Grøn Kirke Kursusdag Roskilde, 3. September 2011 Ulrik Becker Nissen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
- en kraft, der trodser død og modgang
Advertisements

Livets Ord November 2008.
Lederkonference Holdbar ledelse – i pædagogisk praksis
Johannesevangeliet kap 15,1-11.
Anerkendende refleksion
Vi er en menighed, som giver evangeliet videre, med det mål at mennesker bliver efterfølgere af Jesus. (Mt. 28:18-20) - Det betyder, at vi i menigheden.
Økonomi og Bøn Søndag den 27. marts Repetition • Vi har lært at: • Gud ejer alt sølv og guld • Han ønsker at søger for os på alle livets områder.
Jesus kalder, for at velsigne Søndag den 9. september 2012.
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
At være magtesløs med den magtesløse
Pligtetik.
Hvad siger bibelen som socialt evangelisk arbejde? John Lorenzen Præst i Saralystkirken.
” Hvorfor lige netop kristendom ? ”
Livets Ord Tekst af Chiara Lubich Januar 2009.
Havde Luther en teologi om Guds rige?
Area-konvent 2013 ”FRED I VORE HJERTER” af DG Mona Østergaard Klit.
Å.
”Kaldet til kærlighed”
Livets Ord Livets Ord Maj 2012 Maj 2012 « Ild er jeg kommet for at kaste på jorden, og hvor ville jeg ønske, at den allerede havde fænget ! » ( Luk 12,
Livets Ord September 2009.
Livets Ord December 2009 “Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene ” (Mt 5,16)
”Religion er opium til folket”
”Kaldet til kærlighed”
”Men ved Jesu kors”.. Joh.19:25 Hvem blev ved Jesu kors?
Holstebro Frimenighed At være en Jesu discipel. Discipel En der er i lære, men mere end det. Norm for lære og liv Den mundtlige tradition blev overleveret.
Ungdomsvelsignelse Søndag d. 24. marts Evangeliet i en nøddeskal Joh 3,16 For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver,
Livets Ord Juni 2011 ”Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode,
En menighed, der søger enhed
Kristus er opstanden! ”Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. Og se, der.
Ef 4,1-16: Hvordan fastholder vi Åndens enhed i vor menighed?
Introduktion til Kongen og hans Rige
Giv generøsiteten videre til næste generation. Generøse Gener ”I skal ligne Gud, som hans kære børn og vandre i kærlighed, ligesom Kristus elskede os.
Loven om at dømme andre Matt 7,1-5
Forsager vi hykleriet og al dets væsen?. Tag jer i agt for de skriftkloge, som gerne vil gå omkring i lange gevandter og lade sig hilse på torvet og sidde.
November 2014 Livets Ord "Hos dig er livets kilde" (Salme 36, 10)
Lydighed v33 Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. (Matt 6,33)
Kristen i dag Identitet: Hvem er Jesus?. Sidste gang... Kristendom ikke først og fremmest love og regler, Men EVANGELIET om Jesus KRISTUS.
Hebr. 4:12 For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben.
Kaldet til at være kanal for kærligheden!. Menigheden i Korinth ville hellere synge solo end synge i kor! Korinth lektien svarer to spørgsmål: 1. Hvad.
Lidelsens problem (teodicé)
Professor, dr. jur. Mette Hartlev
Teisme vs. naturvidenskabTeisme vs. naturvidenskab  Det teistiske verdensbillede vil således være enig med det videnskabelige verdensbillede i sin beskrivelse.
‘I skal vandre i kærlighed’ (Ef 5, 2).
Livets Ord November 2015 ‘At de alle må være ét’ (Joh 17, 21). Kommentar af P. Fabio Ciardi OMI.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 3. APRIL 2016 SOGNEDAG ØSTER HORNUM PROFESSOR (MSO) ANDERS-CHRISTIAN JACOBSEN AARHUS UNIVERSITET ARTS.
Den vidunderlige Gud Lektion 1: Den vidunderlige treenige Gud Lektion 2: Fællesskabet med den vidunderlige Gud.
Livets Ord Marts 2016 “Guds rige er kommet til jer” (Luk 11, 20).
Jesus på korset Lektion 1: Hvorfor alt det blod? Lektion 2: Hvordan blev det en sejr?
Galaterne 1-2 Nåde og Fred fra Gud Fra Paulus, apostel, ikke fra mennesker, ikke udsendt af et menneske, men af Jesus Kristus og Gud Fader,
Livets Ord Januar 2016 Kommentar af Fabio Ciardi (OMI)
482 – Guds kirkes kraft og udspring 1, S1 Guds kirkes kraft og udspring er Herren Jesus Krist. Vi er hans nye skabning ved vand og ordets kraft, for han.
LIVETS ORD September 2016 “Alt tilhører jer! Men I tilhører Kristus, og Kristus Gud” (1 Kor 3, 22-23)
‘Hold fred med hinanden’ (Markus 9, 50) Livets Ord Juni 2016.
Det sårbare fællesskab
Kristen identitet i arbejdslivet
Livets Ord August 2017.
Ølgod kirke 29. maj 2011.
Livets Ord April 2017.
I dag vor takkebøn mod Gud skal stige, fordi han gav sin Søn
Jesus, jeg vil gi’ Dig mit liv 1, S1
I dag vor takkebøn mod Gud skal stige, fordi han gav sin Søn,
Jeg lover Dig, min Gud, fordi Du satte min fod på frelsens klippe.
809_Nu takker vi alle vor skaber 1, S1
012 – Du store Gud, vor Fader god 1, S1
“Herre, din højre hånd er mægtig i styrke” (2. Mosebog 15, 6)
“Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn.”
280 – Herre jeg vil gerne takke 1, S1
Guds arvinger og Kristi medarvinger
851_Du kære Gud og Fader god 1, S1
At tro, det er at lægge sig ned ved korsets fod og begge arme strække
Præsentationens transcript:

Grøn Kirke Kursusdag Roskilde, 3. September 2011 Ulrik Becker Nissen

Oversigt  Hvad er skabelsesteologi?  Hvilket ansvar har vi for skaberværket?  Hvad er teologiens og kirkens ansvar?

