FAKTA OM ASTMAPATIENTERNE

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Anbefalinger til sundhedspersonalet Udarbejdet på baggrund af: Retningslinier for god praksis ved forebyggende.
Advertisements

Validering af spørgeskemaet til Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) November 2009 Evalueringskonsulent Mette Foged.
Hvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi? Bente Lauridsen Regionsrådets 1. næstformand og medlem af.
Indikatorer for depression
Diana Kristensen, Overlæge, Psykiatrisk Center København
Kompressionsarbejdet på Bornholm
TERM modellen Introduktion til øvelse
Annette Bering Klinisk sygeplejespecialist Janni Mendahl Sygeplejerske Lungemedicinsk Afdeling Y-701 Gentofte Hospital Juni 2012 Inhalationsmedicin.
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering
Billeddiagnostik- en nødvendighed i kræftdiagnostik og behandling
Session 9: Andre former for behandling Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Sygeplejerske Lone Woelders
Rationel behandling af Diabetes mellitus type II
Epilepsi Demens Diskusprolaps +diverse
Session 8: Medicinsk behandling - hvad skal jeg selv gøre Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv lidelse.
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Afrapportering AEM Medarbejdere Den 2. september 2009.
Kolding 30. april 2005 Astma audit i almen praksis Frederiksborg Amt Bente Kirkeby.
Hospitalsenheden VEST Fælles medicinkort.
Annette Bering Klinisk sygeplejespecialist Lungemedicinsk Afdeling Y 701 Gentofte Hospital Maj 2010 Inhalationsmedicin.
Excellent skizofrenibehandling ‘Kroniker’-perspektiv?
Tegning; ”Frihedens allegori”, F. M
Forskningsenheden for Almen Praksis Århus Universitet Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitetshospital Sundhedssystemet.
Region Midtjyllands tilbud 2013
Reimar W. Thomsen, Associate professor, MD, PhD
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering Anæstesiologisk Afdeling Flere ledere
Annette Bering Klinisk sygeplejespecialist Lungemedicinsk Afdeling Y-701 Gentofte Hospital Marts 2011 Inhalationsmedicin.
Psykoedukation til patienter med skizofreni
Elementer i ”Forebyggelsespakken om Tobak”, der i særlig grad kan løfte kommunernes indsats Tobakstemagruppemøde i Sund By Netværket 17. juni 2013 Chefkonsulent.
Astma hos børn og unge Lægedage 13
Trine Toft, Vestsjællands Amt Sygehusapotek, Danmark Stockholm, maj 2002 Udvikling af apotekernes rådgivning til Astma patienter 2001 Danmarks Farmaceutisk.
KOL: Behandling, rygning og rehabilitering
Årskursus for Gastroenterologiske sygeplejersker i Kolding 2010
Neurologi 5. Semester forår 2009
Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Regionsældrerådet den 9. marts 2011.
Hvad kan borgerne på sundhed.dk?
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
MEDICINKORTET PÅ SUNDHED.DK VEJLEDNING TIL APOTEKER.
Medicin
_______________________________________________________ AHP/ interviewundersøgelse blandt type 2 diabetikere 1 Interview blandt type 2 diabetikere.
PALLIATIV MEDICIN I PRIMÆRSEKTOREN Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin Anna Weibull maj 2009Billede Kim Jørsing.
PALLIATIV MEDICIN I PRIMÆRSEKTOREN
AG Christiansborg  Flere og flere lever i mange år med én eller flere kroniske sygdomme  Gå fra et system, indrettet til at behandle akutte.
Tyktarms- og endetarmskræft
1. maj 2004 Kolding Formål Initiere et samarbejde mellem praktiserende læge og klinisk farmaceut Vurdere omkostningseffekten Vurdere indflydelsen på kvalitetssikring.
Alkemøde Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer hos: +65 årige brugere af antipsykotika på plejehjem og i hjemmeplejen I Allerød, Hillerød.
Praktiske aspekter af den elektroniske medicinprofil:
Rationelle besparelser Møde for Regionale Lægemiddelkonsulenter 6. Oktober 2009.
Apotek-Højskole projektet, 2. Del 2000 Angina pectoris patienten og sygehusapoteket Information om lægemidler på kardiologiske afdelinger Resultater fra.
Spørgeskema til apotekspersonale - Astma Demografiske data.
Sådan gør vi dansk kronikerbehandling til internationalt forbillede Sådan gør vi dansk kronikerbehandling til internationalt forbillede #KroniskFremtid.
Tema 6: Værkstøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Apotek-Højskoleprojekt,Fane 2 morgenmødemateriale APOTEK-HØJSKOLE PROJEKT 2001 ASTMA PATIENTEN OG APOTEKET Et forsker-praktiker-samarbejde om udvikling.
TEMAMØDE 2015 KOL Gennemgang af KOL-midler Christian Heilmann Speciallæge i almen medicin Medicinkonsulent KAP-H.
Unipolar depression - Patienter og pårørende 1. Session - Introduktion til undervisningsforløbet.
Kronisk obstruktiv lungesygdom - KOL Jørgen Vestbo
Nyt fra Sundhedsstyrelsen Netværk for forebyggelse af medicineringsfejl 15. November 2012 Marianne Søborg.
5. marts 2008 Tiltag på bivirkningsområdet i 2008 Eva Astrup, Kommunikationsmedarbejder Nina Vucina Pedersen, Kommunikationsmedarbejder.
Psykoedukation skizofreni
Kvantitativ undersøgelse om hjerteflimmer 2016
Målbeskrivelse for Almen medicin
Aftale format – Use cases
Indhentning af CPR-nummer og samtykke
Spørgeskema til apotekspersonale - Astma 2001
Interview blandt type 2 diabetikere Apotek-Højskole-Projektet
Spørgeskema til apotekspersonale - Astma 2001
Kommunikationskursus
Mål Du føler dig ventet og velkommen
Astma hos børn Hvad er astma hos børn
Præsentationens transcript:

