Livets Ord Februar 2010

“Jeg er døren. Den, der går igennem mig, skal blive frelst; han skal gå ind og gå ud og finde græsgange” (Joh 10,9).

Jesus fremstiller her sig selv som den, der virkeliggør Guds løfter og forventningerne hos et folk, hvis historie er præget af den aldrig ophævede pagt med dets Gud.

Billedet af døren ligner og harmonerer fint med det andet billede som Jesus bruger: "Jeg er vejen, ingen kommer til Faderen uden ved mig" (Joh 14,6). Altså, Han er virkelig en vej og en dør, der fører til Faderen, til Gud selv.

Hvad betyder disse ord konkret for vort liv?

Vi kan finde mange andre steder i Bibelen, der har forbindelse med dette sted i Johannesevangeliet, men lad os vælge det om den "snævre port" (Matt 7,13), vi skal anstrenge os for at gå igennem for at gå ind til livet.

Hvorfor dette valg? Fordi det synes som om det måske bringer os tættest på sandheden i det, Jesus siger om sig selv og oplyser os bedst om, hvordan vi skal leve det.

Hvornår bliver Jesus den dør der står på vid gab, den helt åbne dør ind til Treenigheden? Dér hvor Himlens port synes at lukke sig for Ham, bliver Han Himlens port for os alle.

Jesus er i sin forladthed porten, døren, hvorigennem den perfekte udveksling mellem Gud og menneskeheden finder sted: ved at gøre sig selv til intet, forener Han børnene med Faderen. Han er det tomrum (portåbningen) hvorigennem mennesket kommer i kontakt med Gud og Gud med mennesket. Han er altså på samme tid den snævre port og den vidåbne port og det kan vi erfare.

“Jeg er døren. Den, der går igennem mig, skal blive frelst; han skal gå ind og gå ud og finde græsgange” (Joh 10,9).

Jesus har i sin forladthed gjort sig til vor adgang til Faderen. Han har gjort sin del. Men for at enhver af os kan drage nytte af denne nåde, skal vi også gøre vor lille del, der består i at nærme os denne port og gå igennem den. Hvordan?

Når vi skuffes, eller når vi såres af et chok eller af en uventet ulykke, eller en meningsløs sygdom, kan vi altid huske på Jesu smerte. Han gennemgik alle disse og tusind andre lidelser.

Ja, Han er til stede i alt hvad der synes negativt. Enhver af vore smerter bærer Hans navn. Lad os altså prøve at genkende Jesus i alle trængsler, i livets svære stunder, i ethvert mørke, i egne og andres tragedier, og der hvor livet gør ondt hos de mennesker der omgiver os. Alt dette er Han, fordi Han har gjort dem til sine.

Det er nok at sige til Ham i tro: "Du, Herre, er min eneste lykke" (se Sal 16,2). Det er nok at gøre noget konkret der letter "Hans" lidelser hos de fattige og ulykkelige, for at gå igennem døren og dér på den anden side finde en glæde, man aldrig har oplevet før, en ny livets fylde.

“Livets Ord”, en månedlig publikation af Focolare-bevægelsen. Tekst af: Chiara Lubich, februar Grafik af Anna Lollo i samarbejde med Placido D’Omina (Sicilien - Italia) Livets Ord udkommer på 96 sprogAnna LolloPlacido D’Omina og når frem til millioner af mennesker i hele verden gennem presse, radio, TV og Internettet. For mere information eller Denne PPS er oversat på flere sprog og findes på “Jeg er døren. Den, der går igennem mig, skal blive frelst; han skal gå ind og gå ud og finde græsgange” (Joh 10,9).