisk/-metodisk Ex.: De globale klimaændringer – anskuet videnskabsteoretisk, -sociologisk og filosofisk

Tunneldalenes teorihistorie – videnskabsteoretisk set Baseret på Per Smeds 2 artikler i Geologisk Nyt 95 Idé: PSs gennemgang af teorihistorien illustrerer udviklingen af Geografi – og andre videnskaber – fra et ’naivt induktivt’ til et ’kritisk rationalistisk’ eller evt ’kritisk realistisk’ stade. Måske kan eleverne bringes til at gennemgå den samme udvikling ?

Tunneldalenes teorihistorie – videnskabsteoretisk set En hurtig tur: Ussing Gripp Kaj Hansen Shreve og glacial hydrologi Jürgen Ehlers Humlum

Tunneldalenes teorihistorie – videnskabsteoretisk set Hvad kan vi lære af denne historie ? Udvikling fra induktiv til hypotetisk deduktiv metode Verifikation versus falsifikation: Kritisk rationalisme Empirisme kontra procesforståelse Observation og fortolkning Fra kvalitativ til kvantitativ beskrivelse og modellering ’Paradigmer’ og paradigme-skift

Tunneldalenes teorihistorie – videnskabsteoretisk set Hvad er en god forklaring ? Korrespondens-teori for sandhed: Overensstemmelse med observationer Hvad med ’anomalier’ ? Empirisk underbestemthed ? Falsificérbarhed og generalitet Krav om præcise, kvantitative forudsigelser Eksplicit repræsentation af en ’mekanisme’, opstilling af en ’model’ Koherens-teori for sandhed: Passer teorien med anden, formodet sikker, viden ?

Tunneldalenes teorihistorie – videnskabsteoretisk set Kan eksemplet bruges i undervisningen ? Induktiv metode: Kan eleverne, på basis af feltobservationer og kortanalyse, slutte sig til mulige dannelsesmåder for tunneldale ? Kan de bibringes forståelse af den induktive metodes begrænsninger ? Hypotetisk deduktiv metode: Kan eleverne, på basis af en hypotese om dannelsesmåden, opstille udsagn som kan verificeres/falsificeres empirisk ? Kan eleverne undersøge om en ’model’ for dannelsen er i overensstemmelse med anden viden ?

Klimaændringer anskuet videnskabsteoretisk Rent naturvidenskabelige vinkler: Hvad er ’viden’ ? Kan vi have ’viden’ om fremtiden ? Anvendelse af matematiske modeller Determinisme og forudsigelighed. Kaos Atmosfæren som ’unikt system’ og klimaændringerne som ’unikt fænomen’ Kausale og funktionelle forklaringer på atmosfære-systemets opførsel

Klimaændringer anskuet videnskabsteoretisk Miljø-videnskabelige vinkler: Anvendelse af matematiske modeller til at repræsentere mekanismer i ’humane systemer’ Kausale, funktionelle og intentionelle forklaringer, struktur og agens

Klimaændringer anskuet videnskabsteoretisk Andre filosofiske – men ikke videnskabs-teoretiske – vinkler: Retorisk: Hvordan argumenteres der i klimadebatten? Etisk: Hvad er den ’rigtige handlen’ på klimaområdet?

Klimaændringer – anskuet videnskabs-sociologisk Videnskabelige kontroverser: Hvordan opstår de og hvordan løses de ? Modsætning mellem forskellige videnskabs-grene og discipliner: Videnskabelige begreber er ’socialt konstruerede’ Forskellige discipliner har forskellige ’verdensbilleder’

Klimaændringer – anskuet videnskabs-sociologisk Typer af kontroverser: Kontroverser om realia (bliver kloden varmere?) Kontroverser om årsager (er årsagen ændring solaktivitet eller drivhuseffekt ?) Kontroverser om fremtiden (hvor sikre er modellernes forudsigelser ?) Kontroverser om hvad man bør gøre (skulle vi hellere bruge pengene til noget andet end Kyoto ?)

Klimaændringer- kan eksemplet bruges i undervisningen ? Videnskabssociologi: Analyse af avisdebat: Hvad handler den egentlig om ? Hvad består uenigheden i ? Videnskabsteori: Hvordan vil man kunne afgøre en observeret kontrovers ? Ex: Skyldes temperatur-stigninger drivhuseffekt eller solaktivitet ? Retorik, argumentations-analyse: Hvordan overbeviser man hinanden ? Con Sensus konference Etik: Hvordan bør vi handle ? Nytte- og pligt-etik, cost – benefit analyse, bæredygtigheds- og forsigtigheds-principperne. Hvordan handler man under usikkerhed ?

Oplæg til gruppearbejde Giv konkrete eksempler på hvor videnskabsteori mm vil kunne bringes i spil i undervisningen i NVG, AS, NG C- og/eller B-niveau Diskutér om dette blot er endnu en distraktion fra ’det faglige’ eller om der faktisk kan opnås noget positivt