FAKTA OM ASTMAPATIENTERNE Over halvdelen af patienterne (52%) har haft astma mere end 10 år, og 28% af patienterne har haft astma mellem 4 og 10 år. 31 patienter (32%) var mellem 18 og 40 år; 21 patienter (21%) var mellem 51 og 60 år. 31 af de interviewede patienter (32%) var mænd, mens 67 patienter (68%) var kvinder. 47 patienter (48%) bor med ægtefælle/kæreste og 19 patienter (19%) bor alene. 59 patienter (60%) fortæller, at der er andre i familien, der har/haft astma. 61 patienter (62%) lider af andre sygdomme end astma. 75 patienter (77%) bruger anden medicin end astmamedicin. 26 patienter (27%) har gået til anden form for behandling end lægen. 17 patienter (17%) er medlem af Astma-allergi forbundet. 4 patienter (4%) har gået i Astma-skole.

ASTMA OG RYGNING (Antal) 43 patienter (43%) er rygere, hvoraf 19 patienter (19%) ryger mellem 11 og 20 cigaretter dagligt, og 4 patienter (4%) ryger mere end 20 cigaretter dagligt. Alle 98 har besvaret. Patienterne er ellers godt klare over at rygning og astma er en dårlig cocktail. Således udtrykker 32 patienter da også at de enten burde ryge mindre eller holde helt op med at ryge nu hvor de har astma, mens 14 patienter mener at de burde motionere mere. 28 patienter mener ikke at de bør gøre noget anderledes nu hvor de har astma. 9 patienter har ikke besvaret dette spørgsmål.

SYMPTOMER (1) (Antal) For 41 patienters vedkommende startede astmaen ved at de oplevede vejrtrækningsbesvær, og 30 patienter oplevede anfaldsvis åndenød. 1 patient (1%) har ikke svaret på dette spørgsmål. 38 patienter (39%) havde selv på fornemmelsen at de havde fået astma, mens 29 patienter (30%) ikke vidste hvad de fejlede. 7 patienter (8%) har ikke svaret. 11 patienter (11%) blev da også indlagt på hospital med et akut astmaanfald, mens 68 patienter (69%) gik til deres egen praktiserende læge med symptomerne, 11 patienter (11%) har ikke svaret. 35 patienter (35%) mener at de oplever symptomer på deres astma, fordi de hele tiden bliver udsat for faktorer der kan udløse anfald. 14 patienter (14%) har ikke svaret på dette. De situationer patienterne erfaringsmæssigt ved der kan udløse et anfald/symptomforværring er anstrengelse (for 38 patienters vedkommende), forbindelse med allergener (32 patienter), tåge/fugtigt vejr (20 patienter), motion (20 patienter) og forbindelse med irritanter (19 patienter). 5 patienter (5%) har ikke svaret. Patienterne ’gør’ ikke noget generelt anderledes fordi de har fået astma. 20 patienter ’tager den med ro’ og 14 patienter undgår kontakt med irritanter/allergener. 8 patienter er holdt op med at ryge eller ryger mindre. Der har været mulighed for at afgive flere svar. 5 patienter (5%) har ikke svaret.

