Brug af kvalitetsindikatorer Jens Søndergaard, Ph.D., speciallæge i almen medicin.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Erfaring med udvikling af 150 nationale, kliniske retningslinjer i Dansk Selskab for Obsterik og Gynækologi (DSOG-Guidelines) Ulla Breth Knudsen Tidl.
Advertisements

Sygepleje i korttidsafsnit
FORSKNINGSTRÆNINGSOPGAVE HOLD 001
1 ▪ Supervision - Det gode grin  Efteruddannelses-gruppe – lukket gruppe – etableret ultimo  8 deltagere fra 7 praksis.
Evaluering af forløbsprogrammer og patientuddannelser
Evidens og accelererede operationsforløb
Hvad er et rationelt brug af benzodiazepiner
Adfærdsændringer i praksis – pisk eller gulerod. Tja…
Lægemiddelenheden i Region Nord - andre initiativer  Nyhedsbreve  Regional lægemidel-komitè  Opioid arbejdsgruppe  PPI arbejdsgruppe  Staff meetings.
Variation i forbrug af lægemidler og økonomi i almen praksis. Hvor meget er rimeligt? IRF`s Årsmøde Vejle, Koordinerende læge i Nord-KAP, Jørgen.
Hvad er lean Konstant fokus på spild i alle processer. Nedbringe lagre, gennemløbstider og mindske omkostninger. Sikre en høj kvalitet af produkter og.
Udvikling og implementering af en kommunal model for
Lasse T. Krogsbøll, læge Det Nordiske Cochrane Center
Får vi D-vitamin nok? Hvem skal behandles og hvorfor?
Dyspepsispatienten i almen praksis
ICPC-2 og Datafangst ICPC kodning – Hvorfor kode?
Vestegnsprojektet Forebyggelsespuljens temadag 4. oktober 2012
Forskellige studietyper
Tekst starter uden punktopstilling For at få punkt- opstilling på teksten, brug forøg indrykning For at få venstre- stillet tekst uden punktopstilling,
EPM – For og imod eller hvad? Han et al., Beccaro et al. Aase Einfeldt, Malene Hjelm-Svennesen, Christian Koerner, Claus Balslev Nielsen.
Facilitatorordningen i almen praksis Eva Branner
Dansk Intensiv Database (DID) Årsrapport 2008
Kolding 30. april 2005 Astma audit i almen praksis Frederiksborg Amt Bente Kirkeby.
Forskellige studietyper
Self-efficacy og ambulante patienter med leddegigt
Klarskovgaard, Kvalitetssikring af indikatorer Ph.d. projekt: Udvikling og validering af receptregisterbaserede kvalitetsindikatorer for farmakoterapi.
En styrket indsats for kronisk sygdom, d. 28. september 2011 Et løft i behandlingen - et kig på succeser og udfordringer.
Kan man undlade urinstiks kontrol 10 dage efter en behandlet UVI?
Patient-information om medicin - hvad virker? (fokus på skr. information) Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation (MPK)
Det er dilemmaet….
University of Copenhagen, Department of Health Services Research Barrierer for adgang til skadestue for patienter med udenlandsk baggrund – med effekt.
Kadiovaskulær profylakse hos diabetikere i Frederiksborg Amt Analyse og intervention i forhold til lægepraksis’ ordinationsprofiler - Et udviklingsprojekt.
Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis Roskilde Amt 2003 Jens Damsgaard.
Anne-Mette Sørensen, Allerød Kommune
Forskningsenheden for Almen Praksis Århus Universitet Kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal & Peter Vedsted.
