Stress, tid og psykisk nedslidning Temporalitet og social acceleration i det moderne højhastighedssamfund Henrik L. Lund Center for Arbejdslivsforskning, Roskilde universitet Et øjeblik så skal jeg være der! Leve i nuet – næsten lykkedes Lige før man når målet er det mest anstrengende TIGA

Social acceleration som samtidsdiagnose Tidssociologerne siger: Det moderne liv gør os fattige på tid – tid er blevet frihedens fjende nummer 1 I TIGA-projektet siger vi: Det moderne arbejdsliv er arnestedet for samfundets acceleration – travlhed er blevet kontrollens fjende nummer 1 Behov for at studere hvordan det grænseløse arbejde gør os fattige på tid, og hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af tiden Tidsbesparende opfindelser fører ikke til kedsomhed Arbejdskraftbesparende teknologi skaber ikke mindre arbejde blot højere produktivitet Travlhed, forjagethed, Kronisk mangel på tid Længes efter de tidskvaliteter der er forbundet med nærvær, koncentration og fordybelse

Tidssociologiske begreber og nedslag Lineær tid og cyklisk tid Hurtig tid og langsom tid ‘Her og nu’ tid, øjeblikkelig tid og udvidet nutid Fragmenteret tid og sammenhængende tid Mellemrumstid Polykron tid – flere ting på én gang Flow Tiden som form og oplevelse Det vi kikker efter i empirien Tiden er relativ Oplever tiden forskelligt Vi jonglerer med tiden

Samtidens tid som form og oplevelse ifølge tidssociologerne Social acceleration gennem Konstant øjebliksorientering Polykronitet Kompression af tiden Desynkronisering Fragmentering af tiden Grundlaget for at forstå GLA temporalitet

Centrale referencer Csikszentmihalyi, M. et al. (1990): Flow… Eriksen, T. B. (1999): Tidens historie…. Hassard, J. (1996): Image of Time in Work…. Nowotny, H. (1994). Time. The modern and postmodern experience…. Perlow, L. (1999):The time famine: Toward a sociology of work time…. Rosa, H. & W. E. Scheuerman (2008). High-speed society… Hylland Eriksen, T. ([2001] 2007). Øyeblikkets tyranny… Lefebvre, H. (2004): Rhythmanalyses. Space, Time and Everyday Life…. Orlikowski, W.J. (2002). It’s about time…. Ylijoki, O. & Mätylä, H. (2003): Conflicting Time Perspectives in Academic Work…. Westenholz, A. (2006) Identity, times and work….

Tidsmiljø – hva’ snakker du om? Tiden som form og oplevelse skabt af: Opgaver, rutiner, vaner, pauser, møder, normer, mellemmenneskelige interaktioner samt ekstraordinære begivenheder Ligesom arbejdsmiljø – noget der intuitivt giver mening

Typiske træk ved værdierne i organisationer med grænseløst arbejde Social og humanistisk profil Høje ambitioner såvel personligt som fagligt og organisatorisk Stærk udviklingskultur Anti-bureaukratisk Selvledende medarbejdere og teams Selektiv rekruttering af passionerede medarbejder Hvad gør det ved tidsmiljøet ? Kontekst

Typiske træk ved arbejdets indhold og organisering Mange ’kerneopgaver’og mange forståelser af disse Teams, projektorientering, dialog med mange aktører Løbende planlægning Hvad gør det ved tidsmiljøet ? Meget relationelt arbejde

Typisk udsagn ”Der er mange facetter i arbejdet. Du føler aldrig, du er færdig. Du kan altid gøre det bedre”

Typiske træk ved tidsanvendelsens Teamorganiseringen er en tidsrøver Mellemrum fyldes ud af ad-hoc planlægning og koordinering Holder møder i en uendelighed Den kroniske mangel på tid på arbejdspladsen flytter flere opgaver til hjemmet Hvad gør det ved tidsmiljøet ?