SYMPTOMER (2) (Antal) I dag mærker kun 4 patienter (4%) aldrig symptomer på deres astma. 23 patienter (23%) mærker dagligt symptomer og 14 patienter (14%) mærker symptomer på deres astma flere gange dagligt. 14 patienter (14%) har ikke svaret. Næsten en fjerdedel af patienterne (24%) har indenfor den sidste måned haft anfald om natten. 2 patienter (2%) har ikke svaret. Alligevel udtrykker størstedelen af patienterne (85 patienter), at deres medicin holder astmaanfaldene nede. 6 patienter (6%) har ikke svaret. For at undgå anfald tager patienterne medicin (45 patienter), sanerer allergener og irritanter (22 patienter) eller patienterne gør ingenting (15 patienter). Der har været mulighed for at afgive flere svar. 9 patienter (6%) har ikke svaret.

ASTMA HVORFOR? (Antal) 38 patienter mener de har fået astma fordi sygdommen er arvelig, 20 patienter mener deres sygdom skyldes faktorer i miljøet, 15 patienter udtrykker at de ikke ved hvorfor de har fået astma, mens 13 patienter mener at have fået sygdommen pga. rygning. Der var mulighed for at afgive flere svar. Alle har besvaret.

INDFLYDELSE PÅ HVERDAGSLIV (Antal) 52 patienter mener at astmaen ingen indflydelse har på deres hverdagsliv, mens 14 patienter føler sig generelt begrænsede, ikke længere kan dyrke sport (8 patienter) og /eller har svært ved at lege med børn eller være sammen med pelsdyr (6 patienter). Der var mulighed for at afgive flere svar. 1 patient har ikke besvaret. 64 patienter udtrykker (65%), at der findes gøremål (så som sport, anstrengelse generelt, havearbejde, rengøring) de er forhindret i at udføre pga. astmaen. I prioriteret rækkefølge følger her en liste over hvad patienterne i hovedtræk oplever som det værste ved at have astma: Fysiske begrænsninger (begrænset motion, hårdt arbejde m.v) Ikke at kunne få luft/ at have anfald Angst for anfald og frygt for fremtiden Medicinrelaterede områder (at skulle tage medicin, bivirkninger, pris af medicin m.v) Generelle begrænsninger i livet (ikke at kunne rejse, besøge rygere og folk med dyr m.v). For en stor del patienters vedkommende (41 patienter) (42%) er deres astma blevet forværret som tiden er gået, mens 30 patienter (31%) oplever at deres astma over tiden er blevet forbedret. 17 patienter (17%) oplever at deres astma ikke har ændret sig over tid. 2 patienter (2%) har ikke svaret.

UBEHANDLET ASTMA (Antal) 41 patienter (40%) fortæller, at man kan dø, hvis man ikke får behandlet sin astma. 28 patienter (28%) ved ikke, hvad der kan ske ved ubehandlet astma. 13 patienter (13%) fortæller, at astmaen bliver værre og værre. Der var mulighed for at afgive flere svar. 3 patienter (3%) har ikke svaret.

