Hvordan skaber man et godt afsnit

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Krav til informationsformidling
Advertisements

Hvad synopsen skal indeholde fremgår på de
Projekt - Litteratursøgning og skriftlighed
Evalueringskriterier for artikel
ORDKLASSER og SÆTNINGSLED
SSQ 5.6 side 1 De følgende spørgsmål drejer sig om din evne til – og oplevelse i forbindelse med – at høre og lytte i forskellige situationer. For hvert.
Funktioners parametre Beviser
Avanceret Informationssøgning It-biblioteket, marts 2007 Underviser: Marie U.
Den mundtlige præsentation/PowerPoint: Rammer
MUNDTLIG FREMSTILLING
Strategier Kommunikationsstrategier Forståelsesstrategier
Workstations.
NP struktur - Eller hvordan engelsk er nominelt, mens dansk er verbalt.
5-punktstekst Om at skabe sammenhæng i sin tekst En del af FGs Skrivemetro.
Vt-9 kursus program 2. møde
Vt-speciale, 1. Møde program
Svar venligst på nedenstående spørgsmål, før du besvarer spørgsmålene om din hørelse Navn: Dato: Alder: Jeg bruger ét høreapparat (venstre øre) Jeg bruger.
Eksamens navn Dit navn. Oversigt  Spørgsmål nummer 1 Spørgsmål nummer 1  Spørgsmål nummer 2 Spørgsmål nummer 2  Spørgsmål nummer 3 Spørgsmål nummer.
Synopsis VIP3/2012.
Avanceret søgning i Google
Læs med blyant Sæt streg under de vigtigste
Undervisningsforløb i 8. klasse.
En kogebog Synopseprøven i dansk.
Vejlederens kommunikation
Kommunikativ sprogfærdighed
VUC Erhverv Vestegnen. En verden VUC Erhverv Vestegnen.
Videregående pc-vejledning
Sådan strukturerer du en Trin-for-trin guide.
Formidling 2 Den faglige tekst: Argumentation og sprog
Eksempler på skabeloner til bøger i powerpoint
Skriftlighed i biologi
7-punktsmodellen Et eksempel på en heuristik
Vælg et flaskepost tema. Flaskepost nr.: Tema :________________________________________ Skriv 3 ord: ______________________ ________________________ ____________________.
Lektion 2. Netsprog Helene Brøndholt Nielsen, Tekstformidling på Internet, Forår 2004 Dagens program Kommunikationssituationen At skrive til nettet Pause.
Synopsis.
SKABELON.
Skrivekursus 1.e ..
SKRIVEFAGET Modul 2: Tekstsammenhæng Lektion 4: Fra emnesætning til afsnit – øvelser.
SKRIVEFAGET Modul 2: Tekstsammenhæng Lektion 2: Afsnit.
Sproglig opmærksomhed & sproglig bevidsthed. Forudsætninger for at lære sprog Input - en forudsætning for at kunne finde mønstre og for at have noget.
Øvelse. Den gode artikel Øvelsen går ud på at skrive en fiktiv nyhed til jeres lokale hjemmeside. Nyheden handler om årets juletræsfest i afdelingen Lejerhaven.
MUNDTLIG FREMLÆGGELSE De fem arbejdsfaser. Forberedelse Hvordan forbereder man en mundtlig fremlæggelse? Når du skal fremlægge et fagligt indhold for.
Søg efter retningsgivende dokumenter i PRI-systemet November 2010.
‘At sætte problemer under debat’ Medieanalyse med fokus på at genopfriske og udvide vores viden om argumentationsanalyse, retoriske virkemidler etc. Sagprosaanalyse!
Den Sociale Højskole/ Introduktionsdag ©Visionpool Aps Spilleregler i en god gruppe Workshop, Den Sociale Højskole, 9. juni 2008.
+ Hjemmesider Kommunikation Opbygning Sprog. + Kommunikation på hjemmesider.
SKRIVEFAGET Modul 1: Skriveproces og struktur Lektion 2: Fase 1: Idéudvikling og fokus.
SKRIVEFAGET Modul 3: Argumentation Lektion 5: Fra sætning til tekst.
SKRIVEFAGET Modul 2: Tekstsammenhæng Lektion 6: Tekstniveauer.
Den faglige opgave Mini-srp. Hvad er mini-srp? Formålet med mini-SRP er at træne det at skrive en tværfaglig, argumenterende opgave. Der er i dette.
Kronik EKSAMENSGENRE I SKRIFTLIG DANSK. Genren kronik  Læs om genren her: Se også.
SKRIVEFAGET Modul 1: Skriveproces og struktur Lektion 3-5: Fase 2: Skrive udkast.
SKRIVEFAGET Modul 2: Tekstsammenhæng Lektion 6: Tekstniveauer.
Få mest ud af opgaveskrivningen: For-arbejdet Opgaveformuleringen
SRO SKRIV!.
SRP Høje-Taastrup Gymnasium 2017
SRP SKRIV!.
SKRIVEFAGET Modul 1: Skriveproces og struktur
Kommune 3.0 Teknik og Miljø.
Afsnit 1 Afsnit 2 Afsnit 3 Afsnit 4 Afsnit 5 Afsnit
Introsidernes betydning
Essay.
MUNDTLIG FREMSTILLING
SRO 2018 hHx.
Informationssøgning og referencer
Hvad er en Feltrapportage?
SRO SKRIV!.
- og hvordan du undgår dem…
Informationssøgning og referencer
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
Præsentationens transcript:

Hvordan skaber man et godt afsnit En del af FGs Skrivemetro

Struktur: Afsnit Kohæsion: sproglig sammenhæng i en tekst Verbernes tider Fagterminologi Gentagelse af vigtige ord Markering af sammenhængen mellem afsnit. Enhver tekst består af en række afsnit – struktureret, så de skaber en helhed. Hvordan skaber man helhed, så der er sammenhæng i det enkelte afsnit, fra afsnit til afsnit og fra indledning til konklusion? Struktur: Afsnit

Afsnit Kernesætning Uddybning Delkonklusion Elevøvelse: (forbindelsessætning til den forudgående delkonklusion) Kernesætning Uddybning Delkonklusion Elevøvelse: Skriv et afsnit om blomster Afsnittet er centreret omkring ét delemne - der indtager en logisk plads i den samlede teksts opbygning. Kernesætning: fortæller hvad afsnittet handler om Uddybning: Forklarer og eksemplificerer kernesætningen (forklar ”hvorfor det?” – få idéer: skriv løs, lav stikord) Delkonklusion: Det, kernesætningen viser i forhold til tekstens samlede opbygning (led i argumentation, fx) Afsnit

Sammenhængen i uddybningsdelen af afsnittet skabes med forbinderord Sammenhængen i uddybningsdelen af afsnittet skabes med forbinderord. - Ikke en speciel ordklasse, men det klister, der viser, hvordan sætningerne skal forstås i forhold til hinanden. Forbinderord

Struktur: Forbinderord Eksempel: ”Som det også er tilfældet i dag, skulle et hit helst lægge sig et passende sted imellem det velkendte og det nye. Ethvert nyt nummer måtte indeholde noget, der adskilte det fra de øvrige numre, men det måtte ikke virke fremmedgørende i forhold til lytterne, der gerne skulle kunne høre nummerets essens umiddelbart ud fra eksempelvis en enkelt scenefremførelse. Der er derfor en række mere eller mindre faste former (eller formler, om man vil) for opbygningen af et Tin Pan Alley-hit.” Dette afsnit kunne også have været skrevet med ”på den ene side” – ”på den anden side” Struktur: Forbinderord

Forbinderord Elevøvelse: Og Modargumenter og modsigelse Alternativer Tidslig rækkefølge Rækkefølge / punktopstilling Udbygning af argumentation Eksemplificering og forklaring Foregribelse af modargumenter Konklusion Elevøvelse: Hvilke forbinderord signalerer følgende sammenhæng mellem sætninger Forbinderord

Forbinderord Er der en logisk sammenhæng i uddybningen? Hvordan kan den skabes, hvis ikke den er der? Elevøvelse fortsat: Tjek hvilke forbinderord, du har brugt i din tekst om blomster. Hvis uddybningen skal hænge logisk sammen er der brug for forbinderord. Forbinderord

Forbinderord i forbindersætningen Forbinderord bruges også som klister mellem afsnit i forbindersætningen! Eksempel: ”[…]og som endelig også efterhånden blev distribueret via pladeoptagelser, radio og fjernsyn. I første omgang var det imidlertid ikke her, et num- mers popularitet blev målt. Det blev målt i antallet af solgte nodeblade, og […]” Eksemplet kunne også have brugt ordet ”men” Forbinderord i forbindersætningen

Forbinderord Forskellige teksttyper kræver forskellige forbinderord: Sproglig handling Hvem/hvad refereres der til? Forbinderord Fortælle En handlende (person) Tidslig Beskrive Objekt Og / + Instruere Argumentere/undersøge Udbygning af argumentation […] Det har også alt sammen egentlige fagtermer: Fortælling = narrativ Beskrivelse = deskriptiv Instruktion = instruktiv - argumentation = argumentativ En handlende = agens Tidslig = temporal Og / + = additiv Udbygning af argumentation = kausal Forbinderord