Det sydamerikanske landbrugseventyr ved Andreas Østergaard, Agrofoto Produktion og statistik Kornproduktion Soja Sukker og ethanol Skovrydning.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Økonomiske beregninger
Advertisements

Få styr på behovet for næringsstoffer
Rentefiksering Primær Sekundær HOA A/S Lån 1 mio Rente 0 %
Idéforum for planteavlsforskning
Danmarks fødevareerhverv
Profitten øget med økologiske tryksager! Kim T. Rasmussen, direktør UniFlip A/S.
Network Marketing En 2 til 5-års Plan Fremtidens Virksomhed
Udfasning af de giftigste pesticider
Målsætninger på klima- og energiområdet
Hvorfor? V. direktør Per Grønbæk, Sønderjysk Lndboforening
VitaMeal ™ produktion & distribution Lumbadzi, Malawi Tekst og billeder: Marcus Westberg.
HVAD ER FSC? Hvem? Forestry Stewardship Council (FSC) er en global organisation til fremme af ansvarlig skovdrift.
Peter Lynggaard Driftsøkonomi Kapitel 11
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
Hestebønner – dyrkning og sædskifte
Der er penge i kommunikation Mikkel Skovborg konsulent Dansk Industri.
Maksimering af offentlige idrætssatninger IDAN konference Odense d. 21. april 2006 Lars Haue-Pedersen TSE Consulting.
Intelligent energi – intelligente markedsmuligheder
Forebyggelse – en del af løsningen eller en del af problemet ?
DI Hovedstaden Hans Skov Christensen 21.maj 08 Velkommen til DI Mød interesseorganisationen, arbejdsgiveren & samarbejdspartneren.
Er Hovedstaden klar til fremtidens udfordringer? v. Cheføkonom Klaus Rasmussen, DI 2. april 2008.
Danish Malting Group A/S Dansk maltbygkvalitet – har den en fremtid? Kim Jørgensen
Landskonsulent Leif Knudsen
Etablering og vækstregulering af vinterraps
Hvordan udnyttes maskinparken optimalt?
Markbrug Mod nye Mål Sådan finder vi 500 kr. pr. ha - og lidt mere Ved planteavlskonsulent Hans Raun - LRØ.
Plantekongres 2008 Velkommen!. Formiddagens program.
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
VANDMILJØPLAN II - Økonomisk slutevaluering
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Lav koncentration – en omkostning og en udfordring!
Beretning Gdr. Henrik Høegh, Holeby Landsudvalget for Planteavl.
Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.
Fosfor – fagligt grundlag for VMP III
Flere vækstiværksættere i Danmark Oplæg på rådgiverkonference den 20. november 2008 V/ Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd.
Miljøfordele ved brug af bioethanol
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Driftslederens betydning for driftsresultatet Afdelingsleder Torben Wiborg.
Det hele begyndte med en drøm….. Selv om virksomheden starter i et soveværelse, kan man godt tænke store tanker! Første dag formulerer vi to ledestjerner.
Øget dækningsbidrag ved produktion af både energi og miljø
Etablering af raps og valg af sort
Plantekongres januar 2015 Herning
Projektafslutning – Navision Attain
Hvordan nås målene i Vandrammedirektivet ? - Hovedkonklusioner fra Gotfredsenudvalget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet.
Udvikling af bio-energi i Irland Pieter D. Kofman Senior konsulent Danish Forestry Extension.
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Handicap & beskæftigelsespotentiale – Snoghøj – Handicap og beskæftigelsespotentiale Jan Høgelund.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Økonomien i omlægning til økologisk planteavl Planteavlskongres 2007 v/økologikonsulent Peter.
Fyn Rundt 2006 & alt det andet: En oplevelses år baseret på kvalitet, ægthed og holdbarhed - Og erfaringerne fra 2004 og 2005 We are in the people business…
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
Indlæg ved Landsplanteavlsmødet 13. januar 2009 Michael Brockenhuus-Schack.
H:\OVH-DL\EU\0028jha.ppt Planteproduktion 2004 Hvad bliver priserne efter EU-reformen og hvordan orienterer man sig på verdensmarkedet? v/ statistik-
© 7 januar 2007 –Claus Felby 1 Biobrændsler, hvor langt er vi og hvor langt kan vi nå? Claus Felby Skov & Landskab, KU.
Fødevareøkonomisk Institut
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Andreas Østergaard, Hunsballe Frø A/S og KWS SCANDINAVIA AB
Regeringens politik med hensyn til biobrændstoffer i transportsektoren Den 11. januar 2006 Kontorchef Claus Andersen, Energistyrelsen.
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Danish Farm Design Building the future Dyrevelfærd Portugal, Spanien, Italien Bjarne Kornbek Pedersen.
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Velkommen til åbning af Planteproduktion 2004 Aktuelle udfordringer for dansk planteproduktion. Er der plads til den i det åbne land? v/ fødevareminister.
Miljøplanlægning og forvaltning Miljøplanlægning 1. Kursusgang Mandag den 12/
Landskonsulent Christian Haldrup
Halmnedmuldning og kvælstofudvaskning
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
Driftsledelse på planteavlsbedriften Konsulent Erik Sandal Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004.
Opgave 10 Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010.
Eksport af økologiske markfrø
Kvalitet, variation mellem sorter, marker og i marker Landskonsulent Jon Birger Pedersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion 2004.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Biomasseproduktion i det økologiske sædskifte
Perspektiver for husdyrproduktion i Danmark
Præsentationens transcript:

Det sydamerikanske landbrugseventyr ved Andreas Østergaard, Agrofoto Produktion og statistik Kornproduktion Soja Sukker og ethanol Skovrydning Indlægget er blevet til på baggrund af studietur til Brasilien i december 2006 og i Argentina og Brasilien i december 2007. På de to studieture er der rejst over 10.000 km over land. Der er besøgt omkring 15 landmænd og 10 firmaer. www.agrofoto.dk – en landbrugsverden i billeder

Landefakta Land DANMARK ARGENTINA BRASILIEN Km2 43.000 2.800.000 8.510.000 Indbyggere 5 MIO 39 MIO 187 MIO Indb/km2 116 13,9 22,0 BNI $ PR. I 51.537 3.580 5.824 BNI VÆKST % 2,5 7,0 3,7 Kilde: www.um.dk www.agrofoto.dk – en landbrugsverden i billeder

Brasiliens dominans 2005 Produkt Produk-tion Export Kilde: USDA Produkt Produk-tion Export Pct. af verdenseksport Pct. vækst i exp. 2000-2005 Sukker 1 42 20 Ethanol 51 79 Kaffe 26 11 Appelsinjuice 80 4 Tobak 29 15 Oksekød 2 24 32 Kyllingekød 3 35 31 Sojabønner 22 Sojamel 25 13 Majs 48 Svinekød 40

Vintersæd og sojabønner i syd Argentina producerer ca. 1.8 mio ton vintermaltbyg. Den 15. november 2007 ned til -3 grC. 1/3 af bygarealet og meget vinterhvede og majs skadet. 2007 havde 104 frostdøgn imod normalt 70 frostdøgn. De får ca. 900 mm nedbør om året, mest om foråret og efteråret. www.agrofoto.dk – en landbrugsverden i billeder

Mange bruger maskinstation til hele eller en del af høsten. Makinstationer kan høste for omkring 200 kr pr. ha. Starter i nord og kører så imod syd og tilbage igen. Læsses på lastbil for lagring i siloer eller pølser.

Cargill i Bahia Blanca: ”Regeringen er ligeglad med skoven, den vil have landbrugsproduktion, det får hjulene til at dreje rundt!” Høstudbyttet i vintermaltbyg er omkring 4 ton pr. ha. I vinterhvede høstes omkring 5-6 ton pr. ha. Gødskning og planteværn foregår på stort set samme niveau som i DK. Grovvare branchen skal betale en exportafgift på 28 pct. af FOB på hvede. 35 pct exportafgift af FOB-pris på soya. Cargill er en af verdens største grovvarefirmaer. De har 70 anlæg i Argentina.

