Kapitel 22 Familie- og arveret. Familie- og arveret kapitel 22 I kapitel 22 gennemgås: Ægtefællernes rådighed under ægteskabet Formueordninger i ægteskabet.

Præsentationer af emnet: "Kapitel 22 Familie- og arveret. Familie- og arveret kapitel 22 I kapitel 22 gennemgås: Ægtefællernes rådighed under ægteskabet Formueordninger i ægteskabet."— Præsentationens transcript:

1 Kapitel 22 Familie- og arveret

2 Familie- og arveret kapitel 22 I kapitel 22 gennemgås: Ægtefællernes rådighed under ægteskabet Formueordninger i ægteskabet Bodeling Arveklasse Ægtefællers arveret Testamente

3 Familieret 2. Ægtefællernes rådighed under ægteskabet Lov om ægteskabets retsvirkninger – gælder for ægtefæller og registrerede partnere Under ægteskabet er ægtefællerne to selvstændige personer med hver sin økonomi Ægtefællerne har særråden og særhæften Se mere næste side

4 2.1 Særråden Ægtefællen kan selv råde over egne aktiver (RVL § 16, stk. 1) Ægtefællerne må ikke uden at have fået lov disponere over hinandens aktiver fx hæve på hinandens konti, sælge konens cykel mm. Den frie rådighed er begrænset af – gensidig forsørgelsespligt – Ikke utilbørlig forringelse af fælleseje jf. RVL § 17 Kan medføre vederlagskrav, jf. RVL § 23 – Beskyttelse af familiens bolig, jf. RVL § 18 – Beskyttelse af familiens indbo, jf. RVL § 19 – Lejebolig er også beskyttet - muligvis også andelsbolig

5 2.2 Dispositioner med virkning for ægtefællen Ægtefæller kan indgå retshandler med hinanden, jf. RVL § 29 Ægtefællerne kan give hinanden fuldmagt Ægtefællen kan blive bundet af den anden ægtefælles retshandler ved passivitet Hvis hustruen sælger mandens løsøre, er handlen bindende for manden, hvis løsøret anvendes i hustruens erhvervsvirksomhed (og omvendt), jf. RVL § 14

6 2.3 Særhæften HR: En ægtefælle kan ikke ensidigt forpligte den anden ægtefælle En ægtefælle hæfter kun for den anden ægtefælles gæld, hvis ægtefællerne enten hæfter solidarisk eller kautionerer for den anden U1: Begge ægtefæller kan forpligte hinanden ved køb til husholdningen på kredit, jf. RVL § 11 U2: Hustruen kan ensidigt forpligte manden ved køb på kredit til hustruens særlige behov, jf. RVL § 11

7 2.4 Gaver mellem ægtefæller HR: Gaver mellem ægtefæller kræver gaveægtepagt, jf. RVL §30 Gaveægtepagt skal tinglyses U: Lejlighedsgaver kræver ikke ægtepagt, det er gaver – som ikke står i misforhold til gavegivers levevilkår Kreditorer kan have et krav på modtagerægtefælle, hvis: – Gaven er gyldig med gaveægtepagt – Gælden kan ikke betales af giverægtefællen – Kreditor skal have et krav på giverægtefællen på det tidspunkt gaveægtepagtens tinglyses – Ægtefællerne kan ikke dokumentere, at giverægtefællen har beholdt tilstrækkelige midler til at betale sine forpligtelser

8 3. Formueordninger i ægteskabet I forbindelse med ægteskabets indgåelse stiftes formuefællesskab (fælleseje), jf. RVL § 15 Hvis ægtefællerne opretter ægtepagt kan ægtefællerne vælge mellem følgende formueordninger: – Fælleseje – Fuldstændigt særeje – Skilsmissesæreje – Kombinationssæreje

9 3.1 Fælleseje Fælleseje er et delingsprincip, når formuen skal deles – det betyder ikke, at ægtefællerne ejer noget fælles Fælleseje ≠ Sameje Fælleseje stiftes i forbindelse med ægteskabets indgåelse Surrogation: Hvis et aktiv fra fælleseje erstattes, er det nye aktiv omfattet af fællesejet Indtægter, fx renter eller udbytte er også omfattet Personlige rettigheder er ikke en del af fællesejet, jf. RVL § 15, stk. 2 Formuefællesskab ophører i forbindelse med separation, skilsmisse, dødsfald eller bosondring

10 3.2 Særeje To særejeformer, jf. RVL § 28, stk. 1 – Skilsmissesæreje – Fuldstændigt særeje Kan kombineres til kombinationssæreje Særeje kan omfatte hele eller dele af formuen Særeje stiftes ved: – Ægtepagt, jf. RVL § 28 – Gave, jf. RVL § 28a – Testamente, jf. RVL § 28a – Begunstigelse i forsikring, jf. FAL § 103, stk. 2 – Begunstigelse i pension, jf. POL § 3, STK. 2