OPFATTELSE AF SYGDOM (Antal) Mht opfattelse af sygdommen udtrykker 37 patienter (38%), at de enten har det ´godt´ eller ´udemærket´ med deres egen sygdom, 31 patienter (32%) har ´accepteret´ sygdommen, mens 27 pa-tienter (28%) har det ´mindre godt´ eller decideret ´dårligt´ med deres sygdom. All har besvaret. Overordnet vurderer 51 patienter (52%) at de enten har en meget god eller god nuværende helbredstilstand, 35 patienter (36%) har en nogenlunde nuværende helbredstilstand mens kun 12 patienter (12%) udtrykker at de har en enten dårlig eller meget dårlig nuværende helbredstilstand. Alle har besvaret. Patienternes oplevelse af sygdommen har for 25 patienters (25%) vedkommende ikke ændret sig over tiden (2 patienter, 2% ikke besvaret). For en del patienter opleves sygdommen ikke så slemt fordi de enten er blevet fortrolige med sygdommen (15 patienter), fordi medicinen holder sygdommen under kontrol (12 patienter) eller fordi patientens viden om astma er blevet større hen over årene (12 patienter). 9 patienter (9%) har ikke svaret.

SOCIALT NETVÆRK (Antal) For nogle patienters vedkommende har astmasygdommen haft indflydelse på patientens forhold til andre mennesker. 61 patienter (15%) oplever at deres forhold til andre mennesker er blevet forværret grundet sygdommen, 1 patient (1%) oplever at forholdet er blevet forbedret. For langt størstedelens vedkommende (64 patienter, 65%) er forholdet til andre mennesker dog status quo. Alle har besvaret. Patienterne taler typisk med familie og venner (42 patienter) og med lægen (35 patienter) om deres medicin og helbred. 3 patienter nævner ´apotekspersonale´, som den typiske samtalepartner vedrørende medicin og helbred. 8 patienter (7%) har ikke svaret. Patienterne taler ikke tit med andre om deres helbred, sygdom og medicin: 20 patienter (20%) snakker aldrig med andre herom og 36 patienter (37%) taler sjældnere end månedligt med andre om helbred, sygdom og medicinering. 29 patienter (30%) har ikke svaret. Når astmapatienterne støder ind i problemer med helbred og medicin gør de brug af følgende handlemuligheder for at løse problemerne: 37 patienter (36%) finder ud af hvad grunden til problemet er og handler på baggrund af denne viden, 21 patienter (21%) beder primært andre mennesker om hjælp og 20 patienter (20%) nævner at de ikke gør noget specielt, men at de accepterer at livet er besværligt og at problemerne nok bare løser sig selv. 6 patienter (6%) har ikke svaret.

ANVENDELSESTEKNIK (1) 37 af de 98 patienter anvender Turbohaler (steroid). Disse patienters teknik ved brug af turbohaler er blevet undersøgt. Alle 37 patienter skruer beskyttelseshætten af; 31 holder Turbohaleren i opret position; 36 patienter fremfører en dosis; 32 ånder roligt ud; 36 patienter placerer mundstykket mellem tænderne og slutter læberne til og suger dosis ind med dyb indånding; alle 37 patienter fjerner Turbohaleren fra munden; og skruer beskyttelseshætten på igen. 33 patienter skyller munden efter inhalation.

ANVENDELSESTEKNIK (2) 34 af de 98 patienter anvender en Turbohaler. Disse patienters teknik ved brug af turbohaler er blevet undersøgt. Alle 34 patienter skruer beskyttelseshætten af; 27 patienter holder Turbohaleren i opret position, alle 34 fremfører en dosis; 30 patienter ånder roligt ud; alle 34 patienter placerer mundstykket mellem tænderne og slutter læberne til; 33 suger dosis ind med en dyb indånding; alle 34 patienter fjerner Turbohaleren fra munden og skruer beskyttelseshætten på igen.

ANVENDELSESTEKNIK (3) 21 af de 98 patienter anvender Diskos (steroid). Disse patienters teknik ved brug af Diskos (med steriod) er blevet undersøgt. Alle 21 patienter åbner Diskos; 20 patienter holder Diskos i vandret eller lodret position og fremfører en dosis; 19 patienter ånder roligt ud; alle 21 patienter placerer mundstykket mellem tænderne og slutter læberne til; alle 21 suger dosis ind med en hurtig og dyb indånding; 18 patienter holder vejret i nogle sekunder; 21 patienter fjernes diskos fra munden; 19 patienter lukker Diskos; og 15 patienter skyller munden efter inhalation.