Bergstrøm flydende dansk. Han havde 700 ha vinterbyg som han høstede med stripperbord. Herefter såede han sojabønner direkte i stubben. ”Skal du ikke vente til der kommer regn?” ”Det er der ikke tid til”.

Store dele af høsten lagres i disse pølser, der hver kan indeholde ca Store dele af høsten lagres i disse pølser, der hver kan indeholde ca. 200 ton. Det skal være godt tørt, når det bager i 45 gr.C i solen. Høster med ca. 12 pct. vand.

Her er de ved at onokulere med kvælstoffixerende svampe, hvor de benytter 3 typer.

Roundup resistent soja introduceret i 2002 Argentina: Roundup resistent soja introduceret i 2002 Nu er 100 % af de 15 mio ha GMO soja Jorden koster 25.000 – 30.000 kr pr. ha i den sydlige Pampas

Roundupresistent majs introduceret i 2007 i Argentina Dette er Danmarks ambassadør i Tres Arroyos. Han dyrker 4000 ha, heraf 250 ha majs. 20 ha RR. De 4000 ha og 1200 køer passes af kun 5 mand, så der løbes stærkt. ”Jeg betaler mere i løn end mange andre, de får bonus for gode udbytter og få maskinskader, men så laver vi også noget når vi er på arbejde.” Majs kræver mere varme og en lidt længere vækstsæson, så her dyrkes kun en afgrøde om året.

Verdens sojaproduktion 2005 Kilde: USDA www.agrofoto.dk – en landbrugsverden i billeder

Produktion af sojabønner Kilde:USDA www.agrofoto.dk – en landbrugsverden i billeder

Brasilien 21 mio. ha sojabønner 3000 kg pr. ha á 1,40 kr. 1400 kr. i DB II Jorden koster typisk 16.000 – 40.000 kr pr. ha, men så kan 25 pct. af jorden ikke dyrkes pga. miljøregler. $-kursen er faldet med en tredjedel de sidste 2-3 år, og det har kastet sojadyrkerne ud i dårlig økonomi. Der dyrkes typisk 2 år med sojabønner og 1 år med majs. Monokultur giver problemer med rust. Soja er hård ved jorden da det organiske materiale nedbrydes. Mange steder dyrkes i terrasser for at undgå erosion. www.agrofoto.dk – en landbrugsverden i billeder

En typisk sojaafgrøde sprøjtes 7 gange på en vækstsæson. Så de har gode sprøjter og vandvogne med i marken. Handsken er endnu ikke indføjet i det brasilianske ordforråd. Det er jo også varmt hele året.

Brasilien: Op mod 50 pct. er Roundup ready soja (GMO) Højere salgspris på GMO-fri soja Lavere pesticidpriser på gamle midler, Rounduppris op Samme DB i GMO og ikke GMO Dyrere udsæd af RR Firmaer i tæt rådgivning Kemikaliebranchen er meget proaktive i Brasilien. Alene i sojadyrkningen omsættes for ca. 10 mia. kr i planteværn. Syngenta har således 500 ansat til salg og rådgivning, ud over de ca. 200 på kemifabrikken i Sao Paolo. Distributionssalg som DK. 40%. One to one (OTO). Kunder over 1000 ha (0,5 mio i planteværn) En salgsrådgiver har typisk 12 af disse kunder, hvor kunden køber al kemi hos pågældende firma, og firmaet giver den rabat omsætningen kan retfærdiggøre, og leverer en tæt rådgivning i hele vækstsæsonen. 30 % B2B er de helt store og sukkerfabrikker og Gruppo Maggi. 30 % www.agrofoto.dk – en landbrugsverden i billeder

Både på gårde og i sojafirmaerne benyttes træ til tørring af sojabønnerne.

Caramuru Santos er sydamerikas største havn. Caramuru har 3 af disse påslag som kan tømme et 40 ton B-train på 5 minutter. Desuden er der et togpåslag der kan tage 3 togvogne ad gangen Samlet kapacitet er 1750 ton i timen.

Mange af skibene kan sejle langt op ad floderne Mange af skibene kan sejle langt op ad floderne. Ofte fyldes de kun delvis oppe ad floden for ikke at stikke for dybt. Til sidst bliver de fyldt helt på i en dybtvandshavn. Caramuru kan laste et Panamax på 65.000 ton på 48 timer.

