Karl sperling karl@plan.aau.dk Høje taastrup kommune going green kommunale aktører i strategisk energiplanlægning partnermøde 27. juni 2014 Karl sperling karl@plan.aau.dk Forskningsgruppen energiplanlægning Institut for planlægning

Strategisk energiplanlægning (SEP) Energistyrelsen: ”En  strategisk  energiplan  er  et  planlægningsværktøj,  som  giver  kommunerne   mulighed  for  at  planlægge  de  lokale  energiforhold  til  et  mere  fleksibelt  og   energieffektivt  energisystem.  Planlægningen  skal  blandt  andet  bidrage  til,  at   mulighederne  for  at  fremme  vedvarende  energi  og  energibesparelser  systematisk  undersøges,  samt  bidrage  til,  at  potentialerne  udnyttes  på  en  samfundsmæssig  hensigtsmæssig  måde.  Strategisk  energiplanlægning  i  kommunerne  (SEP)  omfatter  alle  former  for  energiforbrug  og  energiforsyning  i  alle   sektorer  (husholdninger  kommunal  og  anden  offentlig  service,  privat  service,   fremstillingsvirksomhed,  transport).” Department of Development and Planning

Strategisk energiplanlægning (SEP) Hovedprincipper: At tænke alle sektorer sammen (el, varme, transport, gas) Fleksibilitet = at træffe ”strategiske” valg som ikke udelukker de mest effektive løsninger i på lang sigt At tænke det lokale energisystem ind i det nationale – og omvendt At udnytte de lokale ressourcer (energi, mennesker, økonomi…) og skabe lokal udvikling At skabe en organisering (internt og eksternt), som sikrer at SEP bliver en bredt forankret process Department of Development and Planning

Udfordringer i SEP Biomasse: En meget begrænset ressource i Danmark Energibesparelser: Skal accelereres markant – men dette sker ikke af sig selv Transport: Persontransporten forventes at stige “First mover” problemet: Nye teknologier (f.eks. syntetiske brændsler) er dyre  Hvilke løsninger kan vi gå i gang med med det samme? Department of Development and Planning

En række energipolitiske udfordringer - eksempler PSO diskussionen og manglende incitamenter til at integrere vindkraft i energisystemet Usikkerhed omkring kraftvarmens fremtid og udbygning af elforbindelser til udlandet Mangel på sammenhængende og langsigtet incitamentssystem til energibesparelser Uhensigtsmæssige og ufleksible regler ifm. placeringsmuligheder for vindmøller, biogas m.fl. Barrierer for offentlige/kommunale investeringer i VE (modregningsregler m.fl.) Der er konstant behov for konkrete, lokale analyser og eksempler ifm. ovenstående! Department of Development and Planning

Hvorfor SEP i kommunerne? Langt de fleste tiltag skal implementeres lokalt Eksempler: Fjernvarme, industriel overskudsvarme Individuel opvarmning (varmepumper, solvarme) Energirenovering og besparelser i bygninger Landvindmøller Biogasanlæg Transportløsninger Lokale kraftvarme-værker (fx store varmepumper)  Lokal balancekapacitet og integrering af fluktuerende VE Initiativerne skal koordineres og integreres  ny kommunal rolle

Kommunernes roller og handlemuligheder Kommunen som virksomhed Kommunen som planlægnings- og godkendelsesmyndighed Ejer af forsyningsselskaber Parternskaber, information, netværk

Kommunale tiltag Kommunens egen infrastruktur (offentlige bygninger, køretøjer mv.) Fjernvarme (udvidelse, besparelser, varmepumper, solvarme …) Vindmølleplan (kommunen som ejer og planmyndighed) Biogas/biomasse screening (kommunen som andelsejer/planmyndighed) Samarbejde med virksomheder (ifm. fx miljøgodkendelser, spildvarme) Boliger (partnerskaber, byggetilladelse, pakkeløsninger, uddannelse…) Kollektiv trafik Andre?

Tværkommunalt samarbejde Biomasse/biogas Fjernvarme Affald (Kollektiv) trafik Vindmøller Mellem nabokommuner Landkommuner som energileverandører

Kontekst: SEP er en proces på flere niveauer Der er behov for en ny opgavefordeling og nye institutionelle rammer Kilde: Afgangsprojekt Louise Krog Jensen & Martin Therkildsen 2014 Department of Development and Planning

Svag Svag Skal komme med input Kilde: Afgangsprojekt Louise Krog Jensen & Martin Therkildsen 2014 Department of Development and Planning

Hvorfor SEP projekter som HTKGG? Staten har behov for viden ”nedefra”: At kende de konkrete muligheder og barrierer Konkret input til energi-, afgiftspolitik m.m. At nogen kommer i gang med de svære områder (transport, energirenovering mv.) Kommuner har behov for: Danne sig et overblik og komme i gang med konkrete projekter At vide hvilke rammer de har og hvilke rammer som er uhensigtsmæssige eller som mangler Skabe lokale, tværkommunale netværk og udvikling Lokale aktører har behov for: At kende den overordnede teknologiske retning At kunne se strategiske samarbejdsmuligheder

Mulige resultater i HTKGG…? Overblik over potentialer og udviklingsmuligheder – måske endda en langsigtet og sammenhængende plan? Identificering af strategiske indsatsområder Igangsætning af samarbejde og demoprojekter inden for indsatsområderne Udviklingsspor og videreførelse af SEP arbejdet efter 2015 – intern og ekstern organisering Etablering af kommunikationskanaler til staten, regionen og andre centrale aktører Konkret input til nye regler og energipolitik (baseret analyserne ifm. indsatsområderne)