ANVENDELSESTEKNIK (4) 21 af de 98 patienter anvender Diskos (steroid). Disse patienters teknik ved brug af Diskos (med steriod) er blevet undersøgt. Alle 21 patienter åbner Diskos; 20 patienter holder Diskos i vandret eller lodret position og fremfører en dosis; 19 patienter ånder roligt ud; alle 21 patienter placerer mundstykket mellem tænderne og slutter læberne til; alle 21 suger dosis ind med en hurtig og dyb indånding; 18 patienter holder vejret i nogle sekunder; 21 patienter fjernes diskos fra munden; 19 patienter lukker Diskos; og 15 patienter skyller munden efter inhalation.

ANVENDELSESTEKNIK (5) 12 af de 98 patienter anvender en inhalationsaerosol. Disse patienters teknik ved brug af inhalationsaerosolen er blevet undersøgt. 11 patienter fjerner beskyttelseshætten fra inhalatoren og ryster inhalatoren; alle 12 patienter bider let i mundstykket og slutter læberne omkring; 9 patienter ånder roligt og udløser inhalatoren; 5 patienter læner hovedet tilbage; 11 patienter ånder roligt og dybt ind gennem munden; 9 patienter fjerne inhalationsaerosolen og holder vejret i nogle sekunder; 11 patienter placerer beskyddelseshætten på mundstykket. Kun 5 af de 98 patienter anvender Inhalationsaerosol med (steroid).

ANVENDT MEDICIN (1) 34 patienter anvender Ventoline (blå); 30 patienter anvender Bricanyl (blå); 26 patienter anvender Serevent (blå); 20 patienter anvender Terbasamin; 9 patienter anvender Oxis (blå); 2 patienter anvender Foradil; 1 patient anvender hhv. Berotec eller Airomir.

ANVENDT MEDICIN (2) 28 patienter anvender Pulmicort (brun); 23 patienter anvender Flixotide (brun), mens 23 patienter anvender Spirocort (brun). Anvendelse af anden astmamedicin: 67 af de 98 patienter anvender anden astma medicin end den ´blå´ og ´brune´. 12 patienter anvender Ventoline; 8 patienter anvender Atrovent; 8 patienter anvender Prednisolon; 7 patienter anvender Seretide; 6 patienter anvender Berodual; 5 patienter anvender Singulair; 5 patienter anvender Bricanyl; 5 patienter anvender Theo-dur; 4 patienter anvender Bricanyl Retard; 4 patienter anvender Nuelin; 1 patient anvender Combivent; 1 patient anvender Medrol; 1 patient anvender Prednison.

PATIENTVIDEN OM MEDICIN (1) Ved patienten selv hvordan deres ´blå´ og ´brune´ medicin virker? Blå medicin 1 (Ventoline, Bricanyl, Serevent, Terbasmin, Oxis, Foradil, Berotec, Airomir): 89 patienter har besvaret dette spørgsmål. Der har været mulighed for at angive flere typer af åbne svar. Svarene er dernæst blevet tastet ind under nedennævnte forudbestemte kategorier: * 46 patienter fortæller at deres medicin virker bronkieudvidende * 20 patienter udtrykker at de ikke ved hvordan medicinen virker * 8 patienter fortæller, at deres medicin virker hurtigt ved anfald * 7 patienter fortæller at deres medicin virker bronkie-afslappende * 3 patienter fortæller, at de godt ved hvordan deres medicin virker, men kommer ikke ind på noget konkret * 3 patienter fortæller at deres medicin virker forebyggende * 2 patienter fortæller deres medicin er langtidsvirkende * 2 patienter fortæller at deres medicin er korttidsvirkende * 4 patienter svarer ´andet` Blå medicin 2 (Ventoline, Bricanyl, Serevent, Terbasmin, Oxis, Foradil, Berotec, Airomir): 33 patienter har besvaret dette spørgsmål. Der har været mulighed for at angive flere typer af åbne svar. Svarene er dernæst blevet tastet ind under nedennævnte forudbestemte kategorier: * 17 patienter fortæller at deres medicin er bronkieudvidende * 9 af disse patienter ved ikke hvordan deres medicin virker * 4 patienter fortæller at der er langtidsvirkende * 3 patienter fortæller at deres medicin virker hurtigt ved anfald * 2 patienter fortæller at deres medicin virker forebyggende * 2 patienter at de godt ved hvordan deres medicin virker, men kommer ikke ind på noget konkret * 2 patienter fortæller at deres medicin er bronkieafslappende * 1 patient fortæller at vedkommendes medicin virker inflammationshæmmende