11 3.2 Særeje Surrogater og indtægter fra særeje er særeje, hvis ikke andet er bestemt Særeje bestemt i ægtepagt kan ændres til fælleseje med ny ægtepagt Skilsmissesæreje: Skal ikke deles i tilfælde af separation eller skilsmisse men indgår i fællesejet i tilfælde af en ægtefælles død Fuldstændigt særeje: Skal ikke deles hverken i tilfælde af separation, skilsmisse eller død Kombinationssæreje FX: – Skilsmissesæreje i tilfælde af separation/skilsmisse eller for førstafdøde ægtefælle – Fuldstændigt særeje for længstlevende ægtefælle

12 4. Bodeling Ægtefællernes andel af fællesejet kaldes bodel Hvis bodelen er positiv, skal den deles lige i tilfælde separation, skilsmisse, død eller bosondring I tilfælde af separation/skilsmisse, er skæringsdagen den dag bevilling bliver udfærdiget Ægtefællerne kan aftale en skæv deling af fællesboet HR: Alle aktiver indgår i fællesboet (Se fig. 22.1) – U1: Særejeaktiver – U2: Personlige rettigheder – U3: Pensionsordninger

13 4.2 Ingen deling af særeje Fuldstændigt særeje deles ikke Skilsmissesæreje deles i tilfælde af død men ikke i tilfælde af skilsmisse (Se fig. 22.3 og 22.4) Kombineres de to særejeformer kan ægtefællerne fx sørge for at længstlevende ægtefælle bliver stillet bedst muligt (Se fig. 22.5 og 22.6) Bliver en ægtefælle stillet urimeligt ringe på grund af den anden ægtefælles særeje, kan ægtefællen få ret til et beløb af den formuende ægtefælle

14 4.3 Personlige rettigheder Uoverdragelige rettigheder skal ikke deles Kan fx være: – Rettighederne til en bog, der ikke er udgivet – Erstatning for personskade – Aktiver til personligt brug (hvis de ikke repræsenterer en stor værdi i forhold til ægtefællernes formue i øvrigt) Rullestol Bøger til uddannelse Smykker Husk børns ejendele ikke indgår i ægtefællernes bodeling

15 4.4 Pensioner Skal boet deles i tilfælde af død, kan længstlevende ægtefælle udtage sine pensioner forlods, jf. RVL § 16a Deling i tilfælde af separation/skilsmisse: – HR: Ægtefæller kan forlods udtage rimelige pensionsordninger, jf. RVL § 16b Alle sædvanlige arbejdsmarkedspensioner er rimelige Pensioner, som svarer til sædvanlig arbejdsmarkedspension er rimelig ”Rimelig” vurderes i forhold til økonomien på indbetalingstidspunktet, og tidspunkt for indbetaling i forhold til bodelingen

16 4.4 Pensioner Pensioner kan udtages forlods af ægtefællerne, hvis ægteskabet har været af kortere varighed, jf. RVL § 16c Udtages pensionerne af ægtefællen, skal der evt. betales fællesskabskompensation, til den ægtefælle der fx har været på børneorlov og derfor har en mindre pension Er der stor forskel på pensionerne, kan den ene ægtefælle bliver pålagt at betale rimelighedskompensation, men kun hvis ægteskabet har varet i mere end 15 år

17 4. Bodeling HR: Fællesboet skal deles lige (hvis formuen er positiv) U1: Skifteretten kan fastsætte skævdeling, hvis den ene ægtefælle efter skilsmisse ikke kan opretholde hjemmet, jf. ÆSL (ægtefælleskifteloven) § 62 U2: Har ægteskabet været kortvarigt, kan deles ved at hver ægtefælle udtager, hvad de har indbragt i ægteskabet, jf. ÆSL § 61 I særlige tilfælde kan en ægtefælle have et vederlagskrav, fx ved misbrug af fællesejet, jf. RVL § 23

18 5. Arven Legal arv = arv efter loven, hvis arvelader ikke har oprettet testamente Arven fordeles til arveklasse 1, 2 eller 3 Er der ingen arvinger i arveklasse 1 går man videre til arveklasse 2, og er der ingen arvinger i arveklasse 2, arver arveklasse 3. Ægtefælle har også legal arveret Arvelader kan selv få indflydelse på fordeling af arven ved at oprette testamente Er der ingen arvinger efter arvelov eller testamente tilfalder arven statskassen, jf. AL § 94

19 5.1 Arveklasser Arveklasse 1 er livsarvinger, som er børn, børnebørn, oldebørn osv., jf. AL § 1 (Se fig. 22.7) Børnene arver lige Er et af børnene døde, træder dette barn livsarvinger i stedet og arver lige ¼ af arven er tvangsarv, jf. AL § 5 (Se fig. 22.8) Børns arv kan begrænses til 1 mio. kr., jf. AL § 5, stk. 2 (1.150.000 kr. i 2013)

