Syntaks Paradigmer Teorier Metoder SFN, 2003 Ph.d. Basiskursus 1 Torben Thrane

Paradigmer De(t) formelle paradigme(r) De(t) funktionelle paradigme(r) Form Betydning Struktur Sprogbrug Realisme Instrumentalisme Modularitet Generalitet Autonomi Integration Medfødt Tillært Universalisme Typologi

Form vs. betydning Lingvistikken falder der hvor lydlige elementer forbinder sig med tanken; forbindelsen skaber en form, ikke en substans. [Saussure, Cours…, p. 113; min overs.] Det formelle paradigme: Sproglig form lader sig beskrive uden henvisning til betydning eller funktion. Formel, formalisering. Det funktionelle paradigme: Sproglig form [kan undertiden være|er altid] bestemt af betydning [og|eller] funktion

Struktur vs. sprogbrug A sentence is not a chain, but a tree. [Pinker, 1994, 97] Det formelle paradigme. Formålet er at give en forklaring på vores sprogevne. Midlet er en beskrivelse af sproglig struktur på forskellige planer: fonologisk, morfologisk, syntaktisk og semantisk. Det funktionelle paradigme. Formålet er at give en forklaring på sprogstruktur. Midlet er at beskrive den kommunikative situation.

Realisme vs. instrumentalisme We take the intentional stance towards a system - a person, a bat, a computer - when we attribute rationality to the system and predict what the system will do given the beliefs and desires ascribed. There is an abiding controversy about whether the intentional stance captures the way things really are or whether the stance is merely a heuristic, an instrumentally useful way of conceiving mind, which awaits the more accurate analyses to be offered from the neurophysiological level (the physical stance) or the subpersonal cognitive psychology level (the design stance). [Oxford Companion to Philosophy, art. Daniel C. Dennett] Det formelle paradigme. Midlet til beskrivelse af sproglig struktur er et præcist og realistisk notationssystem Det funktionelle paradigme. Formalisering er blot et middel til klarlæggelse af sammenhænge. Den har højst heuristisk værdi.

Modularitet vs. generalitet Semantic structure is not universal; it is language-specific to a considerable degree. Further, semantic structure is based on conventional imagery and is characterized relative to knowledge structures. Grammar (or syntax) does not constitute an autonomous formal level of representation. Instead, grammar is symbolic in nature, consisting in the conventional symbolization of semantic structure. [Langacker, 1987:2] Det formelle paradigme. Kognition er modulær. Design. Det funktionelle paradigme. Kognition er generel. Der er ingen skodder imellem sprogevnen og andre evner til symbol-behandling

Autonomi vs. integration Representational modularity is by no means a “virtual conceptual necessity.” It is a hypothesis about the overall architecture of the mind, to be verified in terms of not only the language faculty but other faculties as well. [Jackendoff, 1997:45] Det formelle paradigme. De enkelte kognitive evner (fx sprogevnen) er modulær. Discreteness. Det funktionelle paradigme. De enkelte kognitive evner er gensidigt integrerede og der er ingen skarpe grænser imellem dem. Blending.

Autonomiteser (Newmeyer 1998,18-19) 1. AUTOSYN [+form, -funk] Det syntaktiske modul er uafhængigt af de andre moduler, der udgør sprogevnen 2. AUTOGRAM [+form, ± funk] Det grammatiske system udgør en specifik sprogevne, distinkt fra andre kognitive systemer 3. AUTOKNOW [+form, ±funk] Sprogevnen kan beskrives uafhængigt af sprogbrug

Medfødt vs. tillært To say that ‘language is not innate’ is to say that there is no difference between my granddaughter, a rock and a rabbit. In other words, if you take a rock, a rabbit and my granddaughter and put them in a community where people are talking English, they’ll all learn English. If people believe that, then they believe that language is not innate. [Chomsky, 2000, 50] Det formelle paradigme. Sprogevnen er medfødt, og den er universel. Instinkt. I-sprog vs. E-sprog. Det funktionelle paradigme. Sprogevnen er medfødt, men partikulær.

