INTRO Foreløbig titel: ’Når vægttabet bliver virtuelt’ Slankedoktoren.dk –Vinder af E-handelsprisen – juryens specialpris – for med succes at have overført.

Slides:

Advertisements

Lignende præsentationer

Børn og digitale medier

Advertisements

Dias 1 D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Kulturens medialisering Danmarks Biblioteksforening Årsmøde.

Aleksander Stii Stud.merc.fil. Forskningsassistent CVL, CBS

Oplæg d PD i Fortællinger og genrer

Undervisning i ”Relation”

Dansk I Mange Retninger – et fagdidaktisk møde Helle Rørbech

Interaktiv kommunikation - strømninger indenfor kommunikation

Intern kommunikation – hvordan arbejder vi mere bevidst med den?

Kan man gøre andre mennesker lykkelige?

Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.

Det udvidede klasserum

Mediepædagogik og didaktik

Udgangspunkt Vibeholmskolen, Digitalisering og medialisering • Digitalisering vedrører teknologi og tekniske løsninger • Medialisering rummer.

The Love Shop Lawton/Webb 2003 Vores oplæg er delt i form og indhold, vel vidende om, at disse er gensidigt afhængige af hinanden – og derfor vil vi til.

Introduktion til centrale begreber

LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen

Vt-speciale, 1. Møde program

Bloggerkultur Hvorfor blogger vi?.

5. Kursusgang Digital interaktion og kulturel kontekst.

Virtuelle Verdener I4.september 2000 Dagens program Hvem er vi? Oplæg om kurset: format, indhold, begreber ca : besøg af journalist Abelone Glahn.

Digital interaktion, oplevelse og handlingens parametre

Teknologiudvikling Litteratur Bruhn Jensen (1993): One Person: One Computer Kling (1991): Computers as Tools and Social Systems Williams (1974): The Technology.

Teori, metodologi og metode

Kommunikation- og informationsteknologiprojekt. Nøglebegreber Overbegreber Underbegreber.

Digital literacy Et didaktisk design til 9. klassetrin, med fokus på kommunikation på livsstilsbloggen.

Niveauer for læring i organisationen

VISL – begrænsninger og styrker

Virtuelle verdener og rum III. 20. februar Konstruktion af 3D-verdener Primærlitteratur: Peter Anders: ”Cybrids” med reference til hans bog, ”Envisioning.

Fremlæggelse af teori og metode d.24 Nov. 2010

Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.

Digitale biblioteker og web 2.0

Den digitale Leg Oplæg Teknologi er alt det, der er opfundet efter du blev født…

Virtuelle verdener og rum Lisbeth Klastrup og Troels Degn Johansson IT-højskolen I København F-2002, Design, Kommunikation & Medier.

Herning Bibliotekerne 26. februar 2013

Digital interaktion, oplevelse og handlingens parametre

Et kritisk perspektiv på helhedssyn Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Klik på nummerne i den rigtige rækkefølge

CASE - e-læring og vidensdeling hos Danfoss AR Christopher Kjær Konference om E-pædagogik, arr. FLUID,

Carl Winsløv ”Didaktiske elementer”

Mediepædagogik og didaktik – i teori og i en pædagogisk praksis 13. marts 2012.

Forestilling/Ide/Oplevelse Eksternalisering af ide/Forestilling Kommunikation om og vurdering af resultat. (Begrebsliggørelse) Udvikling af nye forestillinger.

Medier og kommunikation F08 / lektion 5 / /1

Sundhedspædagogisk tværfagligt samarbejde

Inspiration og feltarbejde

Kulturens plads – central eller decentral styring af kulturopgaverne?

Virtuelle verdener og rum, forår 2002 Lisbeth: Baggrund BA i Litteraturvidenskab & Medievidenskab MA i Image Studies (University of Kent) Cand.mag i Litteraturvidenskab.

Digital kunst. Frank Popper: art.of,the.electronic.age”, En genealogi for computerkunst med udgangspunkt i den tidlige tilnærmelse mellem kunst,

Ved eksamen bliver de studerende prøvet i forhold til deres: Viden om grundlæggende begreber, teorier og forskningstraditioner vedrørende IT som medie.

Historien om MonaCyclona. Indledning | Program Indledning Hvad er There? Identitet i en moderne verden Brugen af den virtuelle verden i identitetsdannelse.

MODUL 3B KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Tværfagligt samarbejde.

REPRÆSENTATIONS-SYSTEM

BA International Erhvervskommunikation Sproglig teori og metode (IV)

Design af interaktion til interaktion i cscw

Arbejdsmiljø og social kapital: Hvilke sammenhænge er der i de forskellige typer af organisationer? Anne-Mette Hjalager Syddansk Universitet Center for.

