Af Natascha Skovgaard Kampp Andersen BOOSTCAMP 2011 ANTIKKEN Af Natascha Skovgaard Kampp Andersen

Hvorfor er antikken så interessant Vores europæiske identitet formes i antikken Antikke institutioner og værdier er i centrale elementer i europæisk selvforståelse Græsk-romerske civilisation spiller en central rolle vores samfund i dag Antikken bruges politisk den dag i dag

Det er også interessant fordi Film og serier over antikke temaer er populære

Disposition for i dag Kildekritiske overvejelser ved arbejdet med antikken Kronologisk overblik - Græske periode - Romerske periode Afslutning

Kilder til antikken Græske periode Romerske periode Herodot (484-425 f.v.t.) Thukydid (460-395 f.v.t.) Xenophon (430-354 f.v.t.) Diodorus Siculus (1. årh. f.v.t.) Plutarch (45-120 e.v.t.) Polybios (203-120 f.v.t.) Dionyssios fra Halikarnassos (1. årh. f.v.t.) Livius (59-17 f.v.t.) Tacitus (56-120 e.v.t.)

Kildekritiske overvejelser Kildens ophav? Tendens Primære/sekundære kilder Overlevering Få kilder i vigtige perioder

Generelle overvejelser At bruge andre kildetyper Historikerens egen horisont: - Kan vi gå værdifrit til en historisk kilde? - Er alle fortolkninger ikke værdiladede? - Giver det mening at snakke om fuldstændig objektiv historieskrivning? Hvor godt er vi overhovedet i stand til at rekonstruere antikkens historie?

Antikkens geografiske rum

Græsk historie oversigt Arkaisk periode ca. 750 – ca. 500 f.v.t. Den klassiske periode ca. 500 – 323 f.v.t. Hellenismen 323 – ca. 31/30 f.v.t.

Før 750 f.v.t. 3000-1100 minoisk/mykensk højkultur 2000-1700 Første folkevandring (indoerupæiske) 1200-1000 dorervandringerne 1000-800 ’de mørke år’

Den mykenske civilisation Et folk fra Balkan (2000-1100) Indoeuropæisk oprindelse Hellas og Hellenere Mindre samfund Byen Mykene Ingen central regeringsmagt som den i øst Hver by havde sin egen konge Mykensk storhedstid 1400-1200 Stod måske i spidsen for grækernes krig mod Troja Nedgangstiden 1200-1100

Kreta Lilleasiatisk folk Kong Minor (sagnkonge) Erobring af omkringliggende områder Handlesstruktur uden vidtstrakt politisk kontrol Kontakt til grækerne Fællesskriftsprog Linear A-B

Den mørke tidsalder Kulturelt forfald, tab af viden Mindre elegant keramik Mindre rige grave Simpelt håndværk Skriftsproget forsvinder

Det arkaiske Grækenland Den store græske kolonisation ca. 750-550 Kolonister: Korinth, Megara, Milet m.fl. Destination: Sicilien, Spaniens østkyst, Frankrigs sydkyst, Syditalien og Sortehavet. Årsager: Overbefolkning Ønsket om nye jordbesiddelser Arveregler: Alle sønner skulle dele arven (jorden) lige

Kolonisationens følger Kulturelle følger: Handel og søfart øgedes Kulturen blomstre Økonomiske og sociale følger: Jorden kom på få mænds hænder Økonomisk og social krise

Bystaten Bystatskulturen opnår udbredelse (polis) Sparta vs. Athen Astu; beboede område Akropolis; templer, officielle bygninger Agora; torvet, handelsområde Sparta vs. Athen Markant forskellige allerede her: 1) mentalitet 2) samfundsstruktur (oligarki vs. demokrati)

Det athenske demokrati ca. 650 – ca. 450 f.v.t. Solon (638-558) Udgangspunkt i økonomisk krise; annullering af hidtidige jordbrudsrelateret gæld, opdeling af samfundet i fire klasser baseret på indkomst (to øverste mulighed for embeder) Kleistenes (550-500) Indførelse af deme-systemet; ti stammer med 50 mand i hver, oprettelse af femhundremandsrådet (boule), indførelse af lodtrækning Perikles (495-429) Ekstremt demokrati; folkeforsamlingens og folkerettens autoritet absolut, byggeprogrammer iværksættes, indførelse af diæter til medlemmer af folkeforsamlingen

Det Athenske demokrati i praksis Hvornår var man borger i polisstaten? Mandlig athener over 20 år Som 30-årig kunne man vælges til officielle embeder (fuldgyldig borger) Kvinder, børn og slaver osv. ekskluderet

De politiske institutioner Femhundremandsrådet (bouleuterion) Udøvende komité for folkeforsamlingen Folkeforsamling (ekklesia) Alle borgere – Udenrigs- og indenrigspolitiske afgørelser – Udpege folk til embedsposter – At indlede lovgivningsarbejde – Starte en politisk proces Folkedomstol (dikasteria) Lodtrækning - 1 år ad gangen – Forkastelse og ratificering af lovændringer – Domstol på enten 201, 401 eller 501 dommere.

