Self-Serving Bias i et tværkulturelt perspektiv Tobias Kolding Karnøe, Kenni Graversen. Aalborg University, Denmark, School of Psychology – UNED (Spain) Supervisor: Kristine Jensen de López ”Protecting the hero within” Introduktion Self-Serving Bias er tendensen til at forklare positive oplevelser ud fra personlige, interne og intrapsykiske faktorer mens negative oplevelser forklares ud fra eksterne og kontekstuelle faktorer. Fænomenet er ifølge teorien selv-forstærkende og selv-beskyttende. Metode I vores undersøgelse deltog i alt 143 psykologistuderende fra Aalborg universitet, fra henholdsvis 2., 4., 6., og 10. semester. Deltagerne udfyldte et spørgeskema omhandlende attributionsstil, positive/negative følelser og tilfredshed med livet. Resultaterne blev sammenlignet med resultaterne fra en lignende spansk undersøgelse. Hypoteser Danske psykologistuderende er self-serving biased Der er sammenhæng mellem self-serving bias og subjektiv velvære 3. Danske psykologistuderende er mere self-serving biased end spanske psykologistuderende Resultater Hypotese 1 Hypotese 2 Hypotese 3 De danske psykologistuderende attribuerede positive oplevelser mere internt end negative oplevelser, hvilket er et udtryk for self-serving bias. Hypotesen blev dermed bekræftet. Vi fandt ingen sammenhæng mellem attributionsstil og tilfredshed med livet. Vi fandt en svag sammenhæng mellem attributionsstil og positive/negative følelser Hypotesen blev dermed kun delvist bekræftet. De spanske psykologistuderende var generelt mere self-serving biased end de danske psykologistuderende. Hypotesen kunne således ikke bekræftes. Ekstern Intern Diskussion Vores resultater viser eksistensen af self-serving bias i Danmark, dets sammenhæng med subjektiv velvære samt forskellen mellem self-serving bias i Danmark og i Spanien. Den relative høje interne attribution ved de danske respondenter set i forhold til de spanske kan muligvis forklares ud fra kulturelle faktorer. Spanien er generelt mere kollektivistisk og snævert socialiseret end Danmark og flere undersøgelser har påvist, at sådanne samfund har tendens til at benytte sig af mere kontekstuelle forklaringsrammer. Den svage sammenhæng mellem self-serving bias og følelser tyder på, at de danske respondenter ikke er særlig påvirket af deres følelser, når forskellige personlige situationer skal forklares (og/eller omvendt). Grunden hertil skal muligvis findes i den danske kultur, hvor individer opdrages som individualister og i høj grad lærer at træffe rationelle beslutninger og foretage kvalificerede vurderinger uden inddragelse af følelsesregistret. Referencer Peterson, C. et al (1982).The Attributional Style Questionnaire. Cognitive Therapy and Research. Vol 6(3) 287-300 . Pavot, W. & Diener, Ed (1993). Review of the Satisfaction With Life Scale. Psychological Assessment. Vol 5(2) 164-172. Watson, D., Clark, L. A. & Tellegen, A. (1988). Development and validation of brief measures of positive and negative affect: The PANAS scales. Journal of Personality and Social Psychology. Vol 54(6) 1063-1070 Tak til: Pilar Sanjuan