Peter Kurrild-Klitgaard

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer DANMARK I GLOBAL KONKURRENCE Fakta og myter om produktiviteten.
Advertisements

Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
VMS data Geografisk og tidsmæssig udvikling af indsatsen i tobisfiskeriet v/ dataspecialist Josefine Egekvist Sekretariat for myndighedsbetjening.
Atomer Et programmeret forløb. En måde at lære på.
Svend Gønge-skolens værdier...
Pionerprojektet i BUF – bedre arbejdsmiljø og mindre sygefravær
Velkommen til Generalforsamling og Pokalfest i SAK 77 Tirsdag d Svømmecenter Nordvest Danmarks 5. største atletikklub målt på ungdomsmedlemmer.
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Tal på familieområdet.
Irak Krigen.
Det svære liv i en sportstaske
Du skal vide nogen om blodtrykket, fordi det fortæller noget om hvordan dit hjerte har det. HUSK - at hjertet ikke er til at undvære ligesom bilen.
Carsten Jensen Institut for Statskundskab
Uddannede færingers tilpasning til arbejdsmarkedet og erfaringer med studieophold i udlandet En spørgeskemaundersøgelse blandt færdiguddannede
Center for Politiske Studier
Afkobling af stivelsesstøtte
Hvor meget må kvaliteten i et robust og forsvarligt beredskab koste?
1 Alder år 55 % år 24 % år 17 % Hvor længe på VUC? 1 år 93%
Overskrift 40/42 pkt, Maks 2 linjer Underoverskrift, 14/16 pkt For at vise hjælpelinjer: 1.Højreklik på slidet og vælg “Gitter og hjælpelinjer” 2.Kryds.
Finansieringsmekanismer på det specialiserede socialområde
Variation i forbrug af lægemidler og økonomi i almen praksis. Hvor meget er rimeligt? IRF`s Årsmøde Vejle, Koordinerende læge i Nord-KAP, Jørgen.
Kampagneopstartsmøde ”Fællesoffentlig kampagne om overgangen til obligatorisk digital kommunikation med det offentlige, 2013”
1 Beboerinformation BL: Budskaber og målgrupper Paul R. Metelmann.
De Aktive Kultur Samvær Fitness Netværk De Aktive Generalforsamling 16. maj 2012.
Beboermøde
Bolig selskabernes Landsforening– Almene lejeboliger - Maj/Juni Almene lejeboliger - Danmarkspanelet - Maj/Juni 2010.
USA, ENGLAND & TYSKLAND Politiske systemer.
Partiernes funktioner
VERDENS BEDSTE NYHEDER HVAD SIGER DE LAVT HÆNGENDE FRUGTER? Interview med en forældre fra min datters Vesterbro-vuggestue.
5. November 2013, Kulturstaldene, Forsamlingshuset, Halmtorvet
Analyse for Ældre Sagen: Trafikundersøgelse: Cykel, cykelhjelm mv Rapport Marts 2010.
Status på danske patientforeninger
Danmark har behov for en anden skattepolitik
Hvorfor økonomisk krise i Europa? og hvordan kommer vi videre? Jesper Jespersen, Roskilde Universitet, tirsdag, den 10. september 2013.
25. FEBRUAR 2011 AARHUS UNIVERSITET Aarhus Universitets strategi AARHUS UNIVERSITET.
Efteruddannelsesindsatsen 2007 Analyse Danmarks undersøgelse januar 2008 Oplæg på Kompetencerådets møde den v./ Merete.
1 Effektiv forrentning Kjeld Tyllesen PEØ, CBS Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
 1800tallet og frem til 1920erne Sociale problemer i industrialiserede byer -> små velfærds-tiltag Frygt for revolutioner -> små velfærds-tiltag Fx aldersrente,