Sparta

Spartas politiske struktur To konger Oligarki Spartiater, periøker og heloter Mænd over 30 har plads i folkeforsamlingen (ekklesia) Råd af 28 mænd over 60 plus de 2 konger (gerosia) 5 kontrollanter (efors ) Konger og rådet kunne underkende folkeforsamlingen

Den klassiske periode ca. 500-323 f.v.t. 499-479 Perserkrigene 479-431 Pentekontaetien 431-404 Den peloponnesiske krig 404-371 Sparta som førerstat 371-362 Theben som førerstat 362-338 Makedonien som førerstat 336-323 Alexander den Store

Perserkrigene 499-479 f.v.t. Første perserkrig (499-490) 499-494: Den Ioniske opstand Græske byer i Ionen gør oprør mod perserriget; Athens bistår med militær hjælp. I 494 tabte grækerne i et søslag nær Milet, og opstanden blev knust. Persisk hævntogt I Grækenland; kulminition med slaget ved Marathon, hvor perserne lider stort nederlag.

Perserkrigene 499-479 f.v.t. Anden perserkrig (480-479) 480:  Xerxes  invaderer  Grækenland,  og  møde r  en  athensk ‐og spartansk  alliance;  kulmination  med  slaget  v ed   Thermopylae (jf.  de  300  spartanere) 479:  Slaget  ved  Plataea;  persiske  styrker  udr aderet;  græske bystater i Lilleasien ’befries’ fra persisk kontrol.

Pentekontaetien 479-431 f.v.t. Athens dominans efter perserkrigene 478: Det (første) deliske forbund etableres Et athensk imperium? Formål: hævn over perserkongen Forbundsfællerne betalte tribut En lang række af oprør mod lederstaten Athen Forbundets opløsning I 404 f.v.t.

Den Peloponnesiske krig 431-404 f.v.t. Årsag til krigsudbruddet Korkyra-affæren Potidaia Megara-dekretet Implicit årsag: Sparta var bange for den athenske imperialisme Tre faser: 431‐421:  Den Archidamiske Krig   421‐412:  Nikiasfreden (421), Athensk ekspedition til Sicilien (415) 412‐404: Athens fald

404-362 f.v.t. Spartansk dominans 404-371 Thebansk dominans 371-362 395-387: Den Korintiske krig 387: Kongefreden 378: Etablering af det andet athenske søforbund Thebansk dominans 371-362 371: Slaget ved Leuktra 367: Ny kongefred 362: Slaget ved Mantinea Ingen naturlig førerstat efter 362!

Makedonsk dominans Philip II og Alexander den Store 362-323 f.v.t. Fra ca. 362 Stigende makedonsk indflydelse i regionen; Philip II reformerer det makedonske militær, og sikrer det makedonske territorium.    338 Slaget ved Chaeronea (enden på græsk demokrati?) Den Korinthiske Liga etableres 336 Mordet på Philip II, - Alexander ny makedonsk konge 334‐324: Kampagne i øst 334: Slaget ved Granikus 333:  Slaget ved Issus 332: Ægypten 331: Slaget ved Gaugamela 326:  Indien 323: Alexander dør i Babylon; kampen om hans rige begynder; hellenismen sætter ind

Alexander den Store 334-323 f.v.t. Efter 323: Alexanders rige deles i fire dele: 1) Ægypten  Ptolemæus 2) Makedonien + Grækenland  Antigones 3) Syrien mv.  Perdiccas 4) Pergamon mv. Lysimachus

Hellenismen 323-31 f.v.t. Makedonien, Grækenland og Orienten smeltes  sammen; middelhavsområdet får et fælles præg Ny bølge af græsk kolonisering I Asien og Afrika; hellenisering af regionen; græsk kunst, arkitektur,  filosofi  etc. Romersk ekspansion; østlige kongedømmer underlægges romersk overherredømme 31/30  v.t.: Slaget ved Actium ender den hellenistiske  periode

Romerriget oversigt Kongetiden Republikken Kejsertiden Senantikken 753-510 f.v.t. Republikken Ca. 500-31 f.v.t. Kejsertiden 31 f.v.t. – 284 e.v.t. Senantikken 284-394 e.v.t.

