Det Digitale Fundament

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Anskaffelse af ny teknologi
Advertisements

Katalog over nationale standarder på sundhedsområdet.
Digital Projektplanlægning Rådgiverens erfaringer
bips konference 2011, 27. september
DR’s koncertsal Danska BIPS, så har vi lyckats ena branschen och detta händer nu ved Stig Brinck, NIRAS Historie. Hvordan kom vi hertil? Nutid. Hvad.
Revit Projektoptimering, Revit Projektstyring og Revit Samarbejde
SFO Nydamskolen Medarbejderundersøgelse i Sønderborg Kommune 2012
SÆT MEDBORGERUNDERVISNING PÅ SKOLESKEMAET!
Anvendelse af metadata i byggeprocessen
2 Medlemmerne i Temagruppe partnering er: Direktør Bent Frank, Forsvarets Bygningstjeneste, (formand) Bygningsingeniør Peter Hesdorf, Byggeriets Evaluerings.
3D modellering på den nye bane København-Ringsted
Notation Oversigt Kapitel 18.
Nyborg Strand, 26. september 2011
Fra bygning til BIM-model
BIM-baserede tilgængelighedsanalyser af bygninger -Anders Ekholm og Jan Karlshøj (studerende Tania Dehlbæk) Ørestad, den 2. november 2011 Jan Karlshøj,
Bips konference, mandag den 6. september 2010
DNU Det Nye Universitetshospital i Aarhus
Ultrakort indlæg om DBK-konceptets ide, struktur og virkemåde
Det Digitale Byggeri. = Fra 1. januar 2007 vil staten stille krav til byggevirksomheders anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi ifm statsligt.
Den konfigurerbare skakt Præfabrikerede skaktelementer
Cuneco – en del af bips.
Praktiske erfaringer med Byggeriets IKT specifikation
IT i byggeriet Kristian Birch Sørensen
CAD-udvalgets handleplan 2009
Afgangsprojekter Diplom Bygning
PDF/A Skal - Skal ikke? v/ René Mittå Specialkonsulent
Introduktion til DBK, Workshop ved Gunnar Friborg, bips
Digitalisering i Praktiken Workshops den 9. februar 2007
Velkomst ved Gunnar Friborg, bips bips konference 2011.
Hvad er et produkt i faget teknologi - og hvorfor?
Velkomst ved Gunnar Friborg, bips bips konference 2011.
Energieffektivisering i byggeriet”. Program Introduktion til Energieffektivisering af byggeriet Delprojekt_01Systematisk energieffektivisering af tekniske.
Arbejdet med åbne standarder – fokus på implementeringen af B 103 Oplæg ved 3. workshop for it-governance 21. februar 2007.
Velkommen! HD 1. del – IT og økonomi. Dagsorden/emner, der skal diskuteres Fagets historie og vision Hvem er hvem Fagets regler Eksamen Fagets dele Andre.
IT i Byggeriet Semester Kjeld Svidt  Institut for Bygningsteknik  Aalborg Universitet.
Teori og metode Stine Heger, cand. mag
Planlægning af mængdeudtaget
Introduktion til Access (Access, del 1)
Informationsniveauer
IT i Byggeriet Semester 6 3. februar 2004 Kjeld Svidt Kjeld Svidt  Institut for Bygningsteknik  Aalborg Universitet.
4 Interne forhold Oversigt Værdikæder Kernekompetence
Fundamentale principper for brugervenlige web-sites WEB 1 IT-C 24. Feb
Udregning af UseCasePoints UCP = UUCP*TCF*EF UseCasePoint = Ujusteret Use Case Point * Tekniske Komplexitets Faktor * Miljø Mæssige Faktor.
Dansk Byggeri løser opgaver: ved anvendelse af egne ressourcer samarbejde eksterne –foreningen bips –andre institutioner.
Introduktion til Access (Access, del 1). RHS – Informationsteknologi – Fra design til udvikling Vi ved nu, hvordan vi finder et design for en database,
Interaktionsformer En begrebsmæssig model kan understøttes med forskellige interaktionsformer Interaktionsformen fastlægger centrale egenskaber: Hvordan.
DIEB4.1 Kursusgang 4 Oversigt: Sidste kursusgang Opgaver Aktivitet 2: Generer design (fortsat) Design af interaktionselementer.
Information i udførelsesprocessen
Kjeld Svidt og Mads Carlsen
Kjeld Svidt  Institut for Byggeri og Anlæg  Aalborg Universitet IT i Byggeriet Semester 6, kursusgang Databaser (2) Kjeld Svidt
Organisering og navigation Ole Gregersen 22. Februar 2006 Usability.
Det Digitale Byggeri Baggrund Visionen om det digitale byggeprojekt opstod allerede i begyndelsen af 1980erne. Data kan akkumuleres, processeres, kopieres,
DIEB4.1 Kursusgang 4 Oversigt: Sidste kursusgang Opgaver Aktivitet 2: Generer design (fortsat) Design interaktionselementer Analysedokumentet.
IT i Byggeriet Semester 6 1. kursusgang 8. februar 2005 Kjeld Svidt Kjeld Svidt  Institut for Bygningsteknik  Aalborg Universitet.
Kjeld Svidt  Institut for Byggeri og Anlæg  Aalborg Universitet IT i Byggeriet Semester kursusgang Introduktion til projektweb og html Kjeld.
Kjeld Svidt  Institut for Byggeri og Anlæg  Aalborg Universitet IT i Byggeriet Semester kursusgang Projektweb og html (fortsat) Kjeld Svidt.
IT i Byggeriet Semester 6 4. februar 2003 Per Christiansson Kjeld Svidt Kjeld Svidt  Institut for Bygningsteknik  Aalborg.
 Jens Bennedsen 2002Objektorienteret systemudvikling To syn på verden Aristotelisk vs. prototypisk syn.
 Jens Bennedsen 2002Objektorienteret systemudvikling Begrebsmodellering Hvordan får vi opbygget en domænemodel/begrebsmodel?
Definition Kriterier Design og evaluering
PRIMES Mærker i det nye EU udbudsdirektiv Præsenteret af.
Standardiserede tilbudslister - og tilbudslister.dk
4 Interne forhold Oversigt Værdikæder Kernekompetence

