Fattigdom i Danmark Fattigdom på kanten af Lolland og Falster

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kontanthjælpsmodtagerne og kommunernes indsats Oplæg på SFIs konference ”Varme hænder og køligt overblik” 29. november 2007 Anders Rosdahl, SFI,
Advertisements

Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
Sundhed menneske og samfund
Pionerprojektet i BUF – bedre arbejdsmiljø og mindre sygefravær
Døgninstitutioner i et forvaltningsmæssigt perspektiv
Hvis inklusion er lig retten til deltagelse som forudsætning for udvikling og læring er inklusion principielt grænseløs.
Hvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi? Bente Lauridsen Regionsrådets 1. næstformand og medlem af.
Preben Brandt Psykiater, dr.med.
AT efteråret 2013 / MG & RO. Overordnet emne Kampen for det gode liv.
BL – Danmarkspanel - oktober A&B ANALYSEs Danmarkspanel - BL − Danmarks Almene Boliger - Oktober 2011.
Risici for fremtidens velfærdssamfund
Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger
Handicap, idræt og social deltagelse
Ekspertudvalget om fattigdom Hvor er udvalget i sit arbejde? Torben M. Andersen.
Temamøde i Fredericia Bydelsprojekter og forskningssamarbejde
Socialt udsattes adgang til sundhedsydelser Samarbejdskonference 2013 Faglig konsulent Nina Brünés.
Bekæmpelse af vold mod kvinder – Den nationale indsats
Sosialrett 29. Januar 2013 Professor dr. jur. Kirsten Ketscher
Hvor er KFUM’s Sociale Arbejde på vej hen?. Hvad vil det offentlige? Nye udfordringer? Nye muligheder? Nye vilkår? Tendenser? Det er vi!
Ung og på vej mod et liv i FATTIGDOM
Sådan står det til med sundheden i Nordjylland - hvad kan sundhedsprofiler bruges til? - hvad er social kapital? Tine Curtis Forskningsleder.
Velfærd kontra fattigdom
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Indkomstoverførsler og ulighed
Fattigdom i Danmark og EU Afslutningsevent for fattigdomsåret National Implementing Body Den 30. november 2010 Scandic Copenhagen Paneldebat: Fattigdom.
Viden om børnefattigdom i Danmark?
Beboere med anden sproglig eller kulturel baggrund end dansk
Beskæftigelseskravet
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Mandag 3. marts januar Borgmester Jannich Petersen, V Udbud og partnerskaber i Gribskov Kommune.
WHO 1948: Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse.
Overkant telst og illustration Underkant tekst og illustration Venstrekant, tekst og illustrationHøjrekant, tekst og illustration Grundlinje, navnemærke.
TEMA-EVENT OM KØN, KROP OG KOMPETENCER KØBENHAVNS UNIVERSITET 17/11/2010 Uniformerede mænd og maskuliniteter.
Kontanthjælpsreformen
Preben Brandt Psykiater, dr.med.
VIA NORDICA HELSINKI 10. JUNI Accept af hastighedsgrænser og politikontrol - Det er muligt at få folkelig støtte Jesper Sølund Rådet for Større.
Den boligsociale udfordring
Adfærd, Kontakt og Trivsel Undervisningsministeriet
Fem lærere på mentorkursus
Fattigdom – på kanten af samfundet Brian Lentz
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
Fattige og gæld Oplæg 18. januar 2012 Jonas Schytz Juul Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Ulighed, fattigdom og social arv
Ulighed Side i Brøndum & Hansen ( udg.): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København.
Udviklingen af den moderne velfærdsstat siden 1960’erne
Økonomiske begreber Samfundsfag.
Velfærd – stat, marked og det civile samfund
Peter Hasle, 2006 Arbejdsmiljø - parterne og aftalesystemet Peter Hasle Arbejdsmiljøinstituttet.
Lighed & ulighed Samfundsfag.
6. lektion: ’Blog om unge’ og summativ evaluering 6 og sidste lektion i undervisningsforløbet ”Samfund og individ” baseret på kapitel 4 i bogen Luk Samfundet.
Er foreningerne for alle – eller bare for de fleste?
Globalisering. Kan mikrofinans skabe vækst i et udviklingsland?
Kapitel 6: Teorier om social ulighed – fokus på funktionalismen og Bourdieus teori om social ulighed Ulighedens mange ansigter – perspektiver på social.
Forløb om levekår og social arv 1l Formål At forstå og forklare måling af levekår, livsstil og livsformer Indblik i social arv og ulighed – hvilke.
Manglen på billige boliger - Den almene boligsektors rolle og ansvar.
1 Temamøde om Social Ulighed i Sundhed Erfaringer med at sætte social ulighed i sundhed (SUS) på dagsordenen i Københavns Kommune Disposition: - Begreber.
Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA.
Incitamenter og Kontanthjælp CEPOS Vækstkonference 2015.
Spørgekit 2 Rådighedsbeløb / bolistøtte. 4. Hvor meget er det acceptabelt at reducerer enlige forsørgere på kontanthjælps rådighedsbeløb, for at øge incitamentet.
Bedre vilkår for et mangfoldigt Danmark
Køn og social marginalisering
Livsstilsanalyse i Danmark
Kendte Udfordringer Usikker Fremtid.
Danmarkspanel uge BL - Boligstøtte.
Tandlægernes rolle i det nære sundhedsvæsen
d. 29. oktober 2015 Direktør Bjarne Hastrup
Socialpolitisk status 2018 De sociale reformer
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Socialt Velfærdsindeks Status
Præsentationens transcript:

Fattigdom i Danmark Fattigdom på kanten af Lolland og Falster d. 13. oktober 2010 UCSJ Campus Storstrøm, Bispegade 5, Nykøbing F Begreber i fattigdomsdebatten - fattigdom et problem i et rigt samfund Finn Kenneth Hansen, CASA

Fattigdom i Danmark

Fattigdom i Danmark

Fattigdom i Danmark Historisk 60erne og 70erne – Ulighed 80erne – fattigdom 90erne – udstødning/marginalisering og social udsatte 2000 - fattigdom

Fattigdom i Danmark Hvorfor fattigdom på dagsorden i 2000érne EU – Lissabonaftalen Flere meldinger fra private sociale hjælpeorganisationer Stigende ulighed Nye sociale ydelser Rapporter om Fattigdom bl.a. Det Økonomiske Råd

Fattigdom i Danmark De overordnede spørgsmål Hvad er fattigdom i velfærdssamfundet? Er der fattige i Danmark?

Fattigdom i Danmark Hvad er fattigdom? To begreber; eksistensminimum og udelukkelse fra almen livsstil Fattigdom et socialt problem Fattigdom er relativt, men hvor relativt.

Ulighed og fattigdom Ulighed er det, at nogen har mere (eller mindre) end andre fx indkomst eller at nogen har det bedre (dårligere) end andre fx helbredsmæssigt og er udtryk for forskelle i livsmuligheder og livschancer, samt risiko for sammenhængskraften Fattigdom er det, at have så få ressourcer, at man bliver udelukket fra de mest elementære livsmønstre, vaner og aktiviteter

Fattigdom i Danmark Fattigdomsdefinition: ”Individer, familier og grupper i befolkningen kan siges at leve i fattigdom, når de mangler ressourcer til at opnå den kost, deltage i aktiviteter og have de levekår og behageligheder, som er normale eller i det mindste vidt anerkendte i det samfund, som de hører til. Deres ressourcer er så langt under gennemsnittet for individer og familier, at de udelukkes fra almindelige livsmønstre, vaner og aktiviteter” (Townsend, 1979)

Fattigdom i Danmark Fattigdommens mange ansigter Synlige og usynlige fattigdom Lav indkomst og manglende forsørgelse enlige mødre børnefamilier på kontanthjælp Langvarig kontanthjælp enlige med sociale problemer, misbrugsproblemer psykisk syge m/u misbrugsproblemer hjemløse svære helbreds- og sundhedsproblemer

Fattigdom i Damark Aktuelle problemstillinger Ingen officiel fattigdomsgrænse – ingen fattigdomspolitik Ingen fattigdomsforskning Forholde sig til de løbende opgørelser Hvad er virkelighed og hvad er fakta Mange forståelser af dansk fattigdom – ny fattigdom?

Fattigdom i Danmark Nye tendenser Nedsatte social ydelser Det økonomiske sikkerhedsnet – kontanthjælpen - er et kludetæppe Også boligproblemer Flere med anden etnisk baggrund Flere unge med svære problemer Flere med individuelle derouter

Fattigdom i Danmark Skal vi have en fattigdomsgrænse: Fordele: Anerkendelse af, at fattigdom kan forekomme Anerkendt mål for antal fattige, og derved kan se om det stiger eller falder Viden om fattigdomsproblemer Grundlag for fattigdomspolitik/-indsats

Fattigdom i Danmark budgetmetoden – hvad koster det at leve Forskellige metoder til måling af fattigdom: Indkomstmetoden (relative betragtninger) 50%-grænsen 60 %-grænse (I risiko for fattigdom) Varighed: tre år under 50%-grænsen Afsavnsmetoden Ikke leve op til normer og adfærd Minimumsbetragtning budgetmetoden – hvad koster det at leve

Fattigdom i Danmark Overvejelser om dansk fattigdomsgrænse: Tage en allerede fastlagt anerkendt grænse fx 50%-grænsen eller EU-fattigdomsgrænse (60%) Udvikle en fattigdomsgrænse ud fra fx budgetmetoden –hvad koster det at leve Opgøre fattigdommen med fastlagte fattigdomsgrænser ud fra flere metoder fx som i Holland – giver en bred belysning af fattigdomsproblemerne

Fattigdomsgrænse Tre opgørelser af fattigdom: Opgøre af den relative fattigdom ud fra folks disponible indkomster - 50%- og 60%-grænser, da det giver mulighed for historiske data. Udvikling af en aktuel minimumsstandard baseret på budgetmetoden (hvad koster det at leve?). Årligt foretage en surveyundersøgelse, der belyser afsavnssituationen i den danske befolkning og der foretages en afgrænsning af fattige ud fra en afsavnsprofil.