Analyse for Ældre Sagen: Trafikundersøgelse: Cykel, cykelhjelm mv Rapport Marts 2010.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
KiMs – Maj KiMs SMAGSTEST - franske kartofler - Maj 2012.
Advertisements

Analyse af rejsekortet for
Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
VMS data Geografisk og tidsmæssig udvikling af indsatsen i tobisfiskeriet v/ dataspecialist Josefine Egekvist Sekretariat for myndighedsbetjening.
Fynske infrastrukturforhold Fynsk Erhverv Den 26. juni
Atomer Et programmeret forløb. En måde at lære på.
EJERSKIFTE Statistik om ejerskifter i Danmark baseret på resultater fra spørgeskemaundersøgelse Okt./nov for Erhvervs- og Byggestyrelsen og INSEAD.
Analyse af data fra Webstatus undersøgelse – Mænd og kvinder – marts 2010 Online research.
Århus Kommune Undersøgelse på tilsynsområdet Telefonundersøgelse foretaget november respondenter.
Børns indflydelse på familiens købsbeslutninger
UU-Aalborg Evaluering af brobygning og intro 2013/14 Velkommen UU-Aalborg Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Uddannede færingers tilpasning til arbejdsmarkedet og erfaringer med studieophold i udlandet En spørgeskemaundersøgelse blandt færdiguddannede
BL – Danmarkspanel - oktober A&B ANALYSEs Danmarkspanel - BL − Danmarks Almene Boliger - Oktober 2011.
A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Foreningen ”Odinstårnet” -
1 Vollsmose - Imageundersøgelse Mediehus Vollsmose November 2009.
Brugerne på Kommunikationsforum.dk “People influence people. Nothing influences people more than a recommendation from a trusted friend” Mark Zuckerberg,
Nabe marts Organdonation Hospitalspræstens funktion Ritualer – ved afsked med en hjernedød v. Henning Nabe-Nielsen, præst, RH.
Analyse for Ældre Sagen: Anvendelse af nye teknologiske kommunikationsmidler Rapport Oktober 2008.
v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet
Elevernes evaluering af grundforløbet Efterår 2012.
Hvem er vi? •Vi er organiseret i KBH Amts behandlingscenter for stofbrugere. •Vi er 3 år gamle. •Hjulpet i gang af fokus på Ecstasy. •Hjulpet i gang af.
Gate 21 – Fælles DNA Gate 21 – Fælles DNA • 31. marts 2014 • Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi.
1 DSB og Bibliotekerne Personlige interview foretaget 20. til 25. januar respondenter Holdning til evt. ny portal.
Analyse for Ældre Sagen:
Bolig selskabernes Landsforening– Almene lejeboliger - Maj/Juni Almene lejeboliger - Danmarkspanelet - Maj/Juni 2010.
Sortering af affald Dato: 17. december Agenda Sortering af affald Dato: 17. december 2010 TNS Gallup A/S Kontaktperson Celia Paltved-Kaznelson Danmarks.
Danskernes egen historie Rapporteringsmøde 1. Februar 2006
1 Opfattelser af klima og energi Befolkningsundersøgelse februar 2011 Udført af Epinion for Det Økologiske Råd, Greenpeace, WWF Verdensnaturfonden, Vedvarende.
Highlights fra Lederpejling 6, 2008 Hovedrapporten kan læses på Undersøgelsen er gennemført som internetbaseret spørgeskema, der.
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering
Kristelig Arbejdsgiver- forening – Den Danske Model August 2012.
Boligselskabernes Landsforening – Danmarkspanel - Januar A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Boligselskabernes Landsforening - Januar 2010.
Efteruddannelsesindsatsen 2007 Analyse Danmarks undersøgelse januar 2008 Oplæg på Kompetencerådets møde den v./ Merete.
1 & Har du forsøgt at holde op inden for det sidste år? Nu: 40 % blandt de brugere, der ryger Sidste gang: 30.
Naboskabet - en undersøgelse af 3 boligområder 473 beboere besvarede undersøgelsen 6-11 år: år: år: 4 Voksne: 454.
Midtjyske virksomheder om efteruddannesle Resultater fra Det midtjyske Vækstlag August 2009.
Livskvalitet og kroniske bensårspatienter ”Der er ingen sår der ser godt ud” Haderslev 11. Oktober 2006.
DCS/DTS fællesmøde januar 2010 Denne præsentation har været fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 2010 og Poul Erik Mortensen har alle rettighederne til gengivelse.
Kvalitetstest af Palles Gavebod Spørgeskemaundersøgelse November 2010 – januar 2011 Center for Playware DPU.
HUSKESPIL – den lille tabel
Brugerne på Kommunikationsforum.dk
Jobrådgivernes Brancheforening Brugertilfredshed hos ”anden aktør” København 30. november 2011.
Gennemført af YouGov for Bolius Omnibus – mandag uge 31.
Naboskabet - en undersøgelse af det sociale liv i Skovengen Skovengen.
1 & Om holdninger og holdningsændring blandt ledere og medarbejdere på sociale institutioner Evalueringsmedarbejder.
Østjysk rapport om udligning og tilskud Seminar om udligning den 26. April 2010 Job og Økonomidirektør Asbjørn Friis Jensen, Favrskov.
Titel: Arial, fed, skriftstr. 20, mørkegrå. Tekst: Arial, normal, fed eller kursiv, skriftstr. 10, 12 og 14 til print – 16 og 18 til projektor – mørkegrå.
Relativ vigtighed for elektroniske ressourcer,24,22,20,18,16,14,12,10 Indeks FARM nem at bruge Info om anvendelse af elektroniske.
 2 3  3 =  83  43  53  63  73  93  10 4.
Resultater fra 50 skoler knækker mobbekurven – 1. Undersøgelsesrunde (2009) Mere mobning i 4.kl. end i 6.kl.,og 9.kl. (flest piger, 19,2 %) På alle klassetrin.
Oplæg til Nofa4 i Trondheim d maj 2013 Ved Lektor Rune Christiansen
Pleje og Sundhed Gennemførte719 Inviterede895 Svarprocent80% FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer.
Region Midtjyllands tilbud 2013
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering Anæstesiologisk Afdeling Flere ledere
ETU 2008 | Elevtilfredshedsundersøgelse Erhvervsskolen Nordsjælland HTX (Teknisk Gymnasium) - Hillerød Baseret på 313 besvarelser.
Naboskabet - en undersøgelse af det sociale liv i Egedalsvænge Egedalsvænge.
Side 1 © 2008 Zapera.com A/S – Ryesgade 3A, 1.tv. – 2200 København N - Tel – Fax – Enhver offentliggørelse af disse.
Ældre fodgængere og cyklister i byerne Formål: –at belyse de ældres trafikale situation risikoopfattelse adfærd brug af tiltag påvirkning af mobilitet.
1 Borgerpanelet i Silkeborg Kommune.
Udvikling i GODS Transporten Sammenfatningsrapport maj 2010.
Uddannede færingers tilpasning til arbejdsmarkedet og erfaringer med studieophold i udlandet En spørgeskemaundersøgelse blandt færdiguddannede
 Kommunalreformen, alle regioner og kommuner skal være medlem af et trafikselskab  Gl. Århus Amt og Gl. Ringkjøbing Amt havde ikke noget trafikselskab.
Matematik B 1.
Unges brug af stoffer i et multi-dimensionelt perspektiv
1 Tråde 2 Plan Trådbegrebet Synkronisering Koordinering Eksempel: et flertrådet spil.
It i de gymnasiale uddannelser Udstyr og anvendelse, 2010.
Grunde til at jeg elsker dig
Analyse for Ældre Sagen: Trafikundersøgelse Rapport Marts 2010.
Resultater fra: Diskriminationsundersøgelsen blandt mennesker med psykisk sygdom Som et led i EN AF OS kampagnen er der gennemført en undersøgelse af oplevet.
Præsentationens transcript:

