Grundvandsafhængige naturtyper og deres økologi

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Pejledata i det offentlige Danmark - Hvem er aktørerne?
Advertisements

OM AT STOPPE TABET AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED
Faglige rammer for bevaringsmålsætninger for fugle på Fuglebeskyttelsesdirektivet Stefan Pihl DMU.
Plantearter på stranden Jens Reddersen – Fotos af de mest almindelige sensommerplanter på Fuglsø Strand.
Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor
NOVANA – Valg af naturtyper
Formål og strategi for overvågning af arter
Natura 2000 områder 246 områder Godkendt af EU
Vand- & Natura 2000-planlægningen v/Niels Riis & Thomas Vikstrøm, DOF
Orientering om Vandrammedirektivet
Baggrund Natura 2000: fuglebeskyttelsesdirektiv 1979 og habitatdirektiv 1992 Vandrammedirektiv Miljømålslov: Målsætning, Indsatsprogram & Køreplan.
Miljøskadeloven Miljøskader & overhængende fare for miljøskader
Vandmøller og vandplaner
Søens Tilstand Søens tilstand, Grundejerforeningen Nysøgård - Generalforsamling 25/
Vandindvinding og natur
Biodiversitet i de kommunale skov
NOVANA - Naturtyper og Arter.
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
Genopretning af ådale – botanisk set
AARHUS UNIVERSITET KYSTNATUR I KLIMAKLEMME: FUGLELIVET 15. APRIL KYSTNATUR I KLIMAKLEMME: FUGLELIVET KEVIN K. CLAUSEN INSTITUT FOR BIOSCIENCE AARHUS.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Vegetations – undersøgelser.
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Valg af stationer - regional fordeling Jesper Bak DMU/TERI.
DMU DK NOVANA 2004 Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata Overvågning af Habitat- og ansvarsarter DMU DK Bjarne Søgaard - DMU NOVANA.
Tekniske anvisninger for naturtyper 1. april 2003 DMU.
Den gode ansøgning Natura 2000 mm
Nikolai Friberg, DCE, Aarhus Universitet
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan & Miljø Brug af GIS – sårbarhedvurdering Kvælstof.
Arealregulering, helhed eller kun husdyr? Per Nørmark.
Skov- og Naturstyrelsen
Anvendelse af systemet i konkrete afgørelser
Nymindegab 23. okt Afgræsning og planlægning af denne m.v.
Fuglene i de kommunale skove. Høj-aktuelt emne! Skovdebatten fortsætter Af Anders Jerking |Anders Jerking 2. september 2013 kl. 22:00 DEBAT: En rapport.
Ammoniakdeposition og husdyrbrug
Hvad betyder de fælles EU målsætninger for de danske mål?
Effekter af randzoner på natur og miljø
Principper for stationsvalg Hvad er en station - og hvordan udlægger vi den Jesper Bak DMU/TERI.
AARHUS UNIVERSITET 23. FEBRUAR 2015 DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI HVAD BRUGES DATA TIL - ER DER DATA DER KAN UNDVÆRES? Peter Wiberg-Larsen.
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Naturtursdag 2003 Miljø og holdninger i naturvejledningen Per Christensen Aalborg Universitet & NATURRÅDET.
Naturgenopretning i naturfølsomme ådale – Eksempel fra Esbjerg Kommune
Hvordan bevares agerlandets naturtyper?
DMU – Afdeling for Terrestrisk Økologi og Afdeling for Ferskvandsøkologi Planteproduktion Plantebeskyttelse, overfladevand og natur Effekt af pesticider.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan & Miljø Flemming Gertz, Landscentret Vådområder - perspektivering og nytænkning.
Miljømålsloven - planproces
Flora og insekter i økologiske og konventionelle hegn Marianne Bruus 1, Knud Tybirk 2 og Erik Aude 2 Danmarks Miljøundersøgelser 1 Terrestrisk Økologi.
Michael Stoltze biolog, ph.d. og forfatter,
Disposition Indledning Artikel 6 - EU kommissionens tolkning Hvad kan overvåges Hvad vil overvåges Eksempler på Bevaringsmålsætninger.
Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet.
Disposition Generelle regler VVM screeninger Miljøgodkendelse fra 2007.
Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab
1 Danmarks Miljøundersøgelser – Afdeling for Terrestrisk Økologi EU’s Jordkvalitetsdirektiv- Plantekongres januar 2005 Herning EU’s Jordkvalitetsdirektiv.
Er randzoner og naturpleje attraktivt? Konsulent Heidi Buur Holbeck.
Danmarks Miljøundersøgelser. Baggrund Habitatdirektivet Praksis: Ingen ekstra belastning tilladt, hvor tålegrænsen allerede overskrides ➪ Forskellig praksis,
Nye virkemidler på vej – oversigt over forskningsindsats Flemming Gertz Specialkonsulent VFL.
NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
Natur-og Vildtpleje.
NATURSYN HVAD ER NATUR? Afhænger af hvem man er Når man er Kurt Due Johansen er naturen: Alt hvad der omgiver os – land, hav, luft og dyr og planter i.
Vandmiljø og biodiversitet i ferskvand AU AARHUS UNIVERSITET NATURMØDE 27. MAJ 2016 MARTIN SØNDERGAARD … mest om søer.
FREMTIDIGE MULIGHEDER FOR STYRET DRÆNING I DANMARK SØREN KOLIND HVID SEGES – PLANTE & MILJØ.
Trin 1: Undergrunden Til brug i din PowerPoint-præsentation har du her et tværsnit af jorden, som det kunne se ud et sted i Danmark. Placer navnene på.
Vandindvinding og naturinteresser
Græsser og star for let øvede juni
Miljøportalen – de vigtigste registreringer
Natura 2000-handleplaner 2. handleplanperiode
Status og udvikling for MVJ-ordningerne
Forslag til udgiftsfordeling til kystsikring
Terrestriske naturdata i amterne
Præsentationens transcript:

Grundvandsafhængige naturtyper og deres økologi Dagmar Kappel Andersen Institut for Bioscience AU

Grundvandsafhængige naturtyper Hvorfor skal vi bekymre os? Fugtige til våde naturtyper Konstant vandstand eller tidvist vådt Næringsfattige Grundvandsdominerede Ofte små, fragmenterede Indeholder stor artsdiversitet Truede over hele Europa Flere habitattyper beskyttes af EU’s habitatdirektiv Forpligtelse til at opnå ”gunstig bevaringsstatus” i beskyttede områder

Kriterier for gunstig bevaringsstatus Areal og udbredelse Regionalt og lokalt: stabil eller i fremgang Parameter: areal i ha

Kriterier for gunstig bevaringsstatus Struktur/funktion Hydrologi Næringstilgængelighed Græsning/tilgroning Parametre: pH Nitrat i vand kvælstofindhold i løv Afstand til grundvand Kontinuitet Artssammensætning Balance mellem urtevegetation og vedplanter Hamatocaulis vernicosus Foto: Erik Dylmer

Kriterier for gunstig bevaringsstatus Karakteristiske arter Udbredelse regionalt og lokalt: stabil eller i fremgang Arter udvalgt for hele EU; ikke alle findes i DK Typiske arter/indikatorarter udvalgt af DMU (rapport nr 172: TERRESTRISKE NATURTYPER 2007) Parametre: Bestandsindeks for hver tilstede- værende karakteristiske art

Hvor findes de grundvandsafhængige naturtyper?

Våde naturtyper 13.113 prøvefelter fra DANVEG, NOVANA og DEVANO Fugtighedsgradient Kilder Fugtige klitlavninger Ellesumpe Rørsump Højmoser Næringsgradient/pH-gradient Nygaard et al. 2009 (DMU-rapport nr. 728)

Rigkær Karakteristiske arter: Arter af Star samt mosserne Cinclidium stygium Tomenthypnum nitens Stabil vandstand, vandmættet zone 0-10 cm under overfladen Næringsfattig Høj pH (5.5 – 8) Immobilisering af fosfor (P-begrænsning) Lav, langsomtvoksende vegetation Artsrig Halvgræsser og mosser Mange sjældne og truede arter Mygblomst Dværg-ulvefod Gul stenbræk Foto: Erik Dylmer Foto: Dagmar Andersen Foto: Dagmar Andersen

