C PL godt plantemateriale 1 Egnet frø- og plantemateriale i billige kulturer og i et naturnært skovbrug Bjerne Ditlevsen Planteavlsstationen Skov- og Naturstyrelsen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
15 OKTOBER 2012 RETHINK BUSINESS 1 Projekt "Rethink business" handler om at styrke din virksomheds forretning. Det kan være i forhold til indkøb af materialer,
Advertisements

Virksomhedens interessenter
Madlavning i leve-bo-miljøerne VEGA SEMINAR 18. november 2008 Birgitte Højlund.
Epoxy og Isocyanater - opgavespil
Nationalparkmøde Anne Sophie Gamborg Dansk Skovforening 7. september 2010.
Samarbejde med private – tabu eller virkelighed? Ved Byggedirektør Rolf Andersson, KAB.
Udviklingstendenser i dansk byggeri – kan vi inspireres fra udlandet?
Handleplaner Repræsentantskabsmøde den 8. juni 2012.
Uddannelsesmuligheder
14. maj 2013 Projektet - Imageskabende Udearealer Hvorfor er projektet relevant i AlmenNet regi? Hvad er status på projektet? Hvordan ser outputtet ud.
Fra idé til virkelighed Den innovative Skole 2007 I V Æ R K S Æ T T E R.
Størrelsesøkonomi i et nyt lys
Bestilling af IT udstyr og software fra Digitaliseringsstyrelsen. Har du prøvet at bestille i dag?
Produkt ProduktionProfil/Politik People GenbrugelighedSvanemærke Økologi Bæredygtighed Kvalitet Mindre CO 2 Ingen spildevand Minimalt udslip Ingen kemikalierGenbrug.
Erfaringer fra SAMBA-projektet
Foderforsyning til den rigtige pris
Trine Leerskov LandboCentrum
Kalkulation Hvorfor og hvordan.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Flerårige energiafgrøder som miljøfremmende foranstaltning Irene Wiborg.
Formuepleje kræver en strategi Senior formuerådgiver
Teknologi og samfund Den teknologiske udvikling 1 Samfundsudviklingen
Introduktion til Microsoft CRM Christian Cletus Bjørn Eilertsen.
Mandag 3. marts januar Borgmester Jannich Petersen, V Udbud og partnerskaber i Gribskov Kommune.
Ny rådgivningsstrategi Fra AGRINORD´s Svinerådgivning.
Naturskoven af i dag Hvorfor denne opgave! Forskellige skovtyper
Forskellig forståelse af opgaven Michael Hald Konsulent KL
Indretning af serverrum Det grønne serverrum Inservio a/s Rådgivende ingeniører med serverrummet som speciale.
Sorø - Slagelse Landboforening Frøavl m. afkoblet støtte?
1 Carsten Lindorf LOGISTIK= Græsk = logistica at beregne.
Schjerning Farver A/S · Østerallé 21 · 8400 Ebeltoft · Hvorfor ønsker vi at miljømærke vores farver? Hvorfor?
Planteproduktion og miljø på store økologiske kvægbrug Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Karen Søegaard & Elly Møller Hansen A A R H U S U N I V E R.
Baggrund SNS skal gennemføre en gradvis omlægning af foryngelse og tilkultivering i forbindelse med overgang til naturnær drift Der vil i en længere periode.
Hvorfor stagnerer udbyttet i alm. rajgræs og hvad kan vi gøre? Specialkonsulent Barthold Feidenhans’l.
Hvordan udnyttes maskinparken optimalt?
Specialisering af træningsområdet i det kommunale sundhedsvæsen Temadag for kommunale ledere Oplæg til debat Karen Langvad Danske Fysioterapeuter.
Evolutionsteorien En teori om, hvordan livet udvikler sig. For at forstå den skal man lære følgende begreber: Fødselsoverskud: Der fødes flere unger end.
Gymnasiernes Fællesindkøb Hvorfor fælles indkøb ? Temadag
Logo Overordnede betragtninger om OPP -Og konkrete projekter i København v/Karen Mosbech ”OPP i virkeligheden” DFM Konference KØBENHAVNS KOMMUNE.
Udlicitering af grøn drift
Scenarieanalyse og realoptioner
Fritidspas.
Naturplaner på ejendomsniveau
Den Store Plan 1. Hvem er jeg 2. Dansk mad historie 3. Ny Nordisk Hverdagsmad 1. Kort fortalt 4. I lærer mig om klima :) 5. Quizzzzz.
Hvor etablerer landmænd sig primært i udlandet?
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Hvordan laves strategi for mekanisering? Landskonsulent Erik Maegaard Dansk Landbrugsrådgivning.
Hvorfor nåede demonstrationslandbrugene ikke ned på 1,7? Jens Erik Jensen.
Hvad kan vi med bioteknologi, som vi ikke kunne før? Søren A. Mikkelsen Danmarks JordbrugsForskning Plantekongres 2006.
Skov- og Naturstyrelsen - Thy. Lovgrundlag - uddrag Nationalparker ledes af uafhængige fonde Bestyrelserne består af lokale medlemmer Ejendomsretten.
Optimal gødskning af strandsvingel R. Gislum, B. Boelt og L.C. Deleuran, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Flakkebjerg.
Driftsledelse på planteavlsbedriften Konsulent Erik Sandal Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004.
Status for GM-afgrøderne i Danmark og internationalt Preben Bach Holm Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Inst. for Genetik og Bioteknologi.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Økonomien i frøsædskiftet Landskonsulent Erik Maegaard Landscentret, Planteproduktion.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning GMO-sameksistens, næringsstofudnyttelse og beslutningsstøttesystemer Søren A.
LandboCentrum Session: 11.1 Topudbytter i rajgræs og strandsvingel i frø Kontrol med græsukrudt i alm. rajgræs v/Kenneth Svensson Planteavlskonsulent
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning René Gislum Nr Hvordan udnyttes kvælstof bedst i alm. rajgræs og strandsvingel?
Efterafgrøder – sorter og forsyning Koldkærgaard, 30. November 2009 Ole Grønbæk.
Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen.
Forretningsmodel til Kommuner og private virksomheder.
Indlæg på Trafikstyrelsens netværkskonference angående buspuljer Odense, 15. Juni 2010 Henning Nielsen, Midttrafik Thomas E. Øster, Arriva kollektiv trafik.
Fastlæggelse af praksis – plads til forbedring? 8. november 2011 v/formand for FSR’s Skatteudvalg statsautoriseret revisor John Bygholm.
Lars Haugaard, Salg i praksis Lars Haugaard, PremiTech.
AFGIFTSPOLITIKKENS UDFORDRINGER PÅ ENERGIOMRÅDET CEPOS Vækstkonference Industriens Hus, 10. december 2015 v/ Otto Brøns-Petersen, CEPOS.
Bæredygtighed og produktionsoptimering :. Overordnet program:  Definition af bæredygtighed  Definition af besparelser  Gennemgang af matrix  Strukturering.
Præsentation af resultater for faktas ledergruppe Mandag d. 17 november 2014 Kundemeter – Oktober
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Generel teori om Praktisk husdyravl Grundforløb
PIC avl.
En fælles platform til integreret styring af ressourcer, projekter og budgetter hos DIN Forsyning Projektchef Henrik Blicher fortæller om hvordan en uigennemsigtig.
Økonomi i dyrkning af hestebønner 2018
Brugernes praksis – betyder det noget for indeklimaet?
Præsentationens transcript:

C PL godt plantemateriale 1 Egnet frø- og plantemateriale i billige kulturer og i et naturnært skovbrug Bjerne Ditlevsen Planteavlsstationen Skov- og Naturstyrelsen

C PL godt plantemateriale 2 1. Materiale som er selekteret eller forædlet til det ønskede formål ( produktion, værn, juletræer, alléer). I skovbruget generelt en kombination af sundhed, robusthed og trækvalitet 2. Materiale som er tilpasset plantningslokaliteten (afprøvning eller praktisk erfaring) Hovedproblemer : Import af frø af ikke-selekteret materiale (source identified) Brug af materiale, som er selekteret til ”forkert” formål (Herkomstregler giver ingen beskyttelse) Import af frø især fra Øst- og Centraleuropa (Herkomstregler giver ingen beskyttelse mod import af dårligt tilpasset materiale) Egnet (genetisk) frø- og plantemateriale Vintereg - Hald Ege (værn / publikum / genpulje) Bøg - Buderupholm (produktion)

C PL godt plantemateriale 3 Frøkilde- kvalitet God Middel Dårlig Skovenes kvalitet / værdi Dårlig Middel God Resultat af : •Forskning •Fremavl •Viden om frøkilder Resultat af : •Ringe viden om frøkilder •Indkøb af billigt materiale Påstand : •Der er sammenhæng mellem lav pris og dårlig kvalitet •Anstrengt økonomi er hovedårsag til brug af dårligt materiale Konsekvens : •Resultaterne af forskning og forædling udnyttes ikke optimalt (Ex. importeret (Ex alm. (Ex. dårligt kåret frøplantage) tilpasset) bevoksning)

C PL godt plantemateriale 4 Frødelen ”bærer” genetikken

C PL godt plantemateriale 5

6

7 Bruger af planter : Skovejer + rådgiver Planteskole Frøavler: - Danmark - Udland Entreprenør Frøhandler Beslutningsfaktorer og konsekvens : - Viden om frøkilder - Frøkildekrav (ved tilskud) Gode frøkilder - Økonomi Minimere kulturomkostn. (herunder plantepris) - Kundens ønsker - Egen økonomi Maximere avance / Minimere plantepris - Kundens ønsker - Egen økonomi Maximere avance / Minimere frøpris - Kundens ønsker - Egen økonomi Maximere avance / Minimere indkøbspris - Kundens ønsker (skovejerens ønsker) - Egen økonomi Fremme egne frøkilder Maximere avance - Kåringskrav Gode frøkilder Beslutningsvejen ved valg af frøkilde :

C PL godt plantemateriale 8 Konklusioner vedr. nykulturer : Merinvestering i genetisk forbedret frø er en ”god forretning” ved et rentekrav på 2% (3%) - selv ved årig omdrifter De største merinvesteringer (forskel mellem det dårligst og det bedste frø) giver relativt de største gevinster ved 2% forrentning Vælg de allerbedste frøkilder - det betaler sig at merinvestere Vælg den bedste frøkilde til lokaliteten og til dyrkningsformålet - at tænke sig om kan være den bedste investering Billiggørelse af frøproduktion samt optimal udnyttelse af det bedste frø vil gøre det endnu mere fordelagtigt at bruge det genetisk bedste frø At spare sig til ringere genetisk kvalitet er en dårlig forretning