Reproduktion. Forplantning = kønnet formering hos dyr.

Præsentationer af emnet: "Reproduktion. Forplantning = kønnet formering hos dyr."— Præsentationens transcript:

1 Reproduktion. Forplantning = kønnet formering hos dyr.
Forskellen mellem to køn = kromosomer, kønskirtler, kønshormoner, kønsorganer og kønsceller. Sædcellens kromosomer er afgørende for kønnet. ( hos dyr og planter er DNA opdelt i lange tynde tråde – de ligger i cellekernen, antallet er specielt for arten, inden celledelingen sker, trækker trådene sig sammen. Nu kan de ses i mikroskop – det synlige DNA kaldes for kromosomer)

2 Reproduktion. Hunnen/hoppen har to x-kromosomer og hannen/hingsten har et x og et y-kromosom. Sædceller med x giver døtre og med y giver det sønner.

3 Handyr. Kønskirtler = testiklerne – de danner sædceller og kønshormoner. Testiklerne udvikles i fosterstadiet, hos hingsten vandre de langsomt ned i pungen. Ved klaphingste bliver den ene sten siddende og falder ikke ned, og ved urhingste ses de slet ikke

4 Dannelse af sædceller. Når handyrene/ hingstene bliver kønsmodne begynder de at danne sædceller. (sædcellen skal igennem en stor proces inden den er befrugtningsdygtig) Stamcellerne laver en celledeling = meiosen, der halverer kromosomtallet Meiosen = er en celledeling, der fører til dannelse af æg og sædceller. Reduktionsdeling = reducerer antallet af kromosomer i kønscellerne.

5 Dannelse af sædceller. Sædcellernes reduktionsdeling sker løbende og starter først ved kønsmodning. Ægcellernes sker allerede hos fostret, og igen når ægget bliver befrugtet. Sædcellerne vandre ud i bitestiklerne, som ligger i pungen ved siden af testiklerne. Her ligger sædcellerne ind til at de skydes af.

6 Dannelse af sædceller. Her modnes de og bliver bevægelige
Udviklingen fra stamcelle til sædcelle tager forskellig tid hos forskellige dyr – 30 til 60 dage.

7 Bedækning. Hannernes penis erigeres pga. øget blodtilstrømning – de skafter ud. Den indføres i hundyrets skede, så penis hovedet når børmunden. Bedækningen varierer fra dyreart til dyreart. Ornen = proptrækker – skruer sig fast i børhalsen. Sædceller og sædvæske afgives over længere tid. Hunden = svulmelegemer, der får hundene til at hænge sammen. Tyren = skyder af med det samme inde i koen. Mink = har en ¨fiskekrog¨ den holder fast med.

8 Bedækning. Når sædcellerne vandre fra testiklerne opblandes de i forskellige sekreter fra sædblære, cowperske kirtel og prostata. Mængden af sekret bestemmer ejakulatets størrelse. Sæden afsættes i børmunden og bevæger sig gennem børen og op i æggelederen. I børen sker der kraftige sammentrækninger som hjælper sæden på vej, det giver bølge bevægelser i børslimen.

9 Bedækning. Sammentrækningerne skyldes påvirkning fra hormonet oxytocin. Der skal være ro omkring bedækningen, for bliver hoppen forskrækket, udskiller hun adrenalin, og det modvirker oxytocin påvirkningen.

10 Befrugtning. Sæden er først befrugtningsdygtig, når den kommer til æggelederen. Direkte kontakt med æggelederens celler. Når sædcellen gennembryder æghinden, aktiveres den enzymblanding, som sidder forrest på hovedet. Aktiveringen sker i æggelederen.

11 Befrugtning. Når ægget løsnes, indleder sædcellerne deres slutspurt så de mødes på det rigtige tidspunkt. Sæden er befrugtningsdygtig i op til 48 timer, men ægcellen er kun nogle få timer efter ægløsning.

12 Hundyr. Allerede når hundyrene er fostre, gør de sig klar til næste generation. (meiotisk celledeling) Æggestokke er det samme som testikler, de kaldes kønskirtler eller gonader. Æggestokkene producerer æg, østrogen og progesteron. Æggestokkene er to små mandelformede organer, der ligger i bækkenhulen. Ægget ligger i en væskefyldt blære – follikel.

