Arv og testamente Formuefællesskab Særråden og særhæften Særeje Formuetyper – Oversigt Nye regler om deling af pensioner Skiftet / uskiftet bo Bodel og boslod Arveregler Testamente Afgifter Gaver Forsikringsudbetalinger og begunstigelser

Fællesbo / formuefællesskab Når man bliver gift, indgår alt, hvad man ejer, og alt, hvad man herefter erhverver sig, i: FÆLLESBOET

Fællesbo/formuefællesskab Det betyder ikke: fælles ejendomsret til hus, bil og lign. Automatisk fælles hæftelse for lån og anden gæld Det betyder: at man selv råder over det, man ejer (særråden) at man selv hæfter for egen gæld (særhæften) at der er særlige regler for deling af formuen ved skilsmisse og død

Særeje-former Særeje er enten blevet til via ægtepagt eller som arv, der via testamente er tillagt arvingen som særeje Fuldstændigt særeje Særeje ved skilsmisse Særeje ved død Skal skiftes ved dødsfald Skilsmisse-særeje Særeje ved skilsmisse Fælleseje ved død Kan overtages som uskiftet bo

Formuetyper - Oversigt Formuefællesskab Skilsmisse-særeje Fuldst. særeje Under ægteskabet Særråden Særhæften U: Familiens bolig U: Indbo U: Utilbørlig forringelse Ved skilsmisse Ligedeling Hver ÆF afgiver ½ af bodel til anden ÆF Særejet udtages Ingen deling (Som særeje) Ved død (Som formuefæll.)

Deling af pensioner Nye regler fra 1. januar 2007 - ved skilsmisse og separation Hver part udtager egne rimelige pensioner. indgår ikke længere i bodelingen. Andet kan aftales ved ægtepagt ”Rimelig” Arbejdsmarkedspension Vurderes i forhold til uddannelse og job

Deling af pensioner ”Urimelig” ÆF har mindre opsparing pga. orlov, nedsat tid o. lign. - Der kan ydes fællesskabskompensation ÆF stilles urimeligt ringe Længerevarende ægteskaber Store forskelle i pensionsformuer Der kan ydes rimelighedskompensation

Deling af pensioner Varighed Hver ÆF udtager som hovedregel Under 5 år Alle sine pensioner – uanset rimelighed 5-15 år Alle sine rimelige pensioner. Der kan ydes fællesskabskompensation, max 50 % af forskelsværdien. I særlige tilfælde kan der ydes rimelighedskompensation max 25% af forskelsværdien. Over 15 år Der kan ydes fællesskabskompensation eller rimelighedskompensation.

Før og efter Eksempler på deling af pensioner: Nye regler Gift i 25 år. Ægtefælle 1, Direktør og med rimelig pension, opsparet kr. 4.000.000 Ægtefælle 2, Uddannet som Børnehavepædagog og gået hjemme grundet ægtefælles job. Hvis ægtefælle 2, havde brugt sin uddannelse ville der være opsparet ca. kr. 800.000 Ægtefælle 2, må siges at være urimeligt stillet pensionsmæssigt og har ret til kompensation efter de nye skilsmisseregler. Som udgangspunkt får ægtefælle 2, 25 % af forskellen på depoterne altså kr. 1.000.000, men fordi ægtefælle 2, blot kunne have sparet kr. 800.000 op kan kompensationen højst blive kr. 800.000 Gamle regler Efter de gamle regler skulle ægtefælle 1, have afleveret halvdelen af sin kapital – eller ratepension – det vil sige kr. 2.000.000 til ægtefælle 2, (efter de nye regler får ægtefælle 2, kun kr. 800.000 ). Hvis ægtefælle 1, havde haft en løbende pension, ville ægtefælle 2, efter gamle regler ikke få andel i ægtefælle1,s pension; men efter de nye regler får ægtefælle 2, kompensation. Hvordan gives kompensation? Lav ægtepagt.