Typisk udsagn om WLB ”Det er ganske enkelt en prøvelse for hele familien at arbejdet periodisk flyder alle vågne timer.”

Typiske træk ved ad-hoc relationernes formning af tidsmiløet Antallet af interpersonelle kommunikationsrelationer på en almindelig dag er ekstremt højt (afbrydelser og forstyrrelser) Ujævne arbejdsrytmer, øjebliksorientering og stor intensitet (akkumulerende over dagen) Opgaver der kræver fordybelse ligger i hjemmet – ikke så underligt at der er man W/L balance problemer

Typisk udsagn om overload ”Jeg skal have fuldstændig ro. Støj generer mig normalt ikke, men når jeg kommer hjem, så skal jeg lige have den der halve time … Jeg skal lige trække stikket ud, før jeg kan køre videre”

Typiske problemer med håndtering af tid og tidens kvalitet Det er ofte konflikter mellem ’hurtig tid’ og ’langsom tid‘ f.eks. nogle opgaver kræver en særlig kvalitet i tiden, tid til fordybelse og længere tidshorisonter Tiden forhandles, planlægges og allokeres som normer, men håndteres i praksis som en elastisk størrelse

Typiske træk ved selvledelsens formning af tidsmiljøet Ujævne rytmer og lange arbejdsdage pga. situationsbestemt tilpasning Pres for engagement og involvering i nye ideer og projekter og understøtning af kollegers arbejde Vekslen mellem at bruge for meget tid på nogle opgaver mens andre opgaver skydes til hjørne Kronisk dårlig samvittighed over uløste opgaver

Typiske træk ved IKTs formning af tidsmiljøet Tilgængelighed øges Opgaver der kræver fordybelse fragmenteres Relationsarbejdet og koordineringen flytter med alle vegne Opgaver med længere tidshorisonter skubbes foran Iphone/smartphone, Ipad, Ipod: - Arbejde, familieliv og underholdning blandes sammen Produktionsmidler eller legetøj – arbejdsudvidende teknologier Resultat: No time i stedet for Itime

Typiske træk ved tidsmiljøet sammenfattende Kontinuitet og længere tidshorisonter i arbejdet trues og udfordres af: Social acceleration gennem eksplosion i antallet af interpersonelle relationer, herunder afbrydelser Kompression af arbejdsdagen og dermed mangel på mellemrum hvor der er tid og overskud til refleksion Stærk ’her og nu’ orientering styret af ad hoc koordination og presserende opgaver Tiden fragmenteres Stigende uforudsigelighed Asynchroni f.eks. mange og forskellige individuelle tidsrytmer = Arbejdet bliver individ og situationsbestemt, hvilket øger behovet for relationel koordinering

Tiden som arbejdets kerne i grænseløst arbejde Håndtering af tiden bliver en kernekompetence: - At lykkedes i arbejdet er at skrive emails, give beskeder, tage notater, sms’e, interagere og facilitere processer på rette tidspunkt mhp. at opnå: Overholdelse af deadline Timing f.eks. i forhold relationer og opgaver Koordinering og planlægning under uforudsigelighed At bruge tiden på det vigtigste (selvom det vigtigste ikke altid tæller mest) Høj kontekstbevidsthed – ikke forholde os til tiden efter forgodtbefindene Der er ingen klare grænser mellem arbejdet som proces og som produkt Aktiviteterne skal samordnes i tid og rum – eksplosion i antallet af interpersonelle relationer

Det nye psykologiske bytteforhold i grænseløst arbejde Hvis du kan acceptere at være tilgængelig og at arbejdet er allestedsnærværende, så kan du selv bestemme hvor, hvornår og hvordan du arbejder. Du skal acceptere familie-arbejdslivs interaktion. Brug gerne arbejdstid på din familie, men du skal være parat og bevidst om hvornår arbejdet kræver at familien kommer i anden række. Familie og arbejde er karakteriseret ved kronisk mangel på tid, der fører til stress, udbrændthed, skilsmisser og affektive lidelser. Det skal du styre udenom Mentalt tilgængelig

Tidsmiljøets implikationer for arbejdsmiljøet?