Intelligent energi – intelligente markedsmuligheder
1 Politiske weblogs – en undersøgelse af den politiske weblogs gennemslagskraft under folketingsvalget februar 2005.
”KONFERENCE FOR HANDICAPRÅDENE I REGION HOVEDSTADEN” Nødvendigt med en politisk debat ”Nulvækst” kræver omtanke Handicapområdet er et vækstområde og må.
København Dias 1 Hvad er meningen med behandling? KABS konference ’Stofmisbrug 2008’ Steffen Jöhncke Seniorrådgiver Antropologisk Analyse.
Vækstgruppen Vordingborg Erhverskonference 30. maj 2013 Vordingborg – Herning.
1 Samfundsfag og Politik & Administration. 2 Program Velkommen Lidt om uddannelserne Studieform En typisk dag! Beskæftigelse Studieliv.
Notat I et notat vil der normalt optræde følgende elementer: – en problemstilling og baggrunden herfor – forskellige løsningsforslag – en gennemført faglig.
1 juni 2002 Topdanmark Juni juni 2002 Hvorledes Topdanmark ønsker at skabe værdi Driftsmæssigt: En præmiefremgang som overstiger markedsniveauet.
Fremtidens sundhedsvæsen i et økonomisk perspektiv Jan Rose Skaksen 24. august, 2011.
1 Presse- og analytikermøde 31. januar Tidligere udmeldinger om orkanen Branchen Umiddelbart efter orkanen Ca. 1 mia. kr. Medio december 1999.
Kapittel 9 Klima forandringer. Klimaet forandre sig  Drivhusgas forbruget stiger næsten i alle lande  I udviklningslandene stiger co2 udslippet især.
Din Økonomi Dit Valg Dit Mål.
Lederseminar 2014 Varde Kommune
ETU 2008 | Elevtilfredshedsundersøgelse Erhvervsskolen Nordsjælland HTX (Teknisk Gymnasium) - Hillerød Baseret på 313 besvarelser.
Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen
Borgerinitiativet i historisk/politisk kontekst, Europahuset den 18 juni 2010 Marlene Wind, PhD, Professor Institut for Statskundskab Københavns Universitet.
1 Borgerpanelet i Silkeborg Kommune.
Camping Temaanalyse 11. oktober 2005 Gennemført af Jysk Analyse i maj 2005 Opkald til 3012 personer, 2310 gik videre Gennemført telefon interview med 608.
OPERATE A/S – JESPER BROCHMANDS GADE 10 – 2200 KØBENHAVN N – TLF – Forandringer i kommunerne KL kommunikationsdøgn 2013.
Oplæg fra EPOS på Augustseminar 2014 Nyborg 15. august
Cykelkonference 2005 IDA, 14. oktober 2005 Thomas Krag Mobility Advice.
1 Budgetorientering 13. oktober 2010 v. Borgmester Flemming Eskildsen Kulturcenter Limfjord.
Grunde til at jeg elsker dig
Velkommen Styrk erhvervsklimaet i Viborg 17. marts 2015
7. MARTS 2011 AARHUS UNIVERSITET Aarhus Universitets strategi AARHUS UNIVERSITET.
Universiteter og studenterbevægelse i Chile. Fra overgangen til demokrati til i dag.
Nikoline Bjørn Knudsen
Samband íslenskra sveitarfélaga NORDISK NETVÆRKSMØDE OSLO MAJ 2015 Anna G. Björnsdóttir Magnús Karel Hannesson Islands kommuneforbund Samband íslenskra.
Hvorfor falder tilliden til politikerne? DEO DOKK1, Aarhus, 11. April Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet.
Frankrigs Europapolitik under Hollande – holder den fransk-tyske akse?
Orientering omkring Budget
Præsentationens transcript:

Peter Kurrild-Klitgaard Det politiske landskab i USA efter valget Hvad mener Obama-administrationen, og hvad kan den realistisk få gennemført? Peter Kurrild-Klitgaard Center for Valg & Partier & Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Tale Dansk Industri i Hovedstaden ”Hvad kan dansk erhvervsliv forvente af Obama?” Industriens Hus 8.XII.2008

Hvad vil Obama (”inderst inde”)? Hvad kan Obama? Center for Valg & Partier, Institut for Statskundskab Hvad jeg vil berøre Hvorfor vandt Obama? Hvad vil Obama (”inderst inde”)? Hvad kan Obama? Hvad tyder Obamas første udspil på? Hvad kan vi forvente, at Obama-administrationens politik kan få af konsekvenser for ”os”?

… For årsagen til dét, kan fortælles os noget om fremtiden … Center for Valg & Partier, Institut for Statskundskab 1. Hvorfor vandt Obama? … For årsagen til dét, kan fortælles os noget om fremtiden …

1. Hvorfor vandt Obama? (b) Center for Valg & Partier, Institut for Statskundskab 1. Hvorfor vandt Obama? (b) Uanset hvad man end synes om Obama, ”change”, o.s.v. … Han vandt ikke fordi han er en god taler … (Så havde Kerry vundet i 2004 …). Han vandt ikke p.g.a. et massivt vælgermæssigt sving. Kun netto cirka 3-4 pct.point skiftede side i forhold til 2004. Han vandt ikke p.g.a. et grundlæggende ideologisk skift hos amerikanerne Vælgernes ideologiske selvbeskrivelse grundlæggende den samme i 2008 som 2004: ca. 35-40 pct. konservative; ca. 20 pct. ”liberale”; ca. 40-45 pct. ”moderate”.

1. Hvorfor vandt Obama? (c) Center for Valg & Partier, Institut for Statskundskab 1. Hvorfor vandt Obama? (c) Han vandt ikke, og Demokraterne gik ikke frem, fordi amerikanerne pludseligt er meget mere Demokratiske i deres grundlæggende synspunkter. Andel vælgere der oktober 2008 tilsluttede sig Reagans markante ideologiske udsagn fra 1981: At ”staten er ikke løsningen på vores problemer; staten er problemet”. Ja: 59 pct.; Nej: 28 pct. For halvandet år siden mente ca. 39 pct., at Bush-regeringens store, midlertidige skattelettelser (2001) skulle opretholdes; lige så mange mente, at de skulle udløbe. Nu støtter 42 pct. de lavere skatter, mens 36 pct. vil annullere. I år mener 52 pct. af amerikanerne, at de betaler ”for meget” i skat, mens 42 pct. mener de betaler en ”passende” andel. I 2003, efter Bushs skattelettelser, var flertallet omvendt: 47 pct. for ”for meget” og 50 pct. ”passende”. Hele 67 pct. mener, at amerikanske borgere har en grundlovssikret, individuel ret til at eje skydevåben. Det er næsten 20 pct.point mere end for 25 år siden. O.s.v., o.s.v., o.s.v.

1. Hvorfor vandt Obama? (d) Center for Valg & Partier, Institut for Statskundskab 1. Hvorfor vandt Obama? (d) Amerikanske valg: It’s the economy stupid Et velanerkendt fænomen at amerikanske vælgere som helhed synes at stemme efter, hvordan det går med økonomien: Går det godt, ”belønner” man det regerende parti Går det skidt, ”straffer” man det regerende parti og stemmer i stedet på alternativet

Hvorfor vandt Obama? (e) Center for Valg & Partier, Institut for Statskundskab Hvorfor vandt Obama? (e) Douglas Hibbs’ ”brød & fred”-model (2000; 2004; 2008): God/dårlig økonomi  positivt/negativt for regerende parti. Høje tabstal i.f.m. krig  negativt for ditto. 11-12 af 14 præsidentvalg 1952-2004 falder pænt indenfor denne forklaringsmodel.

Center for Valg & Partier, Institut for Statskundskab Hibbs’ model (2000-2008), amerikanske præsidentvalg 1952-2004, vækst i disp. realindkomster i periode & regerende partis stemmeandel

Center for Valg & Partier, Institut for Statskundskab McCain/Obama tilslutning & dårlige finansnyheder, september 2008 (RealClearPolitics.com)

Center for Valg & Partier, Institut for Statskundskab

Center for Valg & Partier, Institut for Statskundskab Hibbs’ model (2000-2008), amerikanske præsidentvalg 1952-2004, vækst i disp. realindkomster i periode & regerende partis stemmeandel + nye tal for 2008 • 2008

1. Hvorfor vandt Obama? (f) Center for Valg & Partier, Institut for Statskundskab 1. Hvorfor vandt Obama? (f) McCain tabte p.g.a. økonomien, en upopulær krig, & en rekordupopulær præsident fra samme parti. Hvorfor er det interessant? Fordi dét vil lægge visse restriktioner på, hvad Obama reelt kan & vil gennemføre. Økonomien er (muligvis) netto forværret i 2012. Bush & Irak-krigen vil (meget tænkeligt) være ”fjern historie” i 2012.