Roms syv konger 753-510 f.v.t. Romulus (753‐715) Numa Pompilius (715‐673) Tullus Hostilius (673‐642) Ancus Marcius (642‐616) Tarquinius Priscus (616‐579) Servus Tullius  (539‐534) Tarquinius Superbus (534‐510)

Republikken ca. 500-44 f.v.t. Politisk system Stænderkamp (ca.500‐300) Magistrater Folkeforsamlinger Senatet Stænderkamp (ca.500‐300) Patricier vs. Plebejere Klientsystemet Patron vs. Klient Udenrigspolitisk udvikling 340‐338 Latinerkrige 326‐290 Samnitterkrigen 280 Pyrrhos‐krigen 264‐146 De puniske krige 201‐149 De makedoniske krige Den romerske republik  fald (133‐44) Tiberius og Gajus Gracchus Borgerkrige Cæsar  diktator  på  livstid

Politisk system Magistrater Kvæstorer (fra 447), 2 stk., administration af finanser, man skulle være 30 år før man var valgbar Ædiler, 4 stk., varetagelse af ro og orden, off. Bygninger, veje, kornforsyninger, og fester, man skulle være 33 år før man valgbar Prætor (fra 242), 2 stk., juridisk myndighed, udpeger dommere og eksekverer dom, 39 år før  var valgbar Konsuler, 2 stk., øverste myndighed i krig og fred Censorer, 2 stk., folketælling som eneste opgave, vælges hvert femte år Senatet: 300 medlemmer, fri debat, aristokratiets højborg, medlem på livstid, i praksis det vigtigste organ Folkeforsamlinger Curie‐forsamling: Ældste forsamling, opdelt efter slægter, tildeler embedsmænd deres myndighed Centurie-­‐forsamling: vigtigste forsamling, inddelt i formueklasser og triber, vælger øverste magistrat, agerer appelret, beslutninger om krig og fred osv. Tribe‐forsamling: forsamling af borgere i fredstid, vælger lavere magístrater og udfører lovgivningsarbejde

Stænderkampen Patricier vs. plebejere Patricier: retsligt privilegeret overklasse, eneret på alle ledende  poster politisk og militært Plebejere: retsligt upriviligeret underklasse, kæmper for indflydelse; vigtigste våben: at nægte at kæmpe Kompromis på kompromis bringer plebejerne nærmere deres mål om politisk indflydelse 494: plebejere vælges første gang til tribuner 451: retsikkerhed; de tolv tavlers love 445: plebejere kan gifte sig in  i patriciske familier 367: plebejer  kan opnå valg til konsulat 287: beslutninger truffet på plebejerforsamling nu gyldige for alle  romerske borgere

Klientsystemet Patron vs. Klient Skel mellem høj og lav i samfundet; lovfæstet af Kong Romulus Arveligt, gensidigt afhængighedsforhold Økonomisk + juridisk støtte til klient; politisk opbakning til patron (stemmeafgivning, medgift osv.) Prestige i stort klientnetværk; rige, ambitiøse romere investerer store summer heri Klient var gerne patron for klient af lavere status

Udenrigspolitiske udvikling 347-149 f.v.t. De puniske krige 264‐241 Første puniske krig Årsag: frygt for Karthagoserobring af hel  Sicilien, Rom bliver flådemagt, lang opslidningskrig som Rom vinder; årsag: større mandskabspotentiale + lejetropper dræner Karthagos statskasse 218‐201 Anden puniske krig Rom intervenerer syd for Ebro, Hannibal krydser alperne og hærger Italien, Rom erobrer Spanien, endeligt opgør i Nordafrika; Rom ubestridte sejrsherre 146 Tredje puniske krig Korinth og Karthago ødelægges De makedonske krige 201: Rom intervenerer i Athen og Pergamon. 197: Romersk sejr  og Makedonien slutte  fred, 149: Makedonien bliver Romersk provins

Roms udenrigspolitiske udvikling Mulige årsager til Roms succes Afbalanceret romersk forfatning mellem aristokrati, monarki og demokrati; fordrer stabilitet og balance Stort mandskabspotentiale Slaveriet Ledere formår at mobilisere soldaterne  Aggressiv sejrsbevidsthed Konsulat åbent for ambitiøse plebejere   Administration af provinser Unilateralt forbundsfællesskab; individuelle aftaler så organiseret oprør undgås.

