Viden/erkendelse 2 betydninger Anna ved hvordan man laver en hjemmeside = praktisk viden, knowing how Anna ved at der findes en tapir i zoologisk have i Aalborg = propositional viden, knowing that Proposition = udsagn om et sagsforhold/en situation som kan være en tilstand – fx ’Jean er franskmand’ en proces – fx ’det regner’ en hændelse – fx ’rumfærgen eksploderede kl. 16.20’ en handling – fx ’Henrik hugger brænde’

Videnskriterium 1 (V 1) A ved (at) P hvis A er en person P er en proposition dvs. for at A ved P, er det en nødvendig betingelse, at A er en person og P er en proposition. FORKERT: A = Birgits bamse, P = mandag F: Birgits bamse ved at mandag. KORREKT: A = Birgits veninde, P = det er mandag i dag K: Birgits veninde ved at det er mandag i dag. REGEL: propositioner udtrykkes sprogligt ved fremsættende sætninger (udsagnsætninger) (jf. forklaring1)

Forklaring 1 Forskellen mellem det falske (F : Birgits bamse ved at mandag) og det korrekte (K: Birgits veninde ved at det er mandag i dag) eksempel på et vidensudsagn er: ’Birgits bamse’ betegner ikke en person, men en ting. Ting kan ikke vide noget som helst. Udtrykket ’at mandag’ er ikke en udsagnssætning og har derfor ikke den struktur noget skal have for at kunne være genstand for en viden. Kort sagt: det har ikke en vidensstruktur. Begrundelse: man kan kun vide hvad der er/sker/gøres eller ikke er/sker/gøres. ’at mandag’ udtrykker hverken hvad der er eller ikke er.

(V 2) A ved (at) P hvis og kun hvis Videnskriterium 2 (V 2) A ved (at) P hvis og kun hvis A mener (at) P P er sandt A’s mening er begrundet p hvis og kun hvis q (hvor p, q står for nogle udsagnsætninger) betyder: (hvis p så q) og (hvis q så p) ’hvis p så q’ udtrykker en betingelse der betyder: p er en tilstrækkelig betingelse for q q er en nødvendig betingelse for p

Videnskriterium 2 forts. (V2) skal læses: Det er nødvendigt for at A ved P, at A mener P og at P er sandt og at A’s mening er begrundet. Og Det er tilstrækkeligt for at A mener P og P er sand og A’s mening er begrundet, at A ved P.

P er en nødvendig betingelse for Q betyder: Hvis P ikke er tilfældet, så er Q heller ikke tilfældet. EKSEMPEL: Hvis det regner, falder vanddråber ned fra skyerne. (dvs. det er en nødvendig betingelse for at der kan være tale om regn, at der falder vanddråber ned fra skyerne. Gør der ikke det, så regner det heller ikke.)

Tilstrækkelig betingelse Q er en tilstrækkelig betingelse for P betyder: Hvis Q er tilfældet, så er P tilfældet. EKSEMPEL: Hvis det regner, bliver jeg våd (Det er tilstrækkeligt at det regner [og jeg befinder mig under fri himmel der hvor det regner], for at jeg bliver våd. Der kan dog også være andre grunde til at jeg bliver våd – fx naboen sprøjter vand på mig med haveslangen.)

Dagligdags viden  videnskab Viden er (ifølge Mittelstraß 1996, vol. 4, 717-718) i almen forstand: ” … en betegnelse for alment disponible orienteringer inden for handlingsmæssige og saglige sammenhænge i dagligdagen (ty. Alltagswissen = sund fornuft, common sense)”; Og viden er i videnskabelig forstand: ”til forskel fra mening og tro - en kundskab som er relateret til begrundelser, underlagt strenge efterprøvningspostulater ….”

Vidensteori - erkendelsesteori Det er erkendelsesteorien der beskæftiger sig med spørgsmål omkring betingelserne for vidensdannelse og vidensbegrundelse. Den videnskabeligt institutionaliserede form for vidensdannelse kaldes metode. Læren om generelle videnskabelige metoder kaldes metodologi. Hertil hører spørgsmål omkring opdagelsessammenhænge dvs. under hvilke betingelser viden opstår og udvikler sig. Til videns begrundelsessammenhæng hører spørgsmål omkring påstandes sandhed og argumenters gyldighed/holdbarhed. Læren om argumenters gyldighed kaldes logik. Betvivler man muligheden for begrundet viden, er man skeptiker eller relativist.

