A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Fosfor Et livsnødvendigt næringsstof for planter
Advertisements

Planteproduktion – 14 Januar 2004, Herning Kongrescenter Ukrudtsproblemer ved reduceret jordbearbejdning Bo Melander & Niels Holst Danmarks JordbrugsForskning,
Efterafgrøder og miljøet
Fremtidens klimaudfordringer –er jorden ved at smelte
Fremtidens klimaudfordringer –er jorden ved at få hedeslag
Forskningsbehov i analysemetoden, jord
Ændringer i vejr og klima
Praktiske erfaringer med efterafgrøder
Christen Duus Børgesen, Uffe Jørgesen, Tove Heidmann.
Anvendelse af N-les III til beregning af kvælstofudvaskningen
Har klimaet ændret sig?. Har klimaet ændret sig? Jordens temperatur er steget: Temperaturstigning fra slutningen af 1800-tallet til 2005: 0,75 °C Temperaturstigning.
Vesthimmerlands Landboforening
Hvilke ukrudtsarter vil trives i det “nye klima” og hvor store problemer får vi med sygdomme og skadedyr? Lise Nistrup Jørgensen Århus Universitet, Det.
Energi 4 Klimaændringer Naturlige variationer Menneskets bidrag
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Klimaændringer og udledning af drivhusgasser
Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen oktober 2001
Risikovurdering på klimaområdet
Hvorfor stagnerer udbyttet i alm. rajgræs og hvad kan vi gøre? Specialkonsulent Barthold Feidenhans’l.
Christen D. Børgesen Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø
Effekt af tidlig såning af vintersæd på kvælstofudvaskningen
Hvordan tilpasser landmænd sig bedst til kravene om efterafgrøder?
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Vælg dyrkningsmetoder, som gavner kvælstofforsyningen Elly Møller Hansen 1 Ingrid.
Chefkonsulent Leif Knudsen DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Pløjefri dyrkning - er det en mulighed i økologisk jordbrug ?
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Forbedring af 1- års virkningen i husdyrgødning? Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl.
Fosfor - Vandmiljø og Landbrug
Planteavlskongressen Herning 2004 Hvorfra tabes fosfor og hvordan undgår vi for store tab? Goswin Heckrath, Gitte Rubæk, DJF Foulum Brian Kronvang, DMU.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard.
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Det positive budskab….! De nye husdyrgødningsteknologier kan…
Erfaringer med reduceret jordbearbejdning
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
1 Forskellige jordbearbejdningssystemer Effekt på jordbundsforhold, udbyttepotentiale, vandforsyning, erosion m.v. Af: Carsten Petersen Inst. for Jordbrugsvidenskab,
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
Dyrkning af smalbladet lupin
Strategi for ukrudtsbekæmpelse i vinterhvede Specialkonsulent Jens Erik Jensen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
Miljø- og natureffekt af mekanisk ukrudtsbekæmpelse v. Jørgen Aagaard Axelsen Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Terrestrisk Økologi.
Mine erfaringer med reduceret jordbearbejdning
Kontrol af kultur- og ukrudtsgræs i sædskifter med græsfrø
Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Hvordan klarer vi de stigende problemer med græsukrudt? Specialkonsulent Jens Erik Jensen & Landskonsulent.
Efterafgrøder i konventionelt landbrug – chikaneafgrøder eller et værdifuldt dyrkningstiltag? Elly Møller Hansen Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø,
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Resultater med efterafgrøder i økologiske forsøg Margrethe Askegaard, Henning.
10 års erfaringer med pløjefri dyrkning
Roddybde af efterafgrøder
Hvordan skrues sædskifte, efterafgrøder og håndtering af afgrøderester sammen, så kvælstof udnyttes optimalt? Lars Stoumann Jensen Lektor og studieleder.
Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Jørgen E. Olesen, Margrethe.
Globale temperaturændringer
Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser
Hvad bestemmer afgrøders roddybde, - og hvordan kan vi bruge det til at opnå bedre udnyttelse af kvælstof? Arter vækstperiode Rodfordeling N behov Kristian.
Kan gødskningsstrategierne forbedres uden forringelse af produktionsøkonomien? Chefkonsulent Leif Knudsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Ukrudt og skadegørere under nye klimaforhold Nye ukrudtsproblemer? Per Kudsk Institut.
Forsøg med kornarterne 2009
HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS ? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 GHITA CORDSEN NIELSEN, Webinar – 10. december kl Der er musik.
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.
Virkemidler og omkostninger for landbruget ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag.
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Årets forsøg med reduceret jordbearbejdning
Planteproduktion – 14 Januar 2004, Herning Kongrescenter
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Gitte Rubæk, Goswin Heckrath og Jørgen F. Hansen
Ny målrettet regulering
Hvordan påvirker jordbearbejdning jordens frugtbarhed og
Præsentationens transcript:

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Temperatur – sommer og vinter i DK Sommer (april-september)Vinter (oktober-marts)

Nedbør – sommer og vinter i DK Sommer (april-september)Vinter (oktober-marts)

Vækstsæsonens længde er øget

Varmere klima og mere majs

Mere majs skyldes bedre majs-klima

Effekter på jord og afgrøder af klimaændringer Afgrødeudbytter ved 50% højere CO 2 vil stige med 17% i gennemsnit for en række afgrøder (CO 2 gødskning) Moderate temperaturstigninger vil øge udbytter i kolde tempererede områder Klimavariation og klimaekstremer vil reducere udbytterne Øgede problemer med oversvømmelser og afdræning af marker Moderat stigning i vandingsbehov Øgede problemer med sygdomme og skadedyr Stigende temperatur og mindre sommernedbør øger stress for græssende dyr

Temperaturændringer i 2080 Forår (MAM)Sommer (JJA) Efterår (SON)Vinter (DJF) PRUDENCE, Christensen & Christensen (2007)

Temperatur i Centraleuropa (Schweiz) Schär et al. (2004) Simuleringer Temperatur ( o C)

Muligheder for nye afgrøder i 2080’erne rød/brun/blå: øget dyrkningsegnethed grøn/gul/lila: basis Majs til modenhedSolsikkeSojabønne SYKE

Nedbørændringer i 2080 PRUDENCE, Christensen & Christensen (2007) Forår (MAM)Sommer (JJA) Efterår (SON)Vinter (DJF)

Udbytte og N-udvaskning i vinterhvede 2080 Ændring i kerneudbytteÆndring i N-udvaskning PRUDENCE

Fosfortab til vandmiljøet P tab afhænger af erosion og udvaskningshændelser Øget nedbørintensitet vil sandsynligvis intensivere alle processer, der fører til P-tab Afværgeforanstaltninger omfatter reduceret jordbearbejdning og bufferarealer langs vandløb Det tager lang tid at reducere jordens P-status og der er derfor behov for at reducere P-tilførslen til landbrugsjorden allerede nu

Langsigtede tilpasninger for landbruget Afdræning af lavtliggende arealer, f.eks. i ådale og langs kysten. I nogle tilfælde må landbrugsmæssig udnyttelse opgives (kan kræve støtteordninger, f.eks. gennem landdistriktsordningerne). Øget behov for vanding, hvilket kan have negative effekter på afstrømning i vandløb. Øget udvaskning af kvælstof og fosfor til vandmiljøet, hvilket kan gøre det nødvendigt med yderligere tiltag for at opfylde Vandrammedirektivet. Øgede angreb af sygdomme og skadedyr, hvilket formentlig vil øge behovet for pesticidanvendelse.

Tilpasning i dyrkningspraksis Nye afgrøder (f.eks. majs til modenhed) Tidligere høst og senere såning af vintersæd giver flere muligheder for efterafgrøder Sorter med længere vækstperiode Længere græsningssæson Fokus på sædskifter bliver vigtigere for bekæmpelse af sygdomme og skadedyr Tilbageførsel af organisk stof bliver vigtigere for at sikre jordens frugtbarhed Større fokus omkring jordens afdræningstilstand Reduceret jordbearbejdning, også for at undgå erosion