Samfundet- Institutionen og Individet. Hvad kan og er en institution? Hvordan opfattes brugeren? Forhold til samarbejdspartnere? Arbejdsmiljø?

Indsæt hjælpelinjer til placering af objekter 1. Højre klik udenfor slidet og vælg ’Gitter og hjælpelinjer’ 2. Sæt kryds ved ’Vis tegne- hjælpelinjer på.

Sundhedspædagogik og kommunikation

20. FEBRUAR Mødet: Fremtidens krav til eliten Ved Henrik Vincentz Direktør, Userneeds.

Fra praktik til universitetsopgave Kapitel 12. Agenda At koble teori og praksis Mål for praktikopgaven Typiske krav til praktikopgaven Hierarkiet for.

Unge og uddannelse Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aarhus Universitet.

Kronik EKSAMENSGENRE I SKRIFTLIG DANSK. Genren kronik  Læs om genren her: Se også.

Anne-Mette Hjalager Syddansk Universitet

Idrættens Innovatører

”Global sundhed, civilsamfundsstøtte og bæredygtig udvikling”

”Global sundhed, civilsamfundsstøtte og bæredygtig udvikling”

Fremtidens Forening Dialogseminar lørdag d. 8. oktober 2016

Jan Christiansen Nyborg Gymnasium Inspiration fra bla. Systime.dk.

Et virtuelt community er et socialt fællesskab bestående af:

Om prøveformen Filosofi C.

Hvad ved du allerede Fortæl din makker: Hvad er digital kommunikation?

Præsentationens transcript:

INTRO Foreløbig titel: ’Når vægttabet bliver virtuelt’ Slankedoktoren.dk –Vinder af E-handelsprisen – juryens specialpris – for med succes at have overført det sociale element fra den analoge til den virtuelle verden. Digitale medier ændrer forholdet mellem afsendere og modtagere af sundhedskommunikationen Påstand: –Fra bedrevidende sundhedsfaglige afsendere og ikke-vidende modtagere i retning af en forhandlingssituation, hvor sandheden om borgerens sundhedsproblemer og mulige løsninger skabes af den enkelte selv i interaktionen med andre.

FORSKNINGSSPØRGSMÅL Hvordan anvender Slankedoktoren.dk digitale medier til at etablere et online vægttabsfællesskab, og hvordan sætter dette mulighedsbetingelserne for sundhedskommunikationen?

ANALYSESTRATEGI OG METODE Konstruktivistisk udgangspunkt: Slankedoktoren.dk’s brug af digitale medier bliver konstrueret gennem anvendelsen af de teoretiske begreber, som jeg vælger at betragte genstandsfeltet med (Esmark et al.: 2005: 9-11). Thompson (1995): The media and modernity Fire begreber – fixation, reproduktion, tid/rum distancering samt evner, kompetencer og egenskaber – til at se på, hvordan Slankedoktoren.dk’s brug af digitale medier sætter bestemte mulighedsbetingelser for sundhedskommunikationen. Baym (1998): The emergence of online community Fem begreber som Baym har identificeret som interagerende faktorer i emergensen af online fællesskaber.

Sekundære teoretiske begreber Sekundære teoretikere –Jensen, KL: om medier af tre grader –Bourdieu, P: om felter –O’Reilly: om Web 2.0 –Rheingold: om online-fællesskaber –Boyd: om social software –Hjarvad: om simulerede konversationer –Nardi et al.: om blogging

Overskrifter i analysen Kapitel 3: SlankeDoktor.dk – et online vægttabsfællesskab Forskellige medier – forskellige muligheder Hjarvad + Nardi et al. Onlinefællesskabets emergens Baym Kapitel 4: Sundhedskommunikationens mulighedsbetingelser Mediernes egenskaber Thompson Sandheden om sundheden Bourdieu

FORELØBIGE KONKLUSIONER Med udviklingen inden for medier af tredje grad og de digitale mediers overgang til Web 2.0 ændrer sundhedsindsatsen potentielt karakter ved at forandre det traditionelle forhold mellem bedrevidende sundhedsfaglige afsendere og ikke-vidende modtagere i retning af en forhandlingssituation, hvor sandheden om borgerens sundhedsproblemer og mulige løsninger skabes af den enkelte selv i interaktionen med andre. Fra envejskommunikationens moraliseren, til onlinefællesskabets diskuteren  Fra den ydre til den indre konflikt.