Analyse for Ældre Sagen: Trafikundersøgelse: Cykel, cykelhjelm mv Rapport Marts 2010

Baggrund og formål Ældre Sagen har gennemført en web-baseret spørgeskemaundersøgelse blandt deres medlemmer for at afdække medlemmernes transportvaner, herunder brug af og holdning til offentlige transportmidler samt privat bilkørsel. Denne del vedrører brug af cykel, cykelhjelm mv. Metode Dataindsamlingen er foretaget af Analyseinstituttet YouGov Zapera A/S via Ældre Sagens eget medlemspanel. Dataindsamlingen er foregået i perioden 22. december 2009 til 17. januar 2010, og er gennemført blandt medlemmer i alderen 18 år og derover. Efterfølgende er data blevet vægtet således, at det repræsenterer Ældre Sagens samlede medlemsbase i forhold til køn, alder, region samt position i forhold til arbejdsmarkedet*). I alt medlemmer blev via inviteret til at deltage i undersøgelsen besvarede det udsendte spørgeskema, hvilket giver en besvarelsesandel på 62%. Følgende baggrundskriterier er anvendt i rapporten: • Køn • Alder • Urbanisering • Adgang til bil i husstanden • Civilstand • Helbredstilstand • Aktive bilister (kører selv bil) • Passive bilister (kører ikke selv bil) *) Jf. Ældre Sagens medlemsundersøgelse gennemført af Capacent Baggrund, formål, metode Side 3