Universalisme vs. typologi Underlying the endless and fascinating idiosyncracies of the world’s languages there are uniformities of universal scope. Amid infinite diversity, all languages are, as it were, cut from the same pattern. [Greenberg 1961, xv] Det formelle paradigme. ‘Generativisme’. Studieobjekt for lingvistikken er I-sprog. E-sprogs indbyrdes variabilitet er overfladisk og tilfældig. Universal Grammar. Det funktionelle paradigme. ‘Typologisme’. Sproglig forskellighed er axiomatisk. Sprogtyper. Implikations-universalier.

Chomskys sprogvidenskabelige revolution 1957: Syntactic Structures 1965: Aspects of the Theory of Syntax 1970: Remarks on Nominalizations 1977: Reflections on Language 1981: Lectures on Government & Binding 1986: Knowledge of Language 1995: The Minimalist Program

De formelle sider af Chomskys revolution lingvistikkens genstand = den menneskelige sprogevne lingvistikkens mål = at forklare (en del af) hjernens indretning den rigtige metode til at nå målet = hypotetisk-deduktiv empiri udvikling af et eksplicit notationssystem = Phrase Markers (“Trædiagrammer”) udvikling af et sæt eksplicite regler = PS-regler og Transformationsregler

Lingvistikkens grundantagelse Det er lingvistikkens mål at give en beskrivelse af de systematiske egenskaber ved vores sprogevne som er rationel, almen, konsistent og så simpel som muligt for derigennem at forklare hvordan (en del af) hjernen er indrettet Dette er formuleret af Chomsky som kravet om hhv. Descriptive og Explanatory Adequacy (beskrivelsesklausulen, forklaringsklausulen)

Beskrivelsesgrundlag Fejlslutningen om værdifri beskrivelse Sprogets funktionalitet som årsag til dets struktur Beskrivelsens formål John R. Searle

Forudsætninger for beskrivelsesklausulen et sprog, eller et notationssystem, som beskrivelsen kan formuleres i enighed om, hvad der tæller som lingvistisk relevante facts og sproglige data et princip hvorefter det kan afgøres, hvilken blandt flere mulige korrekte beskrivelser, der er den ‘rigtige’

Chomskys krav til empirisk tilstrækkelighed 1. Observationsklausulen Sprogevnen [[du] [er [alt [for [ung]] [[til] [at ha det]] [sådan]]]] ‘det er du alt for ung til at ha’ det sådan’ Input Output En grammatik er observationelt dækkende hvis de data den refererer til er i overensstemmelse med dem man har adgang til gennem observation. OK fastlægger et mål for en grammatiks evne til korrekt at beskrive input til sprogevnen. 3. Forklaringsklausulen En sprogteori er forklaringsmæssigt dækkende hvis den anviser en metode til at begrunde, hvilken blandt flere beskrivelsesmæssigt korrekte grammatikker, der er den ‘rigtige’. FK fastlægger et mål for en grammatiks evne til at tillade forudsigelser om sprog-evnens interne indretning. 2. Beskrivelsesklausulen En grammatik er beskrivelsesmæssigt dækkende hvis den korrekt beskriver sprogbrugerens intuition og tilskriver output fra sprogevnen en konsistent og generaliserende strukturel beskrivelse. BK fastlægger et mål for en grammatiks evne til korrekt at beskrive output fra sprogevnen

Explanatory Adequacy (forklarings-klausulen) Hvad udgør viden om et sprog? Hvordan tilegner vi os den? (Platons problem) Hvordan bruges den?