De første erfaringer – og udfordringer?. De første erfaringer – og udfordringer?
Datafangst – IRF 1.maj 2009 DAK-E ICPC kodning – Hvorfor kode?
Tine Jerris, projektleder i Kronikerprogrammet
Tekst starter uden punktopstilling For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug >Forøg listeniveau- knappen i Topmenuen For at få.
Velkommen til Lægedage
STILLINGSOPSLAG avanceret laparoskopi 1-årigt betalt uddannelsesophold St. Michaels University Hospital Toronto, Canada.
til implementering af retningslinjer i almen praksis
KOL i almen praksis. d d Hvad kan vi i almen praksis … Opsporing Udredning Behandling.
1. maj 2004 Kolding Formål Initiere et samarbejde mellem praktiserende læge og klinisk farmaceut Vurdere omkostningseffekten Vurdere indflydelsen på kvalitetssikring.
Evidensbaseret behandling af epicondylitis lateralis i almen praksis
Ny teknologi og samarbejde med praksissektoren
Pakkeforløb for kræftpatienter
Er nutidens kræftsygepleje rettet mod fremtiden ?
Navn (Sidehoved/fod)Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Patientoplevet Kvalitet - Fra måling til konkret handling i ambulatoriet Afdelingschef Morten Freil.
Københavns Kommune Evaluering og Next practice 23. maj 2013.
Monitorering af behandling og pleje i et accelereret patientforløb
Center for Kliniske retningslinjer
DEN DANSKE KVALITETSMODEL AKKREDITERINGSSTANDARDER FOR ALMEN PRAKSIS.
Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d 2011 KVALITET I ET SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN – HVORDAN KAN DET LADE SIG GØRE?
ADHD indsatsen i Region Sjælland Den 18.september 2012.
Lægeforeningen Hvad er lægers arbejde? Jens Winther Jensen Årsmøde FAS 2. oktober 2008, Hotel Munkebjerg.
UNIVERSITETSBIBLIOTEKET AALBORG UNIVERSITY DATA MANAGEMENT IN PRACTICE TRACK 5: MARKETING AND TRAINING TOOLKIT Karsten Kryger Hansen Specialkonsulent,
Er specialerne velegnede til at sikre og vedligeholde speciallægernes kompetenceniveau i fremtidens sygehusstrukturer? Ellen Holm LVS årsmøde 25. januar.
FORMÅL OG PROCES MED KLINISK VALIDERING - SAMARBEJDE MED KLINISKE SELSKABER Katarina Bjerg-Holm Afsnit for DRG og Patientregistrering Statens Serum Institut.
UTH i almen praksis Baggrund: Loven om patientsikkerhed 2010 Formål: Lære af fejl og risikosituationer og mindske risikoen for at de sker igen Rapporteres.
Ledende oversygeplejerske Arne Brehm Høj Afdeling for Operation og Anæstesiologi Sydvestjysk Sygehus.
Region Midtjyllandwww.regionmidtjylland. dk Værktøjskassen: Triple Aim og PDSA-cirkler Jens Bejer Damgaard Kontorchef, Nære Sundhedstilbud.
Udvikling ”pakkeforløb” i Psykiatrien i Region Nordjylland med udgangspunkt i koncept for kræftpakker.
Dokumentation af sygepleje -et etnografisk inspireret studie af perioperative sygeplejerskers dokumentationspraksis Vejledere: Kirsten Frederiksen, Ph.d.
Aftale format – Use cases
Kvalitetsudvikling hvordan
MTV af Demens: Organisation
MTV af Demens: Økonomi Monitorering og MTV
Ny kvalitetsdagsorden og pakkeforløb
Forbedringsmodellen Test og læring Hvad ønsker vi at opnå? Mål
Præsentationens transcript:

Brug af kvalitetsindikatorer Jens Søndergaard, Ph.D., speciallæge i almen medicin

There is a need to develop tools to measure or assess the presence of self-reflection or self-learning. The application of such tools, passing methodological criteria hurdles, would ensure that physicians at some internal level: (1) recognize their learning deficiencies in the context of patient care or professionalism; (2) possess the ability to reflect on their practices; and (3) measure these needs against external and internal standards set by peers, regulatory bodies, patients, policies, the literature, and (perhaps most of all) themselves." Holm, HA BMJ 1998.

Tilbagemeldinger om lægemiddelordination • Diskrepans mellem lægers viden om rekommandationer for behandling og deres faktiske behandlingspraksis • Benyttes i en række lande • Billigt og muligt at implementere i stor skala

Registre OPED Sygesikringsregistret for Fyns Amt

Kriterier for ”testområder” • Muligt at lave gode kvalitetsindikatorer • Ønske om intervention • Plads til forbedring • Muligt at måle ændringer

Inhalationssteroider til astmatikere •Inhalations  2-agonister og inhalationssteroider er hjørnesten i moderne behandling af astma • Mange astmatikere er ikke i behandling med inhalationssteroider

Luftvejsinfektioner • Hyppigste henvendelsesårsag i almen praksis • Hyppigste årsag til ordination af antibiotika • Stor variation i praktiserende lægers antibiotikaordination

Feedback som supplement til en klinisk vejledning Alle lægepraksis i Fyns Amt Kun vejledningen Feedback og vejledningen

Vejledning om udredning og behandling af luftvejsinfektioner ”Totalforbruget af antibiotika bør begrænses til et så lavt niveau, som det er forsvarligt”

Feedback om antibiotikaordinationer • Penicillin, ampicilliner, makrolider og quinoloner • Ordinationsrater • Penicillin terapiindeks

Ordinationsrater for alle antibiotika (Antal ordinationer per 1000 tilmeldte patienter per måned ) FørEfterÆndringForskel Intervention – kontrol (95% KI) Intervention (-2.8;1.6) Kontrol

Brøkdelen af penicillinordinationer

Feedback med mere detaljerede og klinisk relevante data Feedback med klinisk relevante data Feedback med aggregerede data Kontrol Alle fynske lægepraksis

Feedback • 3 ”personlige” breve med tre måneders intervaller • Muligt at se ændringer i ordinationspraksis • Kortfattet rekommandation

Aggregerede data • Antal pakninger inhalationssteroider og inhalations  2-agonister •  2-agonist/steroid indeks

Detaljerede og klinisk relevante data •Hver patients forbrug af inhalations  2- agonister og om patienten benytter/har benyttet inhalationssteroider

Måling af effekt  Proces-effektmål vs patient-effektmål  Undgå mål baseret på selvrapportering  Undgå effektevaluering baseret på case- scenarier  Mindst mulig misklassifikation  Alment accepterede effektmål foretrækkes  Validerede effektmål foretrækkes

Brøkdel af astmatikere i behandling med inhalationssteroider Første brevEt år

Incidens af behandling med inhalationssteroider blandt 1650 ”gamle” astmatikere Klinisk relevante data Aggregerede data Kontrol Antal ”astmatikere" Incidensrate (Antal ”steroid opstarter” per person-måned) Incidensrate differens (95% KI) (-0.008;0.000) (-0.008;0.001)

Konklusion Ingen effekt af hverken feedback med detaljerede og klinisk relevante data eller af feedback med aggregerede data

Fortolkning af feedback-data ”Jeg synes at det er væsentligt bedre, de er knyttet til konkrete patienter…altså summen af ordinationer har du svært ved at bruge til noget…”

Brug af indikatorer  Identificere områder med suboptimal praksis  Målrette efteruddannelsestiltag  Motivere for optimering af ordinationsvaner  Bibeholde opnåede forbedringer i ordinationsvaner  Monitorere effekter af interventioner

Hvor skal man benytte kvalitetsindikatorer  Academic detailing  Peer reviews, små gruppebaseret undervisning, AUDIT  Til ”selvudvikling” i almen praksis

Om muligt bør indikatorer til praktiserende læger omfatte information om patientforløb!

Hvordan kommer vi videre? • Behov for mere viden om ordinationsprocessen • Behov for udvikling og evaluering af interventioner • Behov for udvikling og evaluering af kvalitetsindikatorer