Paradoksalt psykisk arbejdsmiljø Indflydelse og udviklingsmuligheder er naturlige elementer i arbejdet, men oplevelsen af kontrol forvitrer Overvinder fagbureaukratiet, men fortsat meget individualiseret Life-work konflikter der tærer – arbejdet fylder utrolig meget i tanker, energi og tid Manglende regler og styring skaber oplevelse af rolleuklarhed Glade og tilfredse, men hårdt belastede Overforbrug af de menneskelige ressourcer giver stress og udbrændthed

Mening: Det fælles perspektiv lider Svært at finde tid til langsigtede opgaver som kræver kontinuitet og fælles diskussioner: At sikre medarbejdernes faglige udvikling At udvikle arbejdspladsen som organisation og arbejdsplads Polarisering af oplevelsen af arbejdsforholdene: Arbejdslivet som livsstil vs. fejlcastet i eget arbejdsliv

Løsninger i spændingsfeltet mellem beskyttelses- og udviklingsparadigmet

På arbejdspladsniveau (beskyttelsesparadigmet) Større regelmæssighed i mødetider og steder (Arbejdet foregår på arbejdspladsen) Hver ting til sin tid Reducere tilgængelighed (kontortid og telefontid) Restituerende og reelle pauser (kollektive) Afgrænse projektarbejdet og genindføre fagbureaukratiet Pålægge teamene at sænke ambitionerne Genbureaukratisering af tidsanvendelsen

På arbejdspladsniveau (udviklingsparadigmet) Fokus på kollektiv kapacitet frem for individuel kapacitet En hverdag med mange fælles rytmer og kollegamøder med uformel dialog - Velkendte rytmer og vaner Supervision på håndteringen af tidsrøvere Plads til langsom tid på arbejdspladsen Plads til temporal diversitet, men også temporalitet med mange kollektive rytmer f.eks. med fokus på kollegamødet og praksisfællesskabet Fælles produktion af mening over tid ved at sætte tid af til langsigtet udvikling Social praksis omkring brug af IKT som understøtter kontrol Balance mellem kerneopgave og biopgaver

Overenskomstniveau – beskyttelsesparadigmet Stærke arbejdstidsregler og faggrænser Registrering af al arbejdstid Detaljerede normer Vidtgående arbejdsdeling, klare faggrænser og arbejdsgange Kun normale ansættelser (37 timer) Høj overtidsbetaling, lange opsigelsesvarsler eller tjenestemandslignende ansættelser Fokus på lønmodtagerrollen frem for professionsrollen

Overenskomstniveau – udviklingsparadigmet Professionrollen frem for lønmodtagerrollen - personlig frihed og autonomi, gennem det faglige skøn Medarbejderen som den eneste logiske og myndige til at forvalte tiden professionelt Rummelighed gennem åbning for temporal diversitet Mange flere rammeaftaler Overenskomster med flere frit-valg- ordninger

På samfundsniveau – beskyttelsesparadigmet Arbejdsmarkedspolitik der understøtter de forskellige livsfasers særlige tidsmæssige behov Mulighed for temporal diversitet uden stigmatiserende ordninger, regler og forvaltning baseret på mistillid

På samfundsniveau – udviklingsparadigmet Bæredygtighed og velfærd frem for blind vækst og fokus på velstand - Alternative forståelser af rigdom Kritisk debat af lønarbejdets status i samfundet og rolle i forhold til det hele liv Mangfoldighed i livsformer og arbejdsformer – simpel living, Svanholm, bofællesskaber Reembedding af psykosociale eksternaliteter

Spørgsmål til gruppearbejde Hvordan hjælpes det enkelte medlem til selv at skabe bæredygtige og sunde rytmer i hverdagen? Når det handler om sårbare individer kommer man så længst med råd rettet mest mod en linjer- eller en cyklisk tidsforståelse?