Begrebet ‘generativ’ Regelbaseret, regelbundet Anvisninger på lovlig struktur (‘licensing’) Forudsigelighed - baseret på ‘competence’ Realisme En grammatik er generativ hvis og kun hvis den specificerer præcise regler for lovlig struktur En struktur, s, er grammatisk i forhold til en given grammatik, g, hvis og kun hvis g genererer s

Det generative træ Minimalisme (92-) PP (86) GPSG (86) GB (81) HPSG (94) LFG (79) ‘Svag’ (70) ‘Stærk’ (69) Relational Grammar (74) Leksikalisme Generativisme A S P E C T (65) ‘Arc Pair’ (1980) Generativ semantik (68-72) Cognitive Grammar Syntactic Structures (57)

Seem’s grammatikker Hvad har igennem de sidste 50 år været anset for at være de nødvendige og tilstrækkelige teoretiske og analytiske redskaber til en generativ beskrivelse af de syntaktiske og semantiske egenskaber ved verbet seem.

Data 1. a. John seems nice b. John seems like a nice chap 2. a. John seems (to be) a nice chap b. It seems (that) John is a nice chap c. *For John to be a nice chap seems d. *John being a nice chap seems e. *That John is a nice chap seems

Standardmodellen (1957-1970) Grammar PS-regler T-regler Lexicon Fonologisk fortolkning Semantisk fortolkning

Regler PS-regler T-regler {Obigatorisk | Valgfri} S  NP AUX VP NP  (Det) (A) N (PP) NP  it S VP  V NP PS-regler T-regler {Obigatorisk | Valgfri} (Ex.: Affix-hopping) Strukturbeskrivelse (SD): X Af V Y Strukturændring (SC): 1 2 3 4  1 3 2 4 Betingelse: Af = Affix

Leksikalsk post for seem i standardmodellen Seem, [+V, +___Adjective, +____like-Predicate Nominal] Gør umiddelbart rede for eksemplerne i [1]: [1] a. John seems nice b. John seems like a nice chap - men ikke for dem i [2]: [2] a. John seems (to be) a nice chap b. It seems (that) John is a nice chap - for [2] er resultatet af generaliserbare syntaktiske processer

Dybdestruktur genereret af PS-regler + leksikon 1 NP VP Aux V 2 it seem Pres be a nice chap John Ø X it S Y Complementizer Placement (Obligatorisk) SD: X it S Y SC: 1 2 3 4 1 2 {for-to|that} 3 4

2. Struktur efter Complementizer Placement be NP S 2 VP Aux V it John Ø Comp {for-to| that} 1 seem Pres chap a nice X it Comp S Y Extraposition (Optional) SD: X it Comp S Y SC: 1 2 3 4 5  1 2 5 3 4 Cond: Comp = {for-to|that}

Problem ved valg af complementizer that Bemærk at Extraposition er betegnet som Optionel (valgfri). Det betyder at grammatikken vil generere både [1] og [2] [1] It seems that John is a nice chap [2] *That John is a nice chap seems ([2] efter den obligatoriske T-regel It-Deletion). Der ville derimod ikke være noget i vejen med [3] It surprised me that John is a nice chap [4] That John is a nice chap surprised me Mao, Extraposition er obligatorisk for seem.

3. Struktur efter T-regel Extraposition 1 NP VP Aux V 2 it seem Pres be a nice chap John Ø C {for-to| that} X it Aux Z C NP Y It-Replacement (Raising) (Obligatorisk) SD: X – it – Aux – Z – C – NP – Y SC: 1 2 3 4 5 6 7  1 6 3 4 5 0 7 Cond: C = for-to

4. Struktur efter valg af komplementmærket for to og applikation af T-reglen Raising på 3 1 NP Aux VP S 2 Pres V C NP Aux VP John seem for- to Ø V NP a be nice chap Complementizer Deletion (Obligatory ) SD: X – for – to – Y SC: 1 2 3 4  1 0 3 4

5. Struktur efter applikation af den obligatoriske T-regel ‘Complementizer Deletion’ på 4 1 NP VP Aux V 2 seem Pres be a nice chap John Ø C to -s X Af V W Affix-hopping (Obigatorisk ) SD: X Af V Y SC: 1 2 3 4  1 3 2 4 Betingelse: Af = Affix

6. Overfladestruktur efter ‘Affix-hopping’ og forskellige morfologiske justeringer 1 NP VP Aux V 2 C seem Pres be a nice chap John to -s Ø QED!