13 Hundyr. Når kønsmodningen sker, starter hundyrets brunstcyklus.
Æggelederen er et langt tyndt rør, som ligger mellem æggestok og bør. Ved æggestokken udvider den sig til en tragt, som kan opfange ægget ved ægløsning. Befrugtningen sker i æggelederen – glider ned i børen.

14 Hundyr. Bør/livmoder er opdelt i to børhorn, der yderst er dækket af bughinden. Inderst er den beklædt med en slimhinde. Slimhindens celler danner børmælk/børslim, den danner også forskellige hormoner, som frigives til blodet- medvirker ved brunst og drægtighed. Slimhindens tykkelse veksler gennem brunstcyklus (før ægløsning er den tyk og fuld af blodkar) hvis ikke der opstår drægtighed aftager den i tykkelse. (mens.)

15 Hundyr. Er der opstået drægtighed, vokser fostret fast til slimhinden og moderkagen dannes. Under brunst er børhalsen meget åben, så penis kan afsætte sæden. Under fødsel blokkes børhalsen op, når efterbyrden er gået, lukker den igen. Skeden danner slim og denne variere også i tykkelse lige som børslimhinden. Vulva – opsvulmet ved brunst og ved fødsel. (blodkar – gennemstrømning)

16 Hormoner. Østrogen og progesteron har næsten samme kemiske opbygning som testosteron, der dannes i testiklerne, med hormonet cortison, det dannes i binyrebarken. ( kaldes for steorid hormoner) De dannes af kolesterol, er der ikke nok fedt i fodret, kan det give reproduktions problemer. ( mangel på kønshormoner). De hormoner som styrer kønsmodenhed og brunstcyklus, kalde de overordnede kønshormoner, de dannes ikke i kønskirtlerne, men i hypofysen.

17 Hormoner. Hypofysehormoner = FSH – follikel stimulerende hormon.
LH = luteiniserende hormon ( dette medfører dannelsen af det gule legeme) Hormonproduktionen påvirkes af impulser fra sanseorganerne. (hypothalamus)

18 Brunstcyklus. Fra en ægløsning til den næste.
21 dage, men variere fra art til art. Forbrunst – Brunst – Efterbrunst. Under forbrunsten vokser folliklen og ender med at briste, så ægget løsnes. Der hvor folliklen sad, vokser der arvæv frem, som kaldes det gule legeme. Folliklen danner brunsthormonet østrogen og det gule legeme danner drægtighedshormonet progesteron.

19 Forbrunst. Der udskilles FSH fra hypofysen. Det får folliklerne i æggestokken til at vokse Folliklerne danner østrogen, som sendes ud i blodet. Østrogen får hundyret til at vise brunst.

20 Brunst. Hypofysen måler hvor meget østrogen der er i blodet og når mængden er tilpas, standser produktionen af FSH. (feedback reaktion). Nu produceres der LH – det får folliklen til at briste = ægløsning.

21 Efterbrunst. Det gule legeme dannes under påvirkning af LH. Det gule legeme danner progesteron. Børslimhinden gør sig klar til at modtage det befrugtede æg. Når hypofysen reg. Udskillelsen af progesteron, mindskes dannelsen af LH.

22 Drægtighed eller ej. Er ægget befrugtet, starter celledelingen allerede mens det glider ned igennem æggelederne. Nu består ægget af 8-16 celler. I ca. 14 dage flyder ægget rundt, det kaldes et embryo ( et tidligt foster) – cellerne fortsætter deres deling. (næring = børmælk) Når fostret består af celler, skal det vokse sig fast i børslimhinden. Nu dannes moderkagen.

23 Drægtighed eller ej. Når børslimhinden vokser, danner den hormonet prostaglandin. Når det udskilles til blodet opløses det gule legeme. (PGF2alfa) % befrugtning eller ringe kvalitet – udskilles PGF2alfa og det gule legeme opløses, udskillelsen af progesteron standser. Ny brunst starter. (kastet – løbet om) Embryonerne skal forhindre at prostaglandin fra børslimhinden udskilles til blodet.