Videnskabsteori: teoretisk - konstruktiv Når man beskæftiger sig teoretisk med en sag, så samler man informationer (data) om sagen og undersøger (analyserer) dem mhp. sagens elementer, sammensætning, virkemåder og deraf følgende egenskaber og relationer til andre ting. Sætter man vha. af et tegn- eller symbolsystem undersøgelsens resultater sammen (syntese), så at der kommer en meningsfuld beskrivelse (model) af den undersøgte sag ud af det, så har man fremsat en mulig teori (forklaring) om (af) sagen. En sådan model kan opfattes som en semiotisk konstruktion af den undersøgte sag. Det kan være en sproglig eller grafisk eller multimedial konstruktion.

Konstruktion forts. Ved siden af semiotiske modeller findes en anden form for videnskonstruktioner. Den foreligger hvis man omsætter viden (undersøgelsesresultater om en sag) i handling, nærmere sagt i en handlingsmodel eller plan. Handlingsplaner fremsættes for at opnå bestemte (ønskelige) mål. Gennemfører man planen, dvs. handler man ifølge planen, og opnår det ønskede mål, så har man på grundlag af en teoretisk meningskonstruktion realiseret (produceret) praktisk mening.

Videnskabsteoriens praktiske mening Erkendelsesteorien undersøger (analyserer) vidensprocesser og konstruerer vidensmodeller der kan forklare, hvad viden er og hvordan den opstår. Videnskabsteoriens praktiske mening er at konstruere (modellere) videnskabelige handlingsmodeller eller metoder. Den problemorienterede læringsmodels metode er projektundersøgelsen. Videnskabsteoriundervisningens mål er at forbedre de studerendes evner til at gennemføre projektundersøgelser.

viden videnskab videnskabsteori erkendelsesteori vidensmodel bevidsthed metodologi fagl. metoder projektskrivning

Videnskab ifølge Mittelstraß 1996 ”betegnelse for en livs- og verdensorientering som er afhængig af en specifik, oftest professionelt bedrevet begrundelsespraksis og derfor overskrider den for enhver tilgængelige dagligdagsviden, og en betegnelse for den aktivitet der frembringer den videnskabelige viden” (Mittelstraß 1996, vol. 4, 719)

Videnskabsteori ifølge Blackburn 1996 ”The investigation of questions that arise from reflection upon science and scientific practice. Such questions include: what distinguishes the methods of science? Is there a clear demarcation between science and other disciplines … Are scientific theories probable, or more in the nature of provisional cenjectures? Can they be verified or falsified? What destinguishes good from bad explanation?” (Blackburn 1996, 343)

Begrundelse - verifikation (af lat. verus, sand, og facere, gøre). 1. Efterprøvning; systematisk undersøgelse af en sætnings (teoris, hypoteses) sandhed. 2. Bevis; påvisning af sandhed. Der skelnes mellem forsk. former for v. i denne forstand. direkte v. er v. af en observationssætning med henvisning til den pågældende iagttagelige omstændighed. indirekte v. er v. af en sætning via direkte v. af en el. flere observationssætninger, hvoraf sætningen følger. F.eks. verificeres observationssætningen 'Her er en hund’ direkte, medens 'Her findes hunde' verificeres indirekte, nemlig via den førstes v.. (Lübcke 1996, 496-497)

Figur 1 Her = Verifikationseksempel for påstand her er en hund (direkte) og her findes hunde (indirekte); x (HUND(x)  HER(x))

Begrundelse – falsifikation (Lübcke 1996, 124) (af lat. falsus, falsk, facere, gøre), = gendrive et udsagn el. en teori ved at påvise, at udsagnet el. teorien (enten alene el. i fællesskab med andre udsagn, der formodes at være sande) medfører en falsk sætning. En sådan gendrivelse kaldes en falsifikation. En teori el. et udsagn siges at være falsificerbar(t), hvis det er muligt at angive nogle betingelser under hvilke, at teorien el. udsagnet vil være falsificeret. Man taler endvidere om falsifikationisme i flere betydninger: 1. En videnskabsteoretisk position, der opstiller det metodologiske krav, at fagvidenskabelige teorier (bortset fra matematik og geometri) skal være falsificerbare. Dette metodekrav kan igen formuleres stærkere el svagere (if. Popper og Lakatos). 2. I en bredere betydning er falsifikationisme = fallibilisme.

Figur 2 Her = Falsifikationseksempel for påstanden her er en kat eller her findes katte

Videnskabsteori Hentet fra: http://www.leksikon.org/art.php?n=2731&t=0 Videnskabsteori er det videnskabelige studium af videnskaben, en «teori om teorier». Traditionelt har den omfattet videnskabsfilosofi og videnskabshistorie. I den senere tid er også videnskabssociologi og videnskabsøkonomi kommet til. Det psykologiske studium af den videnskabelige proces, særlig i dens skabende faser, er også påbegyndt.