Østens religioner
De syv store øst-religioner Hinduismen Buddhismen Jainismen Sikhismen Kungfutsianismen Daoismen Shintoismen Indien Indien Kina, Japan Kina Japan
Huske - Huske GEOGRAFI Kina: Kungfutsianisme, Daoisme, (Buddhisme) Indien: Hinduisme, Buddhisme, Jainisme, Sikhisme Japan: Shintoisme, (Buddhisme) HUSKE-ikoner Kungf.: Vismanden Daoismen: Yin og Yang Buddh.: Buddhafiguren Jainisme: Hånden Hinduisme: Polyteismen Sikhisme: Sværdet Shint.: Sumabrydere
Finde indgangsvinkler Modstille Kungfusianisme og Daoisme (fællesskab individualisme) Historie-religion i samarbejde Børn-forældre / Unge-Gamle i forskellige kulturer Kinesisk astrologi: http://www.kina-portal.dk/filosofi-religion/astrologi/horoskob.php De 12 dyr
DE STOREs religiøse verdenskort år 200-500 DE STOREs religiøse verdenskort år 200-500. - ikke Sydamerika, animisme mv. Kristendommen Zarathustrisme (indtil islam)herfra Manikæismen Hinduismen Buddhismen / Jainismen Konfusianismen Daoismen Shintoismen Jødedom (diasporaen) Græsk tænkning (Pythagoras, Platon, Aristoteles) Middelhavet, SV-europa Persien/Afganistan Indien Kina Japan R. o Middelhavet, nærori. Middelhavet, Nærorienten, Nordafrika
Zarathrustrismen Monoteistisk Og Dualistisk (den gode og den onde ånd) Inspireret Manikæismen (= kristendom+gnosticisme+zarathrustrisme) (Raphael: Skolen i Athen: Zarah.+Ptolemæus
Den basale indiske religionsfilosofi Ikke løsrevet teoretisk filosofi. Det menneskelige grundproblem er uvidenhed. Derfor er den rette visdoms autoritative skrifter et nøgleproblem. Vedaerne hinduismen Opposition buddhismen og jainismen Bag uenighederne findes en fælles grundforståelse: Karmalæren Læren om den endelige forløsning Læren om universets opløsning og genskabelse Læren om sjælens og materiens evighed (dualisme) Vedaerne (=viden)(sanskrit; indoeuropæisk sprog)
Indoeuropæisk sprog
Udfrielse Fra hvad: Fra livets kredsløb! (samsara) Uvidenhed er i sidste emne årsag til, at sjælen er fanget i dette kredsløb Derfor er ”den rette visdom” betingelsen og vejen til udfrielse, og logisk netop det største og vigtigste og helligste Læren om Karma Def.: Enhver handling (bredt forstået) kaster frugter (konsekvenser) af sig. Ikke kun rituelle handlinger Gode handlinger: behagelige frugter, fortjeneste (dharma) Dårlige handlinger: smertelige handlinger, skyld Hvilke handlinger er kastebestemt. Kasten er karma-bestemt.
Karmaloven - sjælen Ingen handling forsvinder uden at kaste frugter af sig Man plukker udelukkende frugterne af egne handlinger (logik) mange handlinger vil først (kunne) kaste frugter af sig i kommende liv genfødelseslæren Sjælen er evig, spredt og allestedsnærværende
Den endelige forløsning moksha, nirvana En forløst sjæl skal aldrig mere forenes med et legeme og skal derfor heller aldrig mere føle den mindste smerte Lyksaligheden er en ulegemlig tilstand Dannelse af ny karma må derfor nødvendigvis forhindres askese
Universets opløsning og genskabelse En skabelse varer 311040 millarder år Perioder af opbygning og degenerering Periode af total opløsning, hvor alle legmer opløses i atomer (urmaterie) Fortsættelsen af univers-cykluser er evig
Sjælens og materiels evighed Ikke: Creatio ex nihilo Sjælen og urmaterien er evig Legemer, sansning og liv er evolutioner, evt. ledet af en personlig Gud Den ultimative virkelighed: Altet, Brahman, den ”ene væren”, udelt, uendelig, ukønnet. Heraf opstår alt, som også er evigt Selvet, sjælen (uden for legemet), Atman er også identisk med Brahman Definitioner af Brahman og atman er principiet umulig, idet beskrivende ord altid vil være en afgrænsning og en begrænsning
Hinduismen Ingen specifik stifter Begreber: Skrifter: Guder Djarma, livsloven og livspligterne Karma, en handlings resultat (årsag/virkning af hver handling) Samsara, genfødsel Moksha, udfrielse fra genfødslernes kredsløb Skrifter: Bhagavad Gita Vedaerne Upanishaderne Guder (Brahman/Atman) Brahma Shiva Vishnu Krishna Ganesha (elefant) Hanoman (abe)
Buddhismen Udsprunget af hinduismen 500 f.Kr. Stifter: Buddha (Siddhartha) Duhkha (lidelse) Oplysning - Nirvana De fire ædle sandheder Den ottefoldige vej Har mennesket et substantielt selv En radikal filosofi: ikke-selv (sjælen (an-atman), nominalisme), anderledes årsag-virknings-tænkning, tingenes forgængelighed (substansbegrebet radikaliseret)
Jainismen Grundlagt ligeledes omkr. 500 fvt. Af Mahavira Jina Anderledes karmalære: En ”materieagtig” (principiel immateriel) størrelse som strømmer ind i sjælen og binder den og farver den I den rene tilstand besidder sjælen alvidenhed. Karmaen fordunkler sjælen. Anderledes sjæleforståelse og en udbygget lære / filosofi om universet og fænomenerne Al viden er ufuldkommen og relativ
Kinesisk religionsfilosofi Grundproblemet: Hvordan kan den gode orden/regering (samme ord) genoprettes i samfund og regent/fyrste/kejser? Hovedperioden er 600-300 fvt. Ikke logik, kosmologi, naturfilosofi ”De hundrede skoler” med hvert sit bud på løsning af grundproblematikken for samfundet, de stridende storriger Himlens mandat
4 hovedstrømninger Konfutsianismen (samfundsdannelse og opdragelse) Etisk-konservatisme, moral og ritual Daoismen (individuslisme, kunst) Dao, det højeste princip, naturens orden og styrer, tilbagevenden til naturlighed, kulturløshed Legalisterne (stats-centralisering, magtanvendelse) Ny-tænkning, én hersker, lov og orden, afskrækkelse ved straf, upartiskhed (ms konf.). Loven er middel, ikke mål, for ideal stat i orden Naturalisterne, skolen for Yin og Yang Integration i kosmologiske skemaer, Forandringernes filosofi, 64 hexagrammer
Yin og Yang-tænkning 2 urprincipper Forandringernes Bog, den enkelte og kosmos 64 hexagrammer Yin=brudt linie Yang=ubrudt linie 5 elementære kræfters (ikke elementer) spil, samspil: frembringelse: vandtræildjordmetal – Tilintetgørelse (pentagram) Ritualer genopretter ligevægt i mennesket (følelser og organer), samfundet, kosmos
Eksempel på fænomeners sammenhæng Leveren svarer til metal, efterår, hvid, vest, smagen satærk, planeten Venus, husets gårdsplads, dyden normopfattelse, udenrigsministeriet, tallet 9, noden shang
Konfusianismen (200 fvt-1950) Hersker – undersåt Mand – hustru Far – søn Ældre bror – yngre bror Ven – ven Skrifter: Analekterne og Klassikkerne (1)forandringerne, 2)oderne, 3)riter, 4)musik, 5)vår og høst) Karakterdannelse (klassiske tekster, dydsudvikling, godhed (yen)) Pædagogik: Overtalelse og moralsk forbillede snarere end straf og regler Stifter: Konfutse (551-479) – 28. september Underviser og (forsøg på at være) politisk reformator. LÆRER Filosofi/Religion, livsvisdom for basale fem menneskelige hierakiske relationer: At leve i harmoni, dyd, under ritualers autoritet Den hellige Oldtid, ikke en ny lære Lederskeb er ikke teknokrati. ”Det ædle menneske er ikke et instrument”
skoledannelser Menneskesynet bliver naturligt afsættet for dannelsen af forskellige skoler Er godhed en følge af menneskets (gode) natur (Mengzi, Mencius) Er godhed en følge af god opdragelse p gr af menneskets onde natur, (Xun Zi) De to skoler (idealisterne og rationalisterne har domineret i forskellige perioder)
Vigtige begreber Godhed den bedste egenskab : ”ren” Det gode moralske menneske, stræben Det jordiske sættes foran det himmelske ”Sølvreglen” = den gyldne regel: At praktisere ren er at bruge sine egne behov som mønster for, hvordan man skal behandle andre. Ren: indre godhed. Yi (retskaffenhed): ydre godhed. Modsat Li (nyttetænkning) Ritualer civiliserer mennesket og skaber rammer for samfundets orden Forfædredyrkelsen Himlen, ånderne og forfædrene. Herskeren/Kejseren har himlens mandat
Konfutse
Templer
Den Himmelske Freds Plads Det konfusiaske Himmel-begreb er tydeligt "receiving the mandate from heaven, and stabilizing the dynasty." Fredsporten opført i 1417 Masakren på den himmelske freds plads 1989: http://en.wikipedia.org/wiki/Tiananmen_Square (scroll ned)
Daoismen Opstået samtidig med konfusianismen omkring 500 fvt. Evt. en legendarisk skikkelse Laozi, Lao Teh Ching eller Li Dan. Hovedskrift: Dao De Ching Talstærk på Taiwan
Daoismen (Taoisme) Kungfusianismens modsætning: Mennesket som individ – ikke som samfundsvæsen At blive ét med dao. Dao = Vej, metode Vand repræsenterer dao. Det centrale begreb: Dao: et usanseligt begreb om tilværelsens inderste og højeste princip, den kosmiske orden (i naturen) og evige, styrende kraft i naturen. Det er den fuldkomne balance (ml. yin og yang), som det gælder om at følge overensstemmende. (minder om stoikernes logos, verdensfornuft)
Dao Ikke-handling er Daos væsen (wu wei), ikke arbejde imod naturen. Erfaringen af dao er transcendent, kræver visdom Enkelt liv, fri for begær og ærgerrighed Kundskaber (=uddannelse) skaber begær Institutionelle love er af det onde. Vismænd skader mere end de gavner Begreberne godt og ondt afvises (relativisme) Tro på et udødeligt legeme Optagethed af livsforlængelse (alkymi, livseleksir, spise sjældne planter, dyrke meditation) Alkymien førte til opfindelsen af krudtet i 800-tallet! (ikke just livsforlængelse) Tranen symbol for livsforlængelse
Daoistisk meditation og kult ”Sidde og glemme” – tomme sindet for forvrængede tanker Slippe af med dualistiske begreber (fx godt og ondt) og i s f forene mikrokosmos og makrokosmos Begreber, ånd, åndedræt og livskraft Mange daoistiske templer ligger ensomt og højt i naturen Daoismen indeholder et væld af præstekult, klostre, ofringer, besværgelser især i f t sygdom, ånder og hjælpe sjælen over i livet efter døden Gudeverdenen er mangfoldig (skabergud, jorden, himmelen, dao, stjerner, naturfænomener, afdøde, kejserlige personer Stadig større lighed med buddhismen
Daoistisk samfundssyn Minimalistisk Anarkistisk Lederen skal føre laissez-faire-politik Primitiv urstat Små samfund, hvor man hører hanen gale i nabosamfundet uden nogen sinde at have behov for at besøge den
Forskelle Kungfusianisme Daoisme Fællesskabet Vægt på ceremonier og moral Passer til arbejdslivet Kollektivisme Undervisning og opdragelse Følg Himlens bud! Samfundet skal ordnes. Daoisme Individet Vægt på åndeverdenen og det okkulte Passer til fritidsliv og kunst Individualisme Præstelige funktioner: sygdom dæmoni, de afdødes sjæle Følg naturens vej! Verden er ordnet!
Kommunismen Undertrykkede kungfusianismen for at være reaktionær og forhindre samfundsfornyelse Undertrykkede daoismen for at være skadelig overtro
Kinesisk kosmologi: Yin og Yang Yang: Lys, hårdhed, mandighed Yin: Mærke, blødhed og kvindelighed
Shintoismen - kamitroen Japans oprindelige religion Ingen kendt stifter Stor lokal forskellighed Dyrkelsen af guddomme (kami) er det centrale. Disse besøger helligdomme og fordrer renselse. Stort antal: egentlige guder, ånder, afdøde Den vigtigste er solgudinden Amaterasu, som indgår i en stor skabelses-kosmologi De syv lykkebringende guder (for hvert sit livsområde) Dæmoner. Ikke-venligtsindede guder. Eller tvesindede. Skellet mellem godt og ondt er udflydende (som i daoismen). Et underjordisk helvede. Fuji-san-bjerget er fx en guddom De årlige lokale højtider. Processioner: mikoshi
Mikoshi
Shinto-templer De store flotte templer er kinesisk indflydelse Templet indeholder det hellige rum med kamien og et bønnerum Alle traditionelle japanske hjem har en mini-helligdom: Kamidana
Torii (port mellem profan verden og helligdom)
Kasuga-helligdommen (fra 768 evt.)
Bryllup De fleste brudepar vies fortsat af shinto-præster, - ikke buddhistiske præster, modsat ved begravelse.
Shinto-præst (kannushi)