24 Drægtighedskontrol. Man måler blodets indhold af de forskellige hormoner. Blodprøver er primært brugt til heste. (progesteron) Hormoner udskilles i mælken, hos kvæg laver man en måling af mælkeprogesteron. Ved rektalundersøgelse, går man ind via endetarmen. Endetarmen er ophængt i et krøs, som har forskellig længde hos forskellige dyrearter.

25 Drægtighedskontrol. Hos kvæg og heste er krøset langt, og endetarmen kan bevæges i forskellige retninger. Ved rektalundersøgelse kan man mærke bughuleorganer, børhals, bør, børhorn og æggestokke. Diagnose stilles når man kan mærke fostervæske, fosterhinder, placentomer ( børknuder – kun hos kvæg) eller fosterdele i børen.

26 Brunstkontrol. I æggestokken på det drægtige børhorn vil man kunne mærke det gule legeme. Man kan også mærke hvilke brunststadie den er i ved manglende drægtighed. (follikel – forbrunst) ( gult legeme – efterbrunst) ved køer er metoden god, da de affinder sig med at blive rektalundersøgt, men hos hopper bruges metoden sjældent, da de skal fikseres og det stresser dem for meget. Derfor blodprøver man heste.

27 Drægtighedskontrol. Svin har et kort krøs, og endetarmen har derfor ikke stor bevægelighed. Ved søer kan man kun mærke børhalsen og de blodåre, som løber fra hovedpulsåren under lænden og ned til bør og bagben. Ved drægtighed er børarterien forstørret, der kan konstateres drægtighed hvis man kan mærke karsvirren (knæk på vandslange). Vigtigt at man finder børarterien og ikke blodåren til bagbenet.

28 Drægtighedstiden. Når ægget har sat sig fast i børslimhinden, fortsætter det gule legeme med at danne progesteron gennem hele drægtigheden. Der udvikles to lag fosterhinder omkring fostret. I det yderste lag vokser blodkar fra navlestrengen ud. Fostrets hjerte begynder tidligt at slå og pumper blodet rundt. Der er tæt kontakt mellem fosterblodkar og moderblodkar, for at fostret kan optage næringsstoffer fra moderens blod. Kontakten sker i moderkagen.

29 Drægtighedstiden. Hos grise og heste er moderkagen fordelt over hele fosterhinden. Kvæg, får og geder har den samlet i afgrænset arealer. Hos hunde og katte ligger den som en ring omkring fostret. Hos mennesker er den samlet et sted.

30 Drægtighedstiden. Foster og moder udvikler hver deres halvdel af moderkagen. Skarnet som afgår ved fødslen, er fostrets del af moderkagen. Moderens tilbagedannes inde i børen, kan give anledning til flåd.

31 Drægtighedstiden. Antistofmolekyler er store proteinmolekyler.
Kan passere 6 cellelag. Føl, grise, kalve, lam og kid bliver født uden antistoffer – råmælk!!! Hos hunde og katte passere antistofferne moderkagen – ikke afhængige af råmælk. Hos mennesker passere de ubesværet igennem de 4 cellelag. Bakterier og virus går ikke igennem placentbarrieren. Fostret er der ved beskyttet mod smitte fra moderen. PPV – virus en undtagelse (smitsom fosterdød) - svin BBV – virus diarre´ved kvæg Mæslingevirus hos mænnesker.

32 Fødslen. Foster, fosterhinder og forreste del af moderkagen udstødes.
Fostret afgør hvornår fødslen går i gang. Da fostret voksede sig fast i børen/livmoderen dannede det proteiner, som blokerede for prostaglandin. Når fostret er færdigudviklet skal blokaden ophæves. Fostret udskiller cortisol fra binyrene, som ophæver blokaden – prostaglandin udskilles igen til blodet.

33 Fødslen. Når prostaglandin kommer ud i moderens blod, opløses det gule legeme. Blodets indhold af progesteron (drægtighedshormon) falder, og børslimhinden begynder at give slip på fostret. Æggestokkene go moderkage danner et hormon – relaxin (relax, at slappe af). Hormonet får børhalsen til at slappe af, så den kan åbne sig – blokke op. Moderkagen danner østrogen, som går børen påvirkelig for oxytocin. Oxytocin udskilles fra hypofysen og får børen til at trække sig sammen – veerne starter.