Syntaktisk generaliserbarhed og semantisk intuition [1] John seems a nice chap [2] John seems to be a nice chap [3] It seems (that) John is a nice chap [4] *It seems for John to be a nice chap [5] *For John to be a nice chap seems [1], [2] og [3] er semantisk identiske, men - - [1] <> [2] pga af en valgfri T-regel, Copula Deletion, appliceret på [1] - [2] <> [3] pga forskelligt valg af komplementmærke, hvoraf kun for-to kræver ‘Raising’, mens that forhindrer den - [4] er ugrammatisk fordi komplementmærket for-to kræver ‘Raising’ - [5] burde være grammatisk, men er det ikke > Leksikalistfejden

Leksikalistfejden Standard Teorien (‘Svag’ leksikalisme - Chomsky 1970): - afledningsmorfologi er et leksikalsk anliggende, det kan der ikke generaliseres over syntaktisk. Desuden - som vi har set - var udgangspunktet en underliggende struktur som [S1[NP it [S2John Aux be a nice guy]] [Aux][seem]], der ikke er deskriptivt korrekt ved uden modifikationer at påstå en sætning som subjekt. De generative semantikere (‘Generativisme’) mente derimod at man burde tilstræbe så høj grad af abstraktion som muligt, inkl. transformationel afledning af leksikalske størrelser. Og for at ‘redde’ syntaksen for seem tog de udgangspunkt i en struktur som [S1[NP it] [Aux][VPseem [S2John Aux be a nice guy]]], hvor seem tager et sætningskomplement.

Relevante data A. Persuade [1] She persuaded him to become a spy [2] *She persuaded to become a spy [3] She persuaded herself to become a spy [4] *She persuaded there to be a reward B. Expect [1] She expected him to become a spy [2] She expected to become a spy [3] She expected herself to become a spy [4] She expected there to be a reward

Verbalklasser A. Equi-verber (sletter subjektet i ledsætningen under referentiel identitet med objektet i matrix-sætningen) [1] she persuaded [NP himi] [S hei become a spy] [2] *shei persuaded [NP ___] [S shei become a spy] [3] shei persuaded [NP heri] [S shei become a spy] [4] *shei persuaded [NP there] [S there be a reward] B. Raising-verber (flytter ledsætningens subjekt op som objekt i matrix-sætningen) [1] she expected [NP __][S he become a spy] [2, 3] shei expected [NP __][S shei become a spy] [4] she expected [NP __][S there be a reward]] Chomsky mente at to transformationer, EquiNP-Deletion og Raising, var nødvendige for at håndtere data som disse. Generativisterne mente, at Raising var nok - forudsat man var parat til at udnytte transformationsregler endnu mere, og forudsat man var parat tila t opgive doktrinen om en underliggende SVO orden. Dybdestrukturer var - når alt kommer til alt - abstrakte størrelser. Generativisterne ville gøre dem endnu mere abstrakte.

Leksikalske transformationer CAUSE she [AGREE he [BECOME he a spy]]  ‘she caused him to agree to become a spy’  she persuaded him to become a spy

Trace theory (Chomsky 1977) Formel introduktion og behandling af ‘tomme’ kategorier Forsøger at løse problemet med ‘uigenkaldeligt tabt’ information, der præger transformationsbegrebet i standardmodellen Ændrer terminologien på en række væsentlige punkter D-strukturen for John seems to be a nice chap er nu Y seems [S John Aux be a nice chap] (NP-preposing)  John seems [S e Aux be a nice chap] - hvor Chomsky har overtaget generativisternes indvending mod hans opr. underliggende struktur for seem, men udbygget den med påstanden om en tom kategori som subjekt

Extended Standard Theory version (Trace-theory) NP VP Ø Aux V´ V S2 pres seem NP Aux VP Raising Johni ti to V NP be a nicechap

Evidens for ‘traces’: Wanna-contraction [1] I want to go > I wanna go [2] I want John to go [‘John’ er i vejen for sammentrækning] [3] Who do you want to see? > Who do you wanna see? [4] Who do you want to see John? > *Who do you wanna see John? Hvorfor ikke?