Skabelsesteologiens tvetydighed  Kristendommen er medvirkende til den økologiske krise  Kristendommen betoner menneskets forskellighed fra og herremandat i forhold til den øvrige del af naturen  Kristendommen under- støtter antropocentrismen  Radikale udgaver af kristendommen er blevet undertrykt

Skabelsesteologiens tvetydighed  1 Mos 1 (Herremandat)  Menneskets gudsbilledlighed giver det en særlig rolle  Mennesket er givet et mandat til at gøre sig til herre over jorden  Mennesket skal underlægge sig (træde under fode) jorden  1 Mos 2 (Forvaltermotiv)  Mennesket er sat i en have og betros et forvalteransvar som gartner  Mennesket skabes af jord – det er af samme væsen som skaberværket i øvrigt (adam – adamah)  Mennesket er en del af en større helhed og ikke sat over denne

Skabelsesteologiens tvetydighed

Nyere skabelsesteologi  Michael Northcott (2007)  Bibelske forståelse af relationen ml Gud, menneske og jorden som grundlæggende moralsk  Klimaproblemer er udtryk for problemer med forholdet til Gud  Menneskelig trivsel og vækst udspringer af freden ml mennesker, jorden og Gud

Nyere skabelsesteologi  Sallie McFague (2008)  Teologien er udfordret på to spørgsmål – hvem vi er og hvem Gud er  Klimaforandringerne nødvendiggør en ny forståelse af forholdet til Gud  Nødvendigheden af at skifte fra individ- til fællesskabstænkning  Kristen tro er optaget af en retfærdig og bæredygtig eksistens for hele Guds skaberværk

Nyere dansk skabelsesteologi  Ole Jensen (2011)  Inspiration fra K. E. Løgstrup  Nødvendigheden af et forandret natursyn  Naturens værd i sig selv  ”Universet er vores ophav”  Universet bærer meningen

Har vi et ansvar for klimaet?  Hensynet til andre mennesker  Antropocentrisme  Retfærdighed  Fremtidige generationer  Hensynet til naturen  Biocentrisme  Naturens rettigheder  Naturens værd i sig selv  Gensidige afhængighed  Indbyrdes relationer  Gud, menneske og skaberværk er forbundet  Gudsforholdet / forholdet til skaberværket  Mandat / påbud  1 Mos 2  Ét af mandaterne?  Ansvar for klimaet?

Hvad er ’ansvar’?  Terminologisk  An-svar, gen-svar  Tage ansvar for  Blive holdt ansvarlig for  Former for ansvar  Agentisk. Ansvaret knyttet til enkeltindivid  Dialogisk. Responsen på den anden / det andet  Social. Funktioner og roller  Responsen på naturen  Responsen på livet som Guds gave

Ansvaret for skaberværket  Hans Jonas  Ansvarets princip (1979)  Teknologien kræver en ny form for etik  Menneskets magt over naturen rækker ind i fremtiden  Nødvendigheden af et forsigtighedsprincip i etikken  Naturens sårbarhed afkræver et særligt ansvar for fremtiden  William Schweiker  Responsibility and Christian Ethics (1995)  Førmoralske (kropslige), sociale, refleksive goder  Det etiske gode kræver en helhed af disse goder  Ansvarets imperativ: Vi bør i alle handlinger og relationer respektere og fremme livets integritet foran Gud

Ansvaret for skaberværket  Dietrich Bonhoeffer ( )  Guds og verdens virkelighed kan ikke skilles fra hinanden  Kristusvirkeligheden omslutter begge  Kristus er Kristus i midten af verden  Guds ja til verden, jorden og menneskets kropslighed

Ansvaret for skaberværket ”Jorden forbliver vores moder, ligesom Gud forbliver vores fader, og jorden vil alene lægge dem i Faderens arme der forbliver tro mod hende. Jorden og dens lidelser – det er den kristnes højsang.” (Dietrich Bonhoeffer, ”Grundfragen einer christlichen Ethik”)

Klima, ansvar og kirke  Hvad med kristologien?  Solidariteten med den nødlidende – skaberværket  Korsets og lidelsens fællesskab  Opgivelsen af vores eget  Villigheden til at give sig selv hen for næsten

Klima, ansvar og kirke  Hvad med helligåndsteologien?  Guds Ånd som livgivende i skaberværket  Guds Ånd som livsfornyende i skaberværket  Guds Ånd som fornyende i menigheden  Kaldet til fredens rige – freden med skaberværket  Kaldet til kærlighedens fællesskab – med nødlidende mennesker  Kaldet til solidaritet med nødlidende lemmer på legemet – den hellige, almindelige kirke

Klima, ansvar og kirke  Klimaetik – mellem ’fasting’ og ’feasting’  Vi skal anerkende klimaproblematikken  Kirkerne bør udfordre vores natursyn  Klimaproblematikken er en del af den kristne troværdighed  Vi skal huske at udleve evangeliets frihed  Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt  Kristus – lovens fuldendelse (telos)

Tak til …  Michael Northcott, Sallie McFague, Ole Jensen, Hans Jonas, William Schweiker, Larry L. Rasmussen, Dietrich Bonhoeffer, og mange andre gode folk