Vidensformer - Introduktion til et vidensbegreb

Præsentationer af emnet: "Vidensformer - Introduktion til et vidensbegreb"— Præsentationens transcript:

1 Vidensformer - Introduktion til et vidensbegreb
Forelæsning d. 2. sep. 2013 IVA/KU v/ Martin Thellefsen

2 Hvad skal vi forstå ved begrebet ’vidensformer’?
Viden og form! Viden som noget vi kan besidde (subjektivt) Viden som et artefakt (objektivt) Hvordan kan vi besidde viden? Læring – herunder bemestring – noget som vi skal kunne! Dvs. Viden som noget det giver færdigheder & kompetencer fx uddannelse! Erfaring – unikke oplevelser Handling – at kunne agere i såvel socialt som fysisk rum Hvordan kan viden være et ’artefakt’ ? Regler og normer Kunst og kultur Vidensystemer

3 Vidensformer eksemplificeret
Brug 5 min. på at diskuter hvilke grundlæggende videsformer der forudsættes i forhold til nedenstående billede

4 Vidensformer eksemplificeret
Brug 5 min. på at diskuter hvilke grundlæggende videsformer der forudsættes i forhold til nedenstående figur

5 Vidensformer eksemplificeret
Hvad så med denne model! Brug 5 min på at diskutere hvilke forudsætninger denne model Implicerer! Ingwersen's model of the IR process – Ingwersen, 1996

6 Kompleksitet og videnssamfund
Forskellige modeller på vidensformer Aristoteliske model – Episteme, Techné, Fronesis Semiotisk model – ikon, indeks, symbol Systemteoretisk model - Forskel der gør en forskel / autopoesis etc.

7 Videnformer i Lars Qvortrups optik

8 Uddannelsessystemets operatonalisering af viden
Blooms videns-/læringstaxonomi – fra simpel til kompleks viden

9 Vidensmetaforik Kundskabens træ Viden er magt Viden som oplysning
Bibelsk herkomst, som noget der vokser, som noget forbudt, som noget der har alvorlige konsekvenser Viden er magt Viden som magtmiddel – den der har viden har kontrol fx kontrol over naturen Viden som oplysning Fra mørke til lys Viden som ressource Som noget der kan anvendes/forbruges/som har værdi/som efterspørges osv. Viden som pakker Viden som noget objektivt der kan overføres/gives fra et individ til et andet

10 Andre perspektiver på viden
Subjektiv viden Objektiv viden Nyttig viden Etisk viden Æstetisk viden Tavs (implicit) viden Eksplicit viden

11 Platon Viden er det samme som sand berettiget tro.
Vi skal med andre ord kunne anføre gode grunde til betegne noget som sand viden Platons tænkning og definition af viden har haft en stor indflydelse på den vestlige kulturs vidensopfattelse. Kimen til adskillelsen (dualismen) mellem intellekt (sjæl) og krop ligger her. Teoretisk viden anskues her som overordnet den praktiske

12 Aristoteles vidensformer
Episteme – know that! Videnskabelig viden (teoretisk videnskabelig viden) Objektive begrundede kendsgerninger Sand berettiget tro Techne – know how! Praktisk produktiv viden (praktisk produktiv kyndighed) Viden i handling (pragmatisme) Fronesis – hvorfor er? Klogskab (praktisk etisk klogskab) Praktisk / etisk viden Normativitet Værdier God moral Sammenhængskraft ift. Samfund (fællesskab) Det gode liv

13 Andre måder at definere vidensbegrebet på
Essentialisme Vidensteori der stammer helt tilbage fra Platon og Aristoteles – objektivisme, universalisme Familielighed – prototypeteori - klynger Vidensteori der baserer sig på sprogteori, og som tager sit udgangspunkt i den sene Wittgenstein – relativisme, perspektivafhængig, socio-kulturel Historisk tilgang Vidensteori der ser viden som værende det et givent socialt fællesskab måtte anerkende som viden, begrundet i videnskabelige teorier, metoder og undersøgelser – relaterer sig til Kuhn og pragmatisme

14 Viden og sandhed! Naturvidenskab: Kan viden verificeres?
Hvis viden ikke kan verificeres, hvordan kan vi så være sikker på at den er sand? Hvis viden ikke kan verificeres kan den i det mindste falsificeres – dvs. Provisorisk sandhed! Hvis viden ikke er absolut – men provisorisk er det så ikke muligt at operere med et nyttighedskriterium – dvs. sætte parentes om ’sandhedskriteriet’ dvs. Vi ved ikke om vores teori er sand, men den virker! Humanvidenskab Hvis viden er kontekst- og perspektivafhængig, er viden da relativ? Relativitet vs. Pluralisme Konstruktivisme

15 Empirisme A posteriori erkendelse induktion

16 Rationalisme A priori erkendelse Deduktion

17 Positivismens grundlag: Comte
Auguste Comte ( ) grundlagde den positivistiske videnskabsfilosofi som en vej til at få sikker viden. Comte mente, at menneskeånden bevægede sig gennem tre stadier: Det religiøse stadie Det metafysiske stadie Det positive stadie = kun erfaring og logik kan skaffe os viden Viden skal være virkelig, nyttig, sikker, præcis og positiv dvs. være samfundsopbyggende!

18 Positivistisk grundlag
At arbejde på et positivistisk grundlag vil sige, at Viden er indsamlet empirisk På baggrund af en objektiv og ikke-normativ dataindsamling Med henblik på at analysere sig frem til at formulere regelmæssigheder Og teorier med hypoteser, som kan testes.

19 Logisk positivisme I modsætning til positivismen forfægter man ikke tesen om, at kun det givne er virkeligt. I stedet er budskabet: Kun det der logisk kan siges noget meningsfuldt om, kan give viden. Opgaven for filosofien er logisk analyse.

20 Verificerbarhed Logisk analyse af videnskabens og hverdagens udsagn for at finde ud af meningen med disse udsagn. Finde en verifikationsmetode. Hvilke grunde kan der være for at hævde denne påstand – eller hvordan kan vi afgøre, om den er sand eller falsk. To slags verifikation: direkte (direkte iagttagelse af fx en grøn firkant) eller indirekte (fx en naturlovmæssighed deduceret via iagttagelse). Man kan imidlertid altid kun opnå en vis grad af sikkerhed. Absolut sikkerhed kan man aldrig opnå. En påstand kan aldrig verificeres fuldstændig. Derfor bør den altid kaldes en hypotese (= Popper).

21 Metafysik Metafysik = noget, som ligger hinsides erfaringen.
Metafysiske påstande er ikke verificerbare. Foregiver at formidle viden, som er på et højere niveau end den empiriske videnskab. Men i realiteten er de meningsløse. Findes den fysiske verden? – Ja – realisterne. Nej – idealisterne. Det er ikke et meningsfyldt udsagn.

22 Etik Etik består af værdidomme (fx du må ikke slå ihjel!). Der er tale om et påbud. Men den er hverken sand eller falsk. Den kan hverken bevises eller modbevises. Derfor er de metafysiske. Derimod kan handlinger som resultat af værdidomme naturligvis undersøges videnskabeligt.