PATIENTVIDEN OM MEDICIN (2) Brun medicin 1 (Pulmicort, Flixotide, Spirocort): 75 patienter har svaret på dette spørgsmål. Der har været mulighed for at angive flere typer af åbne svar. Svarene er dernæst blevet tastet ind under nedennævnte forudbestemte kategorier: * 27 af disse patienter fortæller, at de ikke ved hvordan deres medicin virker * 15 fortæller, at deres medicin virker forebyggende * 8 patienter fortæller, at deres medicin er langtidsvirkende * 6 patienter siger ´andet´ * 5 patienter fortæller, at deres medicin virker bronkie-udvidende * 5 patienter fortæller, at deres medicin virker bronkie-afslappende * 4 patienter fortæller, at de godt ved hvordan deres medicin virker men kommer ikke ind på noget konkret * 4 patienter fortæller at medicinen virker inflammationshæmmende * 1 patient fortæller, at deres medicin virker hurtigt ved anfald * 1 patient fortæller, at medicinen er korttidsvirkende Brun medicin 2 (Pulmicort, Flixotide, Spirocort): 7 patienter har svaret på dette spørgsmål. Der har været mulighed for at angive flere typer af åbne svar. Svarene er dernæst blevet tastet ind under nedennævnte forudbestemte kategorier: * 3 patienter fortæller, at de ikke ved hvordan deres medicin virker * 2 patienter fortæller, at deres medicin virker forbyggende * 1 patient fortæller, at vedkommendes medicin virker inflammationshæmmende * 1 patient fortæller, at vedkommende godt ved hvordan medicinen virker, men kommer ikke ind på noget konkret.

OPFATTELSE AF MEDICIN (Antal) 31 af patienterne (32%) ser medicin som et nødvendigt onde, mens 24 af patienterne (25%) udelukkende har en negativ attitude overfor medicin, 10 af patienterne (10%) opfatter medicin som et nødvendigt gode og 12 patienter (12%) har en udelukkende positiv attitude overfor det at skulle tage medicin. 2 patienter har ikke svaret.

OPLEVELSE AF BIVIRKNINGER (Antal) 40 af patienterne (40%) har oplevet eller oplever bivirkninger efter at have indtaget deres astmamedicin. 7 patienter (7%) har ikke svaret. Bivirkningerne kommer til udtryk på følgende måde:        26 patienter har oplevet svimmelhed og rysteture pga. Beta2-agonister        5 patienter har oplevet irritation i mund og svælg pga. Beta2-agonister        4 patienter har haft svampeinfektion pga. inhalationssterioderne        4 patienter har oplevet bivirkninger pga. prednisolon (primært psykiske problemer)       13 patienter har oplevet forskellige andre bivirkninger Når patienterne oplever bivirkninger foretager 22 (24%) sig ikke noget specielt, da de føler de bliver nødt til at forsætte med medicinen, 12 patienter (13%) spørger egen læge til råds. 30 patienter har ikke svaret på dette spørgsmål.

