Skolereformen – optimering af barndommen? DLO konference Christiansborg, december 2013 Prof. Jan Kampmann Institut f. Psykologi & Uddannelsesforskning RUC

Skolereformens hovedsignaler Øget faglighed (i specielt dansk, matematik og sprogfag) Gymnastik og andre fysiske aktiviteter som sundhedsfremmende og trykkoger-aflastning mhp læringsmotivationsfremme Fritidspædagogikken indskrevet i og underlagt skolens faglighedsorientering Bidrage til undervisningsvariation Legende elementer ind i undervisningen Legens instrumentalisering hvis ikke adskillelse ml. undervisning og fritid fastholdes Fritidspædagogen som ‘assistent’ Daginstitutionspædagogikkens skoleforberedende sigte – leg&læring, individuelle vurderinger, stimuleringspædagogik/kompensatorisk pædagogik

Skolereformens tavsheder Dannelsesforestillinger Kritiske refleksioner omkring hvad viden og fag er/bør være, herunder fx den tværfaglige dimension af viden Viden som social konstruktion – med eleverne som aktive bidragydere – mere end varieret undervisning Læringens kvalitative dimensioner (Skolen), fritidsinstitutionen og daginstitutionen som ramme for et demokratisk hverdagsliv, for identitetsdannelse og for opbygning af fællesskaber Elevernes stemme og deltagelse

Progressivisme, reform- og kritisk pædagogik som væsentlig del af pædagogiske traditionsgods Fælles orienteringer: Kritik af uddannelses-/skole-/institutionstraditionen og/eller aktuelle institutions- og pædagogiske forhold Med udgangspunkt i det enkelte barn/Vom Kinde auf/Child centered – barnets/menneskets natur/logik - børneperspektiv Viden, handling og erfaring – barnet som aktør Aktive, kreative og socialt forankrede pædagogiske processer/læreprocesser – børn som sociale væsener og medskabere af kulturel mening Demokrati og institutionsfællesskab – barnet som deltager og den antiautoritære orientering Det hele menneske – det nutidige fremfor det fremtidige – dannelse – barnet som being og ikke blot becoming

Børn og institution i et rettighedsperspektiv Hvilken betydning har FN’s Børnekonvention? Beskyttelse, udviklingsfremmende vilkår, deltagelse samt leg (§ 31) Hvordan kan skole- og institutionsdemokratiske bestræbelser formuleres på en meningsfuld måde i dag? Hvordan kan dag- og fritidsinstitutionens aktuelle dannelsesmæssige opgave formuleres? Hvordan kan relationen mellem daginstitution, fritidsinstitution og skole bestemmes ud fra aktuelle barndomslivsbetingelser?

For genetablering og reaktualisering af en daginstitutions- og fritidspædagogik Reprofessionalisering af pædagogerne – afvise evidensbaserede definitionsmagt og pædagogen som socialteknolog Genetablering af en (fritidspædagogisk og daginstitutions-)historisk bevidsthed – afteknologisere den pædagogiske retorik Gendannelse af sammenhængen mellem politik og pædagogik – afneutralisere den pædagogiske forståelse - kulturkamp Genformulering af håbet – afryste ”nødvendigheden” som pædagogiske ideal – gendanne progressivismens ambition om at børneinstitutioner skal bidrage til at skabe det gode samfundsmæssige børneliv