Samfundsvidenskab og AT Undersøgelse - metode - videnskabsteori

Faglige mål for AT Eleverne skal kunne: opnå viden om et emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse vurdere, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig, flerfaglig og fællesfaglig karakter.

Komplekse problemer kræver fag i samspil. AT-opgaveexx. 2007: Medier og meningsdannelse: SA-dansk Irak-krigen i medierne 2008: Fremtidens klima: SA-naturvidenskab Årsager: Naturprocesser og markedssvigt Løsninger: Teknologier og styring af markedet 2009: Rejse > forandring/konsekvenser: SA-sprog Kulturmødet i Berlin/London/København Indsigt via identifikation og undersøgelse

AT 2010: Videnskabelige og teknologiske gennembrud Sociologiens gennembrud => Nye politiske bevægelser? Nye opfattelser af forholdet individ/samfund? Nye udtryksformer i kunst og litteratur? Teknologiske gennembrud => Industrialisering og urbanisering? Handel og globalisering? Ændrede magtforhold? Mediernes udvikling?

En kompleks sag skal undersøges ”Sagen” = problemformulering = ét overordnet spørgsmål Heraf udledes underordnede spørgsmål = problemstillinger Sagen skal undersøges = overordnet og underordnede spørgsmål skal besvares. Materiale skal indsamles og bearbejdes så spørgsmål kan besvares = konklusion Fagenes metoder er anvendt Kildernes og egne metoder

Undersøgelse > metode > videnskabsteori Egen undersøgelse Indsamle ny viden – vi forsker! Brug af bestemte metoder Reflektere over anvendte metoder Metodernes muligheder og begrænsninger Metoderne som udtryk for bestemte videnskabsteorier Diskussion af videnskabsteorier

Samfundsvidenskab i AT Anvende samfundsfaglige begreber/teorier (sociologiske, politologiske eller økonomiske) i en undersøgelse og Selv anvende kvantitativ, kvalitativ eller komparativ metode eller Bruge andres anvendelse heraf eller Vide hvordan man kunne bruge metoderne til at undersøge problemstillingen samt Reflektere over anvendt metode: Muligheder og begrænsninger

Kvantitativ metode Spørgeskemaundersøgelser Økonomi Anden statistik Egen undersøgelse fx i lectio og regneark om unges medieforbrug eller vælgeradfærd Andres undersøgelser www.surveybank.aau.dk Bearbejde datasæt. Krydstabeller. Teste hypoteser Økonomi Bearbejde statistiske data Økonomi i ligninger og grafer Anden statistik

Kvalitativ metode Indlevende sociologi Interviews Egne interviews af unge om medieforbrug eller politiske holdninger Andres interviews. Fx i Magtudredningen: Oplevelser af magtfordelingen. Avisartikler med interviews om oplevelser Fortolkning > mening/hensigt > forståelse Tyrkiske pigers udsagn Statsministerens nytårstale Poul Brejnrod: Sociologi. Gyldendal 2007. Del 6: Sociologisk metode.

Komparativ metode Teste effekt af uafhængige variable Sammenligne konsekvenser af forskellige velfærdsmodeller eller politiske systemer Sammenligne systematisk ud fra bestemte kriterier/begreber. Fx sammenligne teorier og synspunkter Synkron (samtidig) eller diakron (i forskellige perioder) sammenligning Fx Simmels konsekvenser for Giddens

Reflektere: Metode > videnskabsteori Kvantitativ metode Operationaliserbare hypoteser Egne eller andres surveys Hypotetisk-deduktiv metode Bevidsthed om teori – empiri Økonomi, sociologi og vælgeradfærd Objektivitet som ideal Kausalt Kvalitativ metode Fortolkning af taler o.a. dokumenter Egne eller andres interviews Hermeneutiske forskningsprincipper Bevidsthed om forforståelse Aktørers hensigter og indlevende sociologi Intersubjektivitet Intentionelt

Reflektere: Nomotetisk - idiografisk Skiftende kontekst > mening og adfærd Forstå det specifikke Fænomenologi: Induktiv Antropologi. Feltstudier Intentionelt Analogier => Typer Familietyper Stabil og forudsigelig kontekst Forklare det generelle Hypotetisk-deduktiv Teorier og modeller Kausalt Økonomisk sammenhænge: Fællesskab Individualitet Teamfamilie Svingdørsfamilie Patriakalsk Socialt akvarium Beskæftigelse Inflation Samlet efterspørgsel

Kausalt - intentionelt Stærke mediekompetencer Interviews => Elevtyper ud fra forbrug af medier i valgkampen Betydning af politik Stærke mediekompetencer Mindre stærke mediekompetencer Vigtigt Den engagerede Den pligtopfyldende Mindre vigtigt Den travle Den passive Finn Rasmussen: Massemedier og politisk kommunikation. Columbus 2007.