En ven af mig - lidt oppe i årene - fortalte mig forleden denne historie: Efter at have været gift i 44 år, tog jeg en dag et kritisk blik på konen og sagde derfor til hende: "Elskede, for 44 år siden havde vi en billig lejlighed, en billig bil, vi sov på sofaen i stuen, og så på et 10-tommers sort/hvid TV, men jeg gik hver aften i seng med en hed kvinde på 25 år!" "Nu har jeg et hus til 4 millioner, en bil til 750.000, en kæmpestor dobbeltseng og et 50-tommers fladskærms -TV, men jeg må hver aften gå i seng med en træt kvinde på 65! Så vidt jeg kan se, er du ikke fulgt med her!" Min kone er egentligt en ganske fornuftig kvinde. Hun sagde blot: "Gå du ret ud og find dig en hed tøs på 25 år, så skal jeg straks sørge for, at du igen får: En billig lejlighed, en billig bil, en sofaseng og et billigt sort/hvid TV!" ER gamle piger ikke bar' dejlige? De sørger for at løse vore midtvejskriser på et øjeblik!

Hvad sker der, når den første ægtefælle dør? Der skal tages stilling til, om boet skal skiftes betingelser for at sidde i uskiftet bo: Fælles børn Fælles formue Solvent Myndig Hvis betingelserne er opfyldt, er det den længst levende, der træffer afgørelsen - med mindre andet fremgår af evt. testamente. En evt. forsikringsudbetaling udbetales i reglen uden om boet direkte til den begunstigede.

Skiftet & uskiftet bo Betingelserne for uskiftet bo betyder omvendt; At der skal skiftes med afdødes særbørn At særeje skal skiftes Myndige særbørn kan give tilladelse til uskiftet bo

Skiftet & uskiftet bo Uskiftet bo Fordele Efterlevende ÆF overtager afdødes bodel uden arvefald Ca. 22 % af alle dødsboer udleveres til uskiftet bo Fordele Skal ikke udrede arv til livsarvinger Begrænsede omkostninger - 500 kr. i retsafgift

Skiftet & uskiftet bo Ulemper Overtager ansvaret for afdødes gældsforpligtelser Ikke ubetinget fri rådighed over boet Mulighed for at oprette testamente begrænses Kan ikke indgå nyt ægteskab

Hvis der skiftes … Opgørelse af boet Der skal først ske en opgørelse af ægtefællernes bodele og boslodskrav Derefter foretages den arvemæssige fordeling

Opgørelse af fællesboet - eksempel 1 Han Bodel Huset Bil ½ indbo Gæld i alt + kr. 100.000 ½ fra ÆF kr. 275.000 Egen rest kr. 50.000 Boslod kr. 325.000 Hun Bodel Sommerhuset Obligationer ½ indbo Indestående i alt + kr. 550.000 ½ fra ÆF kr. 50.000 Egen rest kr. 275.000 Boslod kr. 325.000

Opgørelse af fællesboet - eksempel 2 Hvis bodelen er negativ, skal der ikke afgives halvdelen til den anden ægtefælle (der kan ikke overføres gæld) Han Bodel i alt - kr. 100.000 ½ fra ÆF kr. 275.000 Egen rest - kr. 100.000 Boslod kr. 175.000 Hun Bodel i alt + kr. 550.000 ½ fra ÆF kr. 0 Egen rest kr. 275.000 Boslod kr. 275.000

Opgørelse af fællesboet - eksempel 3 Udover fællesbo har han et fuldstændigt særeje på kr. 200.000, som holdes uden for opgørelsen af boet, når det er fuldstændigt Han Bodel i alt - kr. 100.000 ½ fra ÆF kr. 275.000 Egen rest - kr. 100.000 Boslod kr. 175.000 Særeje kr. 200.000 I alt kr. 375.000 Hun Bodel i alt + kr. 550.000 ½ fra ÆF kr. 0 Egen rest kr. 275.000 Boslod kr. 275.000

Hvem arver? ”Blodets bånd” 1. arveklasse: Børn (livsarvinger). Er et barn dødt, træder børnebørn i hans sted 2. arveklasse: Forældre. Er en forælder død, træder dennes livsarvinger i hans sted (dvs. søskende og evt. nevø/niece) 3. arveklasse: Bedsteforældre. Er en bedsteforælder død, træder dennes livsarvinger i hans sted (dvs. moster/morbror/faster/farbror) Men IKKE fætre/kusiner!