Viden indbygget i hverdagen - arbejdet med standarder og kvalitet
ProjekteringsProcesPlanlægning
DiKon – MOLIO Konference 2017
Anvendelse af metadata i byggeprocessen
VELKOMMEN TIL ENGINEERING DAY 2018
Præsentationens transcript:

Det Digitale Fundament Introduktion til DBK, Teachers Day 2007-02-27 for Implementeringsnetværket ved Gunnar Friborg, bips

Dansk Bygge klassifikation (DBK 2006) Del af Det Digitale Fundament – 3 års arbejde, 8 publikationer Feedback og kommentarer fra mere end 50 personer fra over 30 virksomheder på eksterne workshops og ved interne høringer Deltagende firmaer i arbejdet (direkte eller indirekte medvirkende): KHR arkitekter, Emcon, Dissing & Weitling, COWI, Rambøll, MT Højgaard, Arkitektfirmaet C.F. Møller, NCC Construction, Henning Larsens Tegnestue, KB Informatik, bips, Carl Bro, Erik K. Jørgensen, Birch & Krogboe, Manual New, Niras, Gentofte Kommune, DTU, Projektledere og deltagere i Det Digitale Byggeris bygherrekrav-konsortier: BANK, B3D, PWK og DaCaPo, Byggeteknikernes Index Service, Prof. Anders Ekholm, Lunds Tekniska Högskola / Lunds Universitet / Lund Institute of Technology, Prof. Eirik Selvik, Norsk Standard mfl.

DBK 2006 – nogle vigtige pointer DBK er 100% baseret på internationale og europæiske harmoni-serede standarder (bl.a. ISO 12006, DS/EN 61346 og DS/EN 61355) DBK er for første gang i Danmark et bud på en sammenhængende klassifikation i byggeriet DBK kan anvendes analogt men er designet til optimal digital anvendelse og til modellering

DBK 2006 er klar til brug DBK definerer og fastlægger byggeriets overordnede begreber og deres sammenhæng i en samlet begrebsmodel I DBK’s begrebsmodel opdeles i de 4 deldomæner for Ressourcer, Processer, Resultater og Egenskaber

DBK omfatter hele det byggede miljø Med bebyggelser, bygninger og anlæg

DBK 2006 er klar til brug for alle byggeriets aktører DBK understøtter byggeriets fulde livscyklus – fra programmering til bortskaffelse

DBK 2006 er omfattende – og mere end bygningsdele DBK er 100% objektorienteret og kan benyttes som entydig identifikation af ethvert objekt i byggeriet

DBK-tabel 95 - Tabeloversigt Tabeller for bebyggelser Tabeller for bygninger Tabeller for brugsrum Tabeller for bygningsdele Tabel for processer / fasemodeller Tabeller for aktører Tabeller for byggeinformation/ eksempler på dokumentklassifikation Tabel for egenskaber Tabeller for mapping

DBK – Vejledninger og bygningsdelstabeller Find dem på Det Digitale Byggeris hjemmeside: www.detdigitalebyggeri.dk Se under DBK 2006 resultatet

DBK – klassifikation af bebyggelser Definition af Bebyggelse: To eller flere bygninger, der støder op til hinanden og fælles tjener et eller flere formål

DBK – klassifikation af bygninger Definition af Bygning: Selvstændigt bygget resultat af betydelig størrelse, der tjener mindst et formål

DBK - klassifikation af brugsrum Definition af Brugsrum: Et tredimensionelt bygget resultat indeholdt i eller på anden måde knyttet til en bebyggelse eller en bygning.

