UNDERVISNINGENS MEDIALISERING - en udfordring på mange måder

1. Udgangspunkt

H V E R D A G U D A N E L S

Teori og praksis

Viden, hverdag og praksisrefleksion Hvilke vidensformer kan iagttages? Hvilke vidensformer er brugbare? Hvad er praksisrefleksion? Hvordan gør vi det?

2. Samfundets medialisering

MEDIALISERING ”Ved medialisering af samfundet vil jeg overordnet forstå den proces, hvor samfundet i stigende grad underlægges eller bliver afhængigt af medierne og deres logik. Denne proces er kendetegnet ved en dobbelthed af, at medierne integreres i andre samfundsinstitutioners virke, samtidig med at medierne selvstændiggør sig som en institution i samfundet”. (Stig Hjarvard)

1998 - 2001 Forskningsprojektet: FAMILIER I FORANDRING

Tema: Medier i hverdagen / 1998-2001   Medie- og kommunikationsudstyr er en integreret del af familiernes hverdagsliv. Ofte er brugen ”usynlig” for de enkelte familiemedlemmer og blot en del af dagligdagens rutiner og ritualer. De elektroniske medier er i nogle familierne genstand for samtale og samvær mellem børn og voksne, mens de i andre familier har karakter af en ”naturlig” del af hverdagens forskellige former for adfærd og samvær, som ikke kommenteres. Fjernsynet er det medie, som spiller den største rolle i familien. Fjernsynsbrugen er et signal om, hvorledes familien ”holder hverdag”. Mange fjernsyn i familien har en tendens til at individualisere mediebrugen og sprede de enkelte familiemedlemmer. Dette gælder især, når børnene når puberteten. Radioen spiller ingen større rolle i familierne. Dog lytter børnene ofte til musik i radioen. Den internetopkoblede computer ændrer på den ene side familiens samværsformer, aktiviteter og relationer mellem børn og forældre (generationsmødet). På den anden side er den ofte anledning til konflikter mellem familiemedlemmerne. Mobiltelefon har især børnene bemægtiget sig og gjort til deres medie. Mobiltelefonbrugen er udtryk for en ny samtalekultur (Familier i forandring)

Tema: Mediekulturel indsigt og kompetencer /1998-2001 Tekniske færdigheder; dvs. færdigheder i at kunne betjene teknik og udstyr. Almene mediekulturelle kompetencer; dvs. viden om mediet og medieudtrykket/teksten og evnen til at navigere i medielandskabet. Håndværksmæssige færdigheder; dvs. færdigheder i selv at kunne udtrykke sig i medier. Analytiske mediekulturelle kompetencer; dvs. færdigheder i at analysere og vurdere medier og medieudtryk i en kulturel sammenhæng samt evnen til at anlægge et kritisk perspektiv. (Familier i forandring)

TEMA: Forældreholdninger i generationsmødet/1998-2001 Den frigjorte holdning, hvor børn og voksne kan bruge medier i familien som de vil. Ingen direkte spilleregler i familien. Medierne griber ikke forstyrrende ind på familielivet, men betragtes som "naturlige" og en integreret del af familielivet. Den omsorgsfulde/beskyttende, hvor der er regler for mediebrugen som en form for beskyttelse og for at få familiens hverdag til at fungere. Medieudviklingen skal ikke have lov til sætte dagsordenen for familiens hverdag, derfor er det nødvendigt at regulere mediebrugen. Den demokratiske/pluralistiske, hvor mediebrugen er til diskussion og debat, men hvor der ikke direkte er faste spilleregler/aftaler. Forældrene forsøger derimod at overbevise ved hjælp af argumenter. "Den sunde fornuft" er rådende. Den fællesskabssøgende, hvor familiens samhørighed og "vi-følelsen" er i højsædet. Mediebrugen tillægges i dette lys ikke den helt store betydning, men i givet fald bestemmes regler for mediebrugen af familien som enhed. Forældrene understøtter børnenes mediebrug, blot den ikke tager "overhånd". (Familier i forandring)