20 5.1 Arveklasser Arveklasse 2 er arveladers forældre, jf. AL § 2 (Se fig. 22.9) Forældrene arver lige Er en af forældrene død, træder dennes børn (arveladers søskende) i stedet og arver lige Der bliver på denne måde forskel på hel- og halvsøskende Arveklasse 2 er ikke tvangsarvinger

21 5.1 Arveklasser Arveklasse 3 er arveladers bedsteforældre, jf. AL § 3 (Se fig. 22.10) Arven fordeles med halvdelen til moderens forældre og halvdelen til faderens forældre Er en af bedsteforældrene døde, træder dennes børn (arveladers faster, moster osv.) i stedet og arver lige Bedsteforældre børnebørn (fætre og kusiner) arver ikke Arveklasse 3 er ikke tvangsarvinger

22 5.2 Ægtefællers arveret Ægtefællen arver ½, hvis arvelader har børn, jf. AL § 9, stk. 1, ellers det hele jf. § 9, stk. 2 ¼ af arven er tvangsarv jf. § 10 (Se fig. 22.12) Mulighed for at sidde i uskiftet bo Suppleringsarv § 11, stk. 2 op til 690.000 kr. (2013) – inklusive: – Boslod og særeje for længstlevende ægtefælle – Arvelod for længstlevende ægtefælle – Forsørgertabserstatning, livsforsikring, pension efter førstafdøde ægtefælle – Ægtefællepension og ægtefælleydelse – Ved længstlevende ægtefælles død, skal arven (som udgangspunkt) fordeles mellem begge ægtefællers arvinger, jf. AL § 16, stk. 2 (Se fig. 22.13) Se mere næste side

23 5.3 Uskiftet bo Vælger ægtefællen at sidde i uskiftet bo, får ægtefællen rådighed over alle aktiver og overtager afdødes gældsforpligtelser, jf. AL §§ 24 og 25 Kan kun sidde i uskiftet bo med fælleseje – særejet skal skiftes, jf. AL § 17 Særbørn skal give samtykke til uskiftet bo, jf. AL § 18 Hvis længstlevende misbruger det uskiftede bos midler, kan børnene kræve skifte, jf. AL § 29 Når længstlevende dør, skal arven fordeles til begge ægtefællers livsarvinger, men der regnes ikke arv til ægtefællen, jf. AL § 28

24 5.4 Testamente Testamenter giver arvelader mulighed for at få indflydelse på, hvem der skal arve, og hvad de skal arve Testationskompetence: – HR: Arvelader kan ved testamente råde over hele sin formue – U: Hvis arvelader er gift og/eller har børn, er testationskompetencen begrænset af tvangsarven, jf. AL § 50 Tvangsarven er som udgangspunkt ¼ af arveladers formue Suppleringsarv er også tvangsarv

25 5.4 Testamente Gyldigt testamente kræver: – At testator er fyldt 18 år (15 år for midler den umyndige selv kan råde over) – At testator kan handle fornuftsmæssigt – At testamentet opfylder kravene til: Notartestamente Vidnetestamente Nødtestamente Se mere næste side

26 5.4 Testamente Notartestamente: – Notaren (i Byretten) påtegner testamentet og kontrollerer testators identitet, fornuft, mv. – Registrerer testamentet i Centralregistret for testamenter – Notartestamentet er svært at anfægte Vidnetestamente: – To vitterlighedsvidner, som ikke selv må være begunstiget i testamentet – Vidnerne kontrollerer testators underskrift, fornuft mv. Nødtestamente: – Kræver en nødsituation – Ingen formkrav – Bortfalder efter tre måneder

27 5.4 Testamente Udvidet samlevertestamente: – Samlevende har ingen legal arveret, kræver oprettelse af testamente – Samleverne kan arve hinanden – maksimalt 7/8 af formuen i konkurrence med børn (se fig. 12.15) – Samleveren kan udtage suppleringsarv – Der kan udloddes svogerskabsarv efter længstlevende samlever – Samlevende kan ikke sidde i uskiftet bo – Udvidet samlevertestamente skal ændres ved nyt testamente – Udvidet samlevertestamente bortfalder ved indgåelse af ægteskab

28 5.4 Testamente Betingelser for at oprette udvidet samlevertestamente: – De to parter skal have mulighed for at indgå ægteskab (registreret partnerskab) – Parterne må ikke have oprettet udvidet samlevertestamente til fordel for en anden – Parterne skal have samme bopæl på tidspunktet for dødsfaldet – Parterne skal enten vente, have eller have haft et fælles barn alternativt have boet sammen i to år

29 5.4 Testamente Hvis et testamente skal ændres eller tilbagekaldes, skal ændringen overholde formkravene til testamenter, jf. AL § 67 Et uigenkaldeligt testamente indskrænker testators testationskompetence – arvelader har ikke mulighed for at ændre testamentet Hvis forudsætningerne for at oprette et uigenkaldeligt testamente brister eller var urigtige, kan testamentet være ugyldigt, jf. AL § 77