Brug af cykel De primære årsager til, at Ældre Sagens medlemmer cykler (de adspurgte er her medlemmer der cykler mindst 1 gang om måneden) er: ’for at holde sig i god form’ (84%); ’for at foretage små-indkøb m.m.’ (76%); ’fordi det er nemt at komme frem’ (68%) og endelig ’fordi det er sjovt’ (58%). 35% af Ældre Sagens medlemmer, der cykler sjældnere end 1 gang om måneden eller aldrig, angiver som årsag hertil, at de ’bruger andre transportmidler’. 23% siger de ikke ’tør cykle’ (som årsag til at de cykler sjældnere end 1 gang om måneden eller slet ikke cykler), mens 12% siger de har et ’dårligt helbred’. 11% angiver som årsag, at de ’bor tæt på offentlige transportmidler’. Brug af cykelhjelm 58% af Ældre Sagens medlemmer, der cykler, bruger ’aldrig’ cykelhjelm. Omvendt anvender sammenlagt 41% cykelhjelm; heraf 25% ’hver gang de cykler’; 11% ’kun engang imellem’, mens 5% ’kun sjældent’ bruger cykelhjelm. Konklusion Side 11

Brug af cykel Side 81

Side 82 Brug af cykel De primære årsager til, at Ældre Sagens medlemmer cykler (de adspurgte er her medlemmer der cykler mindst 1 gang om måneden) er: ’for at holde sig i god form’ (84%); ’for at foretage små-indkøb m.m.’ (76%); ’fordi det er nemt at komme frem’ (68%) og endelig ’fordi det er sjovt’ (58%). 26% cykler for at ’besøge familie, venner og bekendte’, mens en mindre del siger de cykler for at ’være sammen med andre’ (10%). Endelig er 5% ’aktive i organiserede cykelture i foreningsregi’, mens 2-3% af de adspurgte siger de cykler, fordi de ’ikke har råd til offentlig kollektiv transport’ (3%) eller fordi de ’ikke har adgang’ til samme (2%). 9% angiver andre årsager end de nævnte. Ser vi på alder er det især de adspurgte årige (88%) der bruger cyklen ‘for at holde sig i form’ (gennemsnit er 84%, jf. grafik). Derudover er det i højere grad de adspurgte kvinder (31%), enker/enkemænd (40%) samt fraskilt eller tidligere samboende medlemmer (41%) der cykler ‘for at besøge familie, venner og bekendte’ (gennemsnit er 26%, jf. grafik). Størst forskel i svarmønstret ser vi dog, når vi kobler hvor ofte man cykler og hvad årsagen er til man cykler. Medlemmer, der bruger cyklen dagligt, er i forhold til medlemmer der cykler 1-3 dage om måneden mere tilbøjelig til at svare at de cykler: • ‘For at holde sig i god form’ (89% mod 69%) • ‘Fordi det er nemt at komme frem’ (86% mod 40%) • ‘For at foretage små-indkøb eller andre mindre ærinder/aktiviteter’ (85% mod 61%) • ‘Fordi det er sjovt at cykle’ (67% mod 50%) • ‘For at besøge familie, venner og bekendte’ (42% mod 10%) De primære årsager til, at Ældre Sagens medlemmer cykler (de adspurgte er her medlemmer der cykler mindst 1 gang om måneden) er: ’for at holde sig i god form’ (84%); ’for at foretage små-indkøb m.m.’ (76%); ’fordi det er nemt at komme frem’ (68%) og endelig ’fordi det er sjovt’ (58%). 26% cykler for at ’besøge familie, venner og bekendte’, mens en mindre del siger de cykler for at ’være sammen med andre’ (10%). Endelig er 5% ’aktive i organiserede cykelture i foreningsregi’, mens 2-3% af de adspurgte siger de cykler, fordi de ’ikke har råd til offentlig kollektiv transport’ (3%) eller fordi de ’ikke har adgang’ til samme (2%). 9% angiver andre årsager end de nævnte. Ser vi på alder er det især de adspurgte årige (88%) der bruger cyklen ‘for at holde sig i form’ (gennemsnit er 84%, jf. grafik). Derudover er det i højere grad de adspurgte kvinder (31%), enker/enkemænd (40%) samt fraskilt eller tidligere samboende medlemmer (41%) der cykler ‘for at besøge familie, venner og bekendte’ (gennemsnit er 26%, jf. grafik). Størst forskel i svarmønstret ser vi dog, når vi kobler hvor ofte man cykler og hvad årsagen er til man cykler. Medlemmer, der bruger cyklen dagligt, er i forhold til medlemmer der cykler 1-3 dage om måneden mere tilbøjelig til at svare at de cykler: • ‘For at holde sig i god form’ (89% mod 69%) • ‘Fordi det er nemt at komme frem’ (86% mod 40%) • ‘For at foretage små-indkøb eller andre mindre ærinder/aktiviteter’ (85% mod 61%) • ‘Fordi det er sjovt at cykle’ (67% mod 50%) • ‘For at besøge familie, venner og bekendte’ (42% mod 10%)