2. Hvad vil Obama (”inderst inde”)? Center for Valg & Partier, Institut for Statskundskab 2. Hvad vil Obama (”inderst inde”)? Obamas politiske fortid I Chicago I Senatet Men … Obamas politiske fremtidsønsker: Det samme som alle andre nyvalgte præsidenter … En plads i historiebøgerne … via (bl.a.) genvalg om fire år!

Altid rygvind til nyvalgt præsident Krisestemning Center for Valg & Partier, Institut for Statskundskab 3. Hvad kan Obama? (a) På ”plus”-siden Altid rygvind til nyvalgt præsident Krisestemning Demokraternes styrke p.t. Har præsidentposten + flertal i begge kamre står p.t. stærkere end noget tidspunkt siden 1994 (måske endog siden 1980)

Næsten al lovgivning skal gennem Kongressen: Center for Valg & Partier, Institut for Statskundskab 3. Hvad kan Obama? (b) Men, på ”minus”-siden, … Næsten al lovgivning skal gennem Kongressen: To år til midtvejsvalg (2010), hvor alle 35 senatorer er på valg (heraf 15 Demokrater, hvoraf 5 er fra traditionelt Republikanske stater) + alle 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus. Historisk set taber den siddende præsidents parti (næsten) altid ved midtvejsvalg. Og: Fortsat 41-42 Republikanere i Senatet—hvor der skal 60 stemmer til at gennemtvinge en afstemning. Store budgetunderskud + de sløje tider  begrænsninger på mulighederne. Nu er Obama/Demokraterne eneansvarlige: Det gælder om at gøre noget hurtigt—mulighederne er måske værre efter 2010 & krisestemning + popularitet kan bruges nu.

4. Hvad tyder Obamas første udspil på? (a) Center for Valg & Partier, Institut for Statskundskab 4. Hvad tyder Obamas første udspil på? (a) Valgkampens forslag/program: En relativt ”populistisk” linie: Hjemtrækning fra Irak Nej til fornyelse/udbygning af frihandelsaftaler Massive nye/højere udgifter: Miljøinvesteringer Sundhed (mindst 50-115 mia. USD om året—formodentlig meget mere, især senere) Almennyttige/subsidierede boliger Infrastruktur Uddannelse & forskning Forsvar (!)

4. Hvad tyder Obamas første udspil på? (b) Center for Valg & Partier, Institut for Statskundskab 4. Hvad tyder Obamas første udspil på? (b) Valgkampens forslag/program: En relativt ”populistisk” linie, oveni udgiftsstigninger: Skatteforhøjelser for højere indkomster, i.f.a. højere marginalskatter, højere arveafgifter, beskatning af kapitalindkomst, o.s.v. Massive skattelettelser til mellem- & lavindkomster & små virksomheder; langt større end skatteforhøjelserne. og reducere budgetunderskud (i år mindst 455 mia. USD, næste år mindst 1 billion USD) + balancere budget!

4. Hvad tyder Obamas første udspil på? (c) Center for Valg & Partier, Institut for Statskundskab 4. Hvad tyder Obamas første udspil på? (c) Ovenpå kampagnen: Krisepakker (dyre!) P.t. 500 mia. USD + ca. 700 mia. USD undervejs … Automobilindustrien … Udnævnelser til økonomiske poster: Meget ”moderate”, relativt højreorienterede Demokrater. Antyder en strategi.

5. Konsekvenser for ”os”? Miljø—ja, så længe det ikke koster … Center for Valg & Partier, Institut for Statskundskab 5. Konsekvenser for ”os”? Miljø—ja, så længe det ikke koster … Økonomisk politik: Kraftigt stigende regulering Øgede budgetunderskud & større statsgæld (3.400 mia. USD i 2018 uden Obama-politik). Ingen seriøse mener det hænger sammen. Svækket dollar Handelspolitikken: Mere protektionisme (svag?/stærk?), og i hvert fald næppe mere frihandel. Erhvervspolitik: Omfattende subsidier til amerikanske virksomhed. Ideologi & ”kultur”: Måske stor forandring, måske ikke—kommer an på Obamas succes iøvrigt.