2009 - 2012 Forskningsprojektet: Gendering ICT in everyday life

To perspektiver: Fokus på mediebrug (hvad vi har og hvad vi gør) Fokus på hverdagslivet sammenhænge og dynamikker (rutiner og ritualer)

Undersøgelsesdesign Medie-brug Rutiner og ritualer Køn Generationer

Ny viden? Køn Kapital (uddannelses- og kulturel) Generationer (børn, forældre, bedsteforældre) Forældreholdninger og regler (implicitte og eksplicitte)

3. Undervisningens medialisering

SPØRGSMÅL Bryder medialiseringen grundlæggende med en traditionel dannelsesforestilling der har været herskende i mange år? Ønsker skolen at tage vidensamfundets digitale læringsmedier alvorligt? Udfordrer medialiseringen grundlæggende vores forståelse af grund- og videreuddannelsen i dag – og ikke mindst de læringsforestillinger og professionsforståelser der er herskende?

Den pædagogiske dagsorden udfordres Asymmetrien udfordres Lærer Elev MEDIALISERINGEN Det didaktiske projekt Uformelle læringskompetencer Undervisningen

Læringsrum og ressourcer

3. Undervisningens medialisering Skolekulturen og mediekulturen?

Skolekulturen og mediekulturen? Skolens mediekultur Skolens læringsmiljø Skolens vejledningskultur

Læringsrum og ressourcer

NØGLEBEGREB Mediepædagogik rummer viden om: • Mediekultur og mediesocialisation; hvorledes medier indgår i børns og unges hverdagsliv, og hvilken betydning de har for deres identitetsdannelse og sociale fællesskaber. • Medieundervisning; hvorledes arbejdet om og med medier udvikles og tilrettelægges som læreproces. • Undervisningsmedier; hvorledes digitale læremidler og digitale læringsplatforme udvikles og håndteres i pædagogisk praksis. Det mediepædagogiske håndværk: • Teknik (udstyr) • Håndværk (æstetik og formsprog) • Pædagogisk praksis Det mediepædagogiske håndværk = anvendt mediedidaktik

Skolens mediekultur Lærerens fagforståelse Mediepædagogik

MEDIEPÆDAGOGISK PLATFORM Medialisering og digitalisering Analoge og digitale medier Mediepædagogik og didaktik Læringsrum og relationer Ressourcer og læremidler

Er zig-zag modellen relevant i en medialiseret og digitaliseret kultur?

Zigzag-modellen (I) Analyse af medieproduktion Medieproduktion Analyse af elevproduktion Elevproduktion (øvelser)

Den mediefaglige kanon Zigzag-modellen (II) Analyse / Produktion 4. Analyse af professionelle produktioner: - vurdere - tolke - forstå - drøfte - opleve 3. Elevproduktioner: Analyse ift. genre, fortælleteori, målgruppe. Selvevaluering 2. Analyse af professionelle produktioner Elevproduktioner: Elementær analyse ift. genre, fortælleteori, målgruppe. Den mediefaglige kanon Kommunikation og medier Mediehistorie og –institutioner Mediemodtagerer Medietyper og medietekster Elevproduktion

Fra Zigzag til tyfon? Analyse af medieproduktion Medieproduktion Analyse af elevproduktion Elevproduktion (øvelser) Formel læring Analyse Prod. Uformel læring (Andreas Binggeli m.fl.: Filmværktøjskassen – en mediefaglig Førstehjælpskasse.)

læring med levende billeder Almen didaktik Fagdidaktik læring med levende billeder

3. Undervisningens medialisering Læringscentret og skoleudviklingen?

Almen didaktik Fagdidaktik Læringscentret

MEDIEPÆDAGOGISK HÅNDVÆRK Pædagogisk praksis MEDIEPÆDAGOGISK HÅNDVÆRK Teknik og udstyr Håndværk, æstetik og formsprog

