1 Peter Nedergaard, professor i statskundskab, Københavns Universitet Otte udfordringer for verdens klimapolitik – og EU og Europa- Parlamentets rolle heri

2 1) Hvordan får vi USA til at tage lederskab? EU har hidtil været en italesættende leder. Men EU mangler en intern koordination. Og eksterne magtbeføjelser til at være en virkelig effektiv klimapolitisk leder (hegemon). USA skal tage lederskab, hvis problemer skal løses. Men hvordan?

3 2) Hvordan får USA (EU) overbevist Kina om at være med? USA: ca. 25 %. Kina ca. 25 %. EU ca. 15 % af udledningen af klimagasserne. - Kina vil forlange en pris for at være med. Hvor meget er vi villige til at betale (politisk og økonomisk) for at få Kina med?

4 3) Hvilken rolle skal befolkningstallet spillet for udledningsmulighederne? Skal vi operere med en fast CO2-udledning per capita? På den ene side belønner vi dermed landene med en uhæmmet befolkningsudvikling. På den anden side vil vi omvendt forskelsbehandle menneskene på jorden. Vi mangler nogle klare overvejelser i den forbindelse. Er Europa-Parlamantet leverandør?

5 4) Hvilke rolle skal de historiske udledninger spiller for klimapolitikken fremover? På den ene side er det rigtigt, at de historiske udledninger op til 100 år tilbage er medvirkende til klimaændringerne. Og disse kommer især fra de industrialiserede lande. På den anden side vidste ingen jo bare år tilbage, at udledningen af CO2 ville medføre global opvarmning. Samtidig har den CO2-drevne industrialisering og teknologiudvikling også været til ulandenes fordel. Kunne Europa-Parlamentet komme med et bud på løsningen af dilemmaet?

6 5) Hvordan får vi genoplivet den klimavenlige atomkraft via en reaktivering af Jean Monnets fremtidsorienterede idé: Euratom? Atomkraften vinder frem i de rationelt orienterede områder af verden: USA, Kina, Japan, Korea, Indien osv., men også i Europa (Frankrig, Sverige, Storbritannien, Østeuropa). Hvordan får vi fjernet de sidste kulsort-reaktionære ”lommer” af atomkraftmodstand? Bush vs. Obama! For vind- og solenergi kan på ingen måde erstatte kulkraft. Kan vi få Europa-Parlamentet til at forstå Jean Monnets vision?

7 6) Hvordan får vi sat pris på, at nuværende generationer i den grad skader kommende generationer? Politikken på klimapolitikken mangler langsigtethed. Nuværende generationer sender den ene klimaregning efter den anden ind i børneværelserne. Baggrund: Både politikere og vælgere tænker først og fremmest på genvalg henholdsvis, hvad der gavner dem selv. Hvor kommer 50-årsplanen fra? Hvem skal have skåret i velfærden her og nu til gavn for kommende generationer? Kan Europa-Parlamentet hjælpe til med en 50- årsplan?

8 7) Hvordan får vi styrket FN’s rolle i den langsigtede klimapolitik? FN mangler et slagkraftigt klimasekretariat, en Kommission, som selv kan håndtere COP- møderne i større udstrækning. Hertil skal der også være en stærkere klimachef. Kunne Europa-Parlamentet hjælpe FN her?

9 8) Hvordan får vi styrket fagligheden i FN’s klimapanel? FN’s klimapanel har brilleret med et par eklatante fejlskud vedrørende bl.a. omfanget af gletchere i Himalaya og Alperne baseret på uvidenskabelige rapporter. Det er ødelæggende for troværdigheden. Greenpeace i fx UK forlanger formanden for klimapanelets afgang. Mere faglighed skal ind: Fx bør kun forskere være med, som har publiceret i virkeligt højtrangerende videnskabelige tidsskrifter.