SELVREGULERING AF MEDICIN (Antal) Omkring halvdelen af patienterne har selv prøvet at justere lidt på den måde de tager deres medicin på. 1 patient har ikke svaret på dette spørgsmål. 45 patienter (46%) er blevet anbefalet af lægen at regulere dosis efter behov. 19 patienter justerer sjældnere end månedligt på dosis af deres medicin og 6 patienter justerer månedligt på dosis. 60 patienter (61%) har ikke svaret. Patienterne tager typisk mere af deres medicin, når de selv justerer dosis (21 patienter), mens 16 patienter tager mindre medicin end oprindelig anbefalet og 14 patienter tager mere eller mindre medicin ved selvregulering af dosis. 47 patienter (48%) har ikke svaret. Størstedelen af patienterne (62 patienter) holder styr på hvilken medicin de skal tage hvornår ved at have en fast rutine for at tage medicin. Kun 9 patienter tager deres medicin når de mærker symptomer på deres astma. 5 patienter (5%) har ikke svaret. Halvdelen af patienterne (53 patienter) glemmer da heller aldrig at tage deres medicin. Hvis patienterne glemmer at tage deres medicin, tager de den bare med det samme, når de har opdaget forglemmelsen (28 patienter) eller de springer bare medicinen over (17 patienter). 4 patienter (4%) har ikke svaret. De situationer hvor patienterne ændrer på deres dosis er i hovedtræk som følger: Ved anden sygdom (ex. forkølelse, høfeber, hoste, lungebetændelse) (7 patienter)        Af ´udenforstående´ årsager (ex. husdyr, skal til fest, overanstrengelse) (4 patienter)        Når patienten har følt sig rask i en periode køres dosis ned (4 patienter)         Pga. vejret (ex. fugtigt vejr, vejsskifte) (3 patienter)         Ved anfald (3 patienter) Når patienten glemmer at hente/tage medicin (2 patienter) Når peak-flowmeteret viser under en vis grænse (2 patienter)   Patienterne (12 patienter) udtrykker, at de f.eks. får det bedre (12 patienter) ved at ændre på doseringerne; de føler kontrol over deres sygdom/tilfredsstillelse (5 patienter); de fore-bygger at sygdommen bliver værre (4 patienter); de føler lettelse i den øjeblikkelige vejtrækning (3 patienter), mens 3 patienter fik det dårligere af at selvregulere. 59 patienter (60%) har ikke besvaret).

EGENKONTROL AF ASTMA (Antal) 29 patienter fører selv kontrol med deres astma, f.eks. vha. peakflowmåling (13 patienter); vha. anfaldsregistrering og dagbogsføring (4 patienter) og andet (kontrol hos lægen, dosisregulering, omhyggelighed med medicinindtag m.v). Der har været mulighed for at afgive flere svar 55 patienter (64%) har ikke svaret.

INSTRUKTION PÅ HOSPITALET (Antal) 38 patienter (39%) er på hospitalet blevet instrueret i brugen af medicin til inhalering, og 33 patienter (34%) er på hospitalet blevet instrueret i at bruge et peak-flowmeter. 34 patienter (35%) hhv. 40 patienter (41%) har ikke svaret. 24 patienter har ikke fået information om astmasygdommen og tilhørende medicin på hospitalet og 46 patienter har fået information om medicinen. Her var flere svarmuligheder. 28 patienter (27%) har ikke svaret. 59 patienter (60%) har været i på hospitalet i forbindelse med deres astma. 1 patient (1%) har ikke svaret.

INSTRUKTION HOS LÆGEN (Antal) 27 patienter er hos lægen blevet instrueret i brugen af peak-flowmeter, og 54 patienter er af lægen blevet instrueret i brugen af medicin til inhalering. 12 patienter (12%) hhv. 3 patienter (3%) har ikke svaret. 48 patienter (49%) går aldrig til kontrol hos lægen med deres astma. 30 patienter (31%) går til kontrol hos lægen sjældnere end månedligt. 6 patienter (6%) har ikke svaret.   Lægen laver typisk lungefunktionsmålinger (21 patienter) og/eller måler peakflow (22 patienter). 24 patienter (22%) har ikke svaret. 48 patienter har hos deres læge fået information om astmasygdommen og astmamedicin. 8 patienter (8%) har ikke svaret.

INSTRUKTION PÅ APOTEKET (Antal) 70 patienter er ikke blevet instrueret i brugen af inhalationsdevices på apoteket, heraf vidste 8 patienter i forvejen hvordan devicen skulle anvendes. 24 patienter er blevet informeret om brugen af inhalationsdevices. 2 patienter (2%) har ikke svaret. For 77 patienters vedkommende har apoteket hverken solgt dem eller instrueret dem i brugen af peak-flowmeter. 2 patienter (2%) er blevet instrueret i brug af peak-flowmeter. Derudover er der 2 patienter (2%) der har fortalt at apoteket både har solgt dem et peak-flowmeter, og instrueret dem i brug af det. 13 patienter (14%) har ikke svaret. (Antal)