Kildevæld Konstant tilførsel af grundvand uafhængig af årstid Mosser Catoscopium nigritum Eucladium verticillatum Gymnostomum recurvistrum Hamatocaulis vernicosus Philonotis calcarea Scorpidium revolvens Scorpidium cossoni Bryum pseudotriquetrum Cratoneuron filicinum Cratoneuron commutatum Cratoneuron decipiens Karakteristiske arter Karplanter Vibefedt Langakset star Krognæb star Elfenbenspadderok Konstant tilførsel af grundvand uafhængig af årstid Konstant temperatur Ofte mosaik med rigkær

Avneknippemose Meget våd – høj sommervandstand Karakterisktiske arter Hvas avneknippe Meget våd – høj sommervandstand Oftest i forbindelse med rigkær – kan også findes i forbindelse med fattigkær Foto fra sns.dk

Tidvis våd eng Karakterisktiske arter Høj vandstand i vinterhalvåret Lav næringstilgængelighed I områder med ekstensiv græsning/høslæt I kanten af moser/kær, lavninger i hedeområder, ved bredden af næringsfattige søer og vandløb Kan være meget artsrige Blåtop Seline Eng-viol Sump-snerre Knopsiv Kær-høgeskæg Mangeblomstret frytle Sump-kællingetand Bakkenellike Bleg star Tormentil Kantbælg Slangetunge Soløjealant Liggende potentil Engskær Pilealant Strand-nellike

Fattigkær Almindelige arter Lavere pH-værdi end rigkær Primært dominerede af regnvand Grundvandsbetingede i områder med kalkfattigt grundvand I kanten af rigkær Alm. Star Vandnavle Kragefod Gråris Lysesiv Kær-snerre Kryb-hvene Eng-viol Kær-ranunkel Grå star Glanskapslet siv

Hængesæk Klassificeres ud fra strukturelle parametre Karakteristiske arter Klassificeres ud fra strukturelle parametre Enten regnvandsbetinget eller grundvandsbetinget Grundvandsdomineret: Vegetationen lig rigkær Mosser Calliergon giganteum Scorpidium revolvens Scorpidium scorpioides Campylium stellatum Sphagnum -arter Aneura pinguis Karplanter Hvid næbfrø Næb-star Tråd-star Bukkeblad Kær-dueurt Trindstænglet star Eng-troldurt Brun næbfrø Dynd-star Foto fra sns.dk

Trusler Ændret hydrologi Eutrofiering Tilgroning Tidvis våd eng Hængesæk Kildevæld Rigkær Avneknippemose Ændret hydrologi Grundvands-sænkning Tilgroning Eutrofiering Vandstands-sænkning Ændret hydrologi Eutrofiering Tilgroning

Konsekvenser af ændret hydrologi Dræning eller vandindvinding Sænket vandstand Iltning af tørven Forøget mineralisering og nedbrydning af tørven Frigivelse af næringsstoffer Foto: Erik Dylmer

Mindsket tilstrømning af grundvand Regnvand Overfladevand Grundvand

Mindsket tilstrømning af grundvand Regnvand Overfladevand Grundvand

Konsekvenser af ændret hydrologi Hævet vandstand Konsekvens af restaurering -Vådområdeprojekter Ændret pH og næringsstatus

Hængesække O2 O2 O2

Højmoser – indirekte afhængighed

Højmoser

Opsummering Adskillige naturtyper er direkte eller indirekte afhængige af grundvand. Alle typer kræver lav næringstilgængelighed og høj/stabil vandstand. Grundvandsafhængige naturtyper findes KUN, hvor der er udsivende grundvand Sænkning af grundvandsstanden kan foruden ændring af fugtighed også medføre ændret pH, næringsstatus og artssammensætning Fører til ”ugunstig bevaringsstatus”

Anbefalinger til naturforvaltere Hvad er det for et område? Findes der grundvandsafhængige naturtyper? Besigtigelse! Hvordan er tilstanden? Findes der typiske arter Struktur/funktion: tilgroning Plejetiltag Unaturlig hydrologi eutrofiering

God arbejdslyst!