Aspekttankegangen Aspekterne og de tegn, de symboliseres med: Produktaspektet, minustegn (-) Funktionsaspektet, lighedstegn (=) Placeringsaspektet, plustegn (+) Formaspektet, firkanttegn (#) I DBK’s tabeller er aspekternes fore-komster angivet med hver deres farve, og typernes klassifikationsbetegnelser er angivet med rødt. Farverne er her anvendt for at lette forståelsen og indlæringen af den nye systematik, men i praksis er man nødt til at sætte sig ind i reglerne og anvende fortegn for at kunne adskille aspekterne. DBK betragter et byggeri og dets bygningsdele gennem 4 vel-definerede adskilte aspekter (funktion, produkt, placering og form). Her er vist anvendelse af tre af de fire aspekter.

DBK 2006 for bygningsdele DBK for bygningsdele er et referencesystem med et tilhørende klassifikationssystem baseret på internationale standarder DBKs reference- og klassifikationssystem erstatter den gamle SfB-bygningsdelstavle og 20 punkt listen (for byfornyelse) DBK understøtter system- og modulariseringstankegang, objektorienteret bygningsdelsinformation og modellering DBK betragter et byggeri og dets bygningsdele gennem 4 vel-definerede adskilte aspekter (funktion, produkt, placering og form) DBK tillader fx systemleverancer at hægte deres egen struktur og nummersystem på DBK’s bygningsdelsstruktur

DBK 2006 for bygningsdele DBK understøtter system- og modulariseringstankegang, objektorienteret bygningsdelsinformation og modellering

DBK - identifikation af bygningsdele - referencesystem Definition af Bygningsdel: En del af en bygning som, i sig selv eller i kombination med andre lignende dele, opfylder en karakteristisk funktion i bygningen Referencesystem: Anvender ”del af helhed”- tankegang, og en bygning eller et anlæg ses som et samlet system og bygningsdelene som dele, der indgår heri

DBK - identifikation af bygningsdele - kodning Referencebetegnelser: Punktum i referencebetegnelsen an-giver altid (og kun) nedbrydning til næste niveau: -205 Vægsystem -205.02 Vinduesparti (som indgår i vægsystem) -205.02.01 Vindue (der indgår i vin- duesparti, som indgår i vægsystem) -205.02.08 Fuge (der indgår i vin- duesparti, som indgår i vægsystem) For bygningsdele består reference-systembetegnelsens opbygning af 3 cifre på øverste niveau og 2 cifre på de underliggende niveauer.

Fra DBK til specifikt byggeri Et eksempel på hvordan man kommer fra DBK-model til specifikke bygningsdele i det konkrete byggeri – her vist med: To tagsystemer Fire dæksystemer Fem vægsystemer, og To fundamentsystemer

DBK - klassifikation af bygningsdelstyper

DBK - klassifikation af bygningsdelstyper DBK - klassifikation af bygningsdelstyper - eksempler

DBK – bygningsdele fra installationsområdet

DBK – Bygningsdelele i livscyklus

+ Bygningsdele, bygningsdelstyper, bygningsdelsgrupper Fore- spørgsler Referencesystem Klassifikations- tabeller +

Anvendelse af flere aspekter… -20503.10 ++10300.20500.22100 =28.01 / =38 På én linie: -205503.10 / ++10300.20500.22100 / =28.01 / =38 (Forekomsten Væg nr. 3 – Afdækning placeret i modelkoordinaterne X=10300, Y=20500, Z=22100, med funktionerne at ”sikre mod skader” og ”bortskaffe vand”)

DBK er under implementering i software-værktøjerne Publikation der vedrører hvordan eksisterende data opdelt efter SfB eller 20-punkt listen kan mappes til nye DBK-koder

CAD lagstruktur og DBK

DBK i lag

CAD egenskaber og DBK

Uddrag fra test – mængdeudtag for BMF

Uddrag fra test – udbudsmaterialet

Grundig introduktion til DBK 2006 den 5. marts DBK vil blive gennemgået for alle domæner, objekter og fagområder DBK’s principper vil blive gennemgået grundigt Der vil blive vist en hel del eksempler på DBK anvendt i projektsammenhæng Det vil være muligt selv at lave en række øvelser med DBK Det anvendte materiale vil blive gjort brugsmæsigt tilgængeligt for underviserne, der kan viderebearbejde det indenfor deres egne fagområder