Arveklasserne Arvelader Børn Børnebørn Osv. Forældre Mor Far Fars børn Mors børn Fars børne-børn Mors børne-børn Bedsteforældre Mormor-morfar Mormors børn og morfars børn Farmors børn farfars børn Arveklasse 2. Arveklasse 3. Arveklasse Farmor-farfar

Arvefordeling – ægtefælle & børn Er der ingen ægtefælle, arver børnene alt, til lige deling Er der ingen børn, arver ægtefællen alt Er der både ægtefælle og børn, fordeles arven med 1/2 til ægtefælle og 1/2 til lige deling mellem børnene: Børnene skal jf. arvelovens regler arve 1/2, uanset om de er én eller mange, og uanset om det er fællesbørn og/eller afdødes særbørn. De deler lige.

Slægtninge og nært relaterede, der ikke arver Samlevere Ægtefælles særbørn (dine stedbørn) Svigerbørn Kusiner og fætre og fjernere slægtninge Samlevere Barnet arver det hele - også selvom det er et fællesbarn

Tvangsarv og testamente Arveloven bestemmer, at man ved testamente kan råde over 3/4 af sit bo, hvis man har ægtefælle og/eller børn/livsarvinger Den resterende 1/4 er tvangsarv og skal tilfalde tvangsarvinger (= ægtefæller og livsarvinger) - og skal fordeles efter arvelovens regler (1/2 + 1/2) Friarven kan testamenteres til ”hvem som helst” Afdødes formue Afdødes formue

Optimering af arven til f.eks. ægtefælle Friarven kan testamenteres til ægtefællen Afdødes formue Afdødes formue

Hvornår er der brug for testamente ? Når fordelingsreglerne jf. arveloven ønskes ændret, ex.: Ønsker at begrænse et særbarns andel Ønsker at ”springe” et led over (arv til børnebørn) Ønsker at tilgodese én, der ikke arver efter loven => fx. samlevere, der ønsker at arve hinanden Hvis arven skal gøres helt eller delvist til særeje for arvemodtageren

Samleveres arveforhold Samlevere har ingen legal arveret, arveret kræver testamente Udvidet samlevertestamente (fra 2008) Samlevere kan arve som ægtefæller (Kan ikke bestemme fælleseje, særeje osv.) Betingelser: Lever sammen på fælles bopæl ved dødsfald, og a) har/havde eller ventede fælles barn, eller b) har levet sammen i 2 år på fælles bopæl i ægteskabslignende forhold

Nærmeste Pårørende og forsikring / pension 2007 1. Ægtefælle 2. Børn 3. Testamente 4. Øvrige arvinger efter arveloven 2008 1. Ægtefælle 2. Samlever 3. Børn 4. Testamente 5. Øvrige arvinger efter arveloven Krav: Samliv på fælles adresse i ægteskabslignende forhold på dødstidspunktet, og Har boet sammen i 2 år forud for dødstidspunktet - eller Har fælles barn, eller venter/ventede fællesbarn

Nærmeste Pårørende Nye regler gælder begunstigelser, der oprettes efter 1. januar 2008. Før: Nærmeste pårørende skal aktivt indsættes – sker det ikke vil policen have status som at ingen er indsat som begunstiget Nye regler: Er der ikke indsat begunstigelse, udbetales beløbet til nærmeste pårørende Svarer til at nærmeste pårørende altid indsættes indtil andet er aktivt besluttet og iværksat Øget kreditorbeskyttelse

Testamente Hvordan oprettes et testamente ? TESTAMENTE Notartestamente Helt sikkert (opbevares i centralregistret) Vidnetestamenter Usikkert/anfægtelse Nødtestamente Meget usikkert TESTAMENTE Undertegnede Hr. Og Fru Hansen be- stemmer herved som vores sidste vilje at, ….

Boafgift Ægtefæller skal ikke betale afgift af arv og forsikringer Af den del af boet, som tilfalder øvrige arvinger, skal der betales en fast boafgift på 15% af nettoboet, efter fradrag af et bundfradrag på kr. 255.400 (2008) Af arv, der tilfalder forældre, søskende eller fjernere slægtninge samt ubeslægtede, skal der desuden betales en tillægsafgift på 25% Samlevere, der har boet sammen i mindst 2 år, betaler kun 15%-afgiften (kræver testamente og/eller begunstigelsesbestemmelse !!!!!) Der kan maksimalt betales i alt 36,25%

Særregler vedr. boafgift for forsikringer Følgende udbetalinger, der tilfalder via begunstigelse, er fritaget for boafgift: Alle udbetalinger til ægtefælle Løbende ydelser til samlever Løbende ydelser, til børn under 24 år Alle udbetalinger fra ATP Udbetalinger fra arbejdsskadeforsikringer Udbetalinger fra arbejdsgiverbetalt ulykkesforsikring, når udbetalingen sker som følge af en arbejdsulykke Men forsikringsudbetalingerne, som udbetales direkte til den begunstigede, er ikke omfattet af bundfradraget i bo.

Gaver Der kan gives gaver afgiftsfrit op til: Ubegrænset mellem ægtefæller (kræver dog ægtepagt) Hver ægtefælle kan årligt give op til kr. 56.800,- (2008) til børn og børnebørn Hver ægtefælle kan årligt give op til kr. 19.800,- (2008) til svigerbørn

Gaver – Hvordan gøres det i praksis? Beslægtede Under beløbsgrænserne Ingen afgift. Der foretages intet. Over beløbsgrænserne Der skal betales afgift Gaven anmeldes til det lokale skattecenter på særlig blanket, blanket nr. 07.016 www.skat.dk Anmeldelse og betaling skal indsendes senest 1. maj i året efter, at gaven er modtaget Afgiften skal anmeldes og betales af modtageren, men giveren hæfter solidarisk Ikke beslægtede Personlig indkomst for gavemodtageren. Skal påføres selvangivelsen Gælder ikke lejlighedsgaver af mindre værdi

Lidt om forsikring ved død og sygdom Statistikken Hvad dør man af Hvad bliver man syg af

Statistik - døde Ud af 100 personers status som 62-årige

Det dør vi af i alderen fra 30 - 64 år Dødsårsag Kræft Hjerte-, hjertekar- og kredsløbssygd. Åndedrætssygdomme Fordøjelsessygdomme Selvmord Trafikulykker og andre ulykker Urinvejssygdomme og sukkersyge Sygd. i nervesystem og sanseorganer Mentale lidelser Tuberkulose og øvrige infektionssygd. Alle øvrige dødsårsager I alt Dødsfald i aldersgruppen Mænd 29,5% 22,5% 3,8% 7,2% 5,6% 7,4% 1,5% 1,4% 2,6% 2,5% 16,0% 100,0% Kvinder 49,0% 14,5% 7,0% 5,4% 3,7% 4,3% 1,8% 2,3% 1,4% 0,9% 9,7% 100,0% Kilde: Danmarks Statistik

Produkter ved død Engangsudbetalinger Gruppelivsforsikringer X-livsforsikringer Alm. livsforsikringer Løbende udbetalinger Afgrænset periode – garanteret Afgrænset periode – livsbetinget Ægtefællepension Børnepension

Statistik - invalide Ud af 100 personers status som 62-årige

Det bliver vi erhvervsudygtige af ! Sygdomme i bevægeapparatet 26% Psykiske lidelser 32% Hjerte- og karsygdomme 8% Sygdomme i nervesystem og sanseorganer 9% Kræftsygdomme 7% Sygdomme i åndedrætsorganer 3% Ulykkestilfælde, vold m.v. 6% Øvrige diagnoser incl. uoplyste 9% Social indikation 2% I alt 100% Indhentet fra Den sociale Statistik sep. 2001. Tallene er opgjort for 2000 Kilde: Den Sociale Ankestyrelse

Produkter ved invaliditet/mistet Erhvervsevne Engangsudbetalinger Invalidesum Løbende udbetalinger Lønsikring – invaliderente

Nyttige links senior@willis.dk www.familieadvokaten.dk Skriv en kort mail til senior@willis.dk med dine ønsker, så tager Willis Forsikringsservice over og kommer med oplæg på ægtepagt og testamete. Willis Forsikringsservice tilbyder at udfærdige ægtepagter og testamenter til vores kunder. Konceptet er rettet til pensionskunder, der som led i rådgivningen bliver anbefalet, at oprette ægtepagt eller testamente, men også øvrige kunder kan benytte sig af vores ydelser. Ydelsen består af rådgivning af kunden, udfærdigelse af dokumenter, samt ekspedition og tinglysning. www.familieadvokaten.dk Her findes forslag til de mere almindelige formuleringer i testamenter. Desuden lovgivning inden for civil- og arveret.