Frem mod republikkens fald 133-44 f.v.t. 133: forsøg på jordreformer (jf.  Graccherne); bønderne skulle igen  være samfundets og militærets rygrad, MEN: krigsudbyttet havde skabt skærpet personlig kamp indenfor aristokratiet Ca. 100: Nye hærreformer Formuegrænser ignoreres, skaber personlig loyalitet til hærføreren; dvs. personlige hære bliver hovedelement i omvæltningerne 91 Forbundsfællekrigen bryder ud 82 Sulla bliver diktator 59‐56 Første triumvirat; Pompejus, Crassus, Cæsar 49 Borgerkrig mellem Cæsar og Pompejus 44 Cæsar diktator på livstid; stort reform og lovgivningsarbejde. Cæsar myrdes af sine standsfæller samme år

Octavian/Augustus 43 f.v.t. – 14 e.v.t. Augustus’ magtovertagelse 43‐33: Triumvir 32: Ed 31‐23: Konsul hvert år 27: Ændring af navn til Augustus + princips senatus 23: Tribunmyndighed 2: Fædrelandets  fader Embeder Procausulanisk Imperium Hæren PontifexMaximus Religion Tribunmyndighed Veto,  fremsætte  nye love Princepssenatus Senatet

Overblik 14-284 e.v.t. Julisk‐Claudiske dynasti Flaviske dynasti Tiberius, Caligula, Claudius, Nero Flaviske dynasti Vespasian, Titus, Dominitian 96‐180: Fem stabile kejsere Nerva, Trajan, Hadrian, Antonius Pius, Marcus Aurelius Rolig og stabil ekspansion i perioden: Hær udstationeret ved grænseprovinser Lokalt selvstyre, nye bygrundlæggelser 194‐284: Krise (soldaterkejserne) Ydre fjender presser på Møntsystemet bryder sammen 23 officielle kejsere på 50 år; legionernes indflydelse på valg af kejser enorm Tilbagegang i slaveriet

Romanisering Lokal interesse for Rom og romersk kultur i provinserne Adoption af Latin som kultursprog Engagement i romerske institutioner (politiske, sociale, kulturelle) Offentlig fremtoning som romer (brug af romersk navn, klæder, livsstil) Karriere den romerske administration (hæren, i Rom eller i provinserne) Nuancerne Politisk deltagelse gav romersk borgerskab Romerske borgerskab gav bedre juridiske rettigheder og højere social status. Bykulturen betød en række forbedringer i dagligdagen. Rom krævede ikke en kulturel integration Krævede derimod politisk lydighed

Romanisering I de vestlige provinser: I de østlige provinser: Bygrundlæggelser Veterannedsættelser Deltagelse i lokalpolitik gav romersk borgerret Juridisk og fysisk lig en romersk by I de østlige provinser: Eksisterende bykultur – betød få nye byer Eksisterende bylove – betød færre juridiske ændringer Mindre påvirkning af romersk arkitektur og byplanlægning Græsk var allerede fællessprog mellem romere og grækere – derfor ringe påvirkning fra Latin

Regionale forskelle mellem vest og Øst Bykultur efter romersk forbillede Romersk administration Latinsk ret gav flere romerske borgere Latin som fællessprog gav større sproglig udvikling Romersk lovgiving gav et mere ensartet samfund Græsk bykultur - lovgivning betød færre ændringer I bysamfundende Ingen latinsk ret - betød færre romerske borgere end I vest Græsk som fællessprog betød mindre sproglig påvirkning fra Latin

Det 3. århundredes krise Kejsermagten er i opløsning Store militære udgifter, møntdevluering og økonomisk krise Borgerkrige og pres på ydre grænser Romersk militærpolitik går fra offensiv til defensiv Krise i landbruget Diokletians reformer 284-305 Provinsreform, militære reformer, økonomiske reformer og systemskrifte Betydning: 1) mere effektiv skatteopkrævning i provinserne 2) Hæren placeres I mobile enheder bag grænserne 3) møntreform og et prisedikt 4) Udnævnelse af en medkejser (tetrakiet) Forvaltningen splittes; kejser i øst og vest

Konstantin 324-337 Konstantin var den første kristne kejser Han tilgodeser de kristne, men forholder sig stadig positivt til den græsk-romerske religion Flytter hovedstaden til Konstantinopel, men Rom vedbliver at have høj status Kejseren, Romulus Augustus, afsættes i vest i 476 Østriget falder til tyrkerne I 1453

Afslutning Karakteristik af antikken Slavesamfund Overvejende aristokratisk bykultur Middelhavskultur Agrarsamfund Veludviklet teknik Frihedsorienteret Krigsorienteret Religiøs  pluralisme Højtudviklet  kultur