Evidens for ’traces’: Wanna-contraction D-struktur: 1. You want to see who? (Do-support & Wh-movement)  do you want to see whoi ti want + to  wanna 2. You want who to see John? (Do-support & Wh-movement)  do you want whoi ti to see John want + t + to  *wanna

Government & Binding (1980-85) Grammatik regler (PS-regler og T-regler) suppleres med begreberne principle of grammar - pricipper, som alle grammatikker for alle naturlige sprog må være underlagt – og parametre. Sproglig variation forklares som forskellige parametre, fx subjekt-sprog vs. ikke-subjekt-sprog. Grammatikken er stadig organiseres i stort set de komponenter, vi så tidligere: 1. Leksikon Base 2. Syntaks a. en kategorial komponent b. en transformationel komponent 3. Fonetisk form 4. Logisk form

Principper associeret med komponenterne i GB X-bar teori behandler konstituentstruktur og fastlægger syntagmekerner på basis af leksikalsk information (1., 2a.) Government teori tager sig af relationerne imellem syntagmekerner og deres afhængige led (2.a.) Trace teori tager sig af principper for flytning af konstituenter (Move Alpha - 2.b.) Kasus teori tager sig af tilskrivningen af kasus, såvel morfologisk (3) som abstrakt (4), til konstituenter Theta teori behandler tilskrivningen af semantiske roller til konstituenter (AGENT, EXPERIENCER, GOAL, etc. ) (4) Binding & Control tager sig af de syntaktiske principper bag fortolkningen af tomme kategorier og anaforisk reference (c-command, m-command, etc.) (4)

X-Bar Theory Desuden: C(omplementizer) P(hrase) = (tidligere) S´ Maximal projection Head X-bar Specifier XP ZP X´ X YP Complement John X = V destroyed the plane ZP = NP; YP = NP X = N John's destruction of the plane ZP = GenP; YP = PP X = A rather destructive of planes ZP = AdvP; YP = PP X = P right off the plane ZP = AdvP; YP = NP Desuden: C(omplementizer) P(hrase) = (tidligere) S´ I(inflectional) P(hrase) = (tidligere) S

Seem i GB: it seems that John is a nice chap IP Spec I´ I VP e Spec V´ [+pres] e V CP Spec C´ seem tv C IP e Spec I´ that e I VP Lexicon [+pres] Spec V´ it John t V NP be tv a nice guy

Seem i GB: John seems to be a nice chap IP Spec I´ I VP Spec V´ [+pres] V IP Spec I´ seem tv I VP t Spec V´ to John t V NP be a nice guy

E-sprog, I-sprog og Universel Grammatik ‘languages [can] differ from each other without limit and in unpredictable ways’ [Martin Joos] ‘human language is an activity that varies without assignable limit’ [Edward Sapir] Chomsky’s svar er, at hvis det virkelig var tilfældet, så ville der ikke kunne være en forklarende videnskab om sprog. De nævnte citater sigter mod E(ksterne) sprog, dvs. forskellige fysiske manifestationer. Men det, Chomsky studerer er I(nternt) sprog - nemlig den evne som, når den aktiveres, resulterer i E-sprog. Den sprogvidenskabelige udfordring ligger i udforskningen af en Universel Grammatik.