NY DIDAKTISK PLATFORM Fysisk og virtuel tilstedeværelse Tid, sted og rum Analog og digital - 1.0 og 2.0 Konvergens og remediering Progression og integration Didaktisk design og stilladsering / redidaktisering

UNDERVISNIGENS DIGITALISERING OG DIDAKTIK 2. 0 Rene B UNDERVISNIGENS DIGITALISERING OG DIDAKTIK 2.0 Rene B. Christiansen og Karsten Gynther: Folkeskolens læremiddelkultur under pres Didaktik 2.0 – didaktisk design for skolen i videnssamfundet i: Didaktik 2.0.

Traditionel læremiddelkultur Nye læremiddelkulturer Læremiddelkæde præget af faginstitutioner og en kæde af professionelle voksne, der producerer, vurderer og distribuerer læremidler til børn Kontingente læremiddelkæder med vilkårlige institutioner, funktioner, relationer, roller, og alder i produktion og valg af læremidler Forlagsproducerede (primært bøger) Internetbaserede Kommercielle Offentliggjorte - brugergenerede (web 2,0) – open source – freeware Budgettunge Gratis Præget af vaner og gatekeepers i form af bibliotekarer og IT-chefer Let tilgængelige læremidler – gatekeeperne bypasses Styret af en læremiddeltradition – et institutionsperspektiv Styret af et deltagerperspektiv (lærere og elever) Driftsikre Driftsikkerheden er usikker og afhængig af kontekst (rammefaktorer som netadgang, antal pc’er mv.) Indholdet er fagligt og pædagogisk legitimeret (I folkeskolen bl.a. gennem forankring i ”Fælles Mål”) Indholdsrelevansen afhænger af brugerens informationskompetencer (lærer eller elevens) Høj valideringsgrad Usikker valideringsgrad (Brugergenereret indhold og brugergenereret validering) Tilbyder sikring og styring gennem ”ekstern didaktisering” Eleverne bliver didaktiske designere og læreren må i sit didaktiske design forholde sig til dette. (Didaktik 2,0) Eksempel: ”Lærebogen” Eksempel: ”Wikipedia”

Vidensprodukter 1.0 og 2.0 Vidensprodukter 1,0 2.0 Indhold Indholdet er produceret fra ”bunden” af Indholdet er remedieret dvs. et målrettet remix af eget og andres indhold Produktions-former Produktion, indsamling, redigering og formidling af selvstændige data Kombination af 1,0 former med vidensdelende processer Udbredte IT-teknologier i skolen Digitale værktøjsprogrammer Digitale værktøjsprogrammer og web 2.0 medier. Indholds-producenter Individ (eleven) Fællesskaber (Elevsamarbejde eller elever + brugere af web 2.0 videndelende platforme og/eller kommercielle læremiddelproducenter) Afsender Eleven Eleven/eleverne som repræsentant for et videndelende fællesskab Modtagere Læreren Læreren, eleverne, deltagerne i en videndelingskultur Produktmål Dokumentation af kvaliteten af elevernes videnstilegnelse Dokumentation af kvaliteten af elevernes deltagelse i vidensudvekslende processer Produkter Selvstændigt kommunikerende artefakter Videndelingsmiljøer, Facilitering af andres videndelingsaktiviteter, Deltagelse i videndelings-aktiviteter, Metakommunikerende produkter

Didaktik 2.0 – en planlægnings- og refleksionsmodel Læringsaktiviteter Undervisningsloop Lærerens didaktiske design: Elevernes didaktiske design Stilladsering Vidensmål Evaluering Vidensprodukter Adgang til viden

To fagligheder i dialog – om børn, medier og professionsudvikling Børns Biblioteker To fagligheder i dialog – om børn, medier og professionsudvikling

