Planters forplantning og formering ukønnet og kønnet

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Cellecyklus G1: Vækstfase, hvor der dannes proteiner
Advertisements

Guds eget Apotek.
Danske dyr Dette er en oversigt over de største danske dyr.
Økosystemer Et økosystem bruges til at beskrive et komplet miljø i naturen med alle levende organismer. Det første grundprincip i økologi er, at hver levende.
Ukønnet formering – dvs. uden sæd og æg.
Skovøkosystem Målgruppe: Elever i folkeskolen Brugskontekst:
Biobact Tabs.
DNA Og Kromosomer.
Styrk dit immunforsvar
Gavnlige mikroorganismer
Moderne genteknologi Celler som fabrikker.
Kønsdifferentiering - dreng
Evolution.
Opbygning og struktur Af Ali Ghotbi, Ortopædist Uddannelsen
”Religion er opium til folket”
Hvad er mikroorganismer?
Velkommen til nye børn som er kommet fra vuggestue og dagpleje eller hjemmefra. Blomsterprojekt hvor vi får blomster hjemmefra som vi passer, vander og.
Jørgen Haagen & John Andersson UCSJ
Stæren er kommet Og dermed foråret! Der er nu det sker. Vi må i gang i køkkenhaven.
Naturfag 9.klasse Kredsløbet.
Økologi.
Energiforsyningen i dag Olieforbruget stiger hurtigere end nye fund af olie, hvilket vil føre til høje oliepriser. Der er derfor behov for at finde en.
Mikroorganismer og anden forurening
Årshjul for aktiviteter 2013– 14 med indarbejdet læreplanstemaer
Kønsdifferentiering - dreng
Cellecyklus Mitose Profase 30 min - 2 timer 5-10 min 20 min - 50 år
Evolutionsteorien En teori om, hvordan livet udvikler sig. For at forstå den skal man lære følgende begreber: Fødselsoverskud: Der fødes flere unger end.
Anatomi & Fysiologi III Celledeling og Vævslære
PROTEIN Af Leif D. Hansen.
Bakterie og virus.
Øko- system Regn- skoven Ren kemisk KroppenOrganerDet mindste
mitose og meiose - skematisk
Kønsdifferentiering - dreng
Atomer og molekyler.
Atomer og Molekyler Lavet af Lykke og Nanna.
-kroppens største organ
Podning af lupin – hvor meget betyder det?
Kønsdifferentiering - dreng
Evolutionens historie
Udeskole – baseret på erfaringer fra den nyeste forskning - samt opbygget viden i 100 år. Skolehaven var jo den første egentlige udeskole i Danmark.
Plantens livscyklus og livsvarighed
Det brede kvalitetsbegreb
Celledelinger Mitose = Almindelige cellers deling Meiose =
Fotosyntese Fokus på energi
Typer af stiklinger Stikkemetoder Vækstmedier Dækning
Plantens livscyklus og livsvarighed
Aflægger En dronning bliver til.
Den lille gule pige Kulturelle udtryksformer og værdier
Seks veje til din sundhed
Polarklima.
Figur 2.14 Mitose (almindelig celledeling).
Mel og kornets opbygning
Hemmeligheden bag arvelighed
Bakterier Dyr, planter og natur.
Biologi på Bjergsnæsskolen
Økologiske sammenhænge
DNA, Kromosomer og Celledelinger
Reproduktion, Mink Hormoner.
Mitose og meiose Celledeling.
GØDNING og grundstoffer
- Frøhvile, såmedier, såning og dækning
[Mælkebøtte] Beskrivelse: Hvor:
[Mælkebøtte] Beskrivelse: Hvor:
Den glade skole på bjerget.
Reproduktion. Forplantning = kønnet formering hos dyr.
DNA, Kromosomer og Celledelinger
Basis Økologi.
Genetik.
Vistfrøði Økologi.
Præsentationens transcript:

Planters forplantning og formering ukønnet og kønnet

Ukønnet formering Spiller stor rolle i planteriget Deling ( fx alger, visse bakterier og gær) Sporer (særlige celler, der frigives fra moderplanten fx mosser og bregner) Yngleknopper(knopper, der falder af og spirer nye individer frem fx løg) Knopper i jorden/jordstængel/udløbere fx kartoffel og jordbær

Kønnet formering hos planter

En blomst kan være: Tvekønnet – så har blomsten både støvblade og frugtanlæg.    Enkønnet – så har blomsten enten kun støvblade og kaldes en hanblomst, eller også har den kun frugtanlæg og kaldes en hunblomst.  En plante kan have flere slags blomster og kaldes: Enbo: hvis planten bærer både han- og hunblomster.   Tvebo: hvis planten bærer enten hanblomster eller hunblomster.    Flerbo: hvis planten bærer tvekønsblomster og han- eller hunblomster. 

Befrugtning 1-5: Reduktionsdelingens 2 kernedelinger 5-6: de 3 øverste celler går til grunde, den underste eenkernede kimsæk, deler sig. 7-12: Fortsatte celledelinger → 8 kernet kimsæk (n-generation). 12: ægcellen øverst, i midten er 2 kerner ved at smelte sammen til centralkernen. 13-14: Støvrøret trænger ind gennem mikropylen: dobbeltbefrugtning af ægcelle og centralkerne 15: 2-cellet kim omgivet er mangekernet frøhvide uden cellegrænser 16: mangecellet kim i mangecellet frøhvide.

Det særlige ved planter DOBBELTBEFRUGTNING Den ene sædcelle smelter sammen med ægget og danner centralkernen = kim-plante Den anden smelter sammen med centralkernen(2n) og danner frøhvide(3n)(madpakke)

Et frø er det udviklede, modne forstadie til en plante Et frø er det udviklede, modne forstadie til en plante. Frøet består af en frøskal, med en kim og noget frøhvide indeni. Der er ikke frøhvide i alle frø.    Kimen er det nye plantefoster. Den består af: Kimrod Kimknop der bliver til hele skuddet Et eller to kimblade, der ligger mellem kimrod og kimknop. Kimbladene kan indeholde næring. Frøhviden er næring, som kimen bruger til den første vækst. Frøhviden kan bestå af kulhydrat, protein eller olie. Der er ikke frøhvide i alle frø.

Bøge-kimplanter