GPSG, HPSG - Phrase Structure revolten (1985 - ) opgør med transformationsbegrebet udvikling af et formelt notationssystem for syntaktiske træk integration af et semantisk beskrivelsessystem i det syntaktiske, efter ‘regel-for-regel’ princippet genoplivning af det sproglige tegn som sprogvidenskabens sande genstand Men den mest afgørende forskel er opgøret med lingvi-stikkens mål. Chomsky – i lighed med LFG og de kognitive grammatikere – har altid insisteret på, at lingvi-stik er en kognitiv disciplin. Gazdar, Pollard, Sag o. m. a. ser derimod lingvistikken som den videnskab, der etablerer et alment grundlag for eksplicitte, formaliserede beskrivelser af naturlige sprog.

The Minimalist Program (1986 - ) In short, the language faculty appears to be, at its core, a computational system that is rich and narrowly con-strained in structure and rigid in its essential operations, nothing at all like a complex of dispositions or a system of habits and analogies. Chomsky, Knowledge of Language (1986:43)

Organisation af en Minimalistisk Grammatik Opgivelse af regelbegrebet, til fordel for principbegrebet Sprogevnen L ses eksplicit som et generativt kognitivt beregningssystem (en computer), der har to grænseflader til andre kognitive systemer: et konceptuelt-intentionelt (semantisk) og et artikulatorisk-perceptorisk (fonetisk) L genererer strukturer, samt indeholder instruktioner for, hvordan disse strukturer skal fortolkes af hhv. den fonetiske og den semantiske grænseflade. Disse instruktioner er nu for første gang underlagt et hensyn til ‘naturligt optimum’, der rummer principper som ‘mindst muligt arbejde’, ‘lokalitet’, ‘ingen overflødige skridt’, osv.

A Model of the Language Faculty Sound Structure Meaning a perceptual interface for associating sound with meaning I-Language a computational system an interpretive interface an articulatory interface a cognitive interface I-language is a computational module that assigns structure to utterances – to strings of sound received through the perceptual interface to yield as output a representation with semantic content to the interpreting interface to account for utterance understanding, and to cognitive content to yield an output of instructions for articulation to account for utterance production. The representations generated by I-language in either direction are understood to be representations of linguistic structure – phonetic, morphological, syntactic and semantic. In addition a separate module of lexical memory is assumed as one of the cognitive resources that I-language needs to access. The I-language procedures are quite mechanical, extremely fast and outside conscious control, whereas lexical look-up is a bit more tricky to account for. It is likely to be subject to some form of conscious control. I’ll make a small detour on this last point before returning to the account of I-language, since it is directly relevant to interpreting. One of the hot topics of cognitive science in general and cognitive approaches to language studies in particular is the question of modularization. I can’t here go into this in much detail, but one issue is vital in order to appreciate what cognitive science is trying to do. Lexicon

Seem i minimalistisk iklædning The students do seem to understand Evidens fra ‘floating quatifiers’: All the students do seem to understand The students all do seem to understand The students do all seem to understand The students do seem all to understand The students do seem to all understand

DP’s struktur DP = Determiner Phrase (tidligere NP) Antag både - DP Q all the students DP Q D´ D N all the students - og

d-structure do seem to understand C´ C IP I´ I VP V DP all the-students Ø CP

d-structure CP DP C´ Ø C IP do DP I´ Ø I IP seem DP I´ VP Ø I to DP V the-students all understand

-eller all the students CP s-structure (1) -eller all the students DP C´ Ø C IP do DP I´ t I IP seem DP I´ VP t I to DP V all the-students t understand

s-structure (2) CP DP C´ Ø C IP do DP I´ t I IP seem DP I´ VP t I to all all the-students understand

s-structure (3) CP DP C´ Ø C IP do DP I´ t I IP seem DP I´ VP I to DP the-students all understand

s-structure (4) CP DP C´ Ø C IP do DP I´ I IP seem DP I´ VP t I to DP the-students all understand

SLUT - OG SÅ HAR VI ENDDA IKKE SAGT NOGET OM SEMANTIKKEN!