Medier og politik v/ Peter Nedergaard Dagsorden The Political Economy of News The Social Organization of Networks Cultural Approaches Medielogik og politisk logik Medialiseringesn fire faser Magtudredningen: medier og politik i dansk kontekst

Litteratur Michael Schudson: The News Media as Political Institutions Jesper Strömbäck: Four Phases of Mediatization: An Analysis of the Mediatization of Politics. Lise Togeby et al. Magt og demokrati i Danmark

Tre indfaldsvinkler til studiet af nyhedsinstitutionerne The Political Economy of News The Social Organization of Networks Cultural Approaches

The Political Economy of News: Ejerskab og regulering Sammenhængen mellem ejerskab og nyhedsdækningens karakter. Fx: Betyder kædejerskab versus uafhængigt ejerskab noget for den redaktionelle linje? Nej. Men statsejerskab og -regulering har stor betydning.

The Political Economy of News: Ejerskab og regulering Nyheder på kommercielle vilkår har betydning for nyhedsindhold, men langt mindre end statsejerskab. Marked og især staten kan begrænse ytringsfrihed. Selv i liberale lande er den politiske regulering af medierne meget forskellig: aktindsigt, mediestøtte, pressenævn, momsfritagelse osv.

The Social Organization of Networks: Relationer mellem mennesker Verden er bureaukratisk organiseret for journalister. Oftest er regeringsrepræsentanter journalisternes hovedkilder. Let. Hurtigt. Faren er en sammensmeltning mellem politik og presse (Japan, præsidentvalgkamp i USA, DK?).

The Social Organization of Networks: Relationer mellem mennesker At forlade sig på regeringsrepræsentanter leder ikke nødvendigvis til pro-regeringshistorier Ofte er det konklifter internt i regeringsapparatet, som fører til kilderne. Ikke desto mindre er kritikken af de mange officielle kilder udbredt. Men de er nødvendige. Medier har også indflydelse på nyheder fra regeringsrepræsentanter via viderebringelsen, via legitimeringen og via vinklingen.

The Social Organization of Networks: Relationer mellem mennesker Selvcensur: Reporter-udgiverrollen. Kan journalister skrive som de vil? (Tyskl., Frk. ja – UK, USA nej.- DK – midt imellem). Subjektiv journalistik: Frk. versus faktabaseret: USA. Journalistholdninger: ”Liberale” – til venstre. Betydning? Stigende lagdeling blandt journalister.

Så forskellige traditioner

Cultural approaches: Relationen mellem ”facts” og kulturelle symboler Kulturelle rødder – ideologi. Dækker både form og indhold. Hvilke normer bestemmer, hvad der bliver nyheder.

Cultural approaches: Relationen mellem ”facts” og kulturelle symboler Også formelle konventioner skyldes overvejende landets politiske kultur. Hvad er legitime kontroverser? Kina – USA – DK.? Reportager mere uformelle, personlige, kritiske. Underholdningsjournalistik.

Four Phases of Mediatization Mediering – Mediation Medialisering – Mediatization  

Mediering af politik Er den situation, hvor medierne er blevet vigtigste kilde til information og omdrejningspunktet for kommunikationen mellem de, der styrer og de, der styres mellem politiske institutioner og befolkning

Medialisering af politik Er en proces, hvor udviklingen går i retning af øget medieindflydelse på politiske institutioner og folks opfattelser af politik.

Er Christiansborg Borgen – eller er Borgen Christiansborg?

Medie”logik” Er de nyhedskriterier medierne gør brug af for at fange opmærksomheden Er de fortælleteknikker, der drejer sig om polarisering, intensivering personalisering, visualisering stereotypisering, politik som et strategisk spil

Politisk ”logik” Har en policy dimension: hvordan der findes løsninger på problemer, der defineres som politiske og hvordan de implementeres Har også en politics dimension: bestræbelserne for at skabe legitimitet omkring de institutioner, som udformer policies

Forsøg på adoption af medielogikken

Medialiseringens første fase Massemedierne udgør den vigtigste kilde til information er den vigtigste kommunikationskanal mellem befolkningen og de politiske institutioner og aktører (partier, ministerier, interessegrupper osv.) er afhængige af institutionelle aktører (partikontrollerede aviser osv.)