ANVENDELSE OG FORVENTNINGER TIL APOTEKET (Antal) Når man spørger patienterne om hvad de bruger apoteket til i forbindelse med deres astmasygdom får man svar indenfor følgende kategorier: ´Til at hente medicin´ (88 patienter), ´Til at spørge om/eller blive informeret om medicinens virkning´ (4 patienter), ´Til at spørge om/eller blive informeret om medicinens bivirkninger`(2 patienter) og til at ´blive instrueret i anvendelsen af inhalationsdevices´ (2 patienter). Der var mulighed for at afgive flere svar. 3 patienter (3%) har ikke svaret.   40 patienter har fået information på apoteket om deres sygdom og medicinering, 57 har ikke fået information. 1 patient har ikke svaret. 9 patienter er blevet instrueret i brugen af inhalationdevices, 13 patienter er blevet informeret om medicinen mere generelt. 1 patient (1%) har ikke svaret. 27 patienter forventer sig ingenting af apoteket, 14 patienter ønsker at blive oplyst om virkninger, bivirkninger og/eller at blive instrueret i brug af inhalationsdevices, 13 patienter forventer at apoteket har eller skaffer den rigtige medicin, 12 patienter forventer at få udleveret den billigste medicin eller at blive informeret om hvis der kommer nyere og billigere produkter på markedet, 10 patienter forventer at få et svar når de spørger, 6 patienter mener at information om lægemidler udelukkende er lægens job, og 5 patienter forventer sig ’andet’ eller ved ikke. Der var mulighed for at afgive flere svar. 11 patienter har ikke svaret.

OPFATTELSE AF BEHANDLING (Antal) Overordnet set synes patienterne at behandlingen af deres astma fungerer godt. 77 patienter synes at behandlingen fungerer ´meget godt´ eller ´godt´, 14 patienter er ´neutrale´ og 5 patienter synes at behandlingen fungerer decideret ´dårligt´. 2 patienter (2%) har ikke svaret.  

TILFREDSHED MED INFORMATION (Antal) Patienterne er ret tilfredse med den information de har fået på apoteket. 51 patienter (52%) er enten ´meget tilfredse´ eller ´tilfredse´ med informationen, 17 patienter (17%) er ´neutrale´ og 6 patienter (6%) er enten ´utilfredse´ eller ´meget utilfredse´ med informationen. 20 patienter (20%) har ikke svaret. Patienterne er forholdsvis tilfredse med den information de har fået hos lægen. 51 patienter (52%) er enten ´meget tilfredse´ eller ´tilfredse´ med informationen, 11 patienter (11%) er ´neutrale´ og 17 patienter (17%) er enten ´utilfredse´ eller ´meget utilfredse´ med informationen. 15 patienter (15%) har ikke svaret Patienterne er ret tilfredse med den information de har fået på hospitalet. 41 patienter (42%) er enten ´meget tilfredse´ eller ´tilfredse´ med informationen, 3 patienter (3%) er ´neutrale´ og 8 patienter (8%) er enten ´utilfredse´ eller ´meget utilfredse´ med informationen. 39 patienter (40%) har ikke svaret.  

ANDRE INFORMATIONSKILDER (Antal) Patienterne henter information og vejledning andre steder end hos læge, hospital og apotek. 14 patienter får hjælp fra specialister til at håndtere deres sygdom, 11 patienter bruger familie og venner og 7 patienter bruger patientforeninger. 24 patienter henter information fra trykte og elektroniske medier (dagblade, ugeblade, fagbøger, pjecer, Internet mv.), hvoraf 8 patienter specifikt henter hjælp fra Internettet. Der har været mulighed for at afgive flere svar. 9 patienter (8%) har ikke besvaret dette spørgsmål.

INDLÆGGELSESSEDLER (Antal) 69 patienter læser altid indlægssedlen i medicinen, 19 læser den når de har fået noget ny medicin og 10 patienter læser ikke indlægssedlen i medicinen. Alle 98 patienter har svaret på dette spørgsmål. 48 patienter kan bruge informationen i indlægssedlen, 5 patienter kan ikke bruge den til ´ret meget´, og 3 patienter kan ikke bruge informationen (heraf synes 1 patient, at informationen er for svær at forstå). 9 patienter (8%) har ikke svaret. 38 patienter har ikke besvaret.