Scenarier i Samarbejdet Det opgaveløsende scenarie Fokus på konkrete aktiviteter, herunder afprøvning af ny teknologi. Personlige relationer har fungeret som basis for samarbejdet. Det eksperimenterende scenarie Fokus på refleksion og faglig udvikling, herunder udvikling af brugbare professionsstandpunkter. Aktiviteter har været forankret i Fælles Mål. Det fortsættende samarbejde Fokus har været rettet mod en videreudvikling af eksisterende aktiviteter, herunder en stærk lokal forankring. I særlig grad accept af skolens formålsforankring. At forstå børns medie-dannelse At forstå hinandens profession

LÆRING KULTURFORMIDLING (kulturarbejder) VEJLEDNING (konsulent) UNDERVISNING (didaktiker)

3. Undervisningens medialisering læringsvejleder og vejlederrollen?

LÆRINGSVEJLEDEREN Hvilke typer vejledning er på spil? Hvilke vejlederprofiler skal udvikles? Hvorfor læringsvejleder?

LÆRINGSVEJLEDEREN Hvorledes udvikles og tilrettelægges blandede vejledningsformer der både rummer fysiske og virtuelle tilstedeværelsesformer – såvel synkront som asynkront? Hvad er de forskellige tilstedeværelsesformers styrker og svagheder i relation til udvikling af professionsviden? Hvilke drivkræfter og barrierer kan lokaliseres i den forbindelse – i et lærer- og vejlederperspektiv?

VEJLEDERROLLEN Ny praksis- og refleksionsformer? Nye roller og nye positioner? Inspiration: Vibeke Petersen (2010):Kollegial vejledning og læringsledelse.

Kollegavejledning i Frederiksberg kommune – 2009-2012 Efter år 1: Barrierer: kan… ingen vejlederkultur og for meget brandslukning vejlederens manglende voksenpædagogiske kompetencer manglende fælles begrebsbrug mere tradition for uformel end formel vejledning manglende tillid til det tekniske udstyr og mangel på udstyr manglende økonomisk prioritering

Kollegavejledning i Frederiksberg kommune – 2009-2012 Efter år 1: Udviklingsperspektiver: skal… inddrage andre vejledere (læsevejledere, matematikvejledere mm) indkøb af materialer og udstyr skal begrundes pædagogisk vejledning skal tidsfastsættes struktureret formel vejledning vejlederen skal have adgang til og bruge årsplanerne ledelsens opbakning

Kollegavejledning - praksis Der vælges eksempler på kollegavejledning, som tager udgangspunkt i egen praksis, og som er relevante for udvikling af egen vejledningsfunktion på skolen. I fokus er udvikling af blandede vejledningsformer, vekslende mellem fysisk og virtuel tilstedeværelse. Hvert eksempel skal belyses i forhold til: Fælles Mål Vejledningsforløbet belyses i forhold til fag, klassetrin og med inddragelse af Faghæfte 48. Kollegavejledning Vejledningsforløbet belyses i forhold til vejledningsfaglige emner og voksendidaktik. Skoleudvikling Vejledningsforløbet belyses i et organisatorisk og skoleudviklingsperspektiv.

NYE BRUGERTYPOLOGIER? Eleverne: Den kreative, den instruktionsafhængige, den opdagelsesrejsende, den testmotiverede. Lærerne: Techentusiasten, formidleren, den analoge. Bibliotekarerne: Den opsøgende, den tilbageholdende, pragmatikeren. Konsulenterne: Den fremadrettede, netværkeren, brobyggeren. (Antropologerne.com i Tidsskrift for læremiddeldidaktik, oktober 2010)

SPØRGSMÅL Hvordan udvikles skolen som organisation i relation til medialiseringen? Hvilke vejlederprofiler skal udvikles? Hvordan skal vi som læringsvejledere møde og håndtere børns egen mediebrug og medieproduktion?