Nu er der gået lang tid siden, I har hørt nyt fra os. Det beklager vi! Det er ikke kun fordi, vi har ligget på den lade side
Vi har bl.a. brugt en del energi på at komme til at føle os hjemme midt i det fremmede.
Vi har brugt krudt på at finde ud af, hvilke døre vi kunne gå ind ad, og hvilke der viste sig lukkede.
Og hvis vi skal være helt ærlige har vi også været lidt slidte.
Derfor er det ikke blevet til de store farvestrålende fortællinger fra os på det sidste.
Men nu har en dør i hvert fald åbnet sig – nemlig den ”job- dør” Louise skal gå ind ad. Måske vil andre døre også siden vise sig at stå på klem?
Vi håber i hvert fald på, at nogle solide, gode og bæredygtige ”dørstolper” igen vil rejse sig i vores hverdag, for det trænger vi til.
Vi håber, at det glade og livsbekræftende må få en lidt mere fremtrædende plads,
så der kan komme flotte mønstre i selv de gamle døre.
Endnu står vi lidt på dørtærsklen og venter spændt på at se, hvordan hverdagen fremover vil forme sig for os.
Men en ting ved vi: ”Herren er en evig Gud, skaberen af den vide jord. Han bliver ikke træt og udmattet, hans indsigt kan ingen udforske. Han giver den udmattede kraft, den kraftesløse giver han ny styrke” Es. 40, 28-29
Derfor: ”Løft jeres hoveder, I porte, Løft jer, I ældgamle døre, så ærens konge kan drage ind. Hvem er ærens konge? Det er Herren stærk og vældig, … Hærskares Herre, Han er ærens konge!” sal. 24, 7-10