Medialiseringens anden fase Massemedierne er blevet mere uafhængige af politiske institutioner og aktører styres nu af en medielogik og ikke af en politisk logik journalister professionaliseres, øget kommercialisering kontrollerer stort set eget indhold har ressourcer til selv at fastlægge nyhedsværdien af informationer (udvælgelse og fortolkning) står overfor politiske aktører med stigende kompetencer indenfor PR og news management

Medialiseringens tredje fase Massemedierne er blevet yderligere uafhængige og andre aktører tilpasser sig dem, får en så stor rolle, at medielogikken er dominerende (”alle sociale institutioner er medieinstitutioner”) og medie-overvejelser bliver en del af politik-processen (spin), hvilket politikerne tilpasser sig samtidig med, at de forsøger at bevare et manøvrerum

Medialiseringens fjerde fase Politiske aktører har internaliseret medielogikken og den er nu en fuld del af politiske styringsprocesser Medielogikken har ”koloniseret” politikken med permanent valgkamp og konstant ”mediehåndtering” Øget kommercialisering af medierne på bekostning af traditionelle journalistiske normer og værdier Medielogikken slår også delvis igennem i forhold til aktører, som hidtil har været beskyttede - fx embedsmænd, politi og domstole.

Den politiske kommunikations tre tidsaldre   1) 1920-1959 2) 1960-1989 3) 1990- Mediestruktur Partipresse, statsradiofoni TV bliver dominerende Medieeksplosion (nye medier, øget dækning, nye genrer) Politisk system Politiske partier som kilde til initiativer og reformer Partisystem i opbrud Catch-all partier Virksomhedspartier: centraliseret, lederorienteret, professional kommunikation Politisk kommunikations karakter Følger skillelinjer i samfundet Informationsrig, nem adgang til politikere Sound-bites, intim kommunikation, personalisering, kampagner tilpasses medier Den politiske journalistik presses, differentieringsstrategi, flere populære formater Publikums status Klasser Høj tillid til politiske institutioner Stor udvidelse af publikum Massepublikums tidsalder er forbi, mindre enighed om dagsordener (?)

Engang havde de fire ”gamle” partier hver deres presse

Hvilke sociale forandringer har drevet medieudviklingen? Modernisering: Øget social differentiering komplicerer politisk aggregering og kommunikation Individualisering: Medborgere bliver politiske forbrugere Mindre autoritetstro: Relationer mellem elite og befolkning ændres.

Hvilke sociale forandringer har drevet medieudviklingen? Markedsmæssiggørelse: presse, journalistik, uddannelse osv. underkastes i højere grad økonomiske performance-kriterier. Æstetisering: Mere vægt på image, stil, præstation, smag osv. bringer politikken nærmere populærkulturen Rationalisering: Rationalisering af overtalelsesinstrumenter som reklame, marketing og PR

De politiske og demokratiske konsekvenser af udviklingen Radikal segmentering af mediernes publikum Flere adgangsmuligheder og mere åbenhed – fx internettet Tabloidisering, laveste fællesnævner OG empowerment, modstand muligt

Politikere stiller tilsyneladende op til hvad som helst

Ændringer i forholdet mellem politikere og medier politikernes kontakt går ikke længere via partiorganisationerne, men via massemedierne før: partipresse – nu: selvstændig fjerde statsmagt medielogikken slår igennem på politikken – krav om aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation, negativitet

Ændringer i forholdet mellem politikere og medier enkeltsagers politiske påvirkning er undtagelsen fx nogle døde hummere blev til 10-12 milliarder kr. brugt på en vandmiljøplan uden effekt på vandmiljøet indflydelsen går via påvirkningen af den politiske kommunikations struktur og form: medierne styrer, hvem der får adgang til medierne medierne forenkler, konkretiserer, polariserer og personificerer nyheder medierne favoriserer det skråsikre og utvetydige standpunkter

Nogle døde hummere i TV-Avisen

Afslutning: Åbne spørgsmål Er den fjerde statsmagt i forfald? Selvcensur? Politisk korrekthed? Stor afhængighed af kilder (Christiansborgjournalistik) Stor afhængighed af statspenge – hvert eksemplar af Information får 10-15 kr. i statstilskud