Hartmut Haberland Symposium Funktion og tekst RUC, 3. april 2009 Moderne græsk verbaltypologi: fra flektion og adledsmarkering til agglutination og kernemarkering Hartmut Haberland Symposium Funktion og tekst RUC, 3. april 2009

agglutinerende esperanto Ši parol·is avar·et·ul·in·e. ‘Hun talte som en smågnierske.’ tyrkisk ev·ler·i·den house-PL-their-from ‘ frα deres huse’

flekterende N res publica res publicae D rei publicae rebus publicis G rei publicae rerum publicarum Ak rem publicam res publicas Ab re publica rebus publicis

isolerende 雨水 ｙǔshuǐ ‘regn’ 下雨 xiàｙǔ ‘det regner’

adledsmarkering horror vacui frygt tomhed.GEN Jeg så ham

kernemarkering kuş adası fugl ø.POSS3SG Fugleøen manden sin hat mand.DEF POSS3SG hat l’ho detto det-jeg.har sagt Jeg har sagt det

lydnær grammatik: den stærke tyske adjektivflektion gute guter guten gutem gutes

lydnær grammatik: den stærke tyske adjektivflektion gu:tə gu:tɐ gu:tṇ gu:tṃ gutəs

« Un certain nombre des mots, dépourvus de syllabe intense, s’appuient sur le mot voisin dont il font alors partie intégrante. ... Il va sans dire que l’orthographie ne donne sur eux que des renseignements erronés. » (Roussel 1922)

« …mots … (beaucoup … monosyllabiques), … dans lequels un accent est le plus souvent noté par tradition, sans qu’à cette graphie réponde une réalité de prononciation. » (Mirambel 1959)

Lukasevangeliet 4:9 Ἤγαγεν δὲ αὐτὸν εἰς Ἰερουσαλὴμ καὶ ἔστησεν ἐπὶ τὸ πτερύγιον τοῦ ἱεροῦ, καὶ εἶπεν αὐτῷ· Så tog Djævelen ham med ind til Jerusalem og stillede ham på det højeste hjørne af tempelmuren og sagde til ham:

ἤγαγεν δὲ αὐτὸν ε:gagen de auton han tog ham ἔστησεν [αὐτὸν] estε:sen auton han stillede ham εἶπεν αὐτῷ· e:pen autɔ:i han sagde til ham

Kallioupolitis 1638 Και έφερέ τον εις Ιερουσαλήμ και έστησέν τον εις την άκρην του ιερού, και είπε τον· Så tog han ham med ind til Jerusalem og tog ham op på det højeste hjørne af tempelmuren og sagde til ham:

ἤγαγεν δὲ αὐτὸν έφερέ τον ε:gagen de auton efere ton han tog ham ἔστησεν [αὐτὸν] έστησέ τον estε:sen auton estise ton han stillede ham εἶπεν αὐτῷ· είπε τον e:pen autɔ:i ipe ton han sagde til ham

Lukasevangeliet 7:21 καὶ τυφλοῖς πολλοῖς ἐχαρίσατο βλέπειν. og blinde Lukasevangeliet 7:21 καὶ τυφλοῖς πολλοῖς ἐχαρίσατο βλέπειν. og blinde.D mange.D han.gav at.se Kallioupolitis 1638 και πολλούς τυφλούς τους εχάρισε og mange.A blinde.A dem.A han.gav το φως τους DEF lys POSS

δε σ’ το δίνω ðe- s- to- ðíno NEG dig. D det. A jeg δε σ’ το δίνω ðe- s- to- ðíno NEG dig.D det.A jeg.giver jeg giver det ikke til dig

αν το μάθει ο άντρας μου an-to-máθi ο-ándras-mu hvis det.A han.finder.ud DEF.mand.min θα με σκοτώσει θa-me-skotósi FUT-mig.A-han.dræber Hvis min mand finder ud af det, dræber han mig.

τις φωτογραφίες πού ΄χε tis-fotoγrafíes pú-x-e DEF-billeder.A REL-hun.havde στους τοίχους της s-tus-tíxus-tis på-DEF.A-vægge.A-POSS billederne som hun havde på sine vægge

flektion er bevaret: subjektmarkering (tal og person), aspekt (imperfektiv/perfektiv), modus (imperativ), tid (nutid/datid) agglutination: objektmarkering for anaforiske og topikale objekter (tal, person, køn) og deltagere i talesituationen (1. og 2. person), modus (na, θa), relativering, polaritet (negation)

adledsmarkering: subjekt, objekt kernemarkering: polaritet, objekter (anaforisk, topik, situationsdeltagere), modalitet, relativisering

Moderne græsk er typologisk radikalt forskelligt fra klassisk græsk, især verbalerne. Agglutinerende tendenser, visse tendenser til forstærket kernemarkering – næppe polysyntese (Charitonidis).

Referencer Charitonidis, Chariton 2007. Towards a Typological Classification of Modern Greek. Studies in Greek Linguistics 27:52-64 Haberland, Hartmut 2010. Greek. In: Rothstein and Thieroff eds. Mood in the languages of Europe. Amsterdam: Benjamins. 473-491. Mirambel, André 1959. La langue grecque moderne. Déscription et analyse. Paris: Klincksieck Radatz, Hans-Ingo 2008. Non-lexical core elements in Basque, German and Romance. How (and why) Spanish syntax is shifting towards clausal head-marking and morphological cross-reference. In: Ulrich Detges and Richard Waltereit eds., The Paradox of Grammatical Change. Perspectives from Romance. Amsterdam: John Benjamins. 181-215 Roussel, Louis 1922. Grammaire déscriptive du roméique littéraire. Paris: Ancienne Librairie Fontemoing Ruge, Hans 1984. Was ist neu am Neugriechischen? Acta Universitatis Stockholmiensis. Stockholm Studies in Modern Philology N.S. 7:188-198