Brug af cykel Side 83

Side 84 Brug af cykel 35% af Ældre Sagens medlemmer, der cykler sjældnere end 1 gang om måneden eller aldrig, angiver som årsag hertil at de ’bruger andre transportmidler’. 23% siger de ikke ’tør cykle’ (som årsag til at de cykler sjældnere end 1 gang om måneden eller slet ikke cykler), mens 12% siger de har et ’dårligt helbred’. 11% angiver som årsag, at de ’bor tæt på offentlige transportmidler’. 21% angiver andre grunde end de her nævnte som årsag til at de cykler sjældnere end 1 gang om måneden eller aldrig. 26% af de adspurgte har ingen cykel. Flere adspurgte kvinder end mænd (28% mod 14%) fremhæver at de cykler sjældnere end 1 gang om måneden eller aldrig, fordi de ikke ‘tør cykle’. Urbanisering spiller endvidere en rolle i denne sammenhæng. Flere adspurgte medlemmer i landdistrikter (47%) samt i byer med under indbyggere (45%) bruger således i højere grad end medlemmer i storbyer med eller flere indbyggere (19%) ‘andre transportmidler end cyklen’ – hvilket altså er årsag til at de sjældent cykler. Aktive og passive bilister Mest markante forskel mellem aktive og passive bilister er i denne sammenhæng ligeledes brugen af ‘andre transportmidler’ (som årsag til at cykle mindre end 1 gang om måneden). ‘Andre transportmidler’ siges af 38% aktive bilister mod 24% passive bilister. 35% af Ældre Sagens medlemmer, der cykler sjældnere end 1 gang om måneden eller aldrig, angiver som årsag hertil at de ’bruger andre transportmidler’. 23% siger de ikke ’tør cykle’ (som årsag til at de cykler sjældnere end 1 gang om måneden eller slet ikke cykler), mens 12% siger de har et ’dårligt helbred’. 11% angiver som årsag, at de ’bor tæt på offentlige transportmidler’. 21% angiver andre grunde end de her nævnte som årsag til at de cykler sjældnere end 1 gang om måneden eller aldrig. 26% af de adspurgte har ingen cykel. Flere adspurgte kvinder end mænd (28% mod 14%) fremhæver at de cykler sjældnere end 1 gang om måneden eller aldrig, fordi de ikke ‘tør cykle’. Urbanisering spiller endvidere en rolle i denne sammenhæng. Flere adspurgte medlemmer i landdistrikter (47%) samt i byer med under indbyggere (45%) bruger således i højere grad end medlemmer i storbyer med eller flere indbyggere (19%) ‘andre transportmidler end cyklen’ – hvilket altså er årsag til at de sjældent cykler. Aktive og passive bilister Mest markante forskel mellem aktive og passive bilister er i denne sammenhæng ligeledes brugen af ‘andre transportmidler’ (som årsag til at cykle mindre end 1 gang om måneden). ‘Andre transportmidler’ siges af 38% aktive bilister mod 24% passive bilister.

Brug af cykelhjelm Side 85

Side 86 Brug af cykelhjelm 58% af Ældre Sagens medlemmer, der cykler, bruger ’aldrig’ cykelhjelm. Omvendt anvender sammenlagt 41% cykelhjelm; heraf 25% ’hver gang de cykler’; 11% ’kun engang imellem’, mens 5% ’kun sjældent’ bruger cykelhjelm. Ser vi isoleret på de adspurgte medlemmer, der har svaret at de bruger cykelhjelm ’hver gang’ de cykler kan vi se, at det især er medlemmer i storbyer med eller flere indbyggere, der svarer dette (34% mod et gennemsnit på 25%, jf. grafik). 58% af Ældre Sagens medlemmer, der cykler, bruger ’aldrig’ cykelhjelm. Omvendt anvender sammenlagt 41% cykelhjelm; heraf 25% ’hver gang de cykler’; 11% ’kun engang imellem’, mens 5% ’kun sjældent’ bruger cykelhjelm. Ser vi isoleret på de adspurgte medlemmer, der har svaret at de bruger cykelhjelm ’hver gang’ de cykler kan vi se, at det især er medlemmer i storbyer med eller flere indbyggere, der svarer dette (34% mod et gennemsnit på 25%, jf. grafik).