Kan daginstitutioner gøre en forskel. v Kan daginstitutioner gøre en forskel? v. Bente Jensen, Danmarks Pædagogiske Universitet Undersøgelsen belyser det pædagogiske arbejde i danske daginstitutioner i relation til: et postmoderne samfunds ’nye’ udfordringer problemstillinger knyttet til social arv

Undersøgelsens intentioner At afdække ’svage og stærke’ led i den tidlige indsats (daginstitutioner) Overordnet set er det målet at identificere kvalitet ud fra målet at styrke udsatte børns kompetencer og livschancer

Kvantitativ og kvalitativ dataindsamling Spørgeskemaer til ca. 1000 institutioner, med børn i alderen 0-6 år. 2722 ledere, pædagoger og pædagogmedhjælpere har svaret. Kvalitative data indsamlet gennem observationer og interview i fire dagsinstitutioner med 20-50 procent ’udsatte’ børn. Litteraturstudie - internationalt

Undersøgelses spørgsmål Er det overhovedet muligt i daginstitutionen at identificere udsatte børns signaler Pædagogisk praksis generelt Indsatser mere specifikt Effekter – her og nu og langtids- Muligheder og barierrer, vilkår, rammebetingelser, kvalifikationer

Resultater Institutionerne arbejder ud fra to tilgange: kompensations- og innovationsorientering Flere udsatte børn og de er ujævnt fordelt Stort fokus på mangler hos de ’udsatte’ børn – stor forskel på pædagogisk praksis og indsats Tro på effekt her og nu - manglende tro på langtidseffekter Rammebetingelser er barrierer Pædagogisk faglighed, kompetencer, udviklingsstrategier

Resultater Rammebetingelser Store udfordringer, kommunal opbakning/vs. krav Normeringer, tid til pædagogisk arbejde Tværfagligt samarbejde Pædagogisk faglighed, kompetencer, udviklingsstrategier Viden Uddannelse/videreuddannelse

Portræt af en succes-institution Forholdsvis høj pædagog andel Anvendelse af mange synliggørelsesredskaber Mange udsatte børn Høj andel støttepædagoger Der arbejde med fælles pædagogiske principper

Prioriteringer i ’succesinstitutioner’ Samme prioritering mht. bemanding, tid mv. Højere prioritering af uddannelse, videreuddannelse og det at opnår mere viden om problematikken Højere prioritering af tværfagligt samarbejde, støtte og kommunal opbakning

Internationale standarder for kvalitet - fund fra litteraturstudiet Veluddannet personale – ved hvad børn har brug for, hvad udsatte børn har brug for, kan lide børn, viden om læreprocesser Personale som får supervision, ved hvilke kvalitetsparametre der skal lægges vægt på Kan gennemføre det i praksis

Internationale standarder for kvalitet - fund fra litteraturstudiet Stimulerende pædagogiske – barnecentrerede læringsaktiviteter, kompetenceudvikling, fremme at børns motivation for at lære (læreplaner fx) Voksen-barn relationen er responsiv, bygger på varme, omsorg, voksne er til rådighed for barnet Konstante, stabile voksne, normeringer der gør det muligt at have tid til udvikling og til den enkelte barn Fysiske rammer – stimulerende og muliggørende en kompetencefremmende pædagogik

En hovedkonklusion Der tales meget om behovet for at øge børns kompetencer – og der handles meget ud fra behovet for at rette fejl ’Så ja’, daginstitutioner kan i princippet fremme socialt udsatte børns muligheder, ’men nej’ der er dele i den pædagogiske praksis i danske institutioner, der betyder at det ikke (nødvendigvis) sker

Lov om pædagogiske læreplaner Lærings perspektivet (didaktisk/pædagogisk kompetence) Omsorgs perspektivet (relations/personlig kompetence)

Tre områder at arbejde videre med Kompetenceløft i institutionerne Intervention, innovations- orientering v. kompensation Opbakning fra det politiske og kommunale system