Hypotetisk-deduktiv metode. Reflektere: Hvor er jeg? Empiri Kvantitative data Kvalitative data Forkaste? Bekræfte? Induktion: Finde mønstre, generalisere Teori Kategorisering: Begreber Generelle sammenhænge: Teorier Deduktion = logiske slutninger Operationaliserbare hypoteser Teste Bent Fischer-Nielsen: At undervise i samfundsfag. Samfundsfagsdidaktik 2009

Hvilken metode anvender teoretiker fx sociologisk teori? Fokus på det generelle eller det specifikke? Søge kausalitet eller intentionalitet? Kategorier (begreber) => overblik? Logiske sammenhængende argumentation/teori/deduktion? Empirisk dokumentation? Induktivt udledt teori? Baseret på kvalitative eller kvantitative data? Forsøg på påvisning eller falsificering af teori?

Metode ved undersøgelse af konsekvens af gennembrud? Dokumenteres konsekvenser ud fra empiri? Kilder med kvantitative eller kvalitative data? Er sammenhænge udledt induktivt eller deduktivt? Inddrages teorier, som kan falsificeres? Operationaliserbare hypoteser, som testes?

Intentionelt Interviews og forståelse Forforståelse Undersøgerens formodninger om svarpersoners holdninger inden interview. Dialog Spørgsmål og svarpersonernes svar, uddybninger og egne tilføjelser. Ny forståelse Undersøgerens reviderede opfattelse af svarpersoners holdninger, adfærd og hensigter ud fra tolkning af svar. Poul Brejnrod: Sociologi. Gyldendal

Naturvidenskab Humaniora Samfundsvidenskab Gen-stands- felt Naturen Virkeligheden ”derude” Mennesket Bevidstheden. Kulturen. Kun-sten. Historien Det foranderlige samfund: Sociologisk, økonomisk og politologisk. Fokus Det evige, uforanderlige Det universelle, almene Det objektive Det abstrakte (fx naturlovene) Det historiske, tidsbundne, foranderlige Det individuelle, særegne. Det subjektive Det konkrete De generelle mønstre og sammenhænge i den samfundsmæssige udvikling. Teorier om sammenhænge. Metode Hypotetisk-deduktiv Iagttagelse Opmåling Klassifikation Beskrivelse Fortolkning (hermeneutik) Fænomeno-logisk Kvantitativ metode: Hypotetisk-deduktiv. Kausalt Statistik om samfund. Spørgeskemaundersøgelser Kvalitativ metode: Fortolkning af aktørers udsagn og adfærd. Intention Interviews Sand-hedskri-terium Korrespondens Mening, betydning, sammenhæng Samspil mellem teori og empiri

Metode, sag og fag Kan du genfinde de faglige hovedområders metoder i undersøgelsen af din ”sag” og valgte fag?

SAMF.VID – unik kombination af metode og genstandsfelt 1 Samfundsvidenskab Humaniora Søge kausalitet i samfundet Fokus på generelle mønstre og sammenhænge i samfundet med brug af kvantitativ metode Forstå intentioner hos mennesker, vi kan spørge Søge intentionalitet hos individet Fokus på det individuelle uden brug af kvantitativ metode Sprogfag/dansk: Forstå intentioner hos forfattere og personer i skønlitteratur

SAMF.VID – unik kombination af metode og genstandsfelt 2 Samfundsvidenskab Naturvidenskab Søge kausalitet i samfundet Undersøge generelle mønstre og sammenhænge i samfundet med brug af kvantitativ metode Statistiske sandsynligheder Søge kausalitet i naturen Undersøge sammenhænge i naturen Fysiske lovmæssigheder

Kompleksitet i praksis ”Kvantitativ indholdsanalyse” Kvantitiativ indholdsanalyse: Avisartiklers indhold analyseres og kategoriseres som kritisk, opbakkende eller neutral. Derefter tælles hvor mange der er af hver type. Resultat vises i et diagram (se nedenfor) Stig Hjarvard m.fl.: Mediernes dækning af invasionen i Irak 2003. www.modinet.dk Line, 2y: ”Undersøg hvordan Jyllandspostens og Politikens dækning af Irak-krigen er nu (februar 2007), og om der er forskelle/ligheder i deres holdning til krigen” Line gennemførte en kvantitativ indholdsanalyse i 2007 og sammenlignede med 2003. Derefter refleksion over metoden: Kvantitativ og/eller kvalitativ?

Case med flere metoder: Medier og meningsdannelse Samfundsfag Dansk Hvad gør de? Indhold: Sagen Ud fra teorier om meningsdannelse: Undersøge politiske aktørers forsøg på at påvirke modtagerne Undersøge modtagernes brug af medier. Survey. Operationaliserbare hypoteser (hypotetisk-deduktiv metode) Hvordan gør de? Form: Formidling Analysere aktørernes brug af virkemidler i videoer, annoncer, taler, nyheder. Retorik, argumentationsanalyse Forstå aktørernes hensigter (hermeneutisk metode) Forstå meningen i den politiske kontekst