Verdens sukkerproduktion 2005 www.agrofoto.dk – en landbrugsverden i billeder

Brasiliens produktion af sukkerrør Kilde: www.ipeadata.gov.br www.agrofoto.dk – en landbrugsverden i billeder

Sukkerrør er monokultur Plantes om hvert 6. år 10 ton sukker pr. ha 5 mio ha sukkerrør Sukkerrør er monokultur Plantes om hvert 6. år 10 ton sukker pr. ha I 1532 kommer sukkerrør til Brasilien, og i 1550 kommer de første slaver. Der er ca. 5,5 mio ha sukkerrør i Brasilien Forventes at produktionen vil runde 9 mio ha i 2015

80 pct høstes med håndkraft, 1000 m2 om dagen=800 kr pr. ha. Læsning med maskine Maskine høster 10 ha pr. dag 80 pct høstes med håndkraft. Månedslønnen for ufaglærte er omkring 1500 kr om måneden. Kan høste ca. 1000 m2 om dagen. Traktorførere får omkring 2500 kr om måneden. Ved håndhøst skal rørene brændes inden høst for at undgå at blive skåret på de skarpe blade, samt for at udrydde edderkopper og slanger. Afbrænding er af miljømæssige årsager ikke særlig populær omkring byerne, og i staten Sao Paolo der har 60 pct. af landets sukkerrør bliver afbrænding forbudt fra 2020. En maskine kan høste ca. 10 ha om dagen. En mekanisering vil gøre op mod 300.000 sukkerarbejdere arbejdsløse, hvilket udgør en stor social udfordring. Udbyttet ved håndhøst er ca. 15 pct. større, da der ikke tabes og nedkøres planter

Over 300 sukker- og ethanolfabrikker Ca. 30 under opførelse Ekstraktion af sukkersaft Destillationstårne Ethanoltanke Over 300 sukker- og ethanolfabrikker Ca. 30 under opførelse Arbejder 6-9 måneder om året Selvforsynende med energi Langt de fleste fabrikker er kombinerede sukker og ætanolfabrikker Vale de Verdau ligger 400 km sydvest for hovedstaden Brasilia. Den forarbejder 38.000 ha sukkerrør om året. På 1 ha kan laves 8-9000 l ætanol eller 10-11 ton sukker. Her laves overvejende ethanol, men produktionen kan helt optimeres efter markedspriserne. www.agrofoto.dk – en landbrugsverden i billeder

Der tages prøver af ca. 20 pct Der tages prøver af ca. 20 pct. af læssene ved at dette rør stikkes ind gennem siden på vognen. Enten tippes hele ladet, eller der ligger stålwire i bunden af vognen som løftes op. Efter en overfladisk vask af rørene snittes de. Herefter kommer de igennem 4 gange valsning/presning.

Imellem hver valsning tilsættes en lille smule vand. Der laves kunne sukker af de første to valsninger og i den midterste del af kampagnen fra august til oktober, hvor kvaliteten er bedst. Bagasoen køres direkte i fyret eller lagres i en stor bunke. Tyndsaften renses let, inden den føres til gæringstankene.

En sukkerfabrik skal bruge store mængder damp og elektricitet. Bagaso gør fabrikken selvforsynende med energi, og desuden muligt at sælge strøm. Røgen vaskes kemisk og asken benyttes som gødning på marken.

40 pct. af personbilbrændstofforbruget er ethanol Tyndsaften indeholder 16 pct. sukker, opvarmes til 37 gr.C og tilsættes gær. Gæringen tager kun 4-6 timer, hvorefter suppen indeholder 6 pct. ethanol og 2 pct. sukker der ikke kan omdannes. De åbne gæringstanke giver en stærk lugt af hjemmebryggeri. Gæren centrifugeres fra, og suppen pumpes over i destillationstårnet. Efter et par timer er ethanolen destilleret fra, og vinassen pumpet ud på marken. Brasilien producerer 15 mia. liter ætanol om året, og forbruger selv 11 mia. liter. 15 % af bilerne kører på ren ethanol og benzinen er iblandet 25 pct. ætanol, så det samlede forbrug er omkring 40 pct. Benzin koster 8,10 kr pr. liter Ætanol koter mellem 3,50 og 5,00 kr pr liter. Man kører ca. 30 pct kortere på ætanol end benzin 60 pct. af alle nye biler er flexfuel. 40 pct. af personbilbrændstofforbruget er ethanol

Miljø og arbejdsmiljø Vaskevandet og vinassen pumpes i et rørsystem ud på de tilstødende marker, hvor det spredes og bruges som gødning. Sammen med bussen med høstarbejdere kommer en lastbil med toiletter, som bliver sat i marken.

Verdens oksekødsproduktion 2005 Brasilien er Kilde: USDA www.agrofoto.dk – en landbrugsverden i billeder

Brasiliens oksekødsproduktion www.agrofoto.dk – en landbrugsverden i billeder

Gødningen fra disse 12.000 dyr blev kørt ud på 80 ha en gang om året.

Verdens kyllingeproduktion 2005 Brasilien er verdens største eksportør af kyllingekød med nu over 3 mio tons om året Kilde: USDA www.agrofoto.dk – en landbrugsverden i billeder

Brasilien er verdens 3. største producent og verdens største eksportør. Slagterierne står for kyllingeproduktion. Pedigao kommer med kyllinger og foder, og henter kyllingerne efter 32-35 dage. Så vejer de 1,5 kg og har spist 2,5 kg foder. Landmanden får 65 øre pr kylling for husleje, pasning og strøm.

Næsten 1 mio km2 For 40 år siden 100 dækket af skov.

Pedigau er Brasiliens største kyllingeproducent. Midt i Mato Grosso, har de store nye faciliteter.

Afbrænding af Amazonas bidrager med 20 pct Afbrænding af Amazonas bidrager med 20 pct. af jordens CO2-udslip, og gør Brasilien til verdens 5 største udleder af CO2.

Afskovning i Amazonas AGROFOTO – en landbrugsverden i billeder Kilder: mongabay.com, National Geografic AGROFOTO – en landbrugsverden i billeder

Guvernøren og Verdensbanken Mato Grosso´s guvernør Blairo Maggi blev valgt i 2002. Han står i spidsen for verdens største primær soyaproducent Grupo André Maggi Opkøber og sælger over 2 mio ton soja om året Verdensbanken har givet 60 mio $ i lån til A. Maggi Verdensbanken: ”..promote sustainable private sector investment in development countries, helping to reduce poverty and improve peoples lives” Guvernøren: ”I don´t feel the slightest guilt over what we are doing here. Its no secret that I want to build roads and expand agricultural production.” Verdensbankens lån bruges til udvikling af infrastruktur, bygge nye lagerhaller, og lave kontrakter med landmænd om at levere soja i fremtiden. Maggi har omkring 80.000 ha. Blairo Maggi har som mål at tredoble Mato Grosso´s landbrugsproduktion i løbet af perioden 2002-2012. Kilde: Greenpeace AGROFOTO – en landbrugsverden i billeder

Mato Grosso´s sojaareal Og han skal jo nok nå sine mål, når man her ser hvor meget produktionen allerede er steget, og når jeg tænker på det jeg har set de er i gang med at rydde. Kilde: CONAB/Greenpeace AGROFOTO – en landbrugsverden i billeder

Omkring 10 pct af arealet i Mato Grosso sprøjtes med fly. Får bommen er 15 meter, og sprøjtetågen spredes til 30 meter, skal det med 200 km i timen og 3 meter over jorden give noget afdrift. Mange steder er der dog kun soya og en enkelt jordvej, så det kommer ikke ud i naturen for den er ryddet.

Konklusion Brasilien og Argentina har potentiale til fortsat ekspansion i landbrugsproduktionen De er villige til at udnytte det De er dygtige og målrettede Det giver vækst og velstand Vi andre er villige til at købe deres produkter Regnskoven vil blive yderligere reduceret Se flere foto på www.agrofoto.dk www.agrofoto.dk – en landbrugsverden i billeder

www